M/S Gertrud er bygget af Helsingør Jernskibs & Maskinbyggeri, Denmark, nybygning nr.255, og afleveret fra skibsværftet d. 23 december 1938 til Dampskibsselskabet - D/S Torm. Gertrud blev ophugget i Pakistan i 1973. Levetiden var således kun 35 år. På Akvarellen må skibets dækshus/styrehus være noget pyntet, i forhold til de originale s/h fotos. Dækshuset må være betydeligt mindre, og på et ældre fotos under 2. Verdenskrig, ser beboelsesforholdene ret tarvelige ud..

Oprindelig var skibet døbt Gertrud, ligesom på akvarellen, men skibet blev omdøbt til Gertrud Torm i september 1951. Skibet havde en dødvægt på 3900 dw (dødvægt tonnage), 2426 gt (bruttotonage), 1328 nt (net, netto tonnage).

Opmåling og beregning af skibe, deres størrelse, lasteevne med mere er skiftet flere gange gennem historien. Det hænger sammen med opkrævning af afgifter ud fra skibenes størrelse, besætningsstørrelse, rumfang til transport af korn, afgifter ved gennemsejling af kanaler, m.v.. Nettotonnagen benyttes således ved beregning af visse havneafgifter, vareafgifter, kanalafgifter etc. Danmark indførte det engelske målesystem for skibe med kubikfod i 1867, og dette målesystem er sidenhen blevet ændret. Skibe måltes i længde, bredde, sidehøjde, lasteevne, fribord, etc..

GT = gross tonnage= bruttotonnage er en måleenhed, der udgør skibets samlede indvendige volumen i kubikmeter, kubikfod - af alle lukkede rum, omregnet til tons. GT bliver brugt til at bestemme ting et skibs bemanding, forskrifter i lovgivningen, sikkerhedsregler, registreringsafgifter og havneafgifter. Et register ton er lig med et volumen på 100 kubikfod (~ 2,83 m³). Gross tonnage (GT) er ikke det samme som (BRT) gross register tonnage.

BRT = bruttotonnage er et mål for det indvendige volumen af et skib udtrykt i enheder af registreret tons, og repræsenterer det samlede indvendige volumen af et skib. GT = BRT er skibets samlede indvendige, målepligtige rumfang. Det bestemmes ved direkte opmåling. og udregnes efter særlige måleregler, det udtrykkes i registertons, 1 RT = 100 engelske kubikfod. Målet danner grundlag for optagelse i skibsregister,

NT = netto tonnage udgør skibets samlede indvendige volumen i kubikmeter fraregnet ikke-produktive rum og er altid mindre i værdi. Nettotonnagen fastsættes ved en formel, hvori indgår alle lastrums rumindhold, dybden, dybgangen, brutto tonnagen, antallet af passagerer samt faktorer. NRT = Nettoregistertonnage er rumfanget af de dele af skibet, hvori der er plads til fragtmaterialet. NT = BT – FRADRAG. Hvor fradraget er rumfanget der benyttes til ophold eller brug for skibets fører og mandskab og til skibets navigering og drift, samt en vis del af de rum der optages til fremdrivning (maskinrum osv.) For rene sejlskibes vedkomne er nettotonnagen et omtrentligt mål for det rum der kan benyttes til bestuvning af ladning. For maskindrevne skibe er dette derimod ikke tilfældet, idet maskinfradraget, som beregnes efter særlige regler, ikke udgør den virkelige størrelse af de pågældende rum.

DV = dødvægt tonnage den samlede vægt af ladning samt brændstof, proviant og andet forbrugsgods, et skib kan medføre, dvs. skibets lasteevne. Dødvægt = Deplacement – Egenvægt , disse tre er alle vægte der angives i tons (t) eller engelske tons (TS).

Gertrud havde 5 lastrum med luger, og en del bomme til lastning og losning. Fire stk. 3 tons bomme, seks stk. 5 tons bomme, og én bom, der kunne løfte 15 tons, samt to Samson poster. Disse Samson poster (stærke søjler) var monteret som par, og havde ofte fat i kølen på skibet, og kunne dermed belastes og støtte bommens lasthåndtering på dækket, når der var tungt gods. Samson poster havde mht. til laste/losse operationer samme funktion som master, dvs. en fast lodret opstander der kunne bruges til at fæste bomme og wirer i. Herudover var Samson poster hule og indrettet så de var en del af den naturlige ventilation til lastrummet. Sandsynligvis for at udlufte eventuelle gasser fra nitrat og kobberlaster fra Chile til USA. De var forsynet ned hætter/vindfangere der kunne drejes mod vinden, så blæsten suste ned gennem røret, ned gennem luftkanaler til lastrummet, og nok også til maskinrummet. Men hætterne har også vendt modsat, for at suge gasser væk fra lastrummet. Man har dengang sparet på elektricitet og ventilationsmotorer. Samson poster havde mht. til laste/losse operationer samme funktion som master, dvs. en fast lodret opstander der kunne bruges til at fæste bomme og wirer i. Skibsmotoren var en 8 cylinder 2-taks diesel motor fra B&W (850-VF-90) med 3300 indicerede hestekræfter, der medførte en fragtfart på 14 knob.

Under 2 verdenskrig sejlede Gertrud med nitrat og kobber fra Chile til USA, og fik installeret et køleanlæg. Gertrud var da overtaget af US War Shipping efter at Danmark var blevet overløbet af tyske tropper, og skibet blev leveret tilbage til Danmark og rederiet Torm d. 31. juli 1946 - altså et godt stykke tid efter krigens afslutning. Med køleanlægget var der nu mulighed for at fragte frosset kød, og på sådan en tur fra Argentina til Peru, løb skibet på d. 23.december 1949 på skæret: Tailor Rocks - 270 NM (nautiske miles-sømil) nordøst for Punta Arenas, der er Chiles sydligste by, og som ligger nord for Ildlandet lige ud til Magellan-strædet. Fyret, der var sømærke og som skulle advarede de søfarende mod klipperne i Magellan-strædet var blevet slukket på grund af voldsomme jordskælv i det klippefyldte chilienske og argentinske sydland. Gertrud blev repareret i Baltimore, USA i 1950. Skibet var flænset op - se billederne fra dokken. Magellan-strædet er ca. 600 km langt og 5-30 km. bredt og er et bugtet stræde mellem Sydamerikas fastland og øen Tierra del Fuego (Ildlandet). Fra Atlanterhavet går Magellan-strædet mod vest, og senere mod nordvest for at ende i skærgården ud for Chiles kyst. Farvandet er frygtet for sine storme, stærk strøm og hyppig tåge.

er et stolt og helligt navn i Chile´s historie. Lautaro (ca.1533-1557) var indianerleder af indianerfolkene - Araucanians - der boede i det meste af det centrale og sydlige Chile da den spanske erobring påbegyndte i disse landskaber i 1535-40. I det nordlige Chile var en række andre stammer, der var en del af Huari-riget (centrum i Bolivia), og som i 1400-tallet var en del af Inka-riget. Helt sydpå i Ildlandet, Tierra del Fuego boede ca. 6 stammer. Araucanians indianerne levede i små bygder med landbrug, hvoraf nogle var nomader, og de var opdelt i stammer: Huilliches, Picunche og Mapuches. Mapuches stammen var den største stamme på ca. 1 million i 1530. Picuncheerne (nord folket) boede mellem floderne Itata og Toltén, og af sydligere stammer, var Pehuenche, Huilliche og Puelche. Araucanians indianerne kender man også fra Inka rigets fremtrængen omkring 1448-1482 under inkaen Tupac Yupanqui (1471-93), der havde indflydelse ned til de centrale dele af Chile. »Chile« skulle være et araukansk ord, der betyder »verdens ende«. I 1532 gik de spanske conquistadorer i land i Tumbes i det nordlige Peru på grænsen til Ecuador under ledelse af Francisco Pizarro (1471-1541) og Diego de Almagro (1479-1538). I november 1532 fangede de Inka-rigets hersker, Athualpa, og krævede en enorm løsesum, og indianerne indsamlede ca. 18 tons guld- og sølv, men spaniolerne henrettede alligevel Athualpa. Indianerne blev tvunget til tvangsarbejde i minerne, og spaniolerne tog intet hensyn til indianerne, der var udsat for menneskeudryddelse. For at sikre indtægterne til kejser Karl V i Spanien greb spanierne til hårdhændede metoder for at kristne indianerne. Vi kender det selv fra Europas historie, hvor adskillige folkeslag blev slagtet af de kristne hærførere fra den vestromerske kirke. Karl V i Spanien havde besluttet, at Peru (Inka-riget) skulle deles mellem Francisco Pizarro (Det Nye Castilien i nord-Peru) og Diego de Almagro (Det Nye Toledo i syd). Den spanske Pedro Mariño de Lobera (1528–1594) var en af de tidlige conquistadorer og erobrer i Chile, og skrev om kampene mod Araucanians indianerne. Men allerede i 1535 indledte Diego de Almagro (El Adelantado) fra Peru erobringen af Chile med spanske tropper. En anden spansk conquistador i Chile var Pedro de Valdivia (ca.1500-1554), og Pedro var en af Francisco Pizarro González bedste officerer i erobringen af Peru (Nueva Toledo), og omtales som noget mindre grusom og grådig end de andre spanske okkupanter. I Peru var der nu kommet skænderier mellem på den ene side brødrene Pizarro og Diego de Almagro, og i 1537 kom Pedro de Valdivia til Peru og hjalp Francisco Pizarro González i en kamp mod Diego de Almagro, der blev henrettet i 1538 efter at havde tabt et slag ved Las Salinas. Bagefter drog Pedro de Valdivia med Hernondo y de Vargas og Gonzalo Pizarro y Alonso (1502-1548) rundt for at erobre flere provinser (bl.a. Bolivia), og Pedro de Valdivia fik en sølvmine - som de selvfølgelig kun kan have hugget fra indianerne. Pedro de Valdivia får derefter tilladelse af den spanske guvernør i Peru, Francisco Pizarro til at undertrykke indianerne i Chile, og i januar 1540 begyndte Pedro de Valdivia sin hærmarch mod syd gennem Atacama-ørkenen, efter den samme rute, der tidligere var benyttet af hans uheldige forgænger, Diego de Almagro. Kolonien Santiago (Santiago del Nuevo Extremo) blev grundlagt i februar 1541 sammen med andre bosættelser i de kommende år, og Santiago-kolonien var ikke velstående, guldet var en mangelvare og Araucanians indianerne gjorde modstand mod den spanske besættelsesmagt. D. 11 september 1541 angreb indianerne kolonien Santiago og Pedro de Valdivia´s frille, Inés de Suérez, forsvarede kolonien, og spaniolerne var ret heldige, da de var tæt på at blive udslettet. Alt var totalt ødelagt, og det betød et stort tilbageslag for spaniolerne. Modstanden fra indianerne blev stadigt stærkere, og det lykkedes ikke at få hjælp fra andre spanske okkupanter. Først i september 1543 kom der nye våben og tropper fra Peru og en ny fremmarch forsatte til Bio-Bio floden i 1546, men de lokale indianere tvang tropperne tilbage til Santiago. I 1547 tog Pedro de Valdivia til Peru, for at sikre sig yderligere støtte og bekræfte sit krav på de erobrede område, og i Peru støttede han vicekongen, Pedro de la Gasca, mod et oprør fra Gonzalo Pizarro. Pedro de Valdivia modtog efterfølgende titlen af »guvernøren i Chile« og vendte tilbage til sin koloni i 1549, og fortsatte sin erobring syd til Bio-Bio floden i Chile, hvor han grundlagde kolonien Concepción (Concepción del Nuevo Extremo) i 1550, og længere mod syd grundlagde de spanske okkupanter kolonien Valdivia (Santa María la Blanca de Valdivia) i 1552. Indianerlederen, Lautaro, blev taget til fange af Pedro de Valdivias´ soldater, men undslap og vendte tilbage til sit folk i 1553, og begyndte kampen for friheden. I december 1553 gjorde Araucanians indianerne oprør - leder var Lautaro. Det spanske fort på Tucapel, fik indianerne ødelagt d. 2. december 1553. Indianerne angreb med 6.000 mand, og en anden kendt af mapuche-indianernes militære ledere var Colocolo. Pedro de Valdivia var i kolonien Concepción, da han modtog meddelelse om angrebet på Tucapel, og han skyndte sig sydpå for at slå oprøret ned, men Pedro de Valdivia og hans spanske lejetropper kæmpede forgæves, da indianerne angreb i bølger, og Pedro de Valdivia og hans folk blev udslettet. I 1554 blev kolonien Concepción heltemodigt udslettet af indianerne, og de gik nu mod kolonien Santiago. Men Lautaro´s indianertrop svandt ind til 600 mand, og i oktober 1556 nåede de til Santiago, men selvom indianerne vandt klart over nogle spanske tropper, måtte de trække sig tilbage, og blev forfulgt af en hær med Francisco de Villagra. Så skete det, at en lokal picunche-indianere blev forræder, og fortalte hvor indianer hæren havde søgt ly og lejr, og det lykkedes de spanske tropper at gennemføre et overraskelsesangreb d. 29. april 1557, hvor Lautaro blev dræbt, og hvor han hoved efterfølgende blev afskåret og fremvist i Santiago. Caupolicán, blev nu militær leder for indianerne. Efter en heroisk, men forgæves kamp for at holde de spanske tropper fra at generobre Concepción, var Caupolicán tvunget til at trække sig tilbage ind i skoven. Der blev han taget til fange, tortureret, og til sidst spiddet i 1558, medens han hustru blev tvunget til at se på drabet. Lautaro og Caupolicán blev udødeliggjort i det episke digt »La Araucana« af Alonso de Ercilla y Zuniga, og digtet blev senere symbolet på chilenske uafhængighed. Læs også: Arauco krigene og om de spanske okkupanter i Chile - indledning til Chiles historie. García de Hurtado de Mendoza (1535-1609) blev guvernør i Chile fra 1557 til 1561, og han angreb og besejrede efterfølgende mapucherne. I Peru var Andrés Hurtado de Mendoza vicekonge fra 1555 til 1560. I 1598 havde indianerne ødelagt næsten alle spanske bosættelser syd for Bio-Bio floden.

Punta Arenas. Chile. ↓

Benny ↓

Panama var oprindelig en del af Columbia, indtil USA´s præsident, Theodor Roosevelt, bestemte sig for at hjælpe en såkaldt »løsrivelsesbevægelse«, der medførte at Panama løsrev sig fra Columbia i november 1903, og som tak for US-hjælpen, gav den nye marionetregering i Panama i februar 1904 USA kontrol over Panama Kanalen. Den US. kontrollerede Canal Zone strakte sig 8 km. på begge sider af selve Kanalen, og Kanalen er ca. 80 km. lang, med sluser i begge ender på Stillehavssiden og Atlanterhavssiden. Panama Kanalen er verdens mest vigtige »vandvej«, ligesom Suez Kanalen. Mange skibe rundt om i verden blev bygget i bredden, sådan at de kunne passere igennem sluserne. Byen Cristobal ligger på Atlanterhavssiden og byen Balboa på Stillehavssiden. Her fik skibene ofte påfyldt olie i løbet af 4 timer. Men inde i Kanalen ligger en sø, således at skibene via sluserne løftes 26 meter op til søen, og derefter 26 meter ned. Tæt på sluserne ligger alligatorerne og soler sig, og det tropiske klima og junglen er en fantastisk oplevelse. Vandmængden som fylder eller tømmer sluserne er enorm. Byen Balboa er opkaldt efter den spanske conquistador, Vasco Núñez de Balboa, der kom til området i 1513, og sammen med ham kom også Francisco Pizzaro. D. 1. september 1523 startede erobrerne udforskningen af Panama Tangen, og i slutningen af september 1513 nåede de spanske conquistadorer til Stillehavet. Vasco Núñez de Balboa var allerede kommet til »Den nye Verden« i år 1500, og med spanske skibe krydsede han Mellemamerikas østkyst i det Caribiske hav, fra Panama og langs den columbianske kyst ind i Arabu bugten, ved øen Curacao i 1502, og sejlede derefter til Haiti/Den Dominikanske Republik, kaldet »Hispanolia«, hvor også Columbus var landet i 1492. Vasco Núñez de Balboa var med, da spaniolerne erobrede et området på Columbias nordkyst i 1509, ved udløbet af Atrato-floden i det Caribiske Hav, hvor de grundlægger en koloni - San Sebastian de Uraba - som spaniolerne må forladet i løbet af året. Derefter var Vasco Núñez de Balboa også med da spaniolerne i september 1510, grundlagde den første permanente koloni på det columbianske fastland, på nordsiden i det Caribiske Hav - Santa María la Antigua del Darién -, ca. 65 km. syd for Ancadi. Her boede Acandí indianerstammen - dvs. »Stenfloden«. Byen Cristobal er opkaldt efter Christoffer Columbus, der på spansk hedder Cristóbal Colón.

 Bemærk de gamle lokomotiver der trækker skibet gennem sluserne.

Puerto Deseado (den glemte havn)

ligger på Argentinas østkyst til Atlanterhavet. Stedet blev opdaget i 1520 af en spansk ekspedition under ledelse af portugiseren Ferdinand Magellan (1480-1521). Puerto Deseado var udmundingen af floden: Rio de los Trabajos. Andre spanske ekspeditioner fulgte efter. I 1578 rejste den engelske Francis Drake rundt i området med den hensigt at fratage de spanske noget bytte i deres kolonier. I 1586, gav den engelske kaperkaptajn Thomas Cavendish stedet navnet, »Port Desire«, i hyldest til sit skib »Desiré«. Ferdinand Magellan var den første conquistador der sejlede rundt om Sydamerika, og nåede Stillehavet, gennem passagen nede ved Ildlandet, der er opkaldt efter ham.

 Webmaster