Slutdokumentet fra Konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa - Helsinki 1975.

Indhold:

Spørgsmål vedrørende sikkerhed i Europa

Samarbejde på de økonomiske, videnskabelige og teknologiske områder og miljø

Spørgsmål vedrørende sikkerhed og samarbejde i Middelhavet

Konferencens opfølgning

Tillæg:

Udenrigsminister K. B. Andersens redegørelse i folketinget den 22. november 1972 vedrørende en konference om sikkerhed og samarbejde i Europa.

Udenrigsminister K. B. Andersens tale på første fase af Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsinki d. 3. juli 1973.

Statsminister Anker Jørgensens tale på tredie fase af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsinki d. 31. juli 1975

Skift til: OSCE eller Madrid-mødet 1983

Forord:

Den 1. august 1975 undertegnedes i Helsingfors slutakten fra konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE). I det følgende er gengivet den danske oversættelse af slutakten.

Den første fase af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, hvori deltog 33 europæiske stater samt USA og Canada, gennemførtes i dagene 3.-7. juli 1973 i Helsingfors efter afslutningen af ret langvarige forberedende drøftelser ligeledes i Helsingfors.

Konferencens anden fase - den egentlige forhandlingsfase - gennemførtes i tiden 16. september 1973 - 21. juli 1975 i Geneve: Den tredje og afsluttende fase, hvor underskrivelsen af slutakten fandt sted, afholdtes i Helsingfors den 30. juli - 1. august 1975.

Konferencens første fase fandt sted på udenrigsministerniveau, og jeg var leder af den danske delegation. Under konferencens anden fase ledtes den danske delegation af ambassadør S. G. Mellbin. Tredje fase afholdtes på højeste politiske niveau, og Danmarks delegationschef var statsminister Anker Jørgensen.

For at give baggrund for en dansk vurdering af de resultater, konferencen nåede frem til, har jeg fundet det rigtigt som bilag til den danske oversættelse af slutakten at vedføje teksten til min redegørelse i folketinget den 22. november 1972, den dag de forberedende drøftelser om CSCE påbegyndtes.

Endvidere er som bilag gengivet teksten til de danske indlæg under konferencens første og tredje fase.

Jeg håber, at det af disse aktstykker tilstrækkeligt tydeligt fremgår, med hvilke forventninger Danmark er gået ind i disse forhandlinger og hvilke ideer og synspunkter, vi i særlig grad har søgt at vinde tilslutning til.

K. B. Andersen

Forord:

Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som indledtes i Helsingfors den 3. juli 1973 og fortsattes i Geneve fra den 18. september 1973 til den 21. juli 1975, blev afsluttet i Helsingfors den 1. august 1975 af højtstående repræsentanter for Amerikas forenede Stater, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Den hellige Stol, Irland, Island, Italien, Jugoslavien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Sovjetunionen, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Den tyske demokratiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Ungarn og Østrig. Under konferencens indledende og afsluttende fase påhørte deltagerne indlæg af De forenede Nationers generalsekretær, der deltog som æresgæst. UNESCO's generaldirektør og De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europas eksekutivsekretær fremsatte indlæg på konferencen under dens anden fase. Under møderne på konferencens anden fase blev der modtaget bidrag og påhørt erklæringer vedrørende forskellige emner på dagsordenen fra følgende ikke deltagende Middelhavsstater: Algeriet, Egypten, Israel, Marokko, Syrien og Tunesien.

Motiveret af politisk vilje til, i folkenes interesse, at forbedre og intensivere deres forbindelser og at bidrage til fred, sikkerhed, retfærdighed og samarbejde i Europa såvel som til en tilnærmelse i deres indbyrdes forhold og i forhold til verdens øvrige stater;

besluttede på som følge heraf fuldt ud at gennemføre resultaterne af konferencen og at sikre den nytte, der kan drages af disse resultater iblandt deres stater og overalt i Europa og således at udbrede og uddybe afspændingsprocessen og gøre den fremadskridende og varig;

har de deltagende stater højtstående repræsentanter højtideligt vedtaget følgende: 


Spørgsmål vedrørende sikkerhed i Europa

De stater, der deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som

På ny bekræfter, at det er deres mål at fremme bedre indbyrdes forbindelser og at sikre betingelser, hvorunder deres befolkninger kan leve i sand og varig fred fri for enhver trussel mod eller indgreb deres sikkerhed;

er overbeviste om nødvendigheden af at udfolde bestræbelser på at gøre afspændingen til en både vedvarende og i stigende grad levedygtig og omfattende proces, universel i omfang, og at gennemførelsen af resultaterne af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa vil blive et betydningsfuldt bidrag til denne proces;

finder, at solidaritet mellem folkene såvel som de deltagende staters fælles vilje til at nå de mål, der er fastlagt af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, burde føre til udviklingen af bedre og snævrere forbindelser mellem dem på alle områder og således til overvindelsen af den konfrontation, der hidrører fra deres tidligere forbindelsers karakter, og til bedre gensidig forståelse;

ihukommer deres fælles historie og erkender, at de i deres traditioner og værdinormer eksisterende fælles elementer kan være dem behjælpelige i udviklingen af deres forbindelser, og ønsker, under fuld hensyntagen til deres holdningers og synspunkters egenart og forskellighed, at søge efter muligheder for at forene deres bestræbelser med henblik på at overvinde mistillid, der adskiller dem, og at samarbejde i menneskehedens interesse;

 

erkender udeleligheden af sikkerhed i Europa såvel som deres fælles interesse i udviklingen af samarbejde overalt i Europa og mellem dem selv, og udtrykker deres hensigt til at udfolde bestræbelser i overensstemmelse hermed;

erkender den nære sammenhæng mellem fred og sikkerhed i Europa og i verden som helhed, og er sig nødvendigheden bevidst af, at hver enkelt af dem yder sit bidrag til styrkelse af fred og sikkerhed i verden og til fremme af fundamentale rettigheder, økonomisk og social fremgang og alle folks velfærd;

har vedtaget fø1gende:

1.

Deklaration om principper retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater

De deltagende stater, som

på ny bekræfter deres forpligtelse til fred, sikkerhed og retfærdighed og til den fortsatte udvikling af venskabelige forbindelser og samarbejde;

erkender, at denne forpligtigelse, som afspejler folkenes interesser og stræben for hver enkelt deltagende stat, udgår et ansvar nu og i fremtiden forøget af fortidens erfaringer;

på ny bekræfter, i overensstemmelse med deres medlemskab af De forenede Nationer og med De forenede Nationers formål og principper, deres fulde og aktive støtte til De forenede Nationer og til forøgelsen af organisationens rolle og effektivitet med hensyn til styrkelse af international fred, sikkerhed og retfærdighed og med hensyn til at fremme løsningen af internationale problemer såvel som udviklingen af venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater;

udtrykker deres fælles tilslutning til de nedenfor udtrykte principper, som er overensstemmelse med De forenede Nationers pagt, såvel som deres fælles vilje til, ved anvendelsen af disse principper, at handle i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt;

erklærer deres beslutning om at iagttage og virkeliggøre følgende principper, der alle er af grundlæggende betydning og retningsgivende for deres indbyrdes forbindelser, hver enkelt af dem i sine forbindelser med alle andre deltagende stater, uanset deres politiske, økonomiske eller sociale systemer, såvel som deres størrelse, geografiske beliggenhed eller økonomiske udviklingsniveau.

Suveræn ligeberettigelse, respekt for de med suverænitet forbundne rettigheder

De deltagende stater vil respektere hverandres suveræne ligeberettigelse og egenart såvel som alle de rettigheder, der er forbundet med og omfattet af deres suverænitet, herunder især enhver stats ret til retlig ligestilling, til territorial integritet og til frihed og politisk uafhængighed. De vil også respektere enhver at de andre deltagende staters ret til frit at vælge og udvikle sit politiske, sociale, økonomiske og kulturelle system, såvel som

dens ret til at fastsætte sine love og bestemmelser.

Inden for folkerettens rammer har alle de deltagende stater lige rettigheder og pligter. De vil respektere hverandres ret til at udforme og varetage deres forbindelser med andre stater, som de selv ønsker, i overensstemmelse med folkeretten og med ånden i nærværende deklaration. De er af den opfattelse, at deres grænser kan ændres i overensstemmelse med folkeretten, ved fredelige midler og ved overenskomst. De har også ret til at tilhøre eller ikke tilhøre internationale organisationer, at være eller ikke være deltagere i tosidede eller flersidede traktater, herunder ret til at være eller ikke være deltager i alliancetraktater; de har også ret til neutralitet.

II. Afståelse fra trussel om magtanvendelse eller brug al magt

De deltagende stater vil i deres indbyrdes forhold, såvel som i deres internationale forbindelser i almindelighed, afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med De forenede Nationers formål og med nærværende deklaration. Intet hensyn skal kunne påberåbes for at retfærdiggøre, at der gribes til trussel om magtanvendelse eller brug af magt i strid med dette princip.

Følgelig vil de deltagende stater afholde sig fra enhver handling, som indebærer en trussel om magtanvendelse eller direkte eller indirekte brug af magt mod en anden deltagende stat. De vil ligeledes afstå fra enhver magtdemonstration, der har til hensigt at påvirke en anden deltagende stat til at afstå fra den fulde udøvelse af sine suveræne rettigheder. Ligeledes vil de også i deres indbyrdes forbindelser afstå fra enhver repressaliehandling, der indebærer magtanvendelse.

Ingen sådan trussel om magtanvendelse eller brug af magt vil kunne benyttes som et middel til bilæggelse af tvister eller af spørgsmål, som kan give anledning til tvister imellem dem.

III. Grænsernes ukrænkelighed

De deltagende stater betragter alle hverandres grænser, såvel som alle europæiske staters grænser som ukrænkelige, og de vil derfor, nu og i fremtiden, afstå fra at øve anslag mod disse grænser.

Følgelig vil de også afstå fra ethvert krav om, eller enhver handling, der indebærer en bemægtigelse af nogen deltagende stats territorium eller dele deraf.

IV. Staters territoriale integritet

De deltagende stater vil respektere hver enkelt deltagende stats territoriale integritet.

Følgelig vil de afstå fra enhver handling, som er uforenelig med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt, rettet mod nogen deltagende stats territoriale integritet, politiske uafhængig eller enhed, og især fra enhver sådan handling, som indebærer en trussel om magtanvendelse eller brug af magt.

De deltagende stater vil ligeledes afstå fra at gøre hverandres territorier til genstand for militær besættelse eller andre direkte eller indirekte magtforanstaltninger i strid med folkeretten eller til genstand for tilegnelse ved hjælp af sådanne midler eller trussel om brug af dem. Ingen sådan okkupation eller tilegnelse vil blive anerkendt som lovlig.

V. Fredelig bilæggelse af tvister

De deltagende stater vil bilægge tvister mellem dem ved fredelige midler på en sådan måde, at den internationale fred og sikkerhed samt retfærdigheden ikke bringes i fare.

De vil bestræbe sig på i god tro og i samarbejdets ånd at nå frem til en hurtig og retfærdig løsning på grundlag af folkeretten.

I dette øjemed vil de benytte sådanne midler som forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domsafgørelse eller andre fredelige midler efter deres eget valg, herunder enhver i forvejen aftalt procedure for bilæggelse af tvister, som de er parter i.

Dersom det ikke lykkes at nå frem til en løsning ved hjælp af nogen af de ovenfor omhandlede fredelige midler, vil parterne i en tvist fortsætte med at søge efter en indbyrdes aftale møde med henblik på en fredelig bilæggelse af tvisten.

Deltagende stater, som er parter i en tvist mellem dem, såvel som andre deltagende stater vil afstå fra enhver handling, som kan forværre situationen i en sådan grad, at opretholdelsen af international fred og sikkerhed bringes i fare og derved vanskeliggør en fredelig bilæggelse af tvisten.

VI. Ikke-indgriben i indre anliggender

De deltagende stater vil afholde sig fra enhver indgriben, direkte eller indirekte, individuel eller kollektiv, i de indre eller ydre anliggender, der falder inden for en anden deltagende stats egen jurisdiktion, uanset deres indbyrdes forbindelser.

De vil følgelig afholde sig fra enhver form for væbnet intervention eller trussel om sådan intervention mod en anden deltagende stat.

De vil ligeledes under alle omstændigheder afholde sig fra enhver anden handling, der indebærer militær eller politisk. økonomisk eller anden tvang, som tager sigte på i egen interesse at underlægge sig en anden deltagende stats udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med dens suverænitet, og således at sikre sig fordele af nogen art.

Følgelig vil de blandt andet afholde sig fra direkte eller indirekte bistand til terrorvirksomhed eller til undergravende eller anden virksomhed, som tilsigter voldelig omstyrtning af en anden deltagende stats styre.

VII. Respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder, herunder tanke-, samvittigheds-, religions-, eller trosfrihed

De deltagende stater vil respektere menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder, herunder tanke-, samvittigheds-. religions- eller trosfriheden for alle uden hensyn til race, køn, sprog eller religion.

De vil fremme og opmuntre den effektive udøvelse af rettigheder, borgerlige, politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og andre rettigheder og friheder, som alle har deres oprindelse i menneskets iboende værdighed og er væsentlige for dets frie og fulde udvikling.

Inden for disse rammer vil de deltagende stater anerkende og respektere individets frihed til, alene eller i fællesskab med andre, at bekende sig til og udøve religion eller tro i overensstemmelse med, hvad dets samvittighed byder det.

De deltagende stater, på hvis territorium der findes nationale mindretal, vil respektere retten for personer, der tilhører sådanne mindretal, til lighed for loven, vil tilstå dem fuld mulighed for faktisk at nyde godt af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder og vil på denne måde beskytte deres berettigede interesser på dette område.

De deltagende stater anerkender den universelle betydning af menneskerettighederne; respekt for disse er en væsentlig faktor for den fred, retfærdighed og velfærd, som er nødvendig for at sikre udviklingen af venskabelige forbindelser og samarbejde mellem dem selv og mellem alle stater.

De vil vedvarende respektere disse rettigheder og friheder i deres indbyrdes forhold og vil bestræbe sig på i fællesskab og hver for sig. herunder i samarbejde med De forenede Nationer, at fremme universel og effektiv respekt for dem.

De bekræfter individets ret til at kende og udøve sine rettigheder og pligter på dette område.

På menneskerettighedernes og de fundamentale frihedsrettigheders område vil de deltagende stater handle i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt og med Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. De vil også opfylde deres forpligtelser, således som disse er fastlagt i de internationale deklarationer og overenskomster på dette område i det omfang de er bundet af dem, herunder blandt andet de internationale konventioner om menneskerettighederne.

VIII. Folkenes ligeret og selvbestemmelse

De deltagende stater vil respektere folkenes ligeret og deres ret til selvbestemmelse, idet de bestandig handler i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt og med de her herværende regler i folkeretten, herunder de, der vedrører staternes territoriale integritet.

I kraft af princippet om folkenes ligeret og selvbestemmelse har alle folk altid ret til, i fuld frihed når og som de ønsker det, at bestemme deres indre og ydre politiske status uden indblanding udefra, og til, som de ønsker det, at stræbe efter deres politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.

De deltagende stater bekræfter på ny den universelle betydning, som respekten for og den effektive udøvelse af folkenes ligeret og selvbestemmelse har for udviklingen af venskabelige forbindelser mellem dem, såvel som mellem alle stater; de erindrer også om betydningen af at undgå enhver form for brud på dette princip.

IX. Samarbejde mellem stater

De deltagende stater vil udvikle deres samarbejde med hinanden og med alle stater på alle områder i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt. Under udviklingen af deres samarbejde vil de deltagende stater lægge særlig vægt på de områder, der er fastlagt inden for rammerne af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, idet enhver af dem vil yde sit bidrag på grundlag af fuld ligeberettigelse.

De vil under udviklingen af deres samarbejde som ligeberettigede bestræbe sig på at fremme gensidig forståelse og tillid, indbyrdes venskabelige forbindelser og godt naboskab, international fred, sikkerhed og retfærdighed. De vil ligeledes under udviklingen af deres samarbejde bestræbe sig på at forbedre folkenes velfærd og bidrage til opfyldelsen af deres stræben blandt andet gennem de fordele, der følger af øget gensidigt kendskab og af fremskridt og resultater inden for de økonomiske, videnskabelige, teknologiske, sociale, kulturelle og humanitære områder. De vil tage skridt til at fremme gunstige betingelser for, at disse fordele gøres tilgængelige for alle; de vil tage i betragtning den interesse, som alle, især udviklingslandene overalt i verden, har formindskelse af forskellene i økonomisk udviklingsniveau.

De bekræfter, at der tilkommer regeringer, institutioner, organisationer og personer en relevant og positiv rolle at spille som medvirkende til opnåelsen af disse mål for deres samarbejde.

De vil, under den ovenfor fremstillede styrkelse af deres samarbejde, tilstræbe at udvikle nærmere indbyrdes forbindelser på et forbedret og mere varigt grundlag til gavn for folkene.

X. Opfyldelse i god tro af forpligtelser i henhold til folkeretten

De deltagende stater vil i god tro opfylde deres forpligtelser i henhold til folkeretten, både de forpligtelser der følger af folkerettens almindeligt anerkendte principper og regler, og de forpligtelser der følger af med folkeretten overensstemmende traktater og andre aftaler, som de er parter i.

Under udøvelsen af deres suveræne rettigheder, herunder retten til at fastsætte deres love og bestemmelser, vil de handle i overensstemmelse med deres juridiske forpligtelser i henhold til folkeretten; de vil endvidere tage tilbørlig hensyn til og gennemføre bestemmelserne i slutakten fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

De deltagende stater bekræfter, at tilfælde af en konflikt mellem de forpligtelser, som medlemmer af De forenede Nationer har i henhold til De forenede Nationers pagt, og deres forpligtelser i henhold til nogen traktat eller anden international aftale, vil deres forpligtelser i henhold til pagten gå forud, i overensstemmelse med artikel 103 i De forenede Nationers pagt.

Alle de ovenfor fastlagte principper er af grundlæggende betydning, og de vil følgelig blive anvendt på lige fod og uden forbehold, idet ethvert af dem fortolkes under hensyntagen til de øvrige.

De deltagende stater udtrykker deres beslutning om fuldt ud at respektere og anvende disse principper, som fastlagt i nærværende deklaration, i alle aspekter, i deres indbyrdes forhold og samarbejde med henblik på at sikre enhver deltagende stat de fordele, der følger af alles respekt for og anvendelse af disse principper.

De deltagende stater, som tager tilbørligt hensyn til ovennævnte principper og især til den første retning i det tiende princip "Opfyldelse i god tro af forpligtelser i henhold til folkeretten", bemærker, at nærværende deklaration hverken påvirker deres rettigheder og forpligtelser eller de til disse svarende traktater og andre aftaler og arrangementer.

De deltagende stater udtrykker den overbevisning, at respekt for disse principper vil begunstige udviklingen af normale og venskabelige forbindelser og fremskridt i samarbejdet mellem dem på alle områder. De udtrykker endvidere den overbevisning, at respekt for disse principper vil begunstige udviklingen af politiske kontakter mellem dem, som igen vil kunne bidrage til bedre gensidig forståelse af deres holdninger og synspunkter.

De deltagende stater erklærer, at det er deres hensigt i deres forhold til alle andre stater at lade sig lede at ånden i de principper, der er indeholdt i nærværende deklaration.

(b) Emner i forbindelse med gennemførelsen af visse af ovennævnte principper

De deltagende stater, som

på ny bekræfter, at de vil respektere og gennemføre afståelsen fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, og som er overbevist om nødvendigheden af at gøre denne til en effektiv norm i det internationale liv,

erklærer, at de er besluttet på i deres indbyrdes forhold at respektere og gennemføre blandt andet følgende bestemmelser, som er i overensstemmelse med deklarationen om principper retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater:

- At gennemføre og give udtryk for, på alle de måder og i alle de former, de finder hensigtsmæssige, pligten til afståelse fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt i deres indbyrdes forhold.

- At afstå fra enhver brug af væbnet magt, som er uforenelig med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt og bestemmelserne i deklarationen om principper retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater, imod en anden deltagende stat, især fra invasion af eller angreb mod dens territorium.

- At afstå fra enhver magtmanifestation, som har til formål at påvirke en anden deltagende stat til at give afkald på den fulde udøvelse af sine suveræne rettigheder.

- At afstå fra enhver økonomisk tvangshandling, som har til formål i egen interesse at underlægge sig en anden deltagende stats udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med dens suverænitet, og således at sikre sig fordele af nogen art.- At tage effektive forholdsregler, som ved deres omfang og deres art udgør skridt i retning af opnåelse i sidste instans af almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol.

- At fremme, ved alle midler som enhver af dem finder hensigtsmæssige, et klima præget af tillid og respekt mellem folkene i overensstemmelse med deres pligt til at afstå fra propaganda for angrebskrige eller for enhver trussel om magtanvendelse eller brug af magt mod en anden deltagende stat, som er uforenelig med De forenede Nationers formål og med deklarationen om principper retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater.

- At gøre alle anstrengelser for udelukkende ved fredelige midler at bilægge enhver tvist mellem dem, hvis fortsættelse er egnet til at bringe opretholdelsen af international fred og sikkerhed i Europa i fare, og først og fremmest at søge en løsning ved de fredelige midler, der er fastlagt i artikel 33 i De forenede Nationers pagt.

- At afstå fra enhver handling, som vil kunne hindre den fredelige bilæggelse af tvister mellem de deltagende stater.

(ii) De deltagende stater, som

på ny bekræfter deres beslutning om at bilægge deres tvister, således som det er fastlagt i princippet om fredelig bilæggelse af tvister;

er overbevist om, at den fredelige bilæggelse af tvister fuldstændiggør afståelsen fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, idet begge er væsentlige, om end ikke de eneste, faktorer for opretholdelsen og konsolideringen af fred og sikkerhed;

ønsker at styrke og forbedre de metoder, der står til deres rådighed, til fredelig bilæggelse af tvister;

1. Er besluttede på at fortsætte undersøgelsen og udarbejdelsen af en almindeligt acceptabel metode til fredelig bilæggelse af tvister, med sigte på at fuldstændiggøre eksisterende metoder, og i dette øjemed at fortsætte arbejdet med det "Udkast til konvention om et europæisk system til fredelig bilæggelse af tvister", som er fremlagt af Schweiz under den anden fase af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, såvel som andre forslag, som har henblik herpå, og som tager sigte på udarbejdelsen af en sådan metode.

2. Beslutter, at efter invitation fra Schweiz vil et møde af eksperter fra alle de deltagende stater blive indkaldt med henblik på at udføre det mandat, der er beskrevet i punkt 1 ovenfor, inden for rammerne af og i henhold til proceduren for opfølgningen at konferencen, som fastlagt i kapitlet "Opfølgning at konferencen".

3. Dette ekspertmøde vil finde sted efter det møde af repræsentanter, udpeget af de deltagende staters udenrigsministre, som er anlagt i 1977 i overensstemmelse med kapitlet " Opfølgning af konferencen"; resultaterne af dette ekspertmødes arbejde vil blive forelagt regeringerne.

2.

Dokument om tillidsskabende foranstaltninger og visse aspekter af sikkerhed og nedrustning

De deltagende stater, som

ønsker at fjerne de årsager til spænding, der måtte findes mellem dem, og således at bidrage til at styrke freden og sikkerheden i verden;

er besluttede på at styrke deres indbyrdes tillid og således at bidrage til øget stabilitet og sikkerhed i Europa;

ligeledes er besluttede på i deres indbyrdes forbindelser såvel som i deres internationale forbindelser i almindelighed at afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt imod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med De forenede Nationers formål og med den deklaration om principper retningsgivende for forbindelser mellem de deltagende stater, som er vedtaget i denne slutakt;

erkender nødvendigheden at bidrage til at mindske farerne for væbnede konflikter og for misforståelse eller fejlbedømmelse af militære aktiviteter, der vil kunne skabe ængstelse, især i en situation, hvor de deltagende stater mangler klare og rettidige oplysninger om karakteren af sådanne aktiviteter;

tager sådanne overvejelser i betragtning, som er af betydning for bestræbelser med henblik på at mindske spænding og fremme nedrustning;

erkender, at udveksling af observatører ved militære manøvrer, efter indbydelse, vil bidrage til at fremme kontakter og gensidig forståelse;

har overvejet spørgsmålet om forudgående notifikation af større militære bevægelser i forbindelse med skabelse at tillid;

erkender, at der findes andre måder, hvorpå de enkelte stater kan bidrage yderligere til deres fælles mål;

er overbeviste om den politiske betydning af forudgående notifikation at større militære manøvrer med henblik på at fremme gensidig forståelse og styrke tillid, stabilitet og sikkerhed;

accepterer det ansvar, som påhviler hver enkelt at dem for at fremme disse mål og at gennemføre denne foranstaltning i overensstemmelse med de accepterede kriterier og vilkår, der er af afgørende betydning for virkeliggørelsen at disse mål;

erkender, at denne foranstaltning, der udspringer at en politisk beslutning, hviler på frivilligt grundlag;

har vedtaget følgende:

I

Forudgående notifikation af større militære manøvrer

De vil notificere deres større militære manøvrer til alle andre deltagende stater gennem sædvanlige diplomatiske kanaler i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

Notifikation vil blive givet om større militære manøvrer, som overstiger i alt 25.000 mand landstyrker, særskilt eller kombineret med eventuelle luft- eller flådeenheder (i denne inkluderer ordet "landstyrker" amfibie- og luftbårne tropper). I tilfælde af særskilte manøvrer med amfibie- eller luftbårne tropper eller af kombinerede manøvrer, som de er involveret i, vil disse tropper blive inkluderet i dette totaltal. Endvidere kan notifikation også gives i tilfælde af kombinerede manøvrer, som ikke når ovennævnte totaltal, men som involverer landstyrker sammen med et betydeligt antal af enten amfibie- eller luftbårne tropper eller begge dele.

Notifikation vil blive givet om større militære manøvrer, som finder sted på enhver deltagende stats territorium, i Europa såvel som, i givet fald, i det tilstødende havområde og loftrum.

For så vidt angår en deltagende stat, hvis territorium strækker sig ud over Europa, behøver forudgående notifikation kun at gives om manøvrer, der finder sted på et område inden for 250 km fra en sådan grænse, som vender mod eller deles med en hvilken som helst anden europæisk deltagende stat; den deltagende stat behøver imidlertid ikke at give notifikation i de tilfælde, hvor dette område også støder op til en sådan af dens grænser, som vender mod eller deles med en ikke-europæisk ikke-deltagende stat.

Notifikation vil blive givet 21 dage eller mere forud for manøvrens start eller i tilfælde af en manøvre, som arrangeres med kortere varsel, ved den tidligst mulige lejlighed forud for dens begyndelses dato.

Notifikationen vil indeholde oplysninger om betegnelse, hvis en sådan findes, det almindelige formål med og de stater, der er involveret i manøvren, arten eller arterne af og den numeriske styrkeangivelse for de deltagende styrker, området og anslået tidsramme for dens gennemførelse. De deltagende stater vil også, om muligt, give yderligere relevante oplysninger, især vedrørende de komponenter, der indgår i de deltagende styrker og den periode, hvori disse styrker er involveret.

Forudgående notifikation af andre militære manøvrer

De deltagende stater erkender, at de kan bidrage yderligere til at styrke tilliden og forøge sikkerhed og stabilitet, og med dette formål kan de også notificere militære manøvrer af mindre omfang over for andre deltagende stater, med særligt hensyn til stater i nærheden af området for sådanne manøvrer.

Med det samme formål erkender de deltagende stater også, at de kan notificere andre militære manøvrer afholdt af dem.

Udveksling af observatører

De deltagende stater vil indbyde andre deltagende stater, frivilligt og på tosidigt grundlag, i en ånd af gensidighed og god vilje over for alle deltagende stater, til at sende observatører til at overvære militære manøvrer.

Den indbydende stat vil i hvert enkelt tilfælde bestemme antallet af observatører, proceduren og betingelserne for deres deltagelse og give andre oplysninger, den måtte anse for nyttige. Den vil i passende omfang stille faciliteter til rådighed og udvise gæstfrihed.

Indbydelsen vil blive udstedt gennem sædvanlige diplomatiske kanaler sålænge i forvejen, som det med rimelighed vil være muligt.

Forudgående notifikation al større militære bevægelser

I overensstemmelse med slutrekommandationerne fra Helsingfors-konsultationerne undersøgte de deltagende stater spørgsmålet om forudgående notifikation af større militære bevægelser som et middel til at styrke tilliden.

På grundlag heraf erkender de deltagende stater, at de, efter eget skøn og med henblik på at bidrage til at skabe tillid, kan notificere deres større militære bevægelser.

I samme ånd vil de stater, der deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, yderligere overveje spørgsmålet om forudgående notifikation af større militære bevægelser, især under hensyntagen til den erfaring, der drages ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som er indeholdt i dette dokument.

Andre tillidskabende foranstaltninger

De deltagende stater erkender, at der findes andre midler, ved hjælp af hvilke der kan g›res fremskridt hen imod deres fælles mål.

De vil, navnlig med tilbørlig hensyntagen til gensidighed og med henblik på bedre gensidig forståelse, ved indbydelser fremme udvekslinger mellem deres militære personel, herunder besøg af militære delegationer.

Med henblik på at yde et mere fyldigt bidrag til deres fælles mål om at skabe tillid vil de deltagende stater, når de gennemfører deres militære aktiviteter i det område, der er omfattet af bestemmelserne om forudgående notifikation af større militære manøvrer, tage tilbørligt hensyn til og respektere dette mål.

De erkender også, at den erfaring, der opnås ved gennemførelsen af de ovenfor fastlagte bestemmelser, sammen med yderligere bestræbelser, vil kunne føre til udvikling og udvidelse af sådanne foranstaltninger, der tager sigte på at styrke tilliden.

II

Spørgsmål vedrørende nedrustning

De deltagende stater erkender den interesse, de alle har i bestræbelser, der tager sigte på at mindske militær konfrontation og fremme nedrustning, som har til formål at komplementere den politiske afspænding i Europa og at styrke deres sikkerhed. De er overbevist om nødvendigheden af på disse områder at tage effektive forholdsregler, som ved deres omfang og ved deres karakter udgår skridt i retning af den endelige opnåelse af almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol, og som bør føre til en styrkelse af fred og sikkerhed i hele verden.

III

Almindelige betragtninger

Efter at have overvejet de synspunkter, der er blevet fremsat om forskellige spørgsmål i forbindelse med styrkelse af sikkerheden i Europa gennem fælles bestræbelser, som tager sigte på at fremme afspænding og nedrustning, vil de deltagende stater, når de deltager i sådanne bestræbelser, i denne sammenhæng især tage udgangspunkt i følgende afgørende betragtninger:

- Den komplementære karakter af sikkerhedens politiske og militære aspekter;

- Den indbyrdes forbindelse mellem hver enkelt deltagende stats sikkerhed og sikkerheden i Europa som helhed og den forbindelse, der i verdenssikkerhedens bredere sammenhæng findes mellem sikkerheden i Europa og sikkerheden i Middelhavsområdet;

- Respekt for de sikkerhedsinteresser. som for alle de stater, der deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, udspringer af deres suveræne ligeret;

- Betydningen af, at deltagere i andre forhandlinger drager omsorg for, at oplysninger om relevante udviklinger, fremskridt og resultater på et egnet grundlag stilles til rådighed for andre stater, som deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, og, omvendt, den berettigede interesse enhver af disse stater har i, at dens synspunkter tages i betragtning.

Samarbejde på de økonomiske, videnskabelige og teknologiske områder og miljø

De deltagende stater, som

er overbeviste om, at deres bestræbelser på at udvikle samarbejde inden for handel, industri, videnskab og teknologi, miljø og andre økonomiske områder bidrager til styrkelsen af fred og sikkerhed i Europa og i verden som helhed,

erkender, at samarbejde på disse om råder vil fremme økonomiske og sociale fremskridt og forbedring af levevilkårene.

Er opmærksomme på forskellene i deres økonomiske og sociale systemer,

på ny bekræfter deres vilje til at styrke et sådant samarbejde imellem dem uanset deres systemer,

erkender, at et sådant samarbejde med behørig hensyntagen til de forskellige økonomiske udviklingsniveauer kan udvikles på grundlag af parternes lighed og indbyrdes tilfredshed samt af gensidighed, der som helhed tillader en ligelig fordeling af fordele og forpligtelser af sammenligneligt omfang under hensyntagen til tosidede og flersidede aftaler,

tager i betragtning de interesser, der gør sig gældende i udviklingslande overalt i verden, herunder i de deltagerstater, der er udviklingslande set ud fra et økonomisk synspunkt; på ny bekræfter deres vilje til at samarbejde om opnåelsen af de formål og må1, der er fastsat af herhenhørende FN organer i de vedkommende dokumenter vedrørende udvikling forstået på den måde, at hver deltagende stat opretholder den stilling, den har taget til dem; idet de tager særligt hensyn til de mindst udviklede stater,

er overbeviste om, at den tiltagende verdensomspændende gensidige økonomiske afhængig ned stiller krav om øgede fælles og effektive bestræbelser på læsning af de større verdens økonomiske problemer såsom fødevarer, energi, råvarer, monetære og finansielle problemer og derfor understreger behovet for at fremme stabile og retfærdige internationale økonomiske forbindelser og derved bidrage til alle staters fortsatte og varierede økonomiske udvikling.

har taget i betragtning det arbejde, der allerede er lavet i vedkommende internationale organisationer og ønsker at drage fordel af de muligheder, disse organisationer, i særdeleshed De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa, frembyder for at iværksætte bestemmelserne i konferencens slutakt,

tager i betragtning, at de retningslinier og de konkrete anbefalinger, der er indeholdt i følgende tekster har til formal at fremme yderligere udvikling af deres gensidige økonomiske forbindelser, og er overbeviste om, at deres samarbejde på dette omrade vil ske under fuld hensyntagen til de principper retningsgivende for forbindelserne mellem deltagende stater, således som de er fastlagt 1 vedkommende dokument,

har vedtaget fø1gende:

1. Samhandel

Almindelige bestemmelser

De deltagende stater, som

er opmærksomme på den internationale handels tiltagende betydning som en af de væsentligste faktorer for økonomisk vækst og sociale fremskridt,

erkender, at handel udgør en væsentlig del af deres samarbejde og tager i betragtning, at bestemmelserne indeholdt i ovenstående præambel i særlig grad angår dette område,

finder, at omfanget og sammensætningen af handelen mellem de deltagende stater ikke i alle tilfælde svarer til de muligheder, der er skabt gennem deres nuværende økonomiske, videnskabelige og teknologiske udviklingsniveauer,

er besluttede, på grundlag af retningslinierne for deres økonomiske samarbejde, at fremme udvidelsen af deres indbyrdes handel med varer og tjenesteydelser og at sikre gunstige betingelser for en sådan udvikling;

erkender de gavnlige virkninger for udviklingen af samhandelen som anvendelse af mestbegunstigelsesbehandling kan have;

vil tilskynde til udvidelsen af samhandelen på så bredt et flersidet grundlag som muligt og derved bestræbe sig på at udnytte de forskellige økonomiske og handelsmæssige muligheder;

erkender betydningen af tosidede og flersidede aftaler mellem regeringer samt andre aftaler for den langsigtede udvikling af samhandelen;

bemærker betydningen af monetære og finansielle spørgsmål for udviklingen af international handel og vil bestræbe sig på at behandle disse med henblik på at bidrage til handelens fortsatte udvidelse;

vil bestræbe sig på at formindske eller gradvis afvikle alle slags hindringer for samhandelens udvikling;

vil ophjælpe en stadig vækst i samhandelen, idet de så vidt muligt undgår bratte udsving i deres samhandel;

finder, at deres samhandel med forskellige varer skal foregå' på en sådan måde, at den ikke forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade - og i tilfælde heraf, markedsforstyrrelse på hjemmemarkederne for disse varer og i særlig grad, når det sker på bekostning af hjemlige producenter af de samme eller dermed direkte konkurrerende Varer; med hensyn til begrebet markedsforstyrrelse er det underforstået, at det ikke skal kunne på påberåbes på en måde, som er uforenelig med de i betragtning kommende bestemmelser i deres internationale aftaler; hvis de bringer sikkerhedsforanstaltninger i anvendelse, vil de gøre det i overensstemmelse med deres forpligtelser på dette område, der udspringer af internationale aftaler, som de er deltagere i, og de vil tage hensyn til de direkte berørte parters interesser;

vil tage behændigt hensyn til forholdsregler til fremme af samhandel og til variering af dens sammensætning;

bemærker, at væksten og varieringen af sammensætningen af samhandelen vil bidrage til at udvide mulighederne for vareudvalg;

finder det hensigtsmæssigt at skabe gunstige betingelser for firmaers, organisationers og virksomheders deltagelse udviklingen af samhandelen.

 

Forretningskontakter og muligheder

De deltagende stater, som

er opmærksomme på betydningen af det bidrag, som en forbedring af forretningskontakterne og den deraf følgende forøgelse af tilliden i forretningsforholdene kan yde til udviklingen af handelsmæssige og økonomiske forbindelser,

vil tage skridt til yderligere at forbedre betingelserne for udvidelse af kontakterne mellem repræsentanter for officielle organer, for de forskellige organisationer, virksomheder, firmaer og banker, der beskæftiger sig med udenrigshandel, især, hvor det er nyttigt, mellem sælgere og brugere af varer og tjenesteydelser med det formål at undersøge handelsmuligheder, at indgå kontrakter, at sikre deres opfyldelse og at tilvejebringe service efter salg;

vil tilskynde organisationer, virksomheder og firmaer, der beskæftiger sig med udenrigshandel til at tage skridt til at fremskynde gennemførelsen af forretningsforhandlinger;

vil endvidere tage skridt med henblik på at forbedre arbejdsbetingelserne for repræsentanter for udenlandske organisationer, virksomheder, firmaer og banker, som beskæftiger sig med udenrigshandel, især som følger:

ved at tilvejebringe den nødvendige oplysning herunder oplysning om lovgivning og fremgangsmåderne vedrørende oprettelse og drift af faste repræsentationer for ovennævnte virksomheder;

ved at behandle, så velvilligt som muligt, ansøgninger om oprettelse af faste repræsentationer og kontorer til dette formål herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, åbning af fælles kontorer for to eller flere firmaer;

ved at lette fremskaffelsen, på så gunstige betingelser som muligt og ligeligt for alle repræsentanter for ovennævnte organer, af hotelpladser, kommunikationsmidler og andre hjælpemidler, som de normalt har behov for, samt af egnede forretningslokaler og boliger til brug for fast repræsentation;

erkender betydningen af sådanne skridt til at opmuntre små og mellemstore firmaers øgede deltagelse i samhandelen mellem de deltagende stater.

Oplysning om økonomi og handel

De deltagende stater, som

er sig bevidste den voksende betydning som oplysninger om økonomi og handel har for udviklingen af den internationale handel,

finder, at oplysninger om økonomi bør være af en sådan art, at de giver mulighed for fyldestgørende markedsanalyse og tillader udarbejdelse af prognoser på mellemlangt og langt sigt og således kan bidrage til skabelsen af vedvarende handelsstrømme og en bedre udnyttelse af samhandelsmulighederne,

giver udtryk for deres beredvillighed til at forbedre kvaliteten af og forøge omfanget og udbredelsen af økonomiske og relevante administrative oplysninger,

finder at værdien af statistiske oplysninger på internationalt plan i væsentlig grad afhænger af deres sammenlignelighed,

vil fremme offentliggørelsen og udbredelsen af oplysninger om økonomi og handel med regelmæssige mellemrum og så hurtigt som muligt især:

- statistikker vedrørende produktion, nationalindkomst, budgetter, forbrug og produktivitet;

- udenrigshandelsstatistikker udarbejdet på grundlag af sammenlignelige klassificeringer herunder opdelinger vare for vare med angivelse af mængde og værdi samt oprindelses- eller bestemmelsesland;

- love og forskrifter vedrørende udenrigshandel;

- oplysninger, der giver mulighed for at forudsige den økonomiske udvikling til brug for fremme af handelen, f. eks. oplysninger om de almindelige retningslinier for nationale økonomiske planer og programmer;

- andre oplysninger til brug for forretningsfolk i deres handelskontakter, f. eks. periodiske opslagsbøger, lister, og hvor det er muligt, organisationsoversigter over firmaer og organisationer, der beskæftiger sig med udenrigshandel;

vil udover det ovenfor nævnte tilskynde til fremme af udveksling af oplysninger om økonomi og handel, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, ved fælles kommissioner for økonomisk videnskabeligt og teknisk samarbejde, nationale og fælles handelskamre og andre egnede organer;

vil støtte en undersøgelse inden for rammerne af De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa af mulighederne for at skabe et flersidet system til notifikation af love og forskrifter vedrørende udenrigshandel og ændringer den;

vil tilskynde til internationalt arbejde for harmonisering af statistiske nomenklaturer især i De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa.

Markedsføring

De deltagende stater, som

erkender betydningen af at tilpasse produktionen til udenlandske markeders behov med henblik på at sikre udvidelsen af den internationale handel,

er sig bevidste om eksportørernes behov for at være så fuldt fortrolige som muligt med og for at tage hensyn til mulige brugeres krav,

vil tilskynde organisationer, virksomheder og firmaer, der beskæftiger sig med udenrigshandel til yderligere at udvikle de kundskaber og den teknik, som effektiv markedsføring kræver;

vil tilskynde til forbedring af betingelser for gennemførelsen af forholdsregler til fremme af samhandel og til opfyldelse af forbrugernes behov, for så vidt angår importerede varer, især gennem markedsforskning og annonceringsforanstaltninger samt, hvor det måtte være nyttigt, oprettelsen af forsyningsmuligheder, levering af reservedele, udførelse af efterfølgende service og uddannelse af det nødvendige lokale tekniske personale;

vil tilskynde til internationalt samarbejde om handelsfremmende foranstaltninger herunder markedsføring, og til fremme af det arbejde med disse emner, som udføres i internationale organisationer, især De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa.

2. Industrielt samarbejde og projekter af fælles interesse

Industrielt samarbejde

 De deltagende stater, som

finder, at industrielt samarbejde, der er begrundet i økonomiske hensyn, kan

- skabe varige bånd og således styrke langsigtet økonomisk samarbejde på alle områder.

- bidrage til økonomisk vækst samt til udvidelse og variering af international handel og til en bredere udnyttelse af moderne teknologi,

- føre til gensidig fordelagtig udnyttelse af komplementære økonomiske elementer gennem bedre udnyttelse af alle produktionsfaktorer, og

- fremskynde den industrielle udvikling for alle, der tager del i sådant samarbejde,

har til hensigt at tilskynde til udvikling af industrielt samarbejde mellem dertil egnede organisationer, virksomheder og firmaer i deres lande;

finder, at industrielt samarbejde kan lettes gennem aftaler mellem regeringer og andre tosidede og flersidede aftaler mellem de interesserede parter;

bemærker, at ved fremme af industrielt samarbejde bør de tage deres landes økonomiske struktur og udviklingsniveau i betragtning;

bemærker, at industrielt samarbejde gennemføres ved hjælp af kontrakter indgået mellem dertil egnede organisationer, virksomheder og firmaer på grundlag af økonomiske overvejelser;

udtrykker deres villighed til at fremme foranstaltninger, som er egnede til at skabe gunstige betingelser for industrielt samarbejde;

erkender, at industrielt samarbejde omfatter en række former for økonomiske forbindelser, som går ud over rammerne for almindelig samhandel, og at parterne, ved indgåelse af kontrakter om industrielt samarbejde, i fællesskab vil fastsætte egnede former og betingelser for samarbejdet, idet de derved tager deres fælles interesser og formåen i betragtning;

erkender yderligere, at, dersom det er i fælles interesse, kan bestemte former, som de nedennævnte, være nyttige for udviklingen af industrielt samarbejde: fælles produktion og salg, specialisering i produktion og salg, byggevirksomhed, tilpasning og modernisering af industrielle anlæg, samarbejde om opbygning af fuldstændige industrielle anlæg med henblik på derved at få adgang til en del af produktionsresultatet, blandede selskaber, udveksling af "know-how", af tekniske oplysninger, af patenter og licenser samt fælles industriel forskning inden for rammerne af bestemte samarbejdsprojekter;

erkender, at nye former for industrielt samarbejde kan bringes i anvendelse med henblik på at imødekomme særlige behov;

bemærker betydningen af økonomiske, handelsmæssige, tekniske og administrative oplysninger for at sikre udviklingen af industrielt samarbejde;

finder det ønskeligt:

at forbedre kvaliteten og mængden af oplysninger at betydning for industrielt samarbejde især love og forskrifter, herunder de der vedrører udenlandsk valuta, generelle retningslinier for nationale økonomiske planer og programmer samt programprioriteringer og økonomiske betingelser på markedet; og

- at udbrede så hurtigt som muligt offentliggjort dokumentation herom;

vil tilskynde til alle former for udveksling af oplysninger og videregivelse af erfaringer af betydning for industrielt samarbejde, herunder gennem kontakter mellem mulige partnere og, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, gennem fæ1les kommissioner for økonomisk, industrielt, videnskabeligt og teknisk samarbejde, nationale og fæ11es handelskamre og andre egnede organer;

finder det ønskeligt, med henblik på at udvikle industrielt samarbejde, at tilskynde til udforskning af samarbejdsmuligheder og iværksættelsen af samarbejdsprojekter og vil tage skridt med henblik herpå, blandt andet ved at lette og øge alle former for forretningskontakter mellem de dertil egnede organisationer, virksomheder og firmaer og mellem disses respektive kvalificerede personale;

bemærker, at de bestemmelser, der er vedtaget af konferencen vedrørende forretningskontakter på det økonomiske og handelsmæssige område også finder anvendelse på udenlandske organisationer, virksomheder og firmaer, der deltager i industrielt samarbejde, idet de tager de særlige betingelser for dette samarbejde i betragtning, og vil bestræbe sig på at sikre tilstedeværelsen af passende arbejdsbetingelser for personale, der er beskæftiget med gennemførelsen af samarbejdsprojekter;

finder det ønskeligt, at forslag til industrielle samarbejdsprojekter er tilstrækkelig detaljerede og indeholder de nødvendige økonomiske og tekniske oplysninger, især foreløbige skøn over omkostninger ved projektet, oplysninger om formen for det på tænkte samarbejde samt markedsudsigterne for at sætte mulige partnere i stand til at gå i gang med indledende undersøgelser og at nå frem til beslutninger på den kortest mulige tid;

vil tilskynde de parter, der beskæftiger sig med industrielt samarbejde, til at tage skridt til at fremskynde gennemførelsen af forhandlinger om indgåelsen af samarbejdskontrakter;

anbefaler endvidere fortsat undersøgelse - f.eks. inden for rammerne af De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa - af midler til at forbedre fremskaffelsen af oplysninger til de interesserede om almindelige betingelser for industrielt samarbejde og vejledning om forberedelse af kontrakter på dette område;

finder det ønskeligt yderligere at forbedre betingelserne for iværksættelsen af industrielle samarbejdsprojekter især med hensyn til:

- beskyttelsen af de i industrielle samarbejdsprojekter deltagende partneres interesser, herunder den retlige beskyttelse af de forskellige former for ejendom, som er omfattet;

- hensyntagen til behovene og mulighederne for industrielt samarbejde inden for rammerne af den økonomiske politik og især nationale økonomiske planer og programmer, på måder som er forenelige med deres økonomiske systemer;

finder det ønskeligt, at partnerne ved indgåelsen af industrielle samarbejdskontrakter ofrer behørig opmærksomhed på bestemmelser vedrørende ydelse af nødvendig indbyrdes bistand og på tilvejebringelse af nødvendige oplysninger under opfyldelsen af disse kontrakter, især med henblik på, at de varer, som bliver resultatet af sådant samarbejde, kan opfylde kravene til teknisk stade og kvalitet;

erkender nytten af små og mellemstore firmaers øgede deltagelse i industrielle samarbejdsprojekter.

Projekter af fælles interesse

De deltagende stater, som

finder, at deres økonomiske muligheder og naturrigdomme gennem fælles bestræbelser muliggør et langsigtet samarbejde om gennemførelsen af større projekter af fælles interesse også på regionalt og lokalt plan, og at disse kan bidrage til at fremskynde den økonomiske udvikling de lande, som deltager deri,

finder det ønskeligt, at de dertil egnede organisationer, virksomheder og firmaer i alle stater gives mulighed for at tilkendegive deres interesse i at deltage i sådanne projekter og i tilfælde af, at der opnås enighed, for at deltage i deres gennemførelse,

bemærker, at de bestemmelser, som konferencen har vedtaget vedrørende industrielt samarbejde, også finder anvendelse på projekter af fælles interesse,

anser det for nødvendigt, hvor det er hensigtsmæssigt, at tilskynde egnede og interesserede organisationer, virksomheder og firmaer til at undersøge mulighederne for at gennemføre projekter af fælles interesse på områder som energikilder, udnyttelsen af råstoffer samt transport og kommunikation;

anser det for ønskeligt, at organisationer, virksomheder og firmaer, som undersøger mulighederne for at deltage i projekter af fælles interesse, udveksler de nødvendige økonomiske, juridiske, finansielle og tekniske oplysninger vedrørende disse projekter med mulige partnere gennem de dertil egnede kanaler;

finder, at energikilder, især olie, naturgas og kul samt udvinding og forarbejdning af mineralsk råstoffer især jernmalm og bauxit, er egnede områder for styrkelse af langsigtet økonomisk samarbejde og for udvikling af den handel, som kan blive resultatet heraf;

finder, at muligheder for projekter af fælles interesse med henblik på langsigtet økonomisk samarbejde også forekommer på følgende områder:

- udveksling af elektrisk energi inden for Europa med henblik på at udnytte elektricitetsværkernes kapacitet så rationelt som muligt;

- samarbejde om udforskning af nye energikilder, især på atomenergiens område;

- udvikling af vejnet og samarbejde, der tilsigter etablering at et sammenhængende net af vandveje i Europa;

- samarbejde om forskning og videreudvikling af udstyr til udførelse af kombinerede transporter samt om ekspedition af containere;

anbefaler, at de stater, der er interesserede i projekter af fælles interesse, bør overveje, under hvilke betingelser det ville være muligt at iværksætte dem, og hvis de ønsker det, at skabe de nødvendige betingelser for disses faktiske gennemførelse.

3. Bestemmelser vedrørende samhandel og industrielt samarbejde

Harmonisering af standarder

De deltagende stater, som

erkender, at udvikling af international harmonisering af standarder og tekniske forskrifter samt af internationalt samarbejde angående attestudstedelse er et vigtigt middel til fjernelse af tekniske hindringer for international handel og industrielt samarbejde og derved kan fremme deres udvikling og øge produktiviteten,

på ny bekræfter deres interesse i at opnå den videst mulige internationale harmonisering af standarder og tekniske forskrifter;

udtrykker deres beredvillighed til at fremme internationale aftaler og andre egnede ordninger vedrørende anerkendelse af attester om overensstemmelse med standarder og tekniske forskrifter;

finder det ønskeligt at øge internationalt samarbejde om standardisering, især ved at støtte mellemstatlige og andre dertil egnede organisationers indsats på dette område.

 

Voldgift

De deltagende stater, som

finder, at en hurtig og retfærdig bilæggelse at tvister, som opstår i forbindelse med handelstransaktioner med varer og tjenesteydelser samt kontrakter om industrielt samarbejde ville bidrage til en udvidelse og lettelse af samhandel og samarbejde,

finder, at voldgift er et egnet middel til at bilægge sådanne tvister,

anbefaler, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, organisationer, virksomheder og firmaer i deres lande at indføje voldgiftsklausuler i handelskontrakter og kontrakter om industrielt samarbejde eller i særlige aftaler;

anbefaler, at bestemmelserne om voldgift bør sikre voldgift i henhold til et sæt gensidigt tilfredsstillende voldgiftsregler og tillade voldgift i et tredjeland, idet der tages hensyn til eksisterende regeringsaftaler og andre aftaler på dette område.

Særlige tosidede ordninger

De deltagende stater, som

er sig bevidste behovet for at lette samhandelen og at fremme anvendelsen at nye former for industrielt samarbejde, vil tage under velvillig overvejelse indgåelse, i egnede tilfælde, af særlige tosidede aftaler vedrørende forskellige problemer af gensidig interesse inden for samhandel og industrielt samarbejde, især med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og for at lette overførslen af fortjenester og tilbageførsel af værdien af investerede aktiver.

4. Videnskab og teknologi

De deltagende stater, som

er overbeviste om, at videnskabeligt og teknologisk samarbejde udgør et vigtigt bidrag til styrkelse af sikkerhed og samarbejde mellem dem, idet det bidrager til effektiv løsning af problemer at fælles interesse og forbedring af de menneskelige livsvilkår,

finder, at det ved udvikling af et sådant samarbejde er vigtigt at fremme delagtiggørelse i oplysninger og erfaringer, og derved lette studiet og overførslen af videnskabelige og teknologiske resultater såvel som adgangen til sådanne resultater på et gensidigt fordelagtigt grundlag, og på samarbejdsområder, som der opnås enighed om mellem de interesserede parter,

finder, at det er op til de mulige partnere, dvs. de dertil egnede organisationer, institutioner, virksomheder, videnskabsmænd og teknologer i de deltagende stater, at træffe afgørelse om mulighederne for gensidigt fordelagtigt samarbejde og at udvikle enkelthederne i dette,

bekræfter, at sådant samarbejde kan udvikles og iværksættes tosidet og flersidet på det statslige og det ikke-statslige plan, f. eks. gennem regeringsaftaler og andre aftaler, internationale programmer, samarbejdsprojekter og handelskanaler, under samtidig udnyttelse af forskellige former for kontakter, herunder direkte og individuelle kontakter,

er opmærksomme på behovet for at træffe forholdsregler til yderligere at forbedre videnskabeligt og teknologisk samarbejde imellem dem,

Muligheder for at forbedre samarbejdet

Erkender, at der findes muligheder for yderligere at forbedre videnskabeligt og teknologisk samarbejde og tilkendegiver med dette formål for øje deres hensigt til at fjerne hindringer for et sådant samarbejde, især gennem:

- forbedring af mulighederne for at udveksle og udbrede videnskabelige og teknologiske oplysninger mellem de parter, som er interesseret i videnskabelig og teknologisk forskning og samarbejde, herunder oplysninger vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et sådant samarbejde;

- hurtig gennemførelse og forbedring af tilrettelæggelsen af, herunder programmer for, internationale besøg af videnskabsmænd og specialister i forbindelse med udvekslinger, konferencer og samarbejde;

- mere udbredt anvendelse at handelskanaler og -virksomhed for anvendt videnskabelig og teknologisk forskning og ved videregivelse af resultater opnået på dette område samtidig med, at der gives oplysninger om, og der ydes beskyttelse at intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder;

Samarbejdsområder

Finder, at der er muligheder for at udvide samarbejdet indenfor de områder, der er givet eksempler på nedenfor, idet bemærkes, at det er op til mulige partnere i de deltagende lande at identificere og udvikle projekter og ordninger af fælles interesse og til gensidig fordel:

Landbrug

Forskning i nye metoder og teknologi for forøgelse af produktiviteten i agerbrug og kvægavl; anvendelse af kemiske midler i landbruget; udformning, konstruktion og anvendelse at landbrugsmaskiner; vandingsteknologi og andre jordforbedringsforanstaltninger;

Energi

Ny teknologi for fremstilling, transport og distribution af energi med det formål at forbedre brugen af eksisterende brændstoffer og vandkraftskilder samt forskning vedrørende nye energikilder, herunder kerne-, sol- og jordvarmeenergi;

Ny teknologi, rationel udnyttelse af ressourcer Forskning vedrørende ny teknologi og nyt udstyr udviklet især med henblik på at mindske energiforbruget og at nedbringe mest muligt eller afskaffe affald;

Transportteknologi

Forskning vedrørende transportmidler og den teknologi, der anvendes ved udviklingen og driften af internationale, nationale og bymæssige transportnet, herunder containertransport, samt transportsikkerhed;

Fysik

Undersøgelse at problemer vedrørende højenergi, fysik og plasmafysik; forskning på den teoretiske og eksperimentelle kernefysiks område;

Kemi

Forskning vedrørende problemer omkring elektrokemi og polymær kemi, naturprodukter, metaller og legeringer samt udviklingen at forbedret kemisk teknologi især materialebehandling; praktisk anvendelse at kemiens seneste resultater i industri, byggeri og på andre økonomiske områder;

Meteorologi og hydrologi

Meteorologisk og hydrologisk forskning, herunder metoder til indsamling, vurdering og videregivelse at data samt deres anvendelse ved vejrforudsigelser og hydrologiske forudsigelser;

Oceanografi

oceanografisk forskning, herunder undersøgelser at samspillet mellem luft og hav;

Seismologisk forskning

Undersøgelse og forudsigelse at jordskælv og heraf følgende geologiske forandringer. Udvikling og forskning at teknologi vedrørende jordskælvssikre bygninger;

Forskning af glaciologi, permafrost og problemer ved at leve i koldt klima

Forskning vedrørende glaciologi og permafrost; transport- og byggeteknologi; menneskelig tilpasning til klimatiske ekstremer og forandringer i indfødte befolkningsgruppers livsbetingelser; Datamaskine-, kommunikations- og informationsteknologi Udvikling at datamaskiner samt at telekommunikations- og informationssystemer; teknologi i tilknytning til datamaskiner og telekommunikation, herunder deres anvendelse på styringssystemer, på produktionsprocesser, på automatisering, på undersøgelser at økonomiske problemer, i videnskabelig forskning og ved indsamling, bearbejdning og udbredelse af oplysninger;

Rumforskning

Udforskning af rummet og undersøgelse af jordens naturrigdomme og biosfære gennem fjernobservationer især ved hjælp af satellitter og raketsonder;

Medicin og offentligt sundhedsvæsen

Forskning vedrørende hjerte-, kredsløbs-, svulst- og virussygdomme, molekylær biologi, nervefysiologi; udvikling og afprøvning af nye medikamenter; undersøgelser af aktuelle problemer indenfor børnesygdomme, alderdomssygdomme og organisatoriske og tekniske spørgsmål indenfor sundhedstjenesten;

Miljøforskning

Forskning vedrørende de specielle videnskabelige og teknologiske problemer i forbindelse med det menneskelige miljø.

Former og metoder for samarbejdet

Giver udtryk for den opfattelse, at videnskabelig og teknologisk samarbejde især bør bringe følgende former og metoder i anvendelse:

- udveksling og udbredelse af bøger, tidsskrifter, andre videnskabelige og teknologiske publikationer og afhandlinger blandt interesserede organisationer, videnskabelige og teknologiske institutioner, virksomheder, videnskabsmænd og teknologer såvel som deltagelse i internationale programmer med det formål at resumere og katalogisere publikationer;

- udvekslinger og besøg samt andre direkte kontakter og forbindelser mellem videnskabsmænd og teknologer på grundlag af gensidig aftale eller andre ordninger, med sådanne formål som rådslagninger, forelæsninger og forskningsvirksomhed, herunder brug af laboratorier, videnskabelige biblioteker og andre dokumentationscentre i forbindelse dermed;

- afholdelse af internationale og nationale konferencer, symposier, seminarer, kurser og andre møder af videnskabelig og teknologisk art, som vil kunne omfatte deltagelse af udenlandske videnskabsmænd og teknologer;

- fælles forberedelse og gennemførelse af programmer og projekter af fælles interesse på grundlag af rådslagninger og aftaler mellem alle berørte parter, herunder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, udveksling af erfaringer og forskningsresultater og afstemning af forskningsprogrammer mellem videnskabelige og teknologiske forskningsinstitutioner og -organisationer;

- brug af handelskanaler og -metoder til identifikation og overførsel af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder indgåelse af gensidigt fordelagtige samarbejdsordninger mellem firmaer og virksomheder på områder, som der opnås enighed om imellem dem, og hvor det måtte være hensigtsmæssigt, til gennemførelse af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer og projekter;

finder det ønskeligt, at der finder regelmæssige udvekslinger af synspunkter og oplysninger om videnskabspolitik sted, især om generelle problemer vedrørende retningslinier for og administration af forskning og spørgsmålet om bedre udnyttelse af store videnskabelige og eksperimentelle anlæg på grundlag af samarbejde;

anbefaler, at der ved udviklingen af samarbejde på videnskabens og teknologiens område gøres fuld brug af eksisterende praksis vedrørende tosidet og flersidet samarbejde herunder samarbejde af regional og lokal karakter sammen med de former og metoder for samarbejde, som er beskrevet i dette dokument;

anbefaler yderligere, at der finder en mere effektiv udnyttelse sted af statslige og ikke-statslige eksisterende internationale organisationers muligheder og formåen som beskæftiger sig med videnskab og teknologi, med henblik på at forbedre udvekslingen af oplysninger og erfaringer og for at udvikle andre former for samarbejde på områder af fælles interesse, f. eks.:

- I De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa at undersøge mulighederne for et udvidet flersidet samarbejde under hensyntagen til de modeller for projekter og forskning, som anvendes i forskellige internationale organisationer; og for at støtte konferencer, symposier og sådanne studie- og arbejdsgrupper, som kan bringe yngre videnskabsmænd og teknologer sammen med fremtrædende specialister på deres felter;

- gennem deres deltagelse i særlige internationale videnskabelige og teknologiske samarbejdsprogrammer, herunder UNESCO's og andre internationale organisationers samarbejdsprogrammer, at tilstræbe fortsatte fremskridt for at opfylde disse programmers mål, især UNISIST's programmer, med særligt hensyn til retningslinier for oplysningspolitik, teknisk rådgivning, bidrag til oplysning og databehandling.

5. Miljø

De deltagende stater, som

bekræfter, at beskyttelse og forbedring at miljøet, såvel som beskyttelse af naturen og rationel udnyttelse af dens ressourcer i denne og fremtidige generationers interesse, er en af de vigtigste opgaver for folkenes velfærd og for den økonomiske udvikling i alle lande, og at mange miljømæssige problemer, især i Europa, kun kan løses effektivt gennem et snævert internationalt samarbejde,

erkender, at hver af de deltagende stater i overensstemmelse med folkerettens principper i samarbejdets ånd bør drage omsorg for, at virksomhed, der udføres p† deres område ikke medfører forringelse af miljøet i en anden stat eller i områder, som ligger uden for national jurisdiktion,

finder, at enhver vellykket miljøpolitik forudsætter, at alle befolkningsgrupper og samfundskræfter, i erkendelse af deres ansvar, medvirker til at beskytte og forbedre miljøet, hvilket nødvendiggør en fortsat og grundig uddannelsesmæssig indsats, især med hensyn til ungdommen,

bekræfter, at erfaringen har vist, at økonomisk udvikling og teknologiske fremskridt må være forenelig med beskyttelse af miljøet og med bevarelsen af historiske og kulturelle værdier; at ødelæggelse af miljøet bedst undgås ved forebyggende foranstaltninger; og at den økologiske balance må bevares under udnyttelsen og forvaltningen af naturressourcerne,

Mål for samarbejdet

Er enige om følgende mål for samarbejdet, særlig:

- at undersøge, med henblik på deres løsning, de miljømæssige problemer som, ifølge deres karakter, er af flersidet, tosidet, regionalt eller lokalt omfang; samt at tilskynde til udviklingen af en tværfaglig behandling af miljøproblemer;

- at forøge effektiviteten af nationale og internationale foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, ved sammenligning, og, hvis det måtte være hensigtsmæssigt, harmonisering af metoderne til indsamling og analyse af kendsgerninger, ved at forbedre kendskabet til forureningsfænomener og til rationel udnyttelse af naturrigdommene, ved udveksling af oplysninger, ved harmonisering af definitioner og ved så vidt muligt at indføre en fælles terminologi på miljøområdet;

- at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe miljøpolitikken i de enkelte lande nærmere sammen og, hvor det måtte være hensigtsmæssigt og muligt, at harmonisere dem;

- at tilskynde, hvor det måtte være muligt og hensigtsmæssigt, deres interesserede organisationer, virksomheder og firmaer til nationale og internationale bestræbelser med henblik på udvikling, fremstilling og forbedring af udstyr beregnet til overvågning, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Samarbejdsområder

For at nå disse mål, vil de deltagende stater benytte sig af enhver egnet lejlighed til at samarbejde på miljøområdet og især på de nedenfor som eksempler beskrevne områder:

Kontrol med luftforurening

Afsvovling at fossile brændstoffer og udstødningsgasser; forureningskontrol med tunge metaller, partikler, aerosoler, kvælstofilter, især de der hidrører fra transportmidler, kraftstationer og andre industrivirksomheder; systemer og metoder til observation af og kontrol med luftforurening og dens virkninger, herunder spredning af luftforurenende stoffer over store afstande;

Vand forureningskontrol og ferskvandsudnyttelse

Forebyggelse at og kontrol med vandforurening, især i grænseoverskridende floder og internationale søer; teknik til forbedring at vandkvaliteten og yderligere udvikling af midler og metoder til rensning at industrielt og kommunalt spildevand; metoder til vurdering af ferskvandsressourcer og forbedring at deres udnyttelse, især ved udvikling at produktionsmetoder, som er mindre forurenende og fører til mindre ferskvandsforbrug;

Beskyttelse af havmiljøet

Beskyttelse at de deltagende staters havmiljø, og især at Middelhavet, mod forurenende stoffer hidrørende fra landbaserede kilder og fra skibe og andre fartøjer, specielt de skadelige stoffer, som er opført i Anneks I og II til Londonkonventionen til forhindring at havforurening ved Dumpning at Affald og andre Stoffer; problemer med opretholdelse at havets økologiske balancer og fødekæder, især sådanne problemer, som måtte opstå ved udforskning og udnyttelse af havets og havbundens biologiske og mineralske rigdomme;

Udnyttelse al jord og jordbund

Problemer i forbindelse med mere effektiv udnyttelse at jorden, herunder jord forbedring, inddæmning og genopdyrkning; kontrol med jordforurening, vand- og lufterosion samt andre former for jord forringelse; opretholdelse og forøgelse at jordens produktivitet med behørig hensyntagen til mulige negative virkninger ved anvendelse af kemiske gødningsmidler og pesticider;

Naturbevaring og naturparker

Beskyttelse af naturen og naturparker; bevarelse og opretholdelse at eksisterende genetiske ressourcer, især sjældne dyre- og plantearter; bevarelse at naturlige økologiske systemer; oprettelse at naturparker og andre beskyttede landskaber og områder, herunder deres anvendelse til forskning, turisme, rekreation og andre formål;

Forbedring al miljø forholdene i bebyggede områder

Miljøforhold i forbindelse med transport, boliger, arbejdsområder, byudvikling og -planlægning, vandforsyning og kloakeringssystemer; vurdering at skadelige virkninger at støj og støjkontrolmetoder; indsamling, behandling og udnyttelse at affald, herunder genudvinding og genanvendelse at stoffer; forskning om erstatninger for ikke-biologisk nedbrydelige stoffer;

Grundforskning, overvågning, forudsigelser og vurdering al miljø forandringer

Undersøgelser at ændringer i klima, landskaber og økologiske balancer under indvirkning af både naturlige faktorer og menneskelig virksomhed; forudsigelser om mulige genetiske ændringer i flora og fauna som resultat af miljøforurening; harmonisering at statistiske data, udvikling at videnskabelige begreber og systemer til brug for overvågningsnet, standardiserede observationsmetoder, måling og vurdering at forandringer i biosfæren; vurdering at virkningerne på den menneskelige sundhed at grader at miljøforurening og forringelse at miljøet; undersøgelse og udvikling at kriterier og standarder for forskellige miljøforurenende stoffer og regler vedrørende fremstilling og anvendelse at forskellige produkter;

Juridiske og administrative foranstaltninger

Juridiske og administrative foranstaltninger med henblik på beskyttelse at miljøet, herunder fremgangsmåder for tilvejebringelse at vurderinger at miljøpåvirkninger.

Former og metoder for samarbejdet

De deltagende stater erklærer, at problemer i forbindelse med beskyttelse og forbedring at miljøet vil blive løst både på tosidet og flersidet, herunder regionalt og lokalt, grundlag, idet de fuldt ud vil udnytte eksisterende mønstre og former for samarbejde. De vil udvikle samarbejdet p† miljøområdet især under hensyntagen til Stockholm-erklæringen om Det Menneskelige Miljø, relevante resolutioner fra De forenede Nationers generalforsamling og fra De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europas Prag-symposium vedrørende miljøproblemer.

De deltagende stater er besluttede på, at samarbejdet på miljøområdet især skal gennemføres ved:

- udveksling at videnskabelige og tekniske oplysninger, dokumentation og forskningsresultater, herunder oplysning om metoder til bestemmelsen at de mulige virkninger på miljøet af teknisk og økonomisk virksomhed;

- tilrettelæggelse at konferencer, symposier og ekspertmøder;

- udveksling at videnskabsmænd, specialister og praktikanter;

- fælles forberedelse og gennemførelse at programmer og projekter med henblik på undersøgelse og løsning at forskellige miljøbeskyttelsesproblemer;

- harmonisering, hvor det måtte være hensigtsmæssigt og nødvendigt, at standarder og normer for miljøbeskyttelse, især med henblik på at undgå mulige vanskeligheder i samhandelen, som kan opstå ved bestræbelser på at løse økologiske problemer ved produktionsprocesser, og som vedrører opnåelsen at visse miljøkvaliteter i industrielt fremstillede produkter;

- konsultationer om forskellige aspekter at miljøbeskyttelse, som de berørte lande er blevet enige om, især i forbindelse med problemer, som kunne få internationale virkninger.

De deltagende stater vil yderligere udvikle sådant samarbejde ved:

- at fremme den fremadskridende udvikling, kodifikation og gennemførelse af folkeretten som et middel til at bevare og forbedre det menneskelige miljø, herunder principper og fremgangsmåder, som de har godkendt, i forbindelse med forurening og anden miljøbeskadigelse, som påvirker andre lande og regioner, forårsaget af virksomhed indenfor deres staters jurisdiktion eller kontrol;

- at støtte og fremme gennemførelsen at relevante internationale konventioner, hvori de er parter, især de som er beregnet på at forebygge og bekæmpe hav- og ferskvandsforurening, idet de anbefaler staterne at ratificere konventioner, som allerede er undertegnet, samt at overveje mulighederne for at tiltræde andre hensigtsmæssige konventioner. hvori de ikke i øjeblikket er parter;

- at anbefale at indføje, hvor det måtte være hensigtsmæssigt og muligt, de forskellige samarbejdsområder i arbejdsprogrammerne for De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa, idet de støtter sådant samarbejde indenfor Kommissionens og De forenede Nationers miljøprograms rammer, og under hensyntagen til arbejdet i andre kompetente internationale organisationer, som de er medlemmer af;

- at gøre mere udstrakt brug, i alle former for samarbejde, af oplysninger, som allerede er til rådighed fra nationale og internationale kilder, herunder internationalt vedtagne kriterier, og at udnytte forskellige kompetente internationale organisationers muligheder og kapacitet.

De deltagende stater er enige om følgende anbefalinger af særlig foranstaltninger:

- gennem internationalt samarbejde at udvikle et omfattende program for overvågning og vurdering af spredningen af luftforurenende stoffer over store afstande, begyndende med svovldioxid og med mulig udvidelse til andre forurenende stoffer, og med henblik herpå at tage de grundlæggende elementer af det samarbejdsprogram i betragtning, som blev fastlagt af de eksperter, som mødtes i Oslo i december 1974 efter indbydelse af Det Norske Institut for Luftforskning;

- at anbefale, at der indenfor rammerne af De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa gennemføres en undersøgelse af fremgangsmåder og relevante erfaringer i forbindelse med regeringers indsats for at udvikle deres landes evne til på fyldestgørende måde at forudse miljømæssige konsekvenser af økonomisk virksomhed og teknologisk udvikling.

6. Samarbejde på andre områder

Udvikling af transport

De deltagende stater, som

finder, at forbedring af betingelserne for transport udgør en af de faktorer, som er af afgørende betydning for udvikling af samarbejde imellem dem,

finder, at det er nødvendigt at tilskynde til udviklingen af transportvæsenet og løsningen af eksisterende problemer ved anvendelse af hensigtsmæssige nationale og internationale midler,

tager i betragtning det arbejde med disse emner, som udføres af eksisterende internationale organisationer, især De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europas transportkomite,

bemærker sig, at det hastige tekniske fremskridt på forskellige transportområder gør det ønskeligt at udvikle samarbejdet og forøge udvekslingen af oplysninger mellem dem;

erklærer sig for en forenkling og harmonisering af administrative formaliteter på den internationale transports område, især ved grænser;

finder det ønskeligt at fremme, under hensyntagen til deres særlige nationale forhold i denne sektor, harmoniseringen af administrative og tekniske bestemmelser vedrørende sikkerhed for vej-, tog-, flod-, luft- og s›transport;

udtrykker som deres hensigt at tilskynde udviklingen af international transport på land af passagerer og varer samt mulighederne for tilstrækkelig deltagelse i sådan transport på grundlag af gensidig fordel;

erklærer sig, med behørig respekt for deres rettigheder og internationale forpligtelser, for fjernelsen af uligheder, som skyldes juridiske bestemmelser, der gælder for trafikken på indenlandske vandveje, som er underkastet internationale konventioner og især af forskelle i anvendelsen af disse bestemmelser; og med henblik herpå opfordrer medlemslandene i Centralkommissionen for Færdsel p† Rhinen, i Donau-kommissionen og i andre organer til at udvikle det arbejde og de undersøgelser, som nu udføres især indenfor De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa;

giver udtryk for deres villighed til, med henblik på at forbedre international jernbanetransport og med tilbørlig respekt for deres rettigheder og internationale forpligtelser, at arbejde hen imod fjernelse af vanskeligheder, der skyldes forskelle i eksisterende internationale juridiske bestemmelser, der regulerer gensidig jernbanetransport af passagerer og varer mellem deres territorier;

giver udtryk for ønsket om uddybning af det arbejde, som udføres af eksisterende internationale organisationer p† transportområdet, især af De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europas transportkomite, og udtrykker som deres hensigt at bidrage til dette ved deres bestræbelser;

finder, at de deltagende stater ved at undersøge muligheden for at tilslutte sig de forskellige konventioner eller for medlemskab af internationale organisationer, som specialiserer sig i transportspørgsmål, samt ved deres bestræbelser på at gennemføre konventioner, når de er ratificerede, kunne bidrage til styrkelse af deres samarbejde på dette område.

Fremme af turisme

De deltagende stater, som

er opmærksomme på den internationale turismes bidrag til udvikling af gensidig forståelse mellem folkene, til øget kendskab til hvad andre lande har opnået på forskellige områder, samt til økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt,

erkender den indbyrdes forbindelse mellem udviklingen af turisme og foranstaltninger på andre områder af økonomisk virksomhed,

- udtrykker som deres hensigt at tilskynde til forøgelse af turismen både individuelt og på gruppebasis, især ved:

- at tilskynde til forbedring af infrastrukturen for turisme og til samarbejde på dette område;

- at tilskynde til gennemførelse af fælles turistprojekter, herunder teknisk samarbejde, særlig hvor områders nærhed og sammenfaldende -turistinteresser giver anledning hertil;

- at tilskynde til udveksling af oplysninger, herunder relevante love og bestemmelser, undersøgelser, data og dokumentation i relation til turisme og ved at forbedre statistikker med henblik på at lette deres sammenlignelighed;

- at behandle i en positiv ånd spørgsmål i forbindelse med fordeling af finansielle midler til turistrejser i udlandet, under hensyn til deres økonomiske muligheder, samt spørgsmål i forbindelse med de formaliteter, der er nødvendige for sådanne rejser, idet andre bestemmelser om turisme, som er vedtaget af konferencen, tages i betragtning;

- at lette udenlandske rejsebureauers og passagertransportselskabers virksomhed til fremme af international turisme;

- at opmuntre til turisme uden for højsæsonen;

- at undersøge mulighederne for at udveksle specialister og studerende på turistområdet, med henblik på at forbedre deres kvalifikationer;

- at fremme konferencer og symposier vedrørende planlægning og udvikling af turisme;

finder det ønskeligt inden for en hensigtsmæssig international ramme og i samarbejde med relevante nationale organer at gennemføre detaljerede undersøgelser af turisme, herunder især:

- en sammenlignende undersøgelse af rejsebureauers stilling og virksomhed samt af midler og metoder til at opnå bedre samarbejde mellem dem;

- en undersøgelse af de problemer, der er opstået som følge af sæsonmæssig koncentration af ferier, med det endelige mål at opmuntre til turisme uden for højsæsonen;

- undersøgelser af problemer, der opstår i områder, hvor turismen har skadet miljøet;

finder ligeledes, at interesserede parter kunne ønske at studere følgende spørgsmål:

ensartede hotelklassifikationer; og turistruter omfattende to eller flere lande:

vil bestræbe sig på, hvor det måtte være muligt, at sikre, at udviklingen af turisme ikke skader miljøet og den kunstneriske, historiske og kulturelle arv i deres respektive lande;

vil fortsætte deres to- og flersidede samarbejde inden for turistområdet og med henblik på at nå ovennævnte målsætninger.

Økonomiske og sociale aspekter al vandrende arbejdstagere

De deltagende stater, som

finder, at vandrende arbejdstageres bevægelser i Europa har nået et betydeligt omfang, og at de udgør en vigtig økonomisk, social og menneskelig faktor for modtagerlandene såvel som for oprindelseslandene,

erkender, at arbejderes vandringer også har givet anledning til en række økonomiske, sociale, menneskelige og andre problemer i både de modtagende lande og i oprindelseslandene,

tager tilbørligt hensyn til kompetente internationale organisationers virksomhed på dette område, og især Den internationale Arbejdsorganisation,

er af den opfattelse, at de problemer, der opstår tosidet ved arbejderes vandring i Europa såvel som mellem de deltagende stater, bør behandles af de direkte berørte parter med henblik på at løse disse problemer i deres gensidige interesse og i lyset af hver berørt stats interesse i at tage tilbørligt hensyn til de krav, som stilles af dets socio-økonomiske situation; under hensyntagen til statens forpligtelse til at opfylde tosidede og flersidede aftaler, hvori de deltager, og med følgende mål for øje:

at støtte oprindelseslandenes bestræbelser på at forøge mulighederne for beskæftigelse af deres egne borgere på deres eget område, især ved at udvikle økonomisk samarbejde, som er egnet til dette formål og som passer for de berørte modtagerlande og oprindelseslande;

at sikre, gennem samarbejde mellem modtagerlande og oprindelseslande, de betingelser hvorunder ordnede bevægelser af arbejdere kan finde sted, medens de samtidig varetager deres personlige og sociale velfærd, og, hvis det måtte være hensigtsmæssigt, at tilrettelægge rekrutteringen af vandrende arbejdstagere og tilvejebringelsen af elementær sprog- og erhvervsundervisning;

at sikre lige rettigheder mellem vandrende arbejdstagere og modtagerlandets borgere med hensyn til betingelser for ansættelse, arbejde og social sikkerhed, og at bestræbe sig på at sikre, at vandrende arbejdstagere får tilfredsstillende leveforhold, herunder især boligforhold;

at bestræbe sig på, så vidt muligt, at sikre, at vandrende arbejdstagere opnår samme muligheder som modtagerlandets egne borgere for at finde anden passende beskæftigelse i tilfælde af arbejdsløshed:

at se positivt på ydelsen af faglig uddannelse til vandrende arbejdstagere og, så vidt muligt, gratis undervisning i modtagerlandets sprog indenfor rammerne at deres arbejde;

at bekræfte vandrende arbejdstageres ret til at modtage, så vidt muligt, regelmæssige oplysninger på deres eget sprog både om deres oprindelsesland og deres modtagerland;

at sikre, at vandrende arbejdstageres børn, som har bosat sig i modtagerlandet, får adgang til den uddannelse, der normalt gives i landet og under samme vilkår som børn i dette land, samt yderligere at give dem mulighed for at modtage supplerende undervisning i deres eget sprog, nationale kultur, historie og geografi;

at betænke, at vandrende arbejdstagere, især de som har tilegnet sig kvalifikationer, ved at vende tilbage til deres lande efter en vis tid kan medvirke til at afhjælpe en eventuel mangel på faglært arbejdskraft i deres oprindelsesland;

at lette, så vidt muligt, genforeningen af vandrende arbejdstagere med deres familier;

at betragte med velvilje oprindelseslandenes bestræbelser på at tiltrække vandrende arbejdstageres opsparing med henblik på, indenfor rammerne at deres økonomiske udvikling, at forøge passende muligheder for beskæftigelse og derved lette reintegreringen at disse arbejdere ved deres hjemkomst.

Uddannelse af personel

De deltagende stater, som

er opmærksomme på betydningen af uddannelse og videreuddannelse af overordnet personel og teknikere for den økonomiske udvikling at ethvert land,

erklærer sig villige til at tilskynde til samarbejde på dette område, især ved at fremme udveksling af oplysninger om institutioner, programmer og metoder vedrørende uddannelse og videreuddannelse, som står til rådighed for overordnet personel og teknikere inden for de forskellige områder at økonomisk virksomhed og især virksomhedsledelse, offentlig planlægning. landbrug og handels- og bankteknik:

finder det ønskeligt på gensidigt acceptable betingelser at udvikle udveksling af overordnet personel og teknikere, især gennem uddannelsesvirksomhed, hvis betingelser, varighed, finansiering, mulige deltageres uddannelse og kvalifikationsniveauer det overlades til de kompetente og interesserede organer i de deltagende stater at drøfte.

erklærer sig for at undersøge, gennem hensigtsmæssige kanaler, mulighederne for samarbejde om tilrettelæggelse og udførelse af faglig uddannelse på arbejdspladserne, især i fag, som anvender moderne teknik.

Spørgsmål vedrørende sikkerhed og samarbejde i Middelhavet

De deltagende stater, som

er opmærksomme på de geografiske, historiske, kulturelle, økonomiske og politiske sider af deres forbindelser med de ikke-deltagende Middelhavsstater,

er overbeviste om, at sikkerheden i Europa må betragtes i verdenssikkerhedens bredere sammenhæng og er snævert forbundet med sikkerheden i Middelhavsområdet som helhed, og at processen for at forbedre sikkerheden følgeligt ikke bør begrænses til Europa, men bør udstrækkes til andre dele af verden og navnligt til Middelhavsområdet,

tror, at styrkelsen af sikkerheden og uddybningen af samarbejdet i Europa vil stimulere positive udviklinger i Middelhavsregionen, og giver udtryk for, at det er deres hensigt at bidrage til fred, sikkerhed og retfærdighed i regionen, i hvilke mål de deltagende stater og de ikke-deltagende Middelhavsstater har en fælles interesse,

erkender betydningen af deres gensidige økonomiske forbindelser med de ikke-deltagende Middelhavsstater og er sig deres fælles interesse i samarbejdets yderligere udvikling bevidste,

bemærker med påskønnelse den interesse, som de ikke-deltagende Middelhavsstater fra første færd har udtrykt for konferencen, og idet de på behørig måde har taget deres bidrag i betragtning,

erklærer, at det er deres hensigt:

at fremme udviklingen af forbindelser præget af godt naboskab med de ikke-deltagende Middelhavsstater i overensstemmelse med formålene og principperne i De forenede Nationers pagt, der danner grundlag for deres forbindelser, og med De forenede Nationers deklaration om folkeretlige principper vedrørende venskabelige forhold og samarbejde mellem staterne og følgeligt i denne sammenhæng i deres forbindelse med de ikke-deltagende Middelhavsstater at lade sig lede af ånden i de principper, der er fastlagt i deklarationen om principper retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater;

- at søge, gennem en yderligere forbedring af deres forbindelser med de ikke-deltagende Middelhavsstater, at styrke den gensidige tillid for således at fremme sikkerhed og stabilitet i Middelhavsområdet som helhed;

- at tilskynde til udviklingen af gensidigt fordelagtigt samarbejde med de ikke-deltagende Middelhavsstater på de økonomiske aktiviteters forskellige områder, navnlig ved at forøge handelsudvekslingen på grundlag af en fælles bevidsthed om nødvendigheden af stabilitet og fremskridt i handelsforbindelser, om deres gensidige økonomiske interesser og om forskelle i økonomisk udvikIingsgrad, for derigennem at styrke deres økonomiske fremgang og velfærd;

- at bidrage til en varieret udvikling af de ikke-deltagende Middelhavsstaters økonomi under behørig hensyntagen til deres nationale udviklingsmål, og at samarbejde med dem især inden for industri, videnskabs- og teknologiområderne i deres bestræbelser på at opnå en bedre udnyttelse af deres ressourcer, for således at fremme en mere harmonisk udvikling af de økonomiske forbindelser;

- forøge deres bestræbelser og deres samarbejde på et tosidet og flersidet grundlag med de ikke-deltagende Middelhavsstater med sigte på at forbedre Middelhavets miljø, især beskyttelsen af havets biologiske ressourcer og økologiske balance, ved egnede foranstaltninger, herunder forebyggelse og kontrol af forurening; med henblik herpå og i lyset af den nuværende situation at samarbejde gennem kompetente internationale organisationer og særligt inden for De forenede Nationers miljøprogram (UNEP);

- at fremme yderligere kontakter og samarbejde med de ikke-deltagende Middelhavsstater på andre relevante områder.

Med henblik på at fremme de mål, der er anført ovenfor, erklærer de deltagende stater også, at det er deres hensigt at fastholde og udvide de kontakter og den dialog med de ikke- deltagende Middelhavsstater, der blev indledt med CSCE, til at omfatte alle Middelhavsstaterne, med det formål at bidrage til fred, til nedskæring af væbnede styrker i regionen, til styrkelse af sikkerheden, til formindskelse af spændingerne i regionen og til udvidelse af samarbejdets rækkevidde, endemål i hvilke alle deler en fælles interesse, såvel som i det øjemed at fastlægge yderligere fælles mål.

De deltagende stater vil, inden for rammerne af deres flersidede bestræbelser, søge at tilskynde til fremskridt og egnede initiativer og til, at der iværksættes en udveksling af synspunkter vedrørende opnåelsen af de ovennævnte mål.

Samarbejde på humanitære og andre områder

De deltagende stater, som

ønsker at bidrage til styrkelsen af fred og forståelse mellem folkene og til den menneskelige personligheds åndelige berigelse uden hensyn til race, køn, sprog eller religion,

er opmærksomme , at øgede kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger, større udbredelse af information, kontakter mellem mennesker og løsningen af humanitære problemer vil bidrage til opnåelsen af disse mål.

derfor er i besluttede på at etablere et samarbejde imellem sig uden hensyntagen til deres politiske, økonomiske og sociale systemer med henblik på at skabe bedre betingelser inden for de ovenfor nævnte områder, at udvikle og styrke eksisterende former for samarbejde og at udarbejde nye veje og midler, som er egnede til disse formål, er overbeviste om, at dette samarbejde skal finde sted under fuld hensyntagen til de principper, der er retningsgivende for forbindelserne mellem de deltagende stater, og som er fastlagt i det relevante dokument,

har vedtaget følgende:

Menneskelige kontakter

De deltagende stater, som

finder, at udviklingen af kontakter er et vigtigt element i styrkelsen af venskabelige forbindelser og tillid mellem folkene,

bekræfter, i forbindelse med deres aktuelle bestræbelser for at forbedre forholdene på dette område, den betydning, de tillægger humanitære hensyn,

ønsker i denne ånd, under afspændingens fortsættelse, at udvikle yderligere bestræbelser for at opnå fortsat fremgang på dette område

og er opmærksomme på, at de spørgsmål, der er relevante i denne forbindelse. må løses at de berørte stater på gensidigt acceptable betingelser.

gør det til deres mål at lette friere bevægelse og kontakter, individuelt og kollektivt, hvad enten det er privat eller officielt, mellem enkeltpersoner, institutioner og organisationer i de deltagende stater, og at bidrage til løsningen af de humanitære problemer, der opstår i denne forbindelse.

erklærer sig rede til, med disse formål for øje, at tage de forholdsregler, de betragter som hensigtsmæssige, og at indgå aftaler eller overenskomster med hinanden, såfremt dette måtte være nødvendigt, og

udtrykker deres vilje til nu at påbegynde gennemførelsen af følgende:

(a) Kontakter og regelmæssige møder på grundlag af familiebånd

Med henblik på at fremme en yderligere udvikling af kontakter på grundlag af familiebånd vil de deltagende stater med velvilje behandle ansøgninger om rejser med det formål at tillade enkeltpersoner at rejse ind i eller forlade deres territorium midlertidigt, og efter ønske regelmæssigt, med henblik på at besøge medlemmer af deres familie.

Ansøgninger om midlertidige besøg for at møde familiemedlemmer vil blive behandlet uden hensyn til indrejse- eller udrejseland: eksisterende regler vedrørende rejsedokumenter og visa vil blive anvendt i denne ånd. Udfærdigelse og udstedelse af sådanne dokumenter og visa vil ske indenfor rimelige tidsfrister; sager af presserende karakter - såsom alvorlig sygdom eller død - vil få prioritetsbehandling. De vil tage de skridt, der måtte være nødvendige for at sikre, at gebyrer for officielle rejsedokumenter og visa er acceptable.

De bekræfter, at indgivelse af ansøgning vedrørende kontakter på grundlag af familiebånd ikke vil ændre ansøgerens eller dennes familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser.

(b) Familie genforening

De deltagende stater vil i en positiv og humanitær ånd behandle ansøgninger fra personer, som ønsker at blive genforenede med medlemmer af deres familie, idet særlig opmærksomhed vil blive viet de ansøgninger, der er af hastende karakter - såsom ansøgninger indgivet af personer, der er syge eller gamle.

De vil behandle ansøgninger på dette område så hurtigt som muligt.

Hvor det er nødvendigt, vil de nedsætte gebyrerne i forbindelse med disse ansøgninger for at sikre, at de befinder sig på et moderat niveau.

Ansøgninger med henblik på familiegenforening, som ikke er blevet imødekommet, kan genfremsættes på passende niveau og vil blive genbehandlet med rimeligt korte mellemrum af myndighederne i vedkommende opholds- eller tilrejseland; i disse tilfælde vil gebyrer kun blive opkrævet. når ansøgningen er imødekommet.

Personer, hvis ansøgninger om familiegenforening er imødekommet, må medbringe eller sende deres løsøre og personlige effekter; med henblik herpå vil de deltagende stater udnytte alle muligheder inden for de eksisterende regler.

Indtil medlemmerne af den samme familie er genforenede, kan møder og kontakter mellem dem finde sted i overensstemmelse med fremgangsmåden ved kontakter på grundlag af familiebånd.

De deltagende stater vil støtte de bestræbelser, der gøres af Røde Kors- og Røde Halvmåne-organisationerne i forbindelse med problemerne omkring familiegen forening.

De bekræfter. at indgivelse af en ansøgning vedrørende familiegenforening ikke vil ændre ansøgerens eller dennes familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser.

Den modtagende deltagerstat vil drage passende omsorg for beskæftigelse af personer fra andre deltagende stater, der tager fast ophold i denne stat i forbindelse med familiegenforening med dens borgere og sørge for, at de gives de samme muligheder med hensyn til uddannelse, lægehjælp og socialsikring, som gives dens egne borgere.

(c) ægteskab mellem borgere fra forskellige stater

De deltagende stater vil med velvilje og på grundlag af humanitære overvejelser behandle ansøgninger om ud- eller indrejsetilladelser fra personer, som har besluttet at indgå ægteskab med en borger fra en anden deltagende stat.

Behandlingen og udstedelsen af de nødvendige dokumenter til de ovennævnte formål og til ægteskabets indgåelse vil ske i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget for familiegenforening.

Under behandlingen af ansøgninger fra allerede gifte par fra forskellige deltagerstater om at gøre det muligt for dem og deres mindreårige fælles børn at flytte deres faste bopæl til en stat, i hvilken den ene af de to normalt er bosat, vil de deltagende stater også anvende de bestemmelser, der er vedtaget for familiegenforening.

(d) Rejser af personlige el/er erhvervsmæssige grunde

De deltagende stater har til hensigt at lette en mere udstrakt rejsevirksomhed for deres borgere såvel af personlige som af erhvervsmæssige grunde, og med henblik herpå har de især til hensigt:

- gradvis at forenkle procedurerne i forbindelse med ud- og indrejse og administrere disse på en smidig måde;

- at lette forskrifterne vedrørende rejser inden for deres territorium for borgere fra de andre deltagende stater under behørig hensyntagen til sikkerhedsforskrifter.

De vil bestræbe sig på gradvis at sænke, hvor det måtte være nødvendigt, gebyrerne for visa og officielle rejsedokumenter.

De har, hvor det måtte være nødvendigt, til hensigt at overveje forholdsregler herunder. i den udstrækning det måtte være hensigtsmæssigt, indgåelse at flersidede eller tosidede konsularkonventioner eller andre relevante aftaler eller overenskomster - med henblik på at forbedre ordninger til ydelse af konsulær betjening, herunder juridisk og konsulær bistand.

De bekræfter, at religiøse trosretninger, institutioner og organisationer, der virker inden for de deltagende staters konstitutionelle rammer, ligesom disses repræsentanter inden for deres virksomhed kan have kontakter og møder indbyrdes og udveksle information.

(e) Forbedring af vilkårene for turisme på individuelt eller kollektivt grundlag

De deltagende stater finder, at turisme bidrager til et bedre kendskab til andre landes levevis, kultur og historie, til en øget forståelse blandt folkene, til forbedring af kontakter og til en mere omfattende udnyttelse af fritiden. De har til hensigt at fremme turismens udvikling på individuelt eller kollektivt grundlag og har særlig til hensigt:

- at fremme besøg i deres respektive lande ved at tilskynde til tilvejebringelse af egnede faciliteter samt ved at forenkle og fremskynde de nødvendige formaliteter i forbindelse med sådanne besøg;

- at øge, om nødvendigt på grundlag af egnede aftaler eller ordninger, samarbejdet om udviklingen af turismen, især ved på tosidet grundlag at overveje mulighederne for at øge information om rejser til andre lande og modtagelse af og betjening af turister samt andre beslægtede spørgsmål af fælles interesse.

(f) Møder mellem unge mennesker

De deltagende stater har til hensigt at fremme udviklingen af kontakter og udvekslinger mellem unge mennesker ved at tilskynde til:

- øgede udvekslinger og kontakter på kort- eller langtidsbasis mellem unge mennesker, der arbejder, er i lære eller er under uddannelse gennem tosidede eller flersidede aftaler eller regelmæssige programmer i alle de tilfælde, hvor det er muligt:

- undersøgelser foretaget af deres ungdomsorganisationer om mulige aftaler vedrørende rammerne for flersidet ungdomssamarbejde:

- aftaler eller regelmæssige programmer vedrørende tilrettelæggelse af studenterudvekslinger, af internationale ungdomsseminarer, af faglige kurser og studie af fremmede sprog;

- videreudvikling af ungdomsturisme og med henblik herpå tilvejebringelse af egnede faciliteter:

- udvikling, hvor dette er muligt, af udvekslinger, kontakter og samarbejde på tosidet eller flersidet grundlag mellem organisationer, som repræsenterer brede kredse af unge mennesker, der arbejder, er i lære eller er under uddannelse;

- bevidsthed blandt ungdommen om betydningen af at udvikle gensidig forståelse og at styrke venskabelige forbindelser og tillid mellem folkene.

(g) Sport

Med henblik på at udvide eksisterende forbindelser og samarbejde på sportens område vil de deltagende stater tilskynde til kontakter og udvekslinger af denne art, herunder sportsstævner og konkurrencer af enhver art på grundlag af de fastslåede internationale regler, forskrifter og praksis.

(h) Udvidelse af kontakter

For yderligere at fremme kontakter mellem statsinstitutioner og ikke-statslige organisationer og sammenslutninger, herunder kvindeorganisationer, vil de deltagende stater lette indkaldelsen af møder såvel som rejser foretaget af delegationer, grupper og enkeltpersoner.

2. Information

De deltagende stater, som

er opmærksomme behovet for et stadig større kendskab til og forståelse af de forskellige sider aflivet i de andre deltagende stater,

vedkender sig det bidrag, denne proces yder til styrkelsen af tilliden mellem folkene,

ønsker, i forbindelse med udviklingen af indbyrdes forståelse mellem de deltagende stater og med den yderligere forbedring af deres forbindelser, at gøre en yderligere indsats for fremskridt på dette område,

erkender betydningen af udbredelse af information fra de andre deltagende stater, og af et bedre kendskab til sådan information,

derfor understreger den afgørende og indflydelsesrige rolle, som spilles af presse, radio, fjernsyn, film, nyhedsbureauer samt de journalister, der arbejder på disse områder,

sætter sig som mål at lette en friere og større udbredelse af information af enhver art, at tilskynde til samarbejde på informationsområdet og til udveksling af information med andre lande og at forbedre de forhold, hvorunder journalister fra en deltagende stat udøver deres erhverv i en anden deltagende stat, og

udtrykker især deres hensigt til:

 

(a) forbedring af udbredelsen af, adgangen til og udvekslingen af information

(i) Mundtlig information

at lette udbredelsen af mundtlig information ved at tilskynde til foredrag og foredragsrejser foretaget af personligheder og specialister fra de andre deltagende stater, såvel som meningsudvekslinger ved rundbordssamtaler, seminarer, symposier, sommerskoler, kongresser og andre tosidede og flersidede møder.

(ii) Trykt information

- at lette en forbedret udbredelse, på deres territorium, af aviser og trykte publikationer, af tidsskrifts- eller anden karakter, fra de andre deltagende stater. Med henblik herpå:

vil de tilskynde deres kompetente virksomheder og organisationer til at indgå aftaler og kontrakter med det formål gradvis at øge mængden og antallet af forskellige aviser og publikationer, der indføres fra de andre deltagende stater. Disse aftaler og kontrakter bør særligt nævne de hurtigste leveringsbetingelser og brugen af de sædvanlige kanaler, der eksisterer i hvert land til distribution af dets egne publikationer og aviser, såvel som de betalingsmåder og- midler parterne er blevet enige om og således gøre det muligt at nå de mål, som disse aftaler og kontrakter tager sigte på;

hvor det måtte være nødvendigt, vil de iværksætte egnede forholdsregler for at nå de ovennævnte mål og for at gennemføre de bestemmelser, der er indeholdt i aftalerne og kontrakterne.

At bidrage til forbedringen af offentlighedens adgang til trykte publikationer af avis tidsskrifts- eller anden karakter, som er indført på ovennævnte grundlag. Særligt:

vil de tilskynde til en forøgelse af antallet af salgssteder for disse publikationer;

vil de lette tilgængeligheden af sådanne periodiske publikationer under kongresser, konferencer, officielle besøg og andre internationale begivenheder samt for turister i sæsonen ;

vil de udvikle mulighederne for at tegne abonnement i overensstemmelse med hvert lands særlige modaliteter,

vil de forbedre mulighederne for at læse og låne disse publikationer i større offentlige biblioteker og disses læsesale såvel som i universitetsbiblioteker.

De har til hensigt at forbedre mulighederne for at stifte bekendtskab med bulletiner med officiel information udgivet af diplomatiske repræsentationer og udsendt af disse repræsentationer på grundtag af ordninger, der er acceptable for de interesserede parter

(iii) Information gennem film, radio og fjernsyn

- at fremme forbedringen af udbredelsen af information gennem film, radio og fjernsyn. Med henblik herpå:

- vil de tilskynde til en mere omfattende fremvisning og udsendelse af et større udvalg af information optaget på film og bånd fra de andre deltagende stater, som illustrerer livets forskellige aspekter i deres lande, og som er modtaget på grundlag af de aftaler og ordninger, der måtte være nødvendige mellem de direkte berørte organisationer og virksomheder;

vil de lette kompetente organisationers og virksomheders indførsel af indspillet audio-visuelt materiale fra de andre deltagende stater.

De deltagende stater bemærker sig den øgede udbredelse af information via radio og udtrykker håbet om, at denne proces vil fortsætte for at imødekomme interessen for gensidig forståelse mellem folkene og de mål, som denne konference har fastlagt.

(b) Samarbejde på informationsområdet

- At tilskynde til samarbejde på informationsområdet på grundlag af kort- eller langsigtede aftaler eller ordninger. Særligt:

vil de begunstige øget samarbejde mellem massemedieorganisationer, herunder pressebureauer, såvel som mellem forlag og organisationer;

vil de begunstige samarbejde mellem offentlige eller private, nationale eller internationale radio- og fjernsynsorganisationer, særligt gennem udveksling af radio- og fjernsynsprogrammer såvel direkte optagelser som indspillede, og gennem fælles produktion. udsendelse og distribution at sådanne programmer

vil de tilskynde til møder og kontakter både mellem journalistorganisationer og mellem journalister fra de deltagende stater;

vil de se positivt på mulighederne for overenskomster mellem periodiske publikationer såvel som mellem aviser fra de deltagende stater, med det formål at udveksle og offentliggøre artikler;

vil de tilskynde til udveksling af teknisk information såvel som til tilrettelæggelse at fælles forskning og møder med det formål at udveksle erfaringer og synspunkter mellem eksperter inden for presse, radio og fjernsyn.

(c) Forbedring al journalisters arbejdsvilkår

De deltagende stater. der ønsker at forbedre vilkårene. under hvilke journalister fra en deltagende stat udøver deres erhverv i en anden deltagende stat. Har særligt til hensigt;

- at behandle med en velvillig indstilling og inden for en passende og rimelig tidsramme ansøgninger fra journalister om visa.

- at tildele permanent akkrediterede journalister fra de deltagende stater, på grundlag af ordninger, visa for gentagne ind- og udrejser inden for nærmere angivne tidsrum;

- at lette udstedelsen af opholdstilladelser til akkrediterede journalister fra de deltagende stater i deres midlertidige opholdsland samt, hvis og når disse måtte være nødvendige, andre officielle dokumenter, som det er fornødent at have;

- at lette, på grundlag af gensidighed, procedurerne i forbindelse med gennemførelsen af rejser for journalister fra de deltagende stater i det land, hvor de udøver deres erhverv, og gradvis at give øgede muligheder for sådanne rejser under overholdelse af de regler, der vedrører områder, som er lukkede af sikkerhedsmæssige grunde;

- at sikre, at ansøgninger fra sådanne journalister om sådanne rejser, så vidt dette er muligt, bliver hurtigt besvaret under hensyntagen til den tidsperiode, anmodningen vedrører;

- at øge mulighederne for journalister fra de deltagende stater til personligt at kommunikere med deres kilder, herunder organisationer og officielle institutioner;

- at give journalister fra de deltagende stater ret til at indføre, kun på betingelse af dets genudførsel, det tekniske udstyr (fotografisk, cinematografisk, båndoptagere, radio og fjernsyn), der er nødvendigt for udøvelsen af deres erhverv; Idet de erkender, at dertil egnet lokalt personale anvendes af udenlandske journalister i mange tilfælde, bemærker de deltagende stater, at de ovenfor nævnte bestemmelser vil blive anvendt, under overholdelse af de herhenhørende regler, på personer fra de andre deltagende stater, som regelmæssigt og erhvervsmæssigt arbejder som teknikere, fotografer eller filmfotografer for  presse, radio, fjernsyn eller film.

- at gøre det muligt for journalister fra de andre deltagende stater, hvad enten de er akkrediteret fast eller midlertidigt, at tilsende de informationsorganer, de repræsenterer, fuldstændigt, på sædvanlig måde og hurtigt gennem midler, der er anerkendt af de deltagende stater, resultaterne af deres erhvervsmæssige virksomhed, herunder båndoptagelser og ufremkaldte film med henblik på udgivelse eller udsendelse gennem radio eller fjernsyn.

De deltagende stater bekræfter på ny, at den legitime udførelse af deres erhvervsmæssige arbejde hverken vil gøre journalister til genstand for udvisning eller på anden måde for straf. Hvis en akkrediteret journalist bliver udvist, vil han blive underrettet om årsagerne til denne handling og kan indgive en ansøgning om fornyet behandling af sin sag.

3. Samarbejde og udvekslinger på kulturområdet

De deltagende stater, som

finder, at kulturelle udvekslinger og samarbejde bidrager til en bedre forståelse mellem mennesker og mellem folkene, og således fremmer en varig forståelse mellem staterne,

bekræfter de konklusioner, som allerede er blevet formuleret på dette område på flersidet plan særligt på Den interguvernementale Konference om Kulturpolitik i Europa, der blev afholdt af UNESCO i Helsingfors i juni 1972, hvor der blev udvist interesse for aktiv deltagelse af de bredest mulige samfundsgrupper i et stadigt mere varieret kulturliv,

ønsker, sammen med udviklingen af gensidig tillid og den yderligere forbedring af forbindelser mellem de deltagende stater, at fortsætte yderligere bestræbelser henimod fremskridt på dette område,

er rede til i denne ånd på væsentlig måde at øge deres kulturudvekslinger, både når det drejer sig om enkeltpersoner og kulturværker, og at udvikle et aktivt samarbejde mellem sig, både på tosidet og flersidet plan. inden for alle kulturområder,

er overbeviste om, at en sådan udvikling af deres gensidige forbindelser vil bidrage til en berigelse af deres respektive kulturer, idet den enkelte kulturs særpræg respekteres. såvel som til en styrkelse hos dem af bevidstheden om fælles værdier, samtidig med at de fortsætter udviklingen af det kulturelle samarbejde med andre lande i verden,

erklærer, at de i fællesskab sætter sig følgende mål:

(a) at udvikle den gensidige udveksling af information med henblik på et bedre kendskab til de respektive frembringelser på det kulturelle område.

(b) at forbedre faciliteterne for udvekslingen og udbredelsen af kulturgoder,

(c) at fremme adgang for alle til de respektive kulturelle frembringelser,

(d) at udvikle kontakter og samarbejde mellem personer, der arbejder på det kulturelle område,

(e) at søge nye områder og former for kultursamarbejde.

 giver således udtryk for deres fælles vilje til at træffe gradvise, sammenhængende og langsigtede forholdsregler med henblik på at nå denne erklærings mål; og

udtrykker deres hensigt til nu at påbegynde gennemførelsen af følgende:

Udvidelse af forbindelser

 At udvide og forbedre på forskellige niveauer samarbejde og forbindelser på kulturområdet, særligt ved:

- at indgå, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, aftaler på tosidet eller flersidet grundlag, som tager sigte på at udvide forbindelser mellem kompetente statsinstitutioner og ikke-statslige organisationer på kulturområdet, såvel som mellem mennesker beskæftiget med kulturelle aktiviteter, idet de tager hensyn til behovet både for smidighed og for den størst mulige udnyttelse af eksisterende aftaler, og har for øje, at aftaler, samt andre ordninger, udgør vigtige midler til at udvikle kulturelt samarbejde og udvekslinger;

- at bidrage til udviklingen af direkte kommunikation og samarbejde mellem herhenhørende statsinstitutioner og ikke-statslige organisationer, herunder, hvor dette måtte være nødvendigt, sådan kommunikation og sådant samarbejde, der gennemføres på grundlag af særlige aftaler og ordninger;

- at tilskynde til direkte kontakter og kommunikationer mellem personer beskæftiget med kulturelle aktiviteter, herunder, hvor det måtte være nødvendigt. sådanne kontakter og kommunikationer. der gennemføres på grundlag af særlige aftaler og ordninger.

Gensidigt kendskab

Inden for deres kompetenceområde, på tosidet og flersidet plan, at træffe egnede forholdsregler, som kan give deres folk et mere omfattende og fuldstændigt gensidigt kendskab til deres frembringelser på kulturens forskellige områder og herunder:

- at undersøge i fællesskab, om nødvendigt med bistand fra egnede internationale organisationer, spørgsmålet om eventuel oprettelse i Europa af, og struktur for, en databank for kultur, der skulle samle information fra de deltagende stater og på anmodning gøre det tilgængeligt for sine brugere, og med henblik herpå at sammenkalde et møde af eksperter fra interesserede stater;

- at overveje. om nødvendigt i samarbejde med egnede internationale organisationer. måder hvorpå man i Europa vil kunne udarbejde et katalog over dokumentarfilm af kulturel og videnskabelig art fra de deltagende stater'.

- at tilskynde til hyppigere bogudstillinger og at undersøge muligheden for regelmæssigt i Europa at organisere en større udstilling af bøger fra de deltagende stater;

- at fremme, mellem vedkommende institutioner og forlag, den systematiske udveksling af kataloger over tilgængelige bøger såvel som over forhåndsomtale, der, så vidt dette er muligt, skal omfatte alle publikationer, der skal udgives; samt tillige at fremme udvekslingen af materiale mellem virksomheder, som udgiver leksika, med henblik på at forbedre fremstillingen af hvert land;

- at undersøge i fællesskab spørgsmål vedrørende udvidelse og forbedring af informationsudveksling inden for de forskellige kulturområder, såsom teater, musik, biblioteksarbejde såvel som konservering og restaurering af kulturværdier.

Udveksling og udbredelse

At bidrage til forbedring af mulighederne for udveksling og udbredelse af kulturelle værdier ved passende midler, særlig ved:

- at undersøge mulighederne for at harmonisere og nedsætte afgifterne i forbindelse med internationale kommercielle udvekslinger af bøger og andet kulturmateriale, samt for nye måder at forsikre kunstværker på udstillinger i fremmede lande, og for at nedsætte risikoen for skade eller tab, som disse værker er udsat for under flytning;

- at lette formaliteterne ved toldbehandling, i god tid før den planlagte afholdelse af kunstneriske begivenheder, at de kunstværker, materiale og udstyr, der står anført på de lister, som arrangørerne af disse begivenheder er blevet enige om;

- at tilskynde til afholdelse af møder mellem repræsentanter for kompetente organisationer og vedkommende virksomheder med henblik på at undersøge forholdsregler inden for deres arbejdsområder - såsom forenkling at bestillinger, leveringsfrister og betalingsbetingelser som kan lette den internationale handel med bøger;

- at fremme lån og udveksling af film mellem deres filminstitutter og filmbiblioteker;

- at opmuntre til udveksling af information mellem interesserede parter om begivenheder af kulturel art, der er planlagt i de deltagende stater, på områder, hvor dette er mest hensigtsmæssigt, såsom musik, teater, samt bildende kunst med det formål at bidrage til udarbejdelsen og udgivelsen af en oversigt over sådanne begivenheder, med bistand om nødvendigt fra de kompetente internationale organisationer;

- at tilskynde til en undersøgelse at den virkning, som den forudselige udvikling og en mulig harmonisering mellem interesserede parter af de tekniske hjælpemidler, der anvendes til at udbrede kultur, kunne have på udviklingen at kulturelt samarbejde og udvekslinger. idet de holder sig for øje at bevare deres respektive kulturers mangfoldighed og egenart;

- at tilskynde inden for deres kulturpolitik på den måde, som de anser for hensigtsmæssig, til den videre udvikling at interessen for de andre deltagende staters kulturelle arv i bevidstheden om hver kulturs fortrin og værdi;

- at bestræbe sig på at sikre en fuld og effektiv opfyldelse af de internationale aftaler og konventioner om ophavsret og om udbredelse af kulturgoder, som de har tiltrådt, eller som de senere måtte træffe beslutning om at tiltræde.

Adgang

At fremme bredere gensidig adgang for alle til frembringelser - værker, erfaringer og udøvende kunst - inden for kulturens forskellige områder i deres lande, og med henblik herpå at udfolde de bedst mulige bestræbelser i overensstemmelse med deres kompetence, særlig ved:

- at fremme videre udbredelse af bøger og kunstværker, særlig gennem midler som:

at lette, under fuld hensyntagen til de internationale konventioner om ophavsret, som de har tiltrådt, internationale kontakter og forbindelser mellem forfattere og forlag såvel som andre kulturinstitutioner med henblik på en mere fuldstændig gensidig adgang til kulturelle frembringelser;

at anbefale at forlag ved bestemmelsen at oplagenes størrelse også tager efterspørgslen i de andre deltagende stater i betragtning, og at salgsrettigheder i de andre deltagende stater gives, hvor det er muligt, til flere salgsorganisationer i indførselslandene gennem aftaler mellem de interesserede parter;

at tilskynde kompetente organisationer og vedkommende virksomheder til at indgå aftaler og kontrakter, og på denne måde bidrage til en gradvis forøgelse af antallet og udvalget af værker af forfattere fra de andre deltagende stater, som er tilgængelige på originalsproget og i oversættelse i deres biblioteker og boghandler;

at fremme, hvor det anses for hensigtsmæssigt, en forøgelse at antallet af salgssteder, hvor bøger af forfattere fra de andre deltagende stater, der på grundlag af aftaler og kontrakter er indført på originalsproget og i oversættelse, er til salg;

at fremme, i større omfang, oversættelser af værker inden for litteraturen og andre områder at kulturlivet, udarbejdet på de andre deltagende staters sprog, i særlig grad de mindre udbredte sprog. samt udgivelse og udbredelse af de oversatte værker gennem forholdsregler som:

at tilskynde til mere regelmæssige kontakter mellem interesserede forlag;

at udvikle deres bestræbelser med hensyn til den grundlæggende og videregående uddannelse af oversættere;

at tilskynde, ved egnede midler, deres landes forlag til at udgive oversættelser;

at lette udvekslingen mellem forlæggere og interesserede institutioner af lister over bøger, som kunne tænkes oversat;

at fremme oversætteres faglige virksomhed og samarbejde deres lande imellem;

at gennemføre fælles undersøgelser af måder, hvorpå man yderligere kan fremme oversættelser og deres udbredelse;

at forbedre og udvide udveksling af bøger, bibliografier og katalogkort mellem biblioteker;

- at overveje andre egnede forholdsregler, som kunne åbne mulighed for, om nødvendigt ved gensidig overenskomst mellem de interesserede parter, at lette adgangen til deres respektive kulturelle frembringelser, særlig på bogområdet;

- at bidrage, ved egnede midler, til mere udstrakt brug at massemedierne med henblik på at bedre gensidigt kendskab til hvert lands kulturliv;

- at søge at udvikle de nødvendige betingelser for at vandrende arbejdstagere og deres familier kan bevare forbindelserne med deres nationale kultur samt at tilpasse sig til deres nye kulturmiljø;

- at tilskynde de kompetente organer og virksomheder til at skabe et bredere udvalg, og foretage en videre udbredelse at spille- og dokumentarfilm fra de andre deltagende stater, og at fremme hyppigere ikke-kommercielle fremvisninger, såsom premierer, filmuger og - festivaller. idet de tager passende hensyn til film fra lande, hvis filmproduktion er mindre kendt;

- at fremme, ved egnede midler, en forøgelse af mulighederne for specialister fra de andre deltagende stater til at arbejde med materiale af kulturel art fra film og audiovisuelle arkiver, inden for rammerne at de eksisterende regler for arbejde med sådant arkivmateriale;

- at tilskynde interesserede organer til en fælles undersøgelse, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, med bistand fra de kompetente internationale organisationer, at formålstjenligheden af og betingelserne for etableringen af en oversigt over deres optagne fjernsynsprogrammer af kulturel art, såvel som midlerne til at foretage et hurtigt gennemsyn af dem med henblik på at lette valg og mulig erhvervelse deraf.

Kontakter og samarbejde

At bidrage, ved egnede midler, til udviklingen af kontakter og samarbejde inden for de forskellige kulturområder, særlig mellem skabende kunstnere og mennesker beskæftiget med kulturelle aktiviteter, i særdeleshed ved at bestræbe sig for at:

- fremme rejser og møder for personer, der er virksomme i kulturlivet, herunder, hvor det måtte være nødvendigt, sådanne rejser og møder, der finder sted på grundlag af aftaler, kontrakter eller andre særordninger, og som har tilknytning til deres kulturelle samarbejde;

- tilskynde på denne måde til kontakter mellem skabende og udøvende kunstnere og kunstnergrupper, med henblik på deres samarbejde, på at gøre deres værker kendt i andre deltagende stater. eller på at udveksle synspunkter om emner, som har tilknytning til deres fælles virksomhed;

- tilskynde, om nødvendigt gennem hensigtsmæssige ordninger, til udveksling af praktikanter og specialister, og tildeling af stipendier for grundlæggende og videregående uddannelse på forskellige kulturområder såsom kunst og arkitektur, museer og biblioteker, litterære studier og oversættelse, og bidrage til skabelsen af gunstige optagelsesbetingelser i deres respektive institutioner;

- tilskynde til udveksling af erfaring med hensyn til uddannelsen af planlæggere af kulturel virksomhed såvel som af lærere og specialister på sådanne omrader som teater, opera, ballet, musik og de skønne kunster;

- fortsætte med at tilskynde til afholdelsen af internationale møder blandt skabende kunstnere, særligt unge skabende kunstnere, om aktuelle spørgsmål vedrørende den kunstneriske og litterære skabervirksomhed, som er af interesse for fælles studier;

- undersøge andre muligheder for at udvikle udveksling og samarbejde mellem personer, der er virksomme på kulturområdet med henblik på et bedre gensidigt kendskab til de deltagende staters kulturliv.

Områder og former for samarbejde

At opmuntre til at søge nye områder og former for kulturelt samarbejde, idet man, med dette formål for øje, om nødvendigt bidrager til indgåelse mellem interesserede parter af egnede overenskomster og ordninger. og i denne sammenhæng at fremme:

- fælles undersøgelser vedrørende kulturpolitik særlig med henblik på dennes samfundsmæssige aspekter samt dens forhold til planlægning, byplanlægning, uddannelses- og miljøpolitik samt de kulturelle aspekter af turisme;

- udveksling at viden om kulturens forskelligartethed med henblik på således at bidrage til en bedre forståelse hos interesserede parter af en sådan forskelligartethed, hvor denne findes:

- udveksling af information, og, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, ekspertmøder, udarbejdelse og gennemførelse af forskningsprogrammer og -projekter såvel som en fælles vurdering af dem og udbredelse af resultater indenfor den ovenfor angivne emnekreds;

- sådanne former for kulturelt samarbejde og udvikling af sådanne fælles projekter som:

internationale arrangementer inden for den bildende kunst, film, teater, ballet, musik, folklore etc.; bogmesser og -udstillinger, fælles opførelse at opera og dramatiske værker såvel som optræden af solister, instrumentalensembler, orkestre, kor og andre kunstnergrupper, herunder amatørgrupper. idet man henvender fornøden opmærksomhed på afholdelsen af internationale ungdomsarrangementer og udveksling af unge kunstnere;

indføjelse af værker af forfattere og komponister fra de andre deltagende stater i repertoiret for solister og kunstnerensembler:

udarbejdelse, oversættelse og offentliggørelse af artikler, studier og monografier såvel som at billigbøger og af samleværker om kunst og litteratur, der er egnet til at gøre de respektive kulturelle frembringelser bedre kendt, idet de til dette formål påtænker at afholde møder blandt eksperter og repræsentanter for forslag;

fælles produktion og udveksling af film samt af radio- og fjernsynsprogrammer ved særligt at fremme møder mellem producenter, teknikere og repræsentanter for offentlige myndigheder med henblik på at skabe gunstige forhold for gennemførelsen af specifikke fællesprojekter og ved, på fællesproduktionens område, at tilskynde til skabelsen af internationale filmhold;

afholdelse af konkurrencer for arkitekter og byplanlæggere, under hensyntagen til muligheden af at lade de bedste projekter blive udført, samt skabelsen. hvor det måtte være muligt, af internationale samarbejdsgrupper;

gennemførelse af fælles projekter for at bevare, restaurere og udstille kunstværker, historiske og arkæologiske monumenter og steder af kulturel interesse, med bistand, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, af internationale organisationer af statslig eller ikke-statslig karakter, såvel som fra private institutioner - kompetente og aktive på disse områder - idet de med henblik herpå forudser:

regelmæssige møder af eksperter fra de interesserede parter med henblik på at udarbejde de nødvendige forslag, idet de holder sig for øje behovet for at behandle disse spørgsmål i en bredere samfundsmæssig og økonomisk sammenhæng;

offentliggørelse i egnede tidsskrifter af artikler, som tager sigte på blandt de deltagende stater at udbrede kendskabet til, og sammenligne de mest betydningsfulde resultater og nyskabelser;

en fælles undersøgelse med henblik på at forbedre, og om muligt harmonisere forskellige systemer, der anvendes til at foretage opgørelse af og katalogisere historiske monumenter og steder af kulturel interesse i deres lande;

undersøgelse at mulighederne for at tilrettelægge internationale kurser til uddannelse at specialister i forskellige discipliner med tilknytning til restaurering.

Nationale mindretal eller regionale kulturer. De deltagende stater, som anerkender det bidrag, som nationale mindretal eller regionale kulturer kan yde til samarbejde imellem dem på kulturens forskellige områder, har til hensigt, hvor sådanne mindretal eller kulturer eksisterer inden for deres territorium, at lette dette bidrag, idet de tager hensyn til deres medlemmers berettigede interesser.

4. Samarbejde og udveksling på uddannelsesområdet

De deltagende stater, som

er opmærksomme på, at udviklingen at forbindelser af international karakter på uddannelsens og videnskabens område bidrager til en bedre gensidig forståelse og er til fordel for alle folk såvel som til nytte for kommende generationer,

er rede til at lette, mellem organisationer, institutioner og enkeltpersoner beskæftiget indenfor uddannelse og videnskab, en yderligere udvikling at udveksling at kundskaber og erfaringer såvel som af kontakter, på grundlag at særlige ordninger, hvor disse måtte være nødvendige,

ønsker al styrke forbindelserne mellem undervisnings- og forskningsinstitutionerne samt at tilskynde til samarbejde mellem disse på områder af fælles interesse, særlig hvor kundskabs- og ressourceniveauet kræver at bestræbelserne samordnes på internationalt plan, og

er overbevist om, at fremskridt på disse områder bør ledsages og støttes gennem et bredere kendskab til fremmedsprog,

udtrykker med henblik herpå særlig deres hensigt til:

(a) Udvidelse af forbindelser

At udvide og forbedre på forskellige niveauer samarbejde og forbindelser på uddannelsens og videnskabens område, særligt ved:

- at indgå, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, tosidede eller flersidede aftaler om samarbejde og udveksling mellem statsinstitutioner, ikke-statslige organer og enkeltpersoner, som er beskæftiget indenfor uddannelse og videnskab, under hensyntagen til behovet både for smidighed og for en mere udstrakt udnyttelse af eksisterende aftaler og ordninger;

- at fremme indgåelse at direkte ordninger mellem universiteter og andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner indenfor rammerne at aftaler mellem regeringerne, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt;

- at tilskynde til direkte kontakter og forbindelser mellem enkeltpersoner beskæftiget med uddannelse og videnskab, herunder også kontakter og forbindelser, der tager deres udgangspunkt i særlige aftaler eller ordninger, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt.

(b) Adgang og udvekslinger

At forbedre adgangen, på gensidigt acceptable vilkår, for studerende, lærere og videnskabsmænd fra de deltagende stater til andre landes undervisnings-, kultur- og forskningsinstitutioner, og at intensivere udvekslinger mellem disse institutioner på alle områder at fælles interesse, særlig ved at:

- øge udvekslingen af information om studiemuligheder og kurser, som er åbne for udenlandske deltagere, såvel som om de betingelser, på hvilke de vil blive optaget og modtaget;

- lette rejser mellem de deltagende stater for videnskabsmænd, lærere og studerende med henblik på studier, undervisning og forskning, såvel som for at forbedre kendskab til hinandens resultater indenfor undervisning. kultur og videnskab;

- tilskynde til tildelingen at stipendier til studier, undervisning og forskning i deres lande til videnskabsmænd, lærere og studerende fra andre deltagende stater;

- oprette, udvikle eller tilskynde til programmer, der tager sigte på en bredere udveksling at videnskabsmænd, lærere og studerende, herunder afholdelsen at symposier, seminarer og samarbejdsprojekter samt udveksling at undervisningsmæssige og videnskabelige informationer, såsom universitetspublikationer og biblioteksmateriale;

- fremme den effektive gennemførelse at sådanne ordninger og programmer ved i god tid at skaffe videnskabsmænd, lærere og studerende mere detaljerede oplysninger om deres placering på universiteter og på institutter, og om de programmer, der er lagt tilrette for dem; ved at give dem mulighed for at bruge relevant studie-, forsknings- og videnskabeligt materiale og almindeligt tilgængeligt arkivmateriale; og ved at lette deres rejser indenfor den modtagende stat med henblik på studier eller forskning, såvel som på ferierejser på grundlag at de sædvanlige regler;

- fremme en mere nøjagtig definition at sammenlignings- og ligestillingsproblemerne med hensyn til akademiske grader og diplomer ved at ophjælpe udveksling at oplysninger vedrørende opbygningen af, tidsrammerne for og indholdet at studier, sammenligning at metoder til at vurdere kundskabsniveauet og akademiske kvalifikationer, og, hvor dette er muligt, nå til en gensidig anerkendelse af akademiske grader og diplomer, enten gennem regeringsaftaler, hvor dette måtte være nødvendigt, eller direkte ordninger mellem universiteter og andre højere undervisnings- og forskningsinstitutioner:

- ydermere anbefale vedkommende internationale organisationer at intensivere deres bestræbelser for at nå frem til en generelt acceptabel løsning på problemerne omkring sammenligning og ligestilling mellem akademiske grader og diplomer.

(c ) Videnskab

Indenfor deres kompetence til at udvide og forbedre samarbejde og udvekslinger på det videnskabelige område, særligt:

At øge, på tosidet eller flersidet grundlag, udveksling og udbredelse af videnskabelig information og dokumentation gennem sådanne midler som:

- at gøre denne information mere alment tilgængelig for videnskabsmænd og forskere fra de andre deltagende stater. f. eks. gennem deltagelse i international programmer for gensidig informationsudveksling eller gennem andre egnede ordninger;

- at udvide og lette udvekslingen at prøver og andet videnskabeligt materiale der særlig bruges ved grundforskning på det natur- og lægevidenskabelige område

- at opfordre videnskabelige institutioner og universiteter til at holde hinanden bedre og mere regelmæssigt underrettet om deres nuværende og planlagte forskningsarbejde på områder af fælles interesse.

At lette udvidelsen at forbindelser og direkte kontakter mellem universiteter, videnskabelige institutioner og foreninger såvel som mellem videnskabsmænd og forskere, herunder de forbindelser og kontakter, der, hvis dette måtte være nødvendigt, har grundlag i specielle aftaler eller ordninger, f. eks. ved:

- yderligere at udvikle udvekslinger at videnskabsmænd og forskere og tilskynde til afholdelse at forberedende møder eller oprettelse at arbejdsgrupper vedrørende forskningsemner at fælles interesse;

- at tilskynde til skabelsen at fælles forskningsgrupper med henblik på at gennemføre forskningsprojekter i henhold til ordninger, aftalt at videnskabelige institutioner fra flere lande;

- at bistå med at tilrettelægge og på vellykket måde at gennemføre internationale konferencer og seminarer og med deres videnskabsmænds og forskeres deltagelse heri;

- videre at overveje i nær fremtid et "Videnskabeligt Forum" i form at et møde mellem ledende personligheder inden for videnskaben fra de deltagende stater, for indbyrdes at drøfte beslægtede problemer af fælles interesse vedrørende aktuelle og fremtidige udviklinger inden for videnskaben og at fremme udvidelsen af kontakter, forbindelser og udveksling at oplysninger mellem videnskabelige institutioner og mellem videnskabsmænd;

- at forudse, i den nærmeste fremtid. et møde at eksperter der repræsenterer de deltagende stater og deres nationale videnskabelige institutioner, med henblik på at forberede et sådant "Videnskabeligt Forum" i samråd med egnede internationale organisationer, såsom UNESCO og ECE;

- at overveje, når tiden er inde, hvilke yderligere skridt, der kunne tages med hensyn til det "Videnskabelige Forum".

At udvikle indenfor videnskabelig forskning, enten på tosidet eller flersidet grundlag. en koordinering at programmer, der gennemføres i de deltagende stater, og tilrettelæggelsen at fællesprogrammer, især på de områder der er nævnt nedenfor, som kan kræve en fælles indsats at videnskabsmænd og i visse tilfælde benyttelse af et kostbart eller enestående udstyr. Listen over emner på disse felter er indikativ; og specifikke projekter må fastlægges på et senere tidspunkt af de potentielle partnere i de deltagende stater, under hensyntagen til det bidrag som vil kunne ydes af egnede internationale organisationer og videnskabelige institutioner:

- eksakte videnskaber og naturvidenskaber, særlig grundforskning på områder som matematik, fysik, teoretisk fysik, geofysik, kemi, biologi, økologi og astronomi;

- lægevidenskab, særlig grundforskning vedrørende kræft og hjerte- og kredsløbssygdomme, undersøgelser af sygdomme, der optræder endemisk i udviklingslandene, såvel som socialmedicinsk forskning med særlig vægt på erhvervssygdomme, genoptræning af handicappede samt omsorg for mødre, børn og ældre mennesker;

de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne, som f.eks. historie, geografi, filosofi, psykologi, pædagogisk forskning, sprogvidenskab, sociologi, jura, statsvidenskab og økonomi; sammenlignende undersøgelser vedrørende sociale, socio-økonomiske og kulturelle fænomener af fælles interesse for de deltagende stater, især problemer i forbindelse med det menneskelige miljø og byudvikling; og videnskabelige undersøgelser af metoder til at bevare og restaurere monumenter og kunstværker.

(d) Fremmede sprog og kulturer

At tilskynde til studier af fremmede sprog og kulturer som et vigtigt middel til at udvide kommunikationen mellem folk med henblik på at bedre kendskabet til hvert enkelt lands kultur, såvel som for at styrke internationalt samarbejde; med henblik herpå at stimulere, inden for deres kompetenceområde, den yderligere udvikling og forbedring at undervisning i fremmede sprog og forøgelse af valgmulighederne med hensyn til de sprog, der undervises i på forskelligt niveau, idet man tager behørigt hensyn til sprog, som er mindre udbredte eller som studeres i mindre omfang, og særligt:

- at intensivere samarbejdet med sigte på at forbedre undervisningen i fremmede sprog gennem udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende udvikling og anvendelse af effektive moderne undervisningsmetoder og tekniske hjælpemidler tilpasset til de enkelte elevkategoriers behov, herunder metoder for intensiv undervisning; og at overveje mulighederne for på tosidet eller flersidet grundlag at gennemføre undersøgelser af nye metoder til undervisning i fremmede sprog;

- at tilskynde til samarbejde mellem de pågældende institutioner, på tosidet eller flersidet grundlag, med henblik på en bedre udnyttelse at den moderne undervisningstekniks ressourcer inden for sprogundervisningen, f. eks. gennem sammenlignende undersøgelser foretaget af deres specialister, og, efter aftale, ved udveksling eller overførsel af audiovisuelt materiale, at materiale til brug ved udarbejdelse af lærebøger, såvel som af information om nye typer teknisk udstyr til brug for sprogundervisningen;

- at fremme udveksling af oplysninger vedrørende erfaringer opnået ved uddannelse at sproglærere og at intensivere udveksling på tosidet grundlag af sproglærere og studerende, samt at lette deres deltagelse i sommerkurser i sprog og kultur, hvor sådanne end måtte blive arrangeret;

- at tilskynde til samarbejde mellem eksperter på leksikografiområdet med det formål at definere de nødvendige terminologiske ækvivalenter, især inden for det videnskabelige og tekniske fagområde, med henblik på at lette forbindelserne mellem videnskabelige institutioner og specialister;

- at fremme den videre udbredelse af studiet at fremmede sprog i de forskellige former for undervisning på real- og gymnasietrin og større valgmuligheder mellem et øget antal europæiske sprog; og, i denne sammenhæng, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, at overveje mulighederne for at udvikle rekrutteringen og uddannelsen af lærere såvel som tilrettelæggelsen af de nødvendige studentergrupper;

- at begunstige, inden for den højere uddannelse, et bredere udvalg at sprog der tilbydes sprogstuderende, og bedre muligheder for andre studerende til at studere forskellige fremmede sprog; samt lette, hvor dette måtte være ønskeligt, på grundlag af de særordninger, der måtte være nødvendige, tilrettelæggelsen af kurser i sprog og kultur, som forestås af udenlandske forelæsere, særligt fra de europæiske lande, hvis sprog har en mindre udbredelse eller som studeres i mindre omfang;

- at fremme, inden for rammerne af voksenundervisningen, videreudvikling at specialprogrammer tilpasset forskellige behov og interesser med henblik på at undervise deres egne indbyggere i fremmede sprog og interesserede voksne mennesker fra andre lande i værtslandets sprog; i denne sammenhæng at opmuntre interesserede institutioner til samarbejde, f. eks. om udarbejdelsen af programmer for undervisning gennem radio og fjernsyn, og ved intensive metoder, samt, hvor dette måtte være ønskeligt, om fastlæggelse af studiemål for sådanne programmer for at nå frem til sammenlignelige niveauer for sprogfærdighed;

- at tilskynde, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, til at forbinde undervisningen af fremmede sprog med studiet af de tilsvarende kulturer, og også at bestræbe sig yderligere på at stimulere interessen for studiet at fremmede sprog, herunder herhenhørende aktiviteter ud en for undervisningstiden.

Undervisningsmetoder

At fremme udveksling af erfaring, på tosidet eller flersidet grundlag, i undervisningsmetoder på alle uddannelsestrin, herunder de metoder som anvendes i videreuddannelse og i voksenundervisning, såvel som udveksling af undervisningsmateriale, særligt ved:

- at videreudvikle forskellige former for kontakter og samarbejde på pædagogikkens forskellige områder, f.eks. gennem sammenlignende eller fælles undersøgelser, der udføres at de interesserede institutioner eller ved udveksling af oplysninger om resultaterne af undervisningseksperimenter;

- at intensivere udveksling af oplysninger om undervisningsmetoder anvendt i de forskellige uddannelsessystemer, og om forskningsresultater vedrørende de processer, hvorigennem elever og studerende tilegner sig kundskaber, idet der tages hensyn til relevante erfaringer inden for forskellige typer af specialuddannelse;

- at lette udveksling af erfaring vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af voksenundervisning og videreuddannelse, forholdet mellem disse og andre uddannelsesformer og -trin, såvel som vedrørende midler til at tilpasse uddannelse, herunder faglig og teknisk uddannelse, til den økonomiske og sociale udviklings behov i deres lande;

- at tilskynde til udveksling af erfaring vedrørende opdragelse af unge og voksne i international forståelse, med særligt hensyn til menneskehedens væsentligste problemer, hvis løsning kræver en fælles indstilling og et bredere internationalt samarbejde;

- at tilskynde til udveksling af undervisningsmateriale - herunder skolebøger under hensyntagen til muligheden for at fremme gensidig kundskab og lette fremstillingen af hvert land i sådanne bøger såvel som udveksling af oplysninger vedrørende tekniske nyskabelser på undervisningsområdet.

Nationale mindretal eller regionale kulturer. De deltagende stater, der anerkender det bidrag, som nationale mindretal eller regionale kulturer kan yde til samarbejdet mellem dem inden for undervisningens forskellige områder, har til hensigt, når sådanne mindretal eller kulturer eksisterer inden for deres territorium, at lette dette bidrag, idet de tager hensyn til deres medlemmers berettigede interesser.

Konferencens opfølgning

De deltagende stater, som

har overvejet og vurderet de fremskridt, der er gjort på Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

endvidere finder, at konferencen, i den bredere verdenssammenhæng, er en vigtig del i processen for at forbedre sikkerheden og udvikle samarbejdet i Europa og at dens resultater vil bidrage væsentligt til denne proces,

har til hensigt at iværksætte bestemmelserne i konferencens slutakt med henblik på fuldt ud at føre dens resultater ud i livet og derigennem at fremme processen for at forbedre sikkerheden og udvikle samarbejdet i Europa,

er overbevist om at de, med henblik på at nå de mål, konferencen har sat sig, bør udfolde yderligere ensidige, tosidede og flersidede bestræbelser og fortsætte, på de egnede måder, der er angivet nedenfor, den flersidede proces, som konferencen har påbegyndt,

1. Erklærer sig besluttede på, i den periode der følger efter konferencen, at tage tilbørligt hensyn til, og gennemføre bestemmelserne i konferencens slutakt:

(a) ensidigt, i alle de tilfælde, der egner sig til sådan handling;

(b) tosidet, gennem forhandlinger med andre deltagende stater;

(c) flersidet, gennem møder mellem eksperter fra de deltagende stater, og også inden for rammerne af eksisterende internationale organisationer, som f.eks. De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europa og UNESCO, med henblik på uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt samarbejde;

2. Erklærer sig endvidere besluttede på at fortsætte den flersidede proces, konferencen har påbegyndt:

ved at gennemføre en dybtgående meningsudveksling, både om gennemførelsen af slutaktens bestemmelser, og løsningen af de opgaver, konferencen har defineret, og i sammenhæng med de spørgsmål, som denne har behandlet, om udbygningen af deres gensidige forbindelser, forbedringen af sikkerheden og udviklingen af samarbejdet i Europa, samt om udviklingen af afspændingsprocessen i fremtiden

ved, med disse mål for øje at tilrettelægge møder mellem deres repræsentanter, begyndende med et møde mellem repræsentanter for udenrigsministrene. Dette møde skal definere egnede modaliteter for afholdelse af andre møder, som kan omfatte yderligere møder af samme art, og muligheden af en ny konference;

3. Det første af de møder, der er angivet ovenfor, vil blive afholdt i Beograd i 1977. Et forberedende møde, med henblik på at organisere dette møde, vil blive afholdt i Beograd den 15. juni 1977. Det forberedende møde vil træffe beslutning om dato, varighed, dagsorden og andre modaliteter for mødet mellem repræsentanter udpeget af udenrigsministrene;

4. Konferencens procedureregler, arbejdsmetoder og nogle for omkostningsfordeling vil med de nødvendige forandringer blive anvendt på de møder, der er forudset i afsnittene 1(c), samt 2 og 3 ovenfor. Alle de ovenfor nævnte møder vil blive holdt i de deltagende stater efter rotationsprincippet. Den tekniske sekretariatstjeneste vil blive stillet til rådighed af værtslandet.


Denne slutakts originaleksemplar på engelsk, fransk, tysk, italiensk, russisk og spansk vil blive fremsendt til Finlands regering, der vil opbevare det i sine arkiver. Hver af de deltagende stater vil fra den finske regering modtage en bekræftet kopi af denne slutakt.

Teksten til denne slutakt vil blive offentliggjort i hver af de deltagende stater, der vil udbrede den og gøre den kendt i så vide kredse som muligt.

Finlands regering er anmodet om til De forenede Nationers generalsekretær at fremsende teksten til denne slutakt, som ikke opfylder forudsætningerne for registrering i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers Pagt, med henblik på at lade den rundsende til alle organisationens medlemmer som officielt dokument fra De forenede Nationer. Finlands regering er også anmodet om at fremsende teksten til denne slutakt til UNESCO's generaldirektør og De forenede Nationers økonomiske Kommission for Europas eksekutivsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede højtstående repræsentanter fra de deltagende stater, ihukommende den store politiske betydning de tillægger konferencens resultater, og idet de erklærer deres beslutning om at handle i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i ovenstående tekster, sat deres underskrift under nærværende slutakt:

Udfærdiget i Helsingfors den 1. august 1975

Delegationscheferne fra de 35 deltagerlande var samlet til underskriftsceremonien i Finlandia-huset ved afslutningen af tredje fase af konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa: forbundskansler Helmut Schmidt, Forbundsrepublikken Tyskland - førstesekretær Erich Honecker, Den tyske demokratiske Republik - præsident Gerald R. Ford, Amerikas forenede Stater - forbundskansler Bruno Kreisky, Østrig - premierminister Leo Tindemans, Belgien - præsident og førstesekretær Todor Jivkov, Bulgarien - premierminister Pierre Elliott Trudeau, Canada, - ærkebiskop Makarios III, Cypern - statsminister Anker Jørgensen, Danmark - regeringschef Carlos Arias Navarro, Spanien - præsident Urho Kekkonen, Finland - præsident Valery Giscard d'Estaing, Frankrig - premierminister Harold Wilson, Storbritannien - premierminister Constantin Caramanlis, Grækenland - førstesekretær Janos Kadar, Ungarn - premierminister Liam Cosgrave, Irland - statsminister Geir Hallgrimsson, Island - premierminister Aldo Moro, Italien, der også underskrev slutakten i sin egenskab af formand for De europæiske Fællesskabers Råd - regeringschef Walter Kilber, Liechtenstein - premierminister Gaston Thorn, Luxembourg - den udsendte repræsentant for premierminister Dom Mintoft, Malta - statsminister Andre Saint-Mlnux, Monaco - statsminister Trygve Bratteli, Norge - premierminister J. M. Den UyI, Nederlandene - førstesekretær Edward Gierek, Polen - præsident Francisco Da Costa Comes, Portugal - præsident Nicolae Ceausescu, Rumænien - statssekretær Gian Luigi Berti, San Marino - sekretær i Rådet for kirkens offentlige anliggender, særlig delegeret for Hans Hellighed, Pave Paul VI, Agostino Casaroli, Den hellige Stol - statsminister Olof Palme, Sverige - forbundspræsident Pierre Graber, Schweiz - generalsekretær Gustav Husak, Tjekkoslovakiet - premierminister Süleyman Demirel, Tyrkiet - generalsekretær Leonid Breznev, Sovjetunionen - præsident Josip Broz Tito, Jugoslavien.


I dag begynder i Helsingfors de forberedende drøftelser vedrørende en konference om sikkerhed og samarbejde i Europa.

Det er et længe næret dansk ønske, der her går i opfyldelse, når de europæiske lande og USA og Canada, i alt 35 stater, repræsenteret ved deres missionschefer i Helsingfors, sætter sig til forhandlingsbordet. Sigtet er at bane vejen for den regeringskonference, der snart i mange år har stået på dagsordenen i den internationale debat, og som skiftende danske regeringer har indtaget en positiv holdning til og aktivt arbejdet for siden tanken for alvor meldte sig i midten af tresserne. Det danske grundsynspunkt har hele tiden været, at selv om det var indlysende, at visse af de afgørende europæiske problemer, der fulgte efter den anden verdenskrig, kun kunne løses af de direkte interesserede større magter, var det lige så klart, at de øvrige europæiske lande, herunder også Danmark, havde både et ansvar for og en ret og pligt til at yde deres bidrag til udformningen af det fremtidige Europa.

Når jeg har bedt om denne lejlighed til her i tinget at give en redegørelse for sikkerheds- og samarbejdskonferencen, er det dels for at orientere om regeringens holdning og forventninger til de forberedende drøftelser, og dels fordi jeg synes, at der efter så mange års tale om denne konference kan være grund til at trække nogle hovedlinier op og stille konferenceplanerne i et bredere perspektiv. Det giver os også mulighed for en debat om et enkelt afgrænset udenrigspolitisk problemsæt i modsætning til de meget brede udenrigspolitiske debatter, vi oftest har her i tinget.

Jeg tror, at der i Europa i dag er en udbredt fornemmelse af, at vi står ved et afgørende punkt i efterkrigstidens europæiske udvikling. De europæiske afspændingsbestræbelser har aldrig været så mange og så klart udtalt som netop nu.

Et tankevækkende udtryk herfor var det. da forbundskansler Willy Brandt for nogle dage siden udtalte, at aftalen om de to tyske staters indbyrdes forhold for ham at se markerede afslutningen på den kolde krig. Vi er på vej ind i en ny fase af Europas historie, en fase, som forhåbentlig vil vise sig at være kende tegnet ved yderligere afspænding og et voksende samarbejde alle staterne imellem.

Udsigterne til en virkeliggørelse af planerne om en sikkerheds- og samarbejdskonference må ses i sammenhæng med en række betydningsfulde begivenheder i de senere år, der alle har bidraget til at nedbryde modsætningsforholdet mellem øst og Vest.

Jeg vil først og fremmest nævne de sidste års tilnærmelse mellem USA og Sovjetunionen, der under præsident Nixons besøg i Moskva i maj i år resulterede i en lang række aftaler, bl. a. om en begrænsning af kernevåbenkapløbet. Samtidig har regeringen Brandt/Seheels fremsynede og konstruktive østpolitik som bekendt kunnet opvise en række resultater af - jeg tror man med rette kan sige historisk - rækkevidde. De fire stormagter er enedes om en Berlin-aftale. Disse forskellige aftaler og forhandlingsresultater har været med til at fjerne alvorlige spændinger i Europa.

Det er værd at bemærke, at denne udvikling har fundet sted samtidig med udvidelsen af De europæiske Fællesskaber, der altså ikke har vanskeliggjort afspændingen mellem øst og Vest, tværtimod.

Uden denne udvikling ville de flersidede drøftelser i Helsingfors til forberedelse af konferencen ikke være kommet i stand og mulighederne for nye bidrag til yderligere afspænding i Europa ikke have været til stede.

De flersidede drøftelser, som nu åbnes, og den sikkerheds- og samarbejdskonference, som man stiler mod at påbegynde inden udgangen af første halvår i 1973, indgår således som brikker i et storpolitisk mønster.

I dette billede indgår også den forståelse, der er opnået mellem USA og Sovjetunionen og andre direkte eller indirekte interesserede lande, herunder Danmark, om, at der inden udgangen af januar næste år skal indledes drøftelser om et andet væsentligt sæt af problemer, nemlig gensidige og balancerede styrkereduktioner i Centraleuropa med henblik på en egentlig konference herom i efteråret 1973. Selv om det danske territorium ikke udgør en del af Centraleuropa, har regeringen arbejdet aktivt for, at vi skulle blive repræsenteret ved disse drøftelser under en eller anden form - et ønske. der støttes af vore allierede i NATO.

Der er således på en række felter taget skridt til en betydelig diplomatisk aktivitet, som er udtryk for, at der nu er vilje til en tilbundsgående drøftelse af en række europæiske problemer.

Den sikkerhedskonference, som forhåbentlig kommer i stand i nær fremtid, skal altså kun betragtes som ét - om end et væsentligt - skridt i den langsigtede proces, som går ud på at tilvejebringe vang fred i Europa og nedbryde de kunstige skel mellem de europæiske lande.

Konferencen vil naturligvis ikke kunne løse alle udestående spørgsmål, og muligheden for afholdelse af yderligere konferencer må holdes åben. Jeg vil også gerne præcisere, at selv om det af konferencens navn fremgår, at den skal dreje sig om både sikkerheds- og samarbejdsproblemer, vil det nok være realistisk at regne med, at det især bliver samarbejdsspørgsmålene, der kommer til at præge forhandlingerne. Det hænger også sammen med, at styrkereduktionsproblemerne som nævnt bliver taget op til særlig behandling. Der bliver altså ikke tale om nogen ny europæisk sikkerhedsordning i denne omgang.

Der er derfor heller intet grundlag for en ændring af Danmarks sikkerhedspolitik, således som den fandt udtryk i statsminister Krags redegørelse ved Folketingets åbning den 3. oktober i år, hvori det hed - jeg beder om tilladelse til at citere:

"Den Atlantiske Alliance er stadig rammen om Danmarks sikkerhedspolitik. Regeringen ser ikke i øjeblikket noget alternativ til medlemskabet af NATO. Regeringen ønsker at understrege Den Atlantiske Alliances dobbeltrolle som værn om vor sikkerhed og som udgangspunkt for en åben afspændingspolitik, først og fremmest over for Østeuropa."

Det er netop vor faste forankring i det vestlige fællesskab, der har muliggjort, at den nuværende regering lige som tidligere danske regeringer har kunnet gå positivt ind for afholdelsen af sikkerhedskonferencen. Noget tilsvarende gælder de andre deltagende lande i øst og Vest: kun ud fra tilliden til, at deres egen sikkerhed er betrygget, har de europæiske lande følt sig i stand til at engagere sig i drøftelser om de fremtidige former for sameksistens og samarbejde.

Det har under de hidtidige forberedelser været vort synspunkt, at konferencen måtte forberedes grundigt for at have udsigt til at give resultater, som kan tilfredsstille alle parter. En mislykket konference er værre end ingen konference.

Der er derfor i udenrigsministeriet i de senere år udført et omfattende arbejde med henblik på denne konference. og der har fundet omhyggelige rådslagninger sted med andre lande. Vi har rådført os dels med vore allierede inden for NATO, dels med de øvrige 8 lande, der deltager i det politiske samarbejde i henhold til Luxembourg-rapporten og dels med det øvrige Norden. Hertil kommer en lang række tosidede drøftelser med adskillige østeuropæiske og neutrale stater. Alle disse samtaler har været nyttige, fordi de har givet os et nogenlunde klart billede at andre deltagerlandes interesser og ønsker.

Uanset det store forberedende arbejde er det imidlertid givet, at forhandlingerne i Helsingfors ikke vil blive lette. Hver deltager har sine mål, som ønskes realiseret, og disse mål er naturligvis ikke identiske.

Udover et sikkert oprigtigt ønske om afspænding er den målsætning, som fra østlig side synes at være den centrale, at opnå en formel bekræftelse af den herskende tilstand i Europa. Der er også en tydelig interesse fra østlig side for et udbygget økonomisk og teknologisk samarbejde.

Fra vestlig side ønsker man selvsagt i første række at sikre freden og forståelsen mellem nationerne. Dette søges nået, bl.a. ved at søge at få fastslået, at de almindelige folkeretlige principper for forholdet mellem staterne - herunder ikke-indblanding i andre staters indre anliggender - må have almen gyldighed, dvs. mellem alle lande i Europa. En forøgelse af de menneskelige kontakter mellem øst og Vest og i det hele respekten for menneskerettighederne er en anden fremtrædende vestlig målsætning.

For at undgå at konferencen kun munder ud i generelle erklæringer, hvis værdi der må sættes et stort spørgsmålstegn ved, og for på den anden side at sikre, at den gennem konkrete resultater på en række områder kan betyde et reelt bidrag til afspændingen, må øderne som sagt være velforberedt. Dette vil igen sige, at samtalerne i Helsingfors - den at antage karakter af en forkonference må være dybtgående og sikre, dels at der på selve konferencen kan finde en tilbundsgående forhandling sted af alle konstruktive forslag uden hensyn til, hvor de kommer fra, dels at skabe en sådan grad af enighed, at der, inden konferencen indledes, er rimelig udsigt til, at den kan føre til tilfredsstillende resultater.

Hvorledes kan man bedst nå dette mål ?

For så vidt angår det første punkt at sikre en positiv drøftelse af alle konstruktive forslag - vil det efter vestlig opfattelse være hensigtsmæssigt, at konferencen afvikles i tre stadier: først et udenrigsministermøde, derefter forhandlinger i udvalg, hvis resultater vil kunne forelægges et nyt ministermøde. Allerede i dag kan vi konstatere, at der er udbredt enighed om at afvikle konferencen på denne måde.

Det andet hovedsigte med Helsingfors-samtalerne - at nå til en sådan grad af enighed, at der er rimelig udsigt til, at selve konferencen fører til tilfredsstillende og konkrete resultater mener vi fra de vestlige landes side at kunne tilgodese dels ved, at der bliver udarbejdet en præcist udformet dagsorden, dels ved at denne dagsorden ledsages af nøje formulerede opgavebeskrivelser for de udvalg, som forventes nedsat af ministrene på konferencen. Ved formuleringen af disse opgavebeskrivelser må man i et vist omfang berøre kernen i problemerne. Det er netop, hvad østlandene ikke ønsker under de forberedende drøftelser. De har derfor hidtil afvist at drøfte det nærmere indhold i udvalgsarbejdet under den forberedende fase, og det er også på denne baggrund, at f. eks. Sovjetunionen regner med, at forberedelserne kan tilendebringes inden jul - et synspunkt, vi ikke deler.

De forskellige synspunkter på tilrettelæggelsen af det forberedende arbejde vil utvivlsomt give anledning til vanskelige og langvarige debatter under de møder i Helsingfors, der begynder i dag. De vestlige ønsker, som Danmark altså fuldt ud deler, om omhyggelige forberedelser udspringer ikke af et ønske om at vanskeliggøre eller forsinke selve konferencen, tværtimod, men ud af ønsket om at forhindre, at konferencen til sin tid enten bryder sammen eller munder ud i intetsigende erklæringer, simpelthen fordi den har været for dårligt forberedt.

Efter disse bemærkninger om sigtet med forberedelserne i Helsingfors vil jeg gerne vende mig til selve indholdet af konferencen.

Fra dansk side mener vi - sammen med mange andre deltagerlande, at følgende hovedemner bør tages op:

- visse sikkerhedsspørgsmål

- samarbejde på de økonomiske, handelsmæssige, teknologiske og videnskabelige områder

- udvikling af de menneskelige kontakter, styrkelse af de kulturelle forbindelser og øget spredning af informationer over grænserne

- samarbejde om miljøspørgsmål.

Jeg skal kort kommentere disse emnegrupper med særlig understregning af de særlige danske interesser.

Emnet sikkerhedsspørgsmål dækker både, hvad man kan kalde politisk sikkerhed og i et vist omfang tillige militær sikkerhed.

Under emnet politisk sikkerhed tænker man sig vedtagelsen af en række principper for forholdet mellem stater, der stort set allerede findes i bl. a. FN's pagt og dermed allerede må siges at være gældende folkeret. Det, drøftelsen derfor især vil komme til at dreje sig om, er, hvorledes man kan sikre princippernes overholdelse i praksis.

Om den militære sikkerhed gælder, at vi her rører ved problemer, der er så teknisk vanskelige, at sikkerhedskonfereneen med dens brede deltagerkreds ikke er det rette forum for en drøftelse, der kan føre til resultater. Det er jo også derfor, der er enighed om, at de egentlige styrkereduktionsdrøftelser må finde sted i en mindre kreds af direkte berørte lande. Det forhindrer ikke, at det på en konference om sikkerhed i Europa må være naturligt også at komme ind på visse principper vedrørende den militære sikkerhed. Vi forestiller os, at konferencen kan drøfte visse forholdsregler, som kan bidrage til at skabe øget tillid mellem øst og Vest og undgå misforståelser eller misfortolkninger af modpartens hensigter. Der tænkes her eksempelvis på gensidig underretning om større militærmanøvrer, udveksling af observatører m.v. Der kan vel også blive tale om at drøfte mere generelle erklæringer om militære styrkeniveauer i Europa med henblik på nedskæringer, selv om ikke alle lande vil være enig heri. Det afgørende er her, at der ikke bliver tale om ensidige svækkelser. Det vil ikke fremme den videre afspænding.

Navnlig fra østeuropæisk side er der fremført stærke ønsker om en uddybning af det samarbejde, der allerede er i gang på de økonomiske, handelsmæssige, teknologiske og videnskabelige områder. Der er ikke tvivl om, at disse felter rummer muligheder for en forbedring af landenes levestandard, der i sig selv vil virke i retning af at fjerne politiske spændinger. Hertil kommer, at øgede kontakter på disse felter - ligesom på de kulturelle og undervisningsmæssige - skaber større forståelse landene imellem.

Den danske regering vil derfor - i ligbed med mange andre - deltage i disse drøftelser med en positiv holdning, lytte med opmærksomhed til de forslag, der fremkommer og undersøge dem for at konstatere, om de er praktisk gennemførlige, og om de vil virke til gensidig gavn. Inden for rammerne af vore internationale forpligtelser - navnlig GATT, IME og det europæiske samarbejde - vil vi gøre, hvad der står i vor magt for at udvikle et frugtbart samarbejde på disse områder.

Noget tilsvarende gælder de problemer, der knytter sig til beskyttelse af det menneskelige miljø. Det er regeringens opfattelse, at disse problemer er af så fundamental betydning, at også de hører hjemme på den europæiske sikkerheds og samarbejdskonference. Dels må det sikres, at de andre samarbejdsformer, der kan ventes beslutninger om, indrettes med tilbørlig hensyntagen til beskyttelsen af menneskets omgivelser. Dels er mange miljøproblemer netop af regional karakter, således at en konference med sigte specielt på Europas problemer kan vise sig at være et velegnet forum for en principiel drøftelse.

Jeg behøver blot at nævne spørgsmålet om bekæmpelse af forureningen i Østersøen og af luftforureningen på tværs af landegrænserne, som eksempler på påtrængende problemer, der ikke kan løses uden aktiv medvirken af samtlige lande i området.

Videre lægger vi fra dansk side - i lighed med en række andre vestlige lande - stor vægt på, at konferencen kommer til at drøfte udviklingen af de menneskelige kontakter, styrkelse af de kulturelle forbindelser i videst forstand og øget udbredelse af informationer. Vi er fuldt opmærksomme på, at det her drejer sig om vanskelige spørgsmål, som vi ikke kan forvente løst på en gang, og at vore ønskemål må være realistiske.

På den anden side er det min overbevisning, at fremskridt på disse områder er nødvendige, hvis vi i Europa skal gøre os håb om efterhånden at få fjernet de kunstige skranker mellem øst og Vest og at fremme den gensidige forståelse og tillid, således at der skabes de nødvendige forudsætninger for en varig sikring af freden. Uden at jeg vil overvurdere betydningen heraf, vil jeg erindre om, at ministerpræsident Kosygin under besøget i København i fjor erklærede sig villig til at drøfte disse spørgsmål.

Endelig bør jeg måske nævne, at der fra østlig side består et stærkt ønske om, at konferencen beslutter oprettelsen af et permanent organ, uden at dets opgaver dog er blevet nærmere angivet.

Vi er naturligvis enige i, at den udvikling i Øst - Vestforholdet, som konferencen kan give stødet til, må følges op. Vi kan derfor, som jeg tidligere har nævnt, forestille os, at det kan vise sig ønskeligt at følge den første konference op med yderligere konferencer. Det kan også vise sig nyttigt at bede eksisterende internationale samarbejdsorganer tage de nødvendige skridt til gennemførelse af konferencens beslutninger.

Alt det mener jeg imidlertid først, vi kan tage stilling til, når vi ser, hvad der kommer ud af den første konference. Vi er på forhånd skeptiske over for tanken om et nyt permanent organ, som ikke har meget klart definerede beføjelser.

Det må ud fra et dansk synspunkt være vigtigt at fremhæve, at vi ikke har noget ønske om, at forhandlingerne hverken i den forberedende fase eller under selve konferencen skal være en blok -til- blok drøftelse. Det vil på forhånd kunne modvirke en fri og frugtbar meningsudveksling mellem de mange lande, hvoraf nogle hører til i østlige alliancer, nogle i vestlige, nogle er neutrale og alliancefrie.

Til slut vil jeg gerne understrege, at regeringen på ingen måde nærer illusioner om, at den konference, der forhåbentlig bliver resultatet af drøftelserne i Helsingfors, vil blive nogen mirakelkur, der med et slag løser alle de problemer, der består mellem de europæiske lande. 25 års Europahistorie ændres ikke fra den ene dag til den anden. Men forudsætningen for en ændring er, at der bliver gjort en begyndelse.

Mit ønske for den række af forhandlinger, der forestår, er, at de vil kunne vise, at de afspændingstendenser, som vi har været vidne til i de senere år i Europa, ikke blot er overfladiske og midlertidige krusninger, men udtryk for dybtgående og vedvarende politiske kræfter baseret på voksende indbyrdes tillid og et interessefællesskab mellem de deltagende lande i arbejdet for afspænding i Europa.

Den norske forfatter Sigurd Hoel har engang sagt, at man skal aldrig sige "alt eller intet", for så får man intet. Danmark går ikke til disse forhandlinger med krav om at få alle ønsker opfyldt, for at ville sætte sig ved selve konferencens forhandlingsbord. Hvis 35 lande går til drøftelserne i Helsingfors med hver sine absolutte krav, kan vi allerede i dag, hvor de forberedende drøftelser indledes, forudsige resultatet af de kommende ugers og måneders forhandlinger.

Men når vi tænker på den europæiske historie i den hidtil forløbne del af dette århundrede, kan mindre end alt også accepteres som skridt imod et mere fredeligt Europa for dette århundredes 3. generation end det Europa, de to tidligere generationer har oplevet.

Udenrigsminister K. B. Andersens tale på første fase af Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsinki d. 3. juli 1973.

Udenrigsminister K. B. Andersen , Danmark havde den 1. juli 1973 overtaget formandskabet inden for EF, hvorfor udenrigsministeren også talte på Fællesskabernes vegne.

Hr. formand.

Sammenkaldensen af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa er en historisk begivenhed uden fortilfælde. Vi, Europas stater, Amerikas forenede Stater og Canada, mødes for at øge sikkerheden og fremme samarbejde på grundlag af forudgående enighed om den retning, som vore fælles bestræbelser bør tage. Det ville ikke være forbavsende, hvis denne dag, den 3. juli 1973, skulle gå over i vore historiebøger som en milepæl i vor tid.

I århundreder har de lande, der er repræsenteret her, Europas stater, Amerikas forenede Stater og Canada, delt en fælles skæbne. Det er en beklagelig kendsgerning, at denne fælles skæbne alt for ofte har været præget af rivalisering, spænding og fjendskab, ja endog krige, snarere end af samarbejde, konstruktiv udveksling af synspunkter og fredelig løsning af tvister. To gange i dette århundrede blev store dele af verden kastet ud i ødelæggende krige, hvis væsentlige kilder var i Europa. Et resultatrigt udbytte af vore bestræbelser skulle derfor ikke alene være af betydning for deltagerne i denne konference, men sandelig også for verden som helhed.

I en vurdering af den nuværende situation i Europa må vi tage vort udgangspunkt i den kendsgerning, at afslutningen på den 2. verdenskrig ikke skabte stabilitet i Europa. Spænding og mistillid udvikledes mellem tidligere allierede. 1 denne situation opstod der to militæralliancer, og i årevis var de det mest fremtrædende træk i det europæiske billede. Gradvis mindskedes spændingen imidlertid - selvom der fra tid til anden var alvorlige tilbageslag - og mistilliden veg for de første forsøg på at forbedre og udvikle forholdet mellem stater i Europa. således at freden kunne blive andet og mere end blot en tilstand af ikke-krig. Den alliance, som Danmark har valgt som grundlag for sin sikkerhedspolitik, NATO. spillede en vigtig rolle i denne proces i overensstemmelse med organisationens dobbelte målsætning, forsvar og afspænding. Og da denne proces først var sat i gang, var det som om den skabte sin egen fremdrift. Der skete en udvidelse af forbindelserne på mange området mellem landene i Øst og Vest og for den sags skyld. mellem alle de lande, der deltager i denne konference I adskillige tilfælde førte denne udvikling til konkrete aftaler om politiske, økonomiske, kulturelle og andre spørgsmål. Vigtigst blandt disse var de traktater, der i 1970 blev indgået mellem på den ene side Forbundsrepublikken Tyskland og på den anden side henholdsvis Sovjetunionen og Polen, firemagtsaftalen om Berlin i 1971 og aftalen af 1972 mellem de to tyske stater om grundlaget for deres forbindelser. På det transkontinentale plan har de aftaler, der indtil nu er indgået mellem Amerikas forenede Stater og Sovjetunionen om forskellige spørgsmål vedrørende sikkerhed og samarbejde været en uundværlig faktor i afspændingsprocessen i Europa.

Idag er vi nået til et foreløbigt højdepunkt i denne proces. Vi har påbegyndt en omfattende, mangesidig bestræbelse med henblik på at opnå to hovedformål: at gøre status over udviklingen indtil nu og fremfor alt at skabe en ny dynamik for den videre udvikling, således at afspændingen kan få et aktivt præg, der går langt ud over blot at mindske spændingen.

Konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa er derfor en begyndelse og ikke en afslutning, og vi må være meget opmærksomme på, hvilke krav der stilles, for at den kan lykkes. Der var en tid, da blot erklæringer om god vilje i sig selv var et fremskridt. Det er et punkt, vi for længst har passeret. Nu må vi tilstræbe konkrete og veldefinerede forslag og foranstaltninger. At omsætte dette mål i praksis vil være hovedopgaven for konferencens 2. fase. Den nødvendige vejledning for denne opgave kan findes i de instruktioner, der er knyttet til dagsordenen, som er indeholdt i de endelige anbefalinger fra Helsingfors-konsultationerne.

Den danske regering har godkendt disse anbefalinger, og vor holdning vil derfor i vidt omfang fremgå af dem. Jeg ønsker imidlertid at gå nærmere ind på nogle emner under de forskellige dagsordenspunkter.

Jeg vil først beskæftige mig med de grundlæggende principper, som de deltagende stater skal respektere og anvende i deres indbyrdes forhold. Disse principper må anses for en udelelig helhed, hvor det ene er nært knyttet til det andet. For at illustrere dette kan jeg henvise til princippet om grænsernes ukrænkelighed. Det er klart, at dette princip er uadskilleligt knyttet til princippet om at afstå fra trussel om eller anvendelse af magt, for så vidt som magt er det klassiske middel, med hvilket en grænse krænkes. Samtidig betyder princippet om grænsernes ukrænkelighed ikke, at grænser ikke under nogen omstændigheder kan ændres. Men sådanne ændringer må bero på en frit indgået aftale mellem de berørte stater. At indgå en sådan aftale er en anvendelse af princippet om suveræn lighed og respekt for de rettigheder, som er en bestanddel af suveræniteten.

Jeg ønsker at udtrykke min dybe tilfredshed med, at princippet om respekt for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder er optaget i de endelige anbefalinger fra Helsingfors-konsultationerne. Jeg tror, at tilbørlig hensyntagen til dette princip er en forudsætning for virkelige forbedringer i det almindelige politiske klima i Europa.

I større almindelighed vil jeg gerne understrege to ting. For det første at efter vor opfattelse er det konferencens opgave på dette område tydeligt at nedfælde almindelige folkeretlige principper med tilbørlig hensyntagen til den kendsgerning, at vore bestræbelser gælder den særlige gruppe lande, der er repræsenteret her. For det andet, at det er af den største betydning, at alle de pågældende principper anvendes af alle deltagende stater i alle deres forhold med enhver anden deltager. Med henblik på at fremme respekten for de forskellige principper vil udarbejdelsen af en aftalt metode til fredelig bilæggelse af tvister være af stor værdi.

De endelige anbefalinger fra Helsingfors-konsultationerne fastslår, at bestræbelser på nedrustning supplerer politisk afspænding og er væsentlige dele af en proces, i hvilken alle deltagende stater har en livsvigtig interesse. Samtidig er det klart, at denne konference ikke er et egnet organ for egentlige forhandlinger om nedrustning eller rustningsbegrænsninger. Sådanne forhandlinger kan bedst føres i de særlige organer, der er nedsat for at opfylde de særlige krav, der stilles i disse teknisk højst indviklede spørgsmål. Det må imidlertid være naturligt, at deltagere i en sikkerhedskonference i større almindelighed tager nedrustningsspørgsmål op, herunder f. eks. spørgsmål i forbindelse med reduktion af styrker og bevæbninger. De instruktioner, der er foreslået i de endelige anbefalinger i denne henseende, er visselig holdt i meget forsigtige vendinger, men vi håber, at de kan danne grundlag for en meningsfyldt og nyttig drøftelse. For så vidt angår de foreslåede tillidsskabende foranstaltninger, hilser vi dem velkommen som begrænsede, men nyttige skridt på nedrustningens vanskelige vej.

Det glæder mig, at de endelige anbefalinger fra Helsingfors-konsultationerne har viet økonomisk samarbejde megen opmærksomhed. Jeg er overbevist om, at de omfattende forbindelser, der har udviklet sig mellem vore lande i det seneste tiår, vil blive styrket.

Det har altid været Danmarks politik at fastholde og udvikle åbenhed i vore forhold med andre lande. De europæiske Fællesskaber. som Danmark trådte ind i den 1. januar 1973, går også ind for åbenhed i deres økonomiske samarbejde med udenforstående lande. For at sikre et varigt udbytte må en sådan åbenhed naturligvis være en rettesnor for alle deltagende regeringer i deres bestræbelser på at opnå fælles fordelagtige fremskridt på grundlag af gensidighed.

Vi er tilfreds med, at de af Helsinsfors-konsultationerne anbefalede instruktioner for så vidt angår økonomiske forbold, kræver gensidighed med hensyn til fordele og forpligtelser, med skyldig hensyntagen til de forskelligartede økonomiske og sociale systemer. Det er påkrævet, at denne almindelige opfordring til gensidighed holdes i erindring af den komité og dens underkomiteer, der skal behandle disse spørgsmål under konferencens 2. fase, hvis der skal opnås positive resultater.

Fra 1. juli 1973 har Danmark overtaget formandskabet i De europæiske Fællesskaber. I Danmarks egenskab af formand i Fællesskaberne ønsker jeg at afgive en erklæring vedrørende Det europæiske økonomiske Fællesskabs rolle med hensyn til Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Erklæringen lyder som følger:

"Som Belgiens delegerede tilkendegav ved afslutningen af Helsingforskonsultationerne, omfatter instruktionerne for den komité, der skal behandle dagsordenens pkt. II, samarbejde på de økonomiske, videnskabelige og teknologiske områder samt med hensyn til miljøproblemer, emner, som hører under Det europæiske økonomiske Fællesskabs kompetence, et Fællesskab, hvortil ni af de stater, der deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, hører. Det drejer sig især om samhandelen, hvor Fællesskabet fører en fælles politik.

De ni stater har følgelig gennemgået instruktionerne vedrørende samhandel også i deres egenskab af medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab. Jeg kan i Fællesskabets navn bekræfte indforståelse med instruktionerne.

Samtidig gør jeg deltagerne opmærksomme på, at Fællesskabet - alt efter emne - ifølge dets egen kompetence og procedurer kan blive inddraget i konferencens fremtidige arbejde, og at iværksættelsen af de mulige resultater af forhandlingerne vedrørende disse emner vil afhænge af tilslutning fra Fællesskabet.

Endelig erindrer jeg om Fællesskabets og medlemslandenes hensigt at yde et fælles og konstruktivt bidrag til konferencens forløb, således som det kom til udtryk på topmødet i Paris oktober sidste år".

De af Helsingfors-konsultationerne anbefalede instruktioner dækker også en negativ side af den økonomiske aktivitet. Den hurtige - og for nogle få år siden uforudseelige - tekniske udvikling har ført til en stigning uden fortilfælde i de industrialiserede nationers materielle levestandard. Dette er en forudsætning for fremskridt på det sociale område, på undervisningsområdet og på andre lignende områder og derfor i sig selv en lykkelig udvikling, men den samme udvikling har også stillet det moderne samfund over for mange nye og alvorlige problemer. Nogle at disse vedrører rovdrift på naturen og dens ressourcer, andre har at gøre med livsbetingelserne i almindelighed eller livets kvalitet.

For Europa, som er et af de mest industrialiserede områder i verden, er disse spørgsmål blevet særlig vigtige, og der er et påtrængende behov for foranstaltninger, hvis omgivelserne og de almindelige livsbetingelser i vor del at verden ikke skal forringes i stedet for fortsat at forbedres.

De problemer, vi står overfor, kan utvivlsomt kun blive behandlet tilfredsstillende gennem internationalt samarbejde, i særdeleshed mellem lande fra samme geografiske område.

Jeg har tillid til, at de instruktioner, som Helsingfors-konsultationerne har anbefalet med hensyn til vore omgivelser, vil være et værdifuldt bidrag og et vigtigt skridt fremad i disse henseender.

Som det vil erindres, fremlagde Danmark under Helsingfors-konsultationerne et omfattende forslag vedrørende de spørgsmål, der nu er blevet punkt III på dagsordenen. Hovedbestanddelene i dette dagsordenspunkt er menneskelige forbindelser, information samt samarbejde og udvekslinger inden for kultur og uddannelse.

Danmark tillægger dette dagsordenspunkt den største betydning. Det vedrører de internationale forholds menneskelige dimension og anerkendelsen at viden som kilde til forståelse. Dets betydning udspringer af hensyn både til sikkerhed og til samarbejde. Men det går langt videre, for så vidt som dets formål er at gøre afspændingen til en levende virkelighed - og ikke blot et ophøjet emne for lykønskningstaler - for menneskene i alle vore lande, for de enkeltpersoner, som tilsammen danner de nationer, der er repræsenteret her.

Vi hilser det velkommen, at instruktionerne vedrørende dagsordenspunkt III i vid udstrækning følger mønstret i det danske forslag. Som et resultat af forhandlingsprocessen adskiller ordlyden sig naturligvis noget fra, hvad vi ville have anset for ideelt. Men vi er overbevist om, at der er grundlag for, at 2. fase af denne konference kan behandle disse vigtige spørgsmål med henblik på konkrete forslag og foranstaltninger, fremfor alt om friere bevægelighed og forbindelser mellem personer og om friere og mere udbredt informationsspredning.

Under Helsingfors-konsultationerne fremhævede nogle delegationer, at når alt kom til alt, var positive resultater med hensyn til dagsordenens punkt III af væsentlig betydning for konferencens succes. Jeg mener, at dette er en overbevisende betragtning. Og eftersom instruktionerne vedrørende dette dagsordenspunkt tager alt skyldigt hensyn til de legitime betænkeligheder, der blev udtrykt af forskellige delegationer i løbet af Helsingfors-konsultationerne, må vi være berettigede til at forvente, at på konferencen vil alle lande bidrage med deres uforbeholdne samarbejde i bestræbelserne på at nå til tilfredsstillende resultater vedrørende dagsordenens punkt III.

For at illustrere hvad disse almindelige synspunkter indebærer, vil jeg anstille nogle konkrete betragtninger over et af de forskellige særlige emner under dagsordenens punkt III. Blandt de opgaver, der skal betros til komiteen for samarbejde på det humanitære og andre områder er undersøgelsen at alle muligheder for samarbejde, der kan skabe bedre betingelser bl. a. for forbindelser mellem mennesker og for løsningen at humanitære problemer. Komiteen skal udarbejde forslag med henblik på at lette forbindelser og regelmæssigt samvær på grundlag af familietilknytning mellem enkeltpersoner, som bor i forskellige stater, der deltager i konferencen.

Vi ved alle, at som følge at begivenheder og udviklingen i Europa i de seneste årtier, har et stort antal personer fra de deltagende stater taget bopæl i en anden deltagende stat. De prøvelser, som de ofte må lide under, fordi de er adskilt fra deres familier, må med rette berøre os alle dybt. Jeg henleder mine kollegers opmærksomhed på Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, hvor det hedder, at familien er den naturlige og fundamentale gruppeenhed i samfundet, og er berettiget til beskyttelse fra samfundets og statens side.

Det er min overbevisning, at tiden er inde til en målbevidst, kollektiv indsats for i sand humanitær ånd at lette disse medmenneskers vilkår, og forbedringer på dette område ville være et væsentligt element i en resultatrig sikkerhedskonference. Den danske delegation er beredt til på et senere tidspunkt at fremlægge et forklarende papir om foranstaltninger med dette formål for øje, hvis det skulle vise sig at være nyttigt.

Den danske regering har en fordomsfri indstilling til spørgsmålet om konferencens opfølgning, og vi er tilfredse med, at instruktionerne for dette dagsordenspunkt holder alle muligheder åbne. Det er indlysende - og fastslås også i instruktionerne - at anbefalingerne på dette område må udfærdiges på grundlag af de fremskridt, der gøres på konferencen, og at der må tages hensyn til de bidrag, som man kan anmode om fra eksisterende internationale organisationer. Med andre ord, nye organer eller strukturer bør kun overvejes, hvis der er konkret behov for dem med henblik på at følge konferencens afgørelser op.

Iøvrigt kan vi ikke forvente, at denne konference vil løse alle udestående spørgsmål, og nye problemer vil nødvendigvis opstå. Jeg forudser derfor, at det også kan vise sig ønskeligt at følge denne konference op med yderligere konferencer om sikkerhed og samarbejde i Europa.

Afslutningsvis ønsker jeg at hylde Finlands regering for den meget effektive måde, på hvilken den arrangerede Helsingfors-konsultationerne og nu har arrangeret denne 1. fase af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Ligeledes ønsker jeg at takke Finlands regering for den varme og venlige gæstfrihed, som vi nyder godt af, ligesom deltagerne i Helsingfors-konsultationerne gjorde det i sin tid.

Finlands rolle i så henseende til sikkerhedskonferencen går langt ud over at stille dets smukke hovedstad til rådighed som hjemsted for konsultationerne og for to faser af selve konferencen. Initiativer taget af Finland i løbet af de seneste år har bidraget væsentligt til at fremme ideen om og afholdelsen af en sikkerhedskonference. Ved at tage disse initiativer har Finland ydet en betydelig indsats for sikkerhed og samarbejde i Europa. For dette er vi dybt taknemmelige over for vort værtsland, Finland.

Jeg forventer, at konferencens 2. Fase vil behandle alle problemerne på dagsordenen grundigt og konstruktivt og i overensstemmelse med både bogstav og ånd i de pågældende instruktioner. Hvis den forventning er berettiget, kan vi gå ud fra, at det vil føre til frugtbare resultater, og vi kan med tillid se frem til, at vore stater vil mødes igen her i Finland i en gunstig atmosfære for den 3. Og sidste fase i denne historiske konference.

Statsminister Anker Jørgensens tale på tredie fase af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsinki d. 31. juli 1975.

Hr. formand,

Først vil jeg gerne takke Finlands præsident, hr. Urho Kekkonen, for hans venlige velkomstord. De gav os en god begyndelse på vore overvejelser. Jeg vil også gerne takke FN's generalsekretær, hr. Kurt Waldheim, for hans tale. Den indeholdt meget stof til eftertanke og var med til at understrege den gensidige afhængighed mellem Europa og den øvrige del af verden samt alle konferencedeltagernes ansvar over for de ikke-deltagende lande, der ofte er langt mindre priviligerede end vi.

Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa er et betydningsfuldt skridt i den lange og vanskelige proces til at overvinde de skranker, der har delt vor verdensdel i tre årtier. Der har været en række internationale begivenheder af stor betydning gennem de senere år. Traktaterne mellem Forbundsrepublikken Tyskland og henholdsvis Sovjetunionen, Polen og Tjekkoslovakiet, Firemagtsaftalen om Berlin, Grundaftalen mellem de to tyske stater er vigtige landemærker.

Konferencens særlige betydning ligger i den omstændighed, at 35 deltagere: 33 europæiske lande samt Canada og Amerikas forenede Stater, er nået til enighed om en lang række emner med henblik på at fremme sikkerhed og samarbejde i Europa. Denne fælles indsats er en præstation uden fortilfælde. Vi håber, at den vil få vidtrækkende og positive følger for Europas fremtid.

Men vi må ikke overse, at betydningsfulde sider af den europæiske situation ikke er dækket af konferencen, som f.eks. spørgsmål vedrørende militære styrkereduktioner og nedrustning. Gensidige og balancerede forholdsregler på sådanne områder er også nødvendige for virkelig afspænding.

Vi bør ejheller overse, at tosidige eller flersidige bestræbelser inden for andre rammer iværksat af et begrænset antal af de her repræsenterede lande i fremtiden kan yde væsentlige bidrag til udviklingen i Europa.

For to år siden, under konferencens første fase, hæftede de fleste repræsentanter sig ganske naturligt ved konferencens historiske baggrund.

Nu, under denne konferences tredje fase, er det naturligt at gøre de nåede resultater op og overveje deres fremtidige betydning for de lande og folk, der er repræsenteret her.

I mit land er følgende spørgsmål blevet stillet ved flere lejligheder: Synes De, at konferencens resultater er gode?

Efter min mening er svaret på dette spørgsmål positivt.

Beslutninger truffet under en consensusprocedure kan naturligvis ikke være perfekte. Men den omstændighed, at alle deltagerstaterne under denne procedure har accepteret konferencens beslutninger i deres helhed, er grundlaget for deres styrke.

Men, der er også et andet svar på spørgsmålet om, hvorvidt konferencen har skabt gode resultater. Vi kan måle disse resultater ved at sammenligne dem med Helsingfors-rekommandationerne.

Efter den danske regerings opfattelse kan man sige, at de tekster, som vi skal underskrive i morgen, stemmer med disse rekommandationer.

Hvis vi kaster et blik på vore forventninger fra begyndelsen af de forberedende drøftelser for næsten tre år siden i Helsingfors, må det siges, at vore forhandlere er nået langt og formentlig har opnået mere, end vi dengang troede muligt.

Vi har fastslået, at afspænding ikke er et statisk, men et dynamisk begreb, rettet mod en stadig tiltagende udbygning af kontakter og samarbejde mellem såvel stater som enkeltpersoner.

Endvidere må det understreges, at konferencens slutakt ikke er afslutningen på den multilaterale proces, der blev indledt med konferencen. Den bør ses som et middel til at fortsætte og fremme denne proces til gavn for alle deltagende stater og for den europæiske situation i almindelighed.

Erklæringen om Principper for forholdet imellem de Deltagende Stater Dokumentet om Tillidskabende Foranstaltninger og de andre tekster om spørgsmål vedrørende sikkerhed i Europa afspejler den positive udvikling i de almindelige politiske forhold mellem deltagerstaterne. Hvis de bliver respekteret og iværksat, vil de tjene til at fremme og styrke den positive udvikling, der allerede er i gang.

Ved at give tilslutning til visse tillidsskabende foranstaltninger på det militære område har vi føjet et nyt element til afspændingsprocessen. Disse foranstaltninger vil være et yderligere bidrag til forbedringen af det politiske klima i Europa. Jeg udtrykker det håb der er afspejlet i slutakten at foranstaltninger til styrkelse af tilliden til stadighed vil blive udviklet og udvidet i fremtiden.

En at de bedste garantier for varig fred og sikkerhed er gensidigt samarbejde på så mange områder som muligt. I Kurv II har man behandlet et stort antal områder vedrørende økonomisk samarbejde. På de fleste af disse områder har man allerede kunnet iagttage en særdeles positiv udvikling. Vi håber, at beslutningerne i væsentlig grad vil bidrage til denne udvikling. Men det er vigtigt, at den finder sted under fuld og gensidig respekt for de enkelte landes interesser, således at man sikrer en retfærdig fordeling af fordele og forpligtelser. Uden dette vil det ikke være muligt at udvikle varigt økonomisk samarbejde.

Min italienske kollega har allerede erklæret, at De europæiske Fællesskaber er fast besluttet på at bidrage hertil. Som medlem af De europæiske Fællesskaber kan Danmark give sin fulde støtte til bekræftelsen af Fællesskabernes rolle i den europæiske udvikling.

Offentligheden har i særlig grad rettet opmærksomheden mod de problemer, der har været behandlet under den såkaldte Kurv III., d.v.s. menneskelige kontakter, informationsspredning, kultur og undervisning. Denne særlige interesse kan let forklares, fordi vi her har betrådt helt ny jord. Endvidere er beslutninger pa disse områder af direkte relevans for den enkelte borger.

Det er en betydelig præstation, at det har været muligt at behandle disse spørgsmål på en konference som denne og at nå til enighed om visse skridt i retning af friere udveksling af personer, information og ideer over grænserne.

Jeg anser nettoresultatet af aftalerne i Kurv III som et vigtigt, men begrænset fremskridt. Meget afhænger af fremtiden. De foranstaltninger, hvorom der er opnået enighed, må omsættes til virkelighed. Det er mod denne opgave, at vi nu må rette opmærksomheden. Det er ingen lille opgave, ejheller let. Det er yderst vigtigt, at den bliver udført rigtigt. Fra nu af må udviklingen på disse områder betragtes som en fast bestanddel af processen til fremme at sikkerhed og samarbejde i Europa.

Vi er glade for. at dokumentet om konferencens opfølgning både i sin id‚ og generelle struktur er en nøje afspejling af et dansk forslag. Jeg vil gerne rette en særlig tak for den fordomsfrihed, fleksibilitet og konstruktive indstilling, vi bar mødt på dette område fra lande, hvis udgangspunkt var meget forskelligt fra vort.

Ifølge dokumentet om konferencens opfølgning vil deltagerstaterne fortsætte den multilaterale proces, som indledtes med konferencen. Staterne har samtidig erklæret deres vilje til i alle henseender at iværksætte bestemmelserne i konferensens slutakt. De fleste af disse bestemmelser kræver efter deres natur unilaterale foranstaltninger. Den videste gennemførelse fra alle landes side er derfor af fundamental betydning for fortsættelsen af den multilaterale proces.

Mødet i 1977 i Beograd har en dobbelt funktion. Det skal bedømme udviklingen inden for rammerne af denne konferences beslutninger, og det skal træffe afgørelse om de næste skridt, herunder muligheden af at afholde en ny konference. Vi finder en sådan gradvis fremgangsmåde mest hensigtsmæssig og lovende for konsolideringen af denne proces. Det vil give et stærkt incitament til uafbrudt opfølgningsaktivitet.

Jeg anser konferencens afslutning for en historisk begivenhed. Om den også vil vise sig at være et vendepunkt i nyere historie, vil tiden vise.

Til sidst, hr. formand, vil jeg gerne give udtryk for vor oprigtige taknemmelighed over for de to værtsregeringer for vor konference, den finske og den schweiziske.

De schweiziske myndigheder har nu igennem en periode på næsten to år ydet gæstfrihed og udmærket hjælp for de deltagende staters repræsentanter. De 34 lande har al grund til at takke Schweiz.

Vi har allerede givet udtryk for vor anerkendelse af Finlands tilrettelæggelse af Helsingfors-konsultaterne og konferencens første fase. Tilrettelæggelsen at denne tredie fase er bestemt ikke mindre effektiv, ejheller er gæstfriheden mindre varm og venlig.

Men Finlands rolle rækker ud over at stille sin hovedstad til rådighed som værtsby for konsultationerne og for to faser af konferencen. Finske initiativer har bidraget betydeligt til mødet mellem alle de lande, der har en legitim interesse og en rolle at spille i Europas skæbne. Med disse initiativer har Finland ydet Europa en stor tjeneste.

Tak. hr. formand.

Her slutter teksten.

* * * * *

Madrid- mødet

8. september 1983

I sin tale i den afsluttende etape af Madrid-mødet om sikkerhed og samarbejde i Europa sagde det sovjetiske politbureaumedlem, Sovjetunionens viceministerpræsident og udenrigsminister Andrej Gromyko i september 1983:

Ærede Hr. formand. Arbejdet på Madrid-mødet er nu nået tæt på sin afslutning. Dets vægtige resultater er afspejlet i Slutdokumentet. Vi betragter dokumentet som afbalanceret og indholdsrigt. Det hviler støt på principperne og bestemmelserne i Helsinki Slutakten. Bestemmelserne i dokumentet udvider spillerummet af muligheder for gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem mødets deltagerstater på de mest forskellige områder, for deres indsats for styrkelse af freden i Europa og hele verden. Idet Sovjetunionen godkender dette dokument erklærer den, at den på sin side konsekvent vil virkeliggøre de opnåede aftaler. Det samme forventer vi naturligvis også af de øvrige deltagere. Den positive afslutning af Madrid-mødet er et mærkbart resultat for den linje i internationale anliggender, der tager sigte på dialog og gensidig forståelse, på løsning af problemerne ved forhandlingsbordet. Som "et sundt og håbgivende tegn" karakteriserede Jurij Andropov det valg, der er gjort i Madrid til fordel for fremfindelse af gensidigt antagelige løsninger. Der er ikke behov for at opregne alle de akutte komplikationer, som Madrid-mødet har undergået i sit arbejde.

Det vigtigste er, at det lykkedes for deltagerne at overvinde uenighederne og opnå aftaler. Den forståelse vandt overhånd, at forsøgene på at svinge bort fra den vej, der blev lagt i Helsinki, fører ind i konfrontationens blindgyde. Efter resultaterne af Madrid-mødet at dømme trænger den konklusion sig på, at det gælder om at holde sig urokkeligt til den udstukne vej også fremover. Det kræver i første række ubetinget overholdelse af principperne om respekt for staternes suverænitet, ikke-indblanding i deres indre anliggender, om deres grænsers ukrænkelighed - kort sagt alle kendte principper, som de her repræsenterede lande ifølge slutakten har forpligtet sig til at lade sig lede af i internationale anliggender. Og et af de vigtigste foranstaltninger til fremme herfor vil være, at de pågældende principper, som det er forudset i mødets Slutdokument, afspejles i hvert lands lovgivning - på en måde, som er i overensstemmelse med dets praksis og procedurer. Sovjetunionen er nu som før tro overfor disse principper. De er afspejlet i vores Forfatning, sovjetstatens Grundlov.

Vort land går konsekvent ind for, at de ideologiske uenigheder ikke overføres til relationerne mellem staterne. Desværre gribes der til denne praksis, og i den senere tid i særligt stort omfang. Heller ikke Madrid-mødet slap for dette, eftersom repræsentanter for visse vestlige lande slog ind på at føre "psykologisk krig" - anderledes kan man vanskeligt karakterisere de velkendte forsøg på at forvandle mødet til et forum for konfrontation, og ikke for forhandlinger. Og naturligvis kompliceredes sagen i de øjeblikke, truede med at bringe mødet i en kritisk situation og som helhed mulighederne for at fortsætte den fælleseuropæiske proces. Forløbet og resultaterne af Madrid-mødet har endnu engang med al klarhed vist, at forsøgene på at presse de socialistiske lande, på indblanding i deres indre anliggender er uden perspektiv. Og omvendt bekræfter den erfaring, der indhøstet i Madrid, at stater med forskelligt samfundssystem, trods alle forskelligheder i politik og trods alle uenigheder i vurderingen af årsagerne til de internationale anliggenders øjeblikkelige tilstand, trods hele spændingen i den nuværende situation i Europa og verden, kan nå frem til gensidigt antagelige aftaler. Oven i købet til aftaler, der er til fordel for alle folk og hjælper med til at udvide horisonterne for den europæiske politik og for verdenspolitikken. Og denne konklusion må man have for øje i nutiden og i fremtiden.

Udenrigsministrenes deltagelse i det afsluttende stadium af Madrid-mødet understreger ikke alene den politiske betydning af de opnåede resultater, men også ansvarligheden af det moment vi i øjeblikket gennemlever. Resultaterne af Madrid-mødet bekræfter endnu engang, at afspændingspolitikkens reserver langt fra er udtømt. De i Madrid aftalte konkrete skridt kan fremme afspændingspolitikkens dynamiske fortsættelse og udvikling. Det gælder først og fremmest afholdelsen af en konference om tillidsskabende foranstaltninger og nedrustning i Europa, der skal blive en vigtig faktor for styrkelse af den europæiske og internationale sikkerhed. Det gælder også beslutningen om på behørig vis at markere 10-året for undertegnelsen af Slutakten og det nye fælleseuropæiske møde i Wien i 1986 samt en række andre konferencer og forsamlinger på arbejdsniveau. Man kan kun hilse den hensigt, deltagerstaterne i Madrid har bekræftet, om at gøre sig videre anstrengelser med sigte på at reducere eller gradvist fjerne enhver form for hindringer på vejen til udvikling af handelen og udvidelse af de økonomiske og teknisk-videnskabelige forbindelser. På det principielle grundlag, der er defineret i Slutakten, er der ligeledes angivet foranstaltninger, der vedrører udveksling på kultur- og uddannelsesområdet, udbredelse af information, kontakter mellem mennesker, institutioner og organisationer og løsning af humanitære spørgsmål. Jeg vil gerne håbe, at Madrid-mødets succes vil tjene som eksempel på, at man på grundlag af gensidig hensyntagen til hinandens interesser og udvisning af god vilje kan løse op for komplicerede politiske forviklinger. Imidlertid er det, der er aftalt i Madrid, ikke afskærmet af en uigennemtrængelig mur fra de øvrige begivenheder i verden og i Europa. Og det gælder naturligvis i første række den planlagte anbringelse af de nye amerikanske raketter i en række europæiske NATO-lande.

Hvad er i øjeblikket problemets kerne i betryggelsen af den europæiske og internationale sikkerhed ? Den kan i mest sammentrængt form udtrykkes således: det er opretholdelse af den i Europa og global målestok opståede tilnærmelsesvise militærstrategiske ligevægt mellem Warszawapagten og NATO. Denne ligevægt har gennem de sidste årtier objektivt fremmet fredens bevarelse. Manglende ønske om at tage denne realitet i betragtning og bestræbelser for at opnå militær overlegenhed med det formål at sikre sig en dominerende stilling i verden fører til opskruning af kaprustningen og voksende trussel for en kernekatastrofe. Warszawapagt-landene har flere gange erklæret, at de selv ikke stræber efter . militær overlegenhed, men heller ikke vil tillade andre at bryde den militærstrategiske paritet. Samtidig ændrer Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagt-lande på ingen måde deres principielle holdning, som er, at ikke en eneste chance må forpasses, ikke en eneste mulighed må lades uprøvet når det drejer sig om at fjerne, at afværgefaren for en katastrofe for Europa og for verden som helhed. De udtaler sig gang på gang for en sænkning af kernekonfrontationen. Det er endnu muligt at nå til en aftale ved forhandlingerne mellem Sovjetunionen og USA om begrænsning af kernevåbnene i Europa. Uden at gentage de velkendte sovjetiske forslag her skal isår understreges det standpunkt, der blev fremlagt for nylig af Jurij Andropov i hans interview til Pravda, og som vandt stor genklang i verden. Vi håber, at man i Washington nøgternt vil vurdere situationen: En ensidig holdning til forhandlingerne, der vedrører staternes sikkerhedsinteresser, og beregninger, der bygger på bestræbelser for at opnå ensidig nedrustning af forhandlingspartneren, er uantagelig. Erkendelsen af det vil i mangt og meget også fremme en overføring af de sovjetisk-amerikanske forhandlinger om begrænsning og reduktion af de strategiske rustninger på konstruktive spor.

Sovjetunionens opfordring til en ufortøvet fastfrysning af alle atommagternes kernevåbenarsenaler, først og fremmest Sovjetunionens og USA's, bevarer fuldt ud sin aktualitet. Det vil skabe gunstigere forudsætninger for et omsving til en radikal sanering af den politiske atmosfære i verden, og tjene som udgangspunkt for en standsning af den fortsatte forøgelse af kernevåbnene, efterfølgende reduktioner af dem og til syvende og sidst deres fuldstændige afskaffelse. Sovjetunionen har forpligtet sig til ikke at anvende kernevåben som den første. Hvor meget ville graden af tillid mellem staterne, der råder over kernevåben, ikke vokse, hvis de af dem, der endnu ikke har gjort det, påtog sig en lignende forpligtelse. I den senere tid har man i Vesten talt ikke så lidt om, at det gælder om at styrke den gensidige tillid. De kan nok tale om det, men de bygger deres militære politik på doktriner, der på ingen måde udelukker at rette kernevåbenslag som de første. Den slags doktriner, alle konceptioner, der baserer sig på tilladeligheden af at anvende kernevåben som den første, at udløse en kernevåbenkrig, blandt andet en såkaldt "begrænset", dvs. i Europa, bør gøres til genstand for almen fordømmelse. Også selve atomkrigen bør ubetinget og for altid fordømmes som den alvorligste af alle forbrydelser, der kan begås mod menneskeheden. Militarisering af det kosmiske rum indebærer en virkelig trussel mod freden. Virkeliggørelsen af det nye sovjetiske initiativ, forslaget om at indgå en traktat om forbud mod magtanvendelse i det kosmiske rum og fra rummet i forhold til Jorden ville kunne afværge denne fare.

Warszawapagt-landene har foreslået NATO-medlemslandene at indgå en traktat om gensidig ikke-anvendelse af militær magt og opretholdelse af fredsrelationer, en traktat, som alle europæiske og andre lande i verden vil kunne deltage i. Ville det måske ikke være en overordentlig vigtig tillidsskabende foranstaltning i dette ords mest brede betydning? Ville det måske ikke være i overensstemmelse med målene i Slutakten? Dette forslag føres stadigt tydeligere frem på første plan i europæisk politik og verdenspolitikken. Spørgsmålet om at føre sagen frem til en aftale under Wien-forhandlingerne om gensidige troppe- og rustningsreduktioner i Centraleuropa er forlængst modnet. Det af de socialistiske lande fremsatte udkast til en traktat, hvori der er taget hensyn til de i forhandlingerne deltagende parters legitime interesser, giver mulighed herfor. Succes i Wien afhænger af, om de vestlige forhandlingspartnere vil udvise ønske om at nå frem til en aftale på et realistisk og gensidigt antageligt grundlag. Fra vor side skorter det ikke på vilje til enighed også i andre spørgsmål vedrørende våbenbegrænsning og nedrustning, spørgsmål som kræver en løsning. Alle disse problemer og opgaver berører direkte hvert enkelt deltagerland i den europæiske konference, uanset størrelse, geografisk beliggenhed og samfundsstruktur og uanset om det besidder atomvåben eller ej, indgår i den ene eller anden militærpolitiske gruppering eller ej, er alliancefrit eller neutralt. Det understreges også helt naturligt i Slutakten, at alle "er interesseret i bestræbelser for at mindske den militære konfrontation og medvirke til nedrustning" , og at det er "nødvendigt at træffe effektive foranstaltninger på disse områder". Alle her tilstedeværende lande har pligt til at medvirke til afspænding, betryggelse af sikkerheden og udvikling af samarbejdet i Europa og styrkelse af verdensfreden, ikke kun i ord, men også i handling.

Blandt de beslutninger, der er taget på Madrid-mødet, er der almindelig enighed om, at aftalen om indkaldelse af en konference om tillids- og sikkerhedsfremmende foranstaltninger og om nedrustning i Europa har særlig betydning. Derfor er der grund til at forholde sig så ansvarsbevidst, som sagen kræver, til gennemførelsen af konferencen og til det forberedende møde, der åbner i Helsinki i oktober måned. Målet for denne konference er afstukket. Dens første fase bliver viet drøftelse og vedtagelse af tillids- og sikkerhedsfremmende foranstaltninger, som skal omfatte hele Europa og de tilstødende havområder samt luftrummet over disse. De tillidsskabende foranstaltninger, som allerede er gennemfort i henhold til Helsinki Slutakten, har vist deres nytte. Nu må der tages fat på at udarbejde skridt, som kan mindske faren for militær konfrontation i Europa. Det er vigtigt, at arbejdet på konferencen fra første færd præges af sagligt og harmonerer med bestræbelserne for at dæmme op for kaprustningen på det europæiske kontinent. Alle deltagerlande må gøre en indsats for at sikre dens vellykke de gennemførelse. Sovjetunionen er og bliver absolut tilhænger af respekt og forsvar for menneskerettighederne. Det var for folkenes frihed og menneskenes ret, frem for alt de arbejdendes ret, at den Store Socialistiske Oktoberrevolution blev gennemfort. er stolte af, at netop vort land som det første i verden indførte ægte lighed mellem mennesker og virkeligt garanterede, ikke bare proklamerede, menneske- og borgerrettigheder.

Under Anden Verdenskrig udviste sovjetfolket enestående heltemod og bragte utroligt store ofre for at forsvare sin uafhængighed og frihed og sine rettighed og for at befri menneskeheden fra truslen om fascistisk slaveri, fra retsløshedens og undertrykkelsens mørke. Folkene i Europa og hele verden ved dette og vi aldrig glemme det. I den nuværende fase er vi i gang med at løse store og komplicerede opgaver som led i udviklingen af vort samfund og forbundet med udbygningen og uddybelse af det socialistiske demokrati og sikringen af sociale, økonomiske, politiske og personlige rettigheder og friheder for vore borgere i fuldt omfang. Folk i Sovjetunionen føler en naturlig harme, når man Bagtaler deres socialistiske system og deres måde at leve på. De frabeder sig uopfordrede belæringer om, hvordan de skal klare deres anliggender og indrette sig i eget hus. Hverken FN-pagten eller Slutakten eller noget andet internationalt dokument bemyndiger nogen til at optræde som dommer i disse spørgsmål og kan heller ikke gøre det. De som ønsker at samarbejde med os i de pågældende spørgsmål på et virkeligt humant og ærligt grundlag, finder i os en lydhør partner, nu som før. Men hvis man langer ud efter vore etiske, sociale og samfundsmæssige værdier og i sit fjendskab mod socialismen bevidst søger at øge spændingen i verden, så vil vi svare igen på denne fremfærd, nu som for.

Fra denne talerstol fremsættes udtalelser omkring affæren med det sydkoreans fly. Det er velkendt, at denne affære bevidst udnyttes af bestemte kredse i USA til skærpelse af den internationale situation. De har rejst en bølge af hetz og samvittighedsløse beskyldninger mod Sovjetunionen og andre socialistiske lande. Vi afviser indigneret alt dette. Det primære spørgsmål, der melder sig, er om nogen har ret til ustraffet at krænke fremmede grænser og et andet lands suverænitet? Nej, den ret har ingen. Dette vigtige princip er fikseret i de mest autoritative dokumenter og i FN-pagten. Det ligger nu helt klart, at det sydkoreanske fly var specielt velanskrevet hos de amerikanske myndigheder og deres dertil indrettede tjenester. Det trængte ind i sovjetisk luftrum på en enorm strækning, befandt sig der gennem længere tid og overfløj vore vigtige strategiske objekter. Hvorfor og hvordan var den kommet derind? Dette rimelige spørgsmål prøver man ihærdigt at undgå at besvare. Vi har allerede redegjort for den faktiske side af hændelsen, blandt andet i den sovjetiske regeringserklæring, der blev offentliggjort i går, Vi har også givet vor vurdering af den forbryderiske handlemåde hos dem, der har gennemført denne aktion mod vort land. Da det indtrængende fly ikke efterkom kravet om at sætte kurs mod en sovjetisk lufthavn og prøvede at slippe væk, udførte opfangerjageren kommandostationens ordre om at bringe flyvningen til ophør. Denne handling er i fuld overensstemmelse med loven om Sovjetunionens statsgrænse, som er offentliggjort. Vi har udtrykt vor beklagelse i forbindelse med tabet af menneskeliv.

Vi erklærer: Det sovjetiske territorium og Sovjetunionens grænser er ukrænkelige. De, der kunne tænkes at gribe til lignende provokationer, skal vide, at de vil komme til at bære det fulde ansvar herfor. Det vil ikke lykkes at retfærdiggøre denne forbryderiske handling, hverken med en uhæderlig forfalskning af kendsgerningerne eller med løgnagtige udlægninger der er tilsløret som omsorg for menneskerettighederne, uanset på hvilket niveau i Washington de tilvirkes. Der er ingen tvivl om, at de, der endnu tager forfalskningerne for sandhed, i sidste instans vil forstå det virkelige formål med denne store provokation, der udnyttes af sine ophavsmænd til at fremme deres militaristiske politik og optænde en krigspsykose.

Når det gælder fredeligt samarbejde, kan man ikke frakende vort land og staterne i det socialistiske samvirke god vilje. Det er på sin plads at minde om, at slutdokumentet fra Madrid-mødet udgør en syntese af de forskellige holdninger hos dets deltagere. En række af dokumentets bestemmelser har nødvendigvis karakter af kompromiser. Imidlertid er det kompromiser, som ikke går nogen statslige interesser for nær, men er et resultat af det , der er muligt i den internationale situation, Madrid-mødet er foregået i.

Vi værdsætter de konstruktive bestræbelser fra andre deltagere, især de neutrale og alliancefrie lande, der har gjort en stor indsats under udarbejdelsen af forslaget til Slutdokumentet. Både her i Madrid, i andre internationale fora og forhandlinger og i alle grene af verdenspolitikken virker Sovjetunionen aktivt for at standse våbenkapløbet, få afspændingen tilbage på sporet og styrke freden. "Vi ønsker en radikal sanering af de internationale relationer og befæstelse og udbygning af alle gode elementer i disse relationer", har Jurij Andropov påpeget. Ærede Hr. formand. Det er ønskeligt, at de forhåbninger, der er vakt af Madrid-mødets resultater herfor viser sig berettiget. I hvert fald vil vort land gøre alt, hvad der står i dets magt. Tillad mig til slut at udtrykke anerkendelse overfor Spaniens folk og regering for den gode organisering af Madrid-mødet og for den gæstfrihed, der er vist os alle.

Webmaster

Udenrigsminister K. B. Andersens redegørelse i folketinget den 22. november 1972

vedrørende en konference om sikkerhed og samarbejde i Europa.