indleder med at skrive disse systemkritiske synspunkter op til folkeafstemningen d. 18. maj 1993 (Maastricht-aftalen (juni 1992) og Edinburg-aftalen (maj 1993),

Her i 1992 ved afstemningen om Maastricht traktaten havde Danmark været med i EF i 21 år. Men selv om EF blev dannet i 1957, har sammenslutningen af EF stater ikke evnet at afskaffe valutakriser, finansspekulation eller økonomisk svindel. Destruktionen af nyttige varer, skibe, fødevarer, arbejdsredskaber og arbejdspladser forsætter. Marker braklægges, kalve og køer slås ned, mælken destrueres, og bjerge af oksekød fryses ned. Markedsprisen må ikke falde og komme forbrugerne tilgode. De økonomiske tilskud vokser til at undlade produktion af nye varer.

'EF rigdommen' har også medført, at en række produktioner merbegunstiges og får offentlige tilskud eller har monopol. Udgifterne hertil medfører, at staterne må opkræve skatter og afgifter med stor opfindsom. Samtidig er der stigende fattigdom i befolkningen. Hvorfor skulle millioner af mennesker ellers være på offentlig overførselsindkomst i arbejds-, bolig- og pensionsforhold, med dagpenge og sygesikring ? Mange er ramt af massearbejdsløshed og bistandsmodtagere kæmper om de få ledige boliger. Og afhængigheden af offentlig understøttelse vil EU tilhængerne også privatisere ! Spekulanterne vil tjene penge på fattigdom og sygdom, selv om Danmark jo netop var foregangsland med folkepension, offentlig sygesikring og gratis uddannelser. Og i deres vildfarelse, er spekulanterne forarget over de offentlige tilskud, som udlejerne får via de fattige lejeres boligstøtteordninger. Parcelhusejerne får 4 gange så meget i tilskud via rente -og skattefradragsordninger. Men det ties der om, selv om det er parcelhusene, der i virkeligheden bør omtales 'som det støttede byggeri'.

Den økonomiske politik medfører og har medført, at befolkningen og lønmodtagerne tvinges, som landbrug og fiskeri, til at overleve ved ulovligheder. På arbejdsmarkedet vokser antallet af 'lokumsaftaler'. Det grå og sorte marked, småsvindelen og kæmpeskandalerne vokser i omfang og i hastighed. Folk bestikkes og andre får enorme rabatter i lukkede indkøbsforeninger eller særlige billige rentetilbud i bankerne. Marius Andersen, Ålborgs borgmester får et badeværelse. Andre kommer i Ribers Kredit Information for bagateller, medens politikere gribes i butikstyveri, alkoholisme eller spritkørsel. Ejendomsspekulationen og skatteunddragelserne tiltager. Regningerne for de økonomiske spekulationer og fallitterne sendes videre nedad via kreativ lovgivning. Og befolkningen harmes og forarges, når vi får kendskab til toplønningerne og omkostningerne i EF apparatet og de milliarder, der benyttes til underfundig bistand i udlandet.

Lige nu er det sæson for krak i rejsebranchen. I 1992 solgte Hafnia nye aktier for to milliarder kroner gennem Den Danske Bank og gik derefter i betalingsstandsning. En række fonde og pensionskasser tabte millioner af kroner. Alene ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond tabte 524 millioner kr., og har ikke påbegyndt en retssag for at få pengene hjem igen til lønmodtagerne. Tilsyneladende har medlemmerne ingen indflydelse. Derimod får pengeynglerne, der forlader en virksomhed 'et gyldent håndtryk' på 5. millioner kr. for at holde kæft med deres indsiderviden.

Staterne gennemrystes også jævnligt af skandaler. Korruptionen mellem politikere og de store virksomheder i Italien har åbenbaret mafiaens indflydelse i samfundslivet. Men korruptionen og finansskandalerne betragtes som nationale tilfælde, selv om det samme skuespil opføres i alle medlemslandene.

En gennemførelse af Maastricht-traktaten vil medfører, at danske synspunkter bliver repræsenteret med 3 stemmer, medens de andre stater råder over 73 stemmer. Dette flertal og Unionens grænseoverskridende aktiviteter, vil retsligt og politisk forstærke de uhæderlige politiske forhold og de kriminelle økonomiske aktiviteter. Der er intet synlig bevis for at EF er virksomt for at opfylde befolkningernes behov. Kun politikerne og de økonomiske grå bagmænd får opfyldt deres behov.

Mange EF lande tør ikke engang sende forslaget om EF Unionen til folkeafstemning. EF befolkningerne er sat udenfor medbestemmelse i en række vitale afgørelser. Det må også være tydeligt, at EF ved sine grænseoverskridende aktiviteter har splittet folk og nationer, fremmet væksten af åbenlys fattigdom, arbejdsløshed og tvangsauktioner. EF giver nemlig øget adgang til, at befolkningerne kan udkonkurrere hinanden. De der er tilfredse med tarvelige boligvilkår og ringe leve og lønvilkår vil få det arbejde, som udbydes i EF regi.

EF's økonomiske tilskud til landene i øst og sydpå og import af visse varer, er medvirkende til at fastholde prisstabiliteten indenfor EF. Og de herskende EF kredse ønsker prisstabiliteten som et væsentligt mål, idet de ikke tåler en værdiforringelse af deres formuer. På boligmarkedet medfører det, at der ikke må bygges rigeligt af boliger til alle, idet en afskaffelse af boligmanglen vil medføre, at boligefterspørgslen falder. Var der boliger til alle, ville det udløse en værdiforringelse af den eksisterende nedslidte boligmasse og et stort skattetab, fordi ejendomsskatterne m.v. vil svinde ind. Store formuer er anbragt i jord og ejendomsspekulation. Og braser den del af finansverden sammen, ramler hele det kapitalistiske pengesystem sammen, som et korthus. Den permanente mangel på gode, tidssvarende og billige boliger har befolkningen desværre næsten accepteret at leve med. 85 % er måske tilfredse og 15 % utilfredse med boligen. 1/3 af befolkningen lever godt. 2/3 lever 'fra hånden og i munden'.

Og mange vælgere er desværre blevet passive i politisk aktivitet og har overbevist sig selv om, at almindelige mennesker ikke kan ændre på samfundsforholdene. Medbestemmelsen kan ikke synligt måles. Før stoppede demokratiet ved fabriksporten. Nu er 'demokratiet' flyttet over på den anden side af landegrænsen i EF regi. Denne udvikling har desværre sammen med det økonomiske tryk været årsag til, at der er genopstået højreekstremister, der har rod i en manglende parlamentarisk tradition.

Der rystes på hovedet og lyder fordømmelser, når der i visse retssager er afsagt domme ved byretten, landsretten eller EF domstolen. Det spiller åbenbart ikke mere nogen rolle, hvilke intentioner politikerne anlagde ved lovgivningsarbejdet. Og tilsyneladende har kreditforeningerne fået medbestemmelsesret på gennemførelsen af hurtige ændringer i lovgivningen, når befolkningens retsstilling og tarv skal forringes.

Der er mange som føler, at befolkningens retsbevidsthed i disse år krænkes, når voldsmænd og store økonomiske bedragere får milde domme. Det medfører jo også, at de økonomiske omkostninger skal bæres af de forkerte skuldre. Bøderne for miljøforurening er små. Bliver miljøforureningen overhovedet stoppet ? Bøderne er minimale, når arbejdsgiveren har ansvaret for en arbejdsulykke. Landmanden, der vanrøgter 57 køer får en bøde på 5.000 kr.

Og dog er det danske politikere, der har vedtaget lovgivningen, som domstolene dømmer efter. Også selv om lovgrundlaget først er hentet hjem fra EF og implementeret i dansk lovgivning.

De mange nye ordblomster i EF debatten medfører, at troværdigheden til politikerne ikke bliver forbedret. Når situationen sammenholdes med, at partierne ikke vil opfylde valgløfterne og partiprogrammerne, og politikerne forsætter med at vedtage rammelovgivninger, der skal udfyldes og tydeliggøres af domstolene, er det næppe nok at stille krav om, at befolkningen får medindflydelse på landsretterne via lægdommere.

Samtidig bliver de økonomiske muligheder for fri proces undergravet af politikerne. Men selv om befolkningen fik økonomisk mulighed for indbringe tvister for byret, Landsret og Højesteret, skal man ikke gøre sig forventninger om retfærdig overfor gummiparagraflovgivningen, der altid først tydeliggøres, efter at der er kommet 'lig på bordet'. De plagede får ikke retfærdighed og oprejsning mod spekulanterne, selv om 50.000 sager ville blive rejst, hvis samfundet påtog sig de økonomiske omkostninger til retssager.

Konflikterne i samfundet er voldsomme og omfattende. Men de fleste bøjer blot af i passivitet. Også fordi man mangler penge til retssager. Men befolkningen har også 'glemt', undladt eller fravalgt at organisere sig i interesseorganisationer, der kunne stoppe selvtægten og den selvbestaltede retspraksis. Og når politikerne ikke møder modstand, kan de i sindsro lukke øjnene for deres elendige rammelovgivning og dommernes selvtægt. Derfor kan en Justitsminister misbruge sin stilling. Men det er misforstået demokrati, at lade dommerne vende op og ned på lejelovgivningen og dermed hæve huslejerne.

På arbejdsmarkedet har arbejdsgiverne et detaljeret, udbygget juridisk og økonomisk system, hvor det er de arbejdende og de arbejdsløse, der bærer byrderne af den fejlslagne lovgivning og de økonomiske manøvre. Kravene om retten til arbejde og nedsat arbejdstid mødes forsat på arbejdsmarkedet med en gemen behandling af arbejdere, grovheder, manglende respekt for menneskeliv, udeblivelsen af velfærdsforanstaltninger og et arbejdsliv uden medbestemmelse på arbejdspladserne. Overarbejdet har taget uhyggelige dimensioner. Dem der protesterer bliver fyret. Det er meget gunstigt for dansk erhvervsliv, når man med et minuts varsel, og uden omkostninger kan skaffe sig af med 'overflødig arbejdskraft'. Og det er meget billigt, fordi de arbejdsløse ikke belaster erhvervslivet eller staten, fordi de forsikrede selv betaler dagpengeudgifterne.

Fornylig påviste dagbladet Børsen i øvrigt, at der var større eller mindre fejl i 90 % af de danske selskabers regnskaber. Samtidigt hermed havde den rå kapitalmagt vanskeligheder med de professionelle virksomhedstømmere fra Irland.

Forhåbentlig lykkes det ikke politikerne d. 18. maj 93 at lokke befolkningen med i EF Unionen. For bagefter skal vi så igen lægge ryg til flere økonomiske udgifter, når EU øger beskæftigelsen af prædikanter, økonomer, jurister, statestikførere, skrivekarle, dommere, piccoloer og postbude. Det kommer der ikke mange lejligheder ud af.

På EF topmødet d. 29. oktober 1993 solgte den danske regering det nationale kompromis og Edinburghaftalen for et mindre miljøagentur. Den danske regering tog ikke afstand fra:

• at flertalsafgørelser vil blive det normale i udenrigs og sikkerhedspolitikken;
• at Vestunionen køres ind som Unionens militære arm;
• indførelsen af den fælles mønt;
• de store landes krav om øget magt i Ministerrådet;
• overstatsliggørelsen af rets- og politisamarbejdet.

D. 1. november 1993 blev det vesteuropæiske fællesmarkedet i al stilhed omdannet til en vesteuropæisk Union. Umiddelbart er de danske kommuners økonomisk/politisk vilkår ikke ændret i forhold til Unionsomdannelsen. EF's forordninger og direktiver om skatte- og afgiftspolitik gælder stadigvæk og berører kommunernes vilkår sammen med bygge og anlægsdirektivet, (indkøbsdirektivet, forsyningsdirektivet, tjenesteydelsesdirektivet, m.v.) Men mon ikke Unionen på et tidspunkt vil gennemføre en Unions moms, som tillægsbetaling for Unionens hjælpsomhed, når regninger skal betales for det omfattende bureaukrati ?

Man ser med forundring på al den snak om velfærd, når politikerne gennemfører huslejestigninger, forringer boligstøtten, dagpengene og gennemfører underbetalt tvangsarbejde. De små indkomstforhold og fattigdommen i Danmark har medført, at langt over 1. million mennesker er på overførselsindkomster eller modtager tilskud. De velstillede får enorme skattefradrag og supplere deres velfærd med rentefradrag, fradragsberettigede pensionsordninger og skattetænkning. De for løn for et 'arbejde', som ikke står i forhold til deres indsats. Det er den politiske regulering af økonomien, der har gjort de fattiges økonomiske situation så dårlig, at mange er afhængige af offentlig understøttelse for at klare den daglige husholdning og boligudgifterne. Men også de dårligst stillede opfordres i dag til at tegne private forsikringer mod sygdom, arbejdsløshed og til pension, fordi målet er privatisering af statens opgaver. Staten skal spare på udgifterne i henhold til EU beslutningerne og forbruget skal sænkes.

Det kortvarige økonomiske opsving i Danmark har dog medført, at erhvervslivet tilsyneladende har forøget overskuddet med 65 %. Politikerne tilkendegiver optimistisk, at opsvinget vil medfører flere skatteindtægter, men ikke fra erhvervslivet. Men hvorfor skal de i forvejen plagede pålægges nedskæringer samtidig med, at der overføres flere økonomiske tilskud til erhvervslivet og militæret ? Finanslovforslaget angiver, at staten mister indtægter på 365. mio. kr., fordi virksomhederne nu kan fratrække momsudgifter ved besøg på hoteller og restauranter.

EU kommissionen angiver, at den danske stat støtter skibsværftindustrien med 31 % af værditilvæksten og at de forskellige opgørelsesmetoder i selskabsbeskatningen får virksomhederne til at spekulere i at vælge beskatningsland.

Og Freddy Blak stiller sig i spidsen for det skattefrie salg af giftige nydelsesmidler (cigaretter, spiritus) til det velhavende OverDanmark, som har råd til udlandsrejser eller som via erhvervsvirksomheden pendler til udlandet. De velbjergede, der fører valuta og forbrug til udlandet, skak åbenbart forsat præmieres med toldfrie varer.

Udbygningen af EU programmer og ansættelse af kontorbestyrere, tolke og trykkerivirksomheden af farverige EU reklamefoldere, kan kun medfører øgede skatter og misvækst. I 1996 bliver Danmarks udgift til EU nemlig øget til 11.6 milliarder, og medlemsskabet vil blive en underskudsforretning.

Vi skal have mere UNION indenfor skattepolitikken. Kommissionen mener, at skattepolitikken skal harmoniseres noget mere, og at der skal gennemføres en fælles overordnet skattepolitik således, at landene ikke underbyder hinanden skattepolitisk. Kommissionen konstaterer, at liberaliseringen af kapitalmarkederne i 1980'erne medførte, at det blev nemmere at unddrage sig beskatning. De manglende skatteindtægter har medført en øget personbeskatning, hvor skattebyrden er flyttet til det mindst mobile skattegrundlag: nemlig arbejdskraften, der er blevet pålagt en yderligere skattebyrde på 10 %, medens beskatningen af selverhvervende og af kapital er faldet med 10 %.

Nu frygter Kommissionen, at denne udvikling fremmer det sorte arbejde og undergrundsøkonomien, hvilket igen fører til nedbrydning af de offentlige finanser. Derfor vil Kommissionen fremlægge et program for det endelige momssystem i EU, forbrugsskatter og beskatning af energi. Men Kommissionen mener, at beskatningen af kapitalindkomster bør være minimal for ikke at drive virksomheder og værdier ud af EU. Virkningerne sammen med ØMU'en skal blive en billigere arbejdskraft i EU. Men EU har allerede medført en afvikling af den tunge danske industri. Der er næsten ikke et dansk skibsværft tilbage, selv om værfterne fik statstilskud, der svarede til den samlede lønudbetaling. Betalingsbalancen vil forsat være negativ, fordi kapitaleksporten fra EU til lande udenfor EU er øget.

Danske pensionskasser placerer også deres penge i udlandet. Kommissionens løsning er mere udlicitering/privatisering, og at forbruget og lønningerne skal dæmpes. Skatterne og huslejerne skal stige, men dog ikke for de formuende, der vil have yderligere skattelettelser. Bl.a. ved generationsskifte. Hensigten er helt klart, at virksomhederne ikke skal betale skat, og dermed ikke skal være med til at betale de fælles økonomiske omkostninger, som det koster at opbygge en nation, et samfund og en stat. Men det er for øvrigt netop nationen, som EU afvikler. Men hvorfor skal de formuende have rentefradrag for den parcelhus/boligandel, der er over 135. m2, når lejerne ikke kan få fuld boligsikring til mere end 65. m2 ?

Og klasseforskellene skjules med reklamekampagner til ungdommen om eventyr og glamourrejser til Baron Münchausen's EU. Men ungdommen skal ikke lade sig narre med eventyrrejser for senere at blive brugt som billig arbejdskraft, idet EU også vil forringe ungdommens uddannelsesmuligheder. Mon Regeringskonferencen kårer en kejserlig kurator, så sidste mand lukker og slukker ?

Grundigt belært af befolkningernes reaktion ved Maastrichts afstemningerne vil tilhængerne af Unionsstaten starte agitationen for en ny Unionsforfatning, fordi der umiddelbart efter topmødet i december 1995 påbegyndes en regeringskonferencen med det formål, at der i 1996 skal gennemføres en helt ny traktat for Den Europæiske Union.

EU parlamentet og Kommissionen ønsker, at landene ikke mere kan tage forbehold omkring beslutningerne, og at der ikke bliver undtagelser; at vetoretten ophæves; at Unionsborgerskabet medfører pligter og rettigheder; at kompetencen vedrørende indenrigs, udenrigs, forsvars, social, uddannelsespolitik, overføres til beslutning i EU.

Tilhængere af en EU enhedsstat ønsker også, at Danmark fuldt og helt tilslutter sig det militære samarbejde i Vestunionen (WEU slagstyrken). WEU optager kun medlemmer af EU, og tilhængerne kræver også en reel sammensmeltning af EU og WEU, hvor militariseringen er påbegyndt med etableringen af de 50.000 mand i Eurokorpset. Tilhængerne ønsker også, at Danmark ophæver sit forbehold mod ØMU'en; ønsker etablering af en fælles EU Arbejdsret og forhold, der afskaffer forhandlingsretten og aktionsretten på det danske arbejdsmarked, hvor udenlandske entreprenører ved kortvarige entrepriser, helt kan unddrage sig danske overenskomstforhold.

Mange andre områder, der varetages af en ensartet offentligt sikringsordning, bliver fremover privatiseret og kommer udenfor befolkningens demokratiske kontrol. I fremtiden bliver beslutningerne truffet af en snæver kreds af virksomhedsejere eller EU ministre, der forringer miljønormer, tillader genmanipulation af fødevarer og gennemfører direktiver om udstationering af arbejdstagere. Allerede i dag kan lønmodtagerne miste dagpengerettigheden ved udlandsarbejde, hvis man glemmer at udfylde det voksende antal blanketter.

Mange advokater vender sig også i dag mod EU ministrene, der bruger hemmelige erklæringer, der fortolker de officielle EU regler. Dermed undergraves retssikkerheden i EU samtidig med, at omfanget af hemmelige korridoraftaler har fået et uhyggeligt perspektiv. De officielle regler bliver nemlig sat ud af kraft via de hemmelige aftaler.

Til trods for de store problemer, der er i EU, med 18 millioner registrerede arbejdsløse og de illegale indrejsende til EU, der arbejder for kost og logi for EU plattenslagerne, lægger beslutningstagerne i EU op til, at udvide den Europæiske Union med en række østeuropæiske lande, der har en betydelig voldsom arbejdsløshed og meget lave lønomkostninger.

EU beslutningstagerne har tidligere vedtaget en nedskæringspolitik, der betyder øget arbejdsløshed for 1. million, hvis alle medlemslandene overholdt EU reglerne om maksimalt tre procent underskud på statsbudgettet. Yderligere 10. millioner ville blive arbejdsløse, hvis EU landene overholdt EU reglerne om en statsgæld på maksimalt 60 procent af BNP.

Denne arbejdsløshed, de sociale nedskæringer, presset på de mindre erhvervsdrivende og de fremmede, som kommer til EU og konkurrerer om boliger, lønarbejde, sociale ydelser eller som vil etablere selvstændig virksomhed, har desværre fået mange vrede vælgere i EU til at understøtte protestpartier, der virker mod andre folkeslag, andre livsanskuelser og mod lønmodtagere. Men vreden skal ikke rettes mod lønmodtagerne eller de fremmede, fordi de ingen reel indflydelse har haft på beslutningerne i EU eller på regeringerne. Det hjælper også kun arbejdsgiverne og EU, når danske vælgere understøtter politiske krav om, at der skal skæres i dagpengene ved ledighed, at unge mennesker skal præstere to års arbejde, forinden de kan optages i en A-kasse, delperiode 2 ledige skal arbejde for understøttelsen, og bistandsklienterne skal straffes hvis de siger nej til tvangsarbejde, osv.

Vreden skal rettes mod EU tilhængernes krav om hårdere konkurrence og fleksibilitet indbyrdes mellem lønmodtagerne og EU's indblanding i arbejdsmarkedspolitiken og socialpolitikken. Vreden skal vendes mod EU tilhængerne, fordi politikerne ikke træffer beslutning om økonomisk udvikling af tidssvarende boliger, uddannelser og overenskomstreguleret lønarbejde til den svageste del af befolkningen, ligesom politikerne ikke beslutter, at den øgede produktivitet og virksomhedernes overskud bliver anvendt indenfor EU til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Fritstillingen af de 82 RIBUS chauffører har sit historiske grundlag i den politiske ideologi, der vil opløse alt fælleseje (kommune, amt, stat, kooperativt, andels, m.v.) og omdanne ejendomsforholdet til privateje. Privateje-ideologien, skabte et kaotisk Europa efter den franske revolution i 1789, hvor de borgerlige klasser i deres oprørsrus og ivrighed efter at opfylde parolen om: frihed, lighed og broderskab, kom til at ophæve deres egne gamle begunstigelser og privilegier. Men umiddelbart efter at beruselsen var aftaget, vedtog de at genindføre deres privilegier. Samtidigt forbød den nye herskende klasse behændigt håndværkerne i at organisere sig mod prisstigningerne, fordi pengemagten ønskede minimale lønninger og tjenestefolk i huset, så borgerklasserne kunne få plejet sit yngel.

EU's økonomiske politik er også klart, at privatisere alt og at skaffe billig arbejdskraft. De store finansmonopoler må ikke komme op og kives om markeder og statstilskud, fordi EU ønsker økonomisk og politisk stabilitet. At privatiseringen medfører stigende arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser med en alt for hurtig død er ganske uinteressant for EU, idet EU i rigelighed forsyner arbejdsgiverne med erstatningsarbejdskraft til en lavere pris. EU vil også lette vilkårene for virksomhederne, både i forhold til de ansatte, arbejdsmiljøet, arbejdstidsregler, m.v..

Ligesom de franske revolutionære i 1789 brugte den romerske politik: del og hersk - brød og skuespil, vil den kaotiske EU organisation og bureaukratiet blive suppleret med skatter og efterfulgt med magtanvendelse. EU vil kun bibringe kaos og anarki hos UnderDanmark. Derfor er det nødvendigt med en organiseret og aktiv modstand mod det OverDanmark, der støtter Danmarks medlemsskab af EU.

De almennyttige boligselskabers administration skal udbydes i licitation inden udgangen af 1996. Det er et EU tjenesteydelsesdirektiv, der medfører, at administrationen af omkring halvdelen af alle Danmarks almennyttige boliger omkring 200.000 lejligheder, skal udbydes i licitation. Såfremt advokater, revisorer eller privatejede udlejningsbureauer kan gøre administrationsarbejdet billigere, kan de således overtage driften fra de almennyttige boligforeninger og boligselskaber.

De 200.000 almennyttige lejligheder repræsenterede i 1993 en årlig administrationsindtægt på en halv milliard kroner og havde en kontant formue på omkring 510 milliarder kr. Boligforeninger med mere end 200 lejligheder tvinges reelt til, at sende administrationen i fri licitation typisk hvert fjerde år. Kommunerne har ingen pligt til at føre tilsyn med om EU direktivet bliver overholdt ligesom administrationskontrakten ikke skal godkendes af kommunen.

EU har også besluttet, at boligforeningsarbejder på mere end 1.500.000 kr. skal sendes ud i licitation i hele den Europæiske Union ligesom EU tidligere har stillet krav om moms på huslejen. Boligministeren og Europakommissionen forhandler i øjeblikket om udarbejdelsen af en liste over boligforeningernes lovlige sideaktiviteter og tilvækst virksomhed, ligesom Konkurrence rådet får mulighed for at vurdere om der sker konkurrenceforvridning på boligmarkedet. For lejerne vil det være interessant om der findes EU regler, der går imod en huslejeforskel på 116 kr. pr. m2 i det samme boligkompleks, svarende til en årlig huslejeforskel på kr. 13.925 eller om denne væsentlige huslejeforskel er et udtryk for den Europæiske Unions politik, eller blot er udtryk for udlejernes desperate forsøg på at bevare magten førend en konkursbegæring, ved at splitte lejerne i to grupper og give den ene gruppe lejere særdeles store økonomiske begunstigelser på bekostning af den anden gruppe lejere.

Danske virksomheder gør en god figur, når det drejer sig om økonomiske tilskud fra EU's energiforskningsprogram 'Joule'. 7,5 % af gaveregnen, omkring 20. mill. ECU. forventes, at komme hjem til Danmark. Men hvem skal betale gaveregnen ? Hvor længe vil befolkningen forsat affinder sig med, at de nationale skattekroner og EU midler foræres væk til private ? Var det ikke bedre om den offentlige understøttelse til erhvervslivet og boligejerne blev fastlåst som en offentlig prioritet, aktie eller lån og efterfulgt med effektiv offentlig indsigt og kontrol i virksomhederne ? Har man allerede glemt Nordisk Fjer eller Varde Bank ?

Dansk landbrug er et af de mest regulere EU områder med økonomiske tilskud i kæmpemålestok. Dog er der næppe mange af bistandsmodtagere i det danske landbrug, der er modstandere af EU. I fiskeriet skæres danske trawlerne op til skrot med EU tilskud eller tærer op af rust og manglende vedligeholdelse. Reguleringerne medfører åbenbart en dårlig indtjening. Følgevirkninger er lukkede forarbejdningsfabrikker og servicevirksomheder.

Det er bemærkelsesværdigt, at EU ikke vil lovgive mod de franske atombombeforsøg. Her reager folk blot med at boykotte fransk vin. Men EU vil gerne bombe og straffe de arbejdsløse, fordi EU samfundene ikke kan afskaffe ledigheden og fordi de store europæiske virksomheder forventer økonomisk fremgang ved at flytte arbejdspladserne væk og ud fra EU. Regeringen har lagt op til besparelser på 1.1 milliarder på dagpengene i næste års finanslov. 90.000 arbejdsløse ønskes ud af dagpengesystemet og andre arbejdsløse ønskes aktiveres, selv om det er en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 4. Tilskudsjob og støttet arbejde til lønninger under overenskomsten er allerede kendt i dag. Men nu skal der åbenbart lægges en ny bombe under de overenskomstmæssige lønninger, når titusinde sendes ud på et nyt gråt arbejdsmarked for at trykke lønningerne. Yderligere økonomiske misforhold medfører, at kriminaliteten stiger og europæiseres. Derefter råber de priviligerede og formuende klasser på mere politi, Unionspoliti og Unionshær. Men de enfoldige politikere skal ikke have lov til at afskaffe arbejdsløsheden ved at ansætte Unionspoliti eller flere soldater.

Told og Skat kalder omfanget af EU tilskud for et sandt gedemarked. 60 % af arbejdstiden bruges nogle steder i fagbevægelsen på at søge om tilskud fra EU's fonde, medens reallønnen falder. Årets bedste begivenhed var for LO Esbjerg og LO Ribe amt, da det lokale lobbyarbejde fik kontakt med Bruxelles. Men LO protesterer ikke over, at vi ikke får medindflydelse eller kontrol med EU's og erhvervslivets drift, brug af penge og tilskud. Borgmester Johnny Søtrup vil i Esbjerg bruge 2.5 mill. kr. om året på et kontor i Bruxelles, for at trække flere EU penge til Esbjerg. Men den liberale borgmester har glemt sin voksenundervisning og sin liberale ideologi, idet den årlige udgift på 2.5 mill. kr. og eventuelle EU tilskud kun kan få skatterne til at stige. Borgmesterens venstreparti er ved valgene for skattesænkninger, men åbenbart ikke ved denne kreative EU skattetænkning og investering i udlandet. Mon borgmesteren vil søge om tilskud til papnæser. Men uanset om bistanden er til befolkningen eller til erhvervslivet, eller kommer fra danske kontorer eller via 'gaveregnen' fra EU, er der kun den skatteplagede befolkning til at betale for den kreative EU bistand. EU tilhængerne vil selvfølgelig med denne 'gaveregn' forsøge at gøre EU populær. Men hvor længe kan skuden flyde med alle de spilleglade nittegevinster ?

Der er næppe mange, der er tilhængere af en svag liberal stat. Men alligevel er der idag grund til ængstelse over statens politiske vokseværk. Under lovsangen om 'velfærdsstat' bliver tilsyneladende enhver almenmenneskelig aktivitet kapitaliseret, med det formål, at nationalbruttoproduktet, vækstraten og valutaen styrkes. Metoden er registrering, begrænsninger og kontrol, hvor almenmenneskelige familieydelser, som børnepasning og hjemmeservice tilbydes med statslig tilskud og hvor der samtidig føres en energisk kamp mod sort arbejde og aktivering af ledige til en lavere løn. Den økonomiske fordelingspolitik mellem rig og fattig hvor mange modtager sociale ydelser, tilskud, skattefradrag eller andre overførselsindkomster, har fået flertallet til at mene, at det er en positiv egenskab, at staten udvider registeret af tilskud over almenmenneskelige aktiviteter. Bl.a. boligejerne står i kø for at få tilskud. I Esbjerg er man gået så vidt, at der føres kampagne for, at folk tager bussen i stedet for at gå eller cykle. Men også sporten og kulturen kapitaliseres. Statsstøtten til erhvervslivet har fået sådant et omfang, at der må føres kataloger derom og i amterne ansættes der rådgivere, ligesom der sendes lobbyister til Bruxelles. Men vi ved jo godt, at papirarbejde og 'et trut i trompeten' ikke skaber reelle varige værdier. Omkostningerne har medført, at staterne også fremfører stigende krav om brugerbetaling. Ja, i visse lande kan man ikke 'lade vandet' uden at skulle betale. Når der til sin tid indføres 25 % moms på huslejen, bliver det måske en fordel at bo på hotel. Men staterne nøjes ikke med registrering, begrænsninger og brugerbetalingen. I dag kastes der med hegnspæle, som dels truer de borgerlige rettigheder eller truer andre lande. USA's magtstilling har medført krav om udvidelse af Nato, medens Frankrig også vil have Rumænien med. Dronningen bliver (ved en fejltagelse ?) citeret for regeringens grænseoverskridende krav om en udvidelse af Nato med de baltiske lande. Samtidig afvikler lovgiverne her til lands Tvind skolerne og gennemfører lov om forbud mod ophold i visse ejendomme. Advokaterne siger, at det er grundlovsstridigt. I Storbritannien viser det sig, at det britiske politi gennem flere år har brugt omfattende tortur og medvirket til adskillige justitsmord. Idag øger dansk politi også modstanden mod sine kritikerne. Staternes interne og eksterne vokseværk, er meget farligt. Især fordi utallige tv stationer kun transmitterer glansbilleder, reklamer, mennesket som forbruger, og forsøger at hæve stemningen og blændværket med arkitektoniske kulturelle søjler.

Forbud. (november 1996)

I 1953 blev Tysklands Kommunistiske Parti forbudt i Forbundsrepublikken. Men allerede i 1946 forbød Forbundsrepublikken 'det Socialistiske Enhedsparti' i de vestlige besættelseszoner. I 1951 forbød Vesttyskland ungdomsorganisationen 'FDJ'. Forbuddene gælder i dag og man kan undre sig over at forbuddene endnu ikke er afskaffet i Forbundsrepublikken, der kalder sig en retsstat. I nyere tid fik Vesttyskland gennemført ansættelsesforbud (berufsverbot) mod venstreorienterede og kommunister. I Danmark tales der nu også om forbud mod visse foreninger. Ideen stammer fra Tyskland. Men den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet bliver ikke mødt med sådanne forbud i EU. Heller ikke Unionens hemmelige aftaler bliver mødt med forbud.

Danske lønmodtageres krav på tryghed i ansættelsen er næsten et forbudt samtaleemne. I dag kan danske arbejdere uden begrundelse, uden varsel få en fyreseddel og et los i røven. Og så er det over på dagpenge, på overførselsindkomst, der betales af skatteyderne. Og det er jo en billig løsning for erhvervslivet, både at OverDanmark hurtig kan skaffe sig af med overflødig arbejdskraft og samtidig undgå at betale til de ledige. Erhvervslivets behov for fleksibilitet er centralt, når der skal konkurreres med udlandet, siger OverDanmark. Centrumpartierne krav om tryghed gælder altså ikke arbejderne, og både lønninger og dagpenge skal nedskæres. Arbejdstiden bliver ikke nedsat. Tværtimod anerkender EU 48 timers arbejde om ugen, som kan fraviges til 55 timers arbejde. Det omfattende overarbejde giver skattevæsenet et fint provenu, så der bliver endnu flere penge til opbygningen af det værdiløse EU bureaukrati. Og når arbejderne og fagforeningerne rejser sig til kamp for tryghed, kan man forestille sig at regeringen eller EU kommer med nye forbudslove. Frankrig er ved EF domstolen blevet dømt for ikke at gribe ind mod vrede landmænd, der ødelagde importeret frugter og grøntsager fra Spanien. Og Frankrig vil også blive dømt, fordi de franske lastbilchauffører stillede krav om bedre arbejdsbetingelser og blokerede Frankrig. I USA er uamerikansk virksomhed ilde set. I Sovjetunionen var antisovjetisk virksomhed ilde set. Mon ikke EU også finder en løsning på EU modstanden ? Det er faktisk noget møj med det partnerskab og præsteskab i EU !

Siden korstogene umiddelbart efter årtusindskiftet, har vesteuropæiske jordbesiddere, adels og kongemagter, kirke og kapitalmagter ført en økonomisk og militær kamp for at udvide deres landområder. Efter Columbus i 1492 og Vasco da Gama i 1498 opdagede søvejene, fik den vesteuropæiske 'kapitalmagt' yderligere et opsving, ved at få hvide medløbere og lejesoldater til at myrde løs på andre folkeslag og fratage de oprindelige indbyggere deres land, ejendom, boliger og arbejdskraft. Den europæiske militære overmagt og de daværende økonomiske feudale magthavere påtvang kolonierne nye økonomiske regler, slaveriet og de katolske religiøse forestillinger.

Men de militære eventyr, Magellans sejlads rundt om jorden i 1521, fribytterne og den påfølgende mekaniske udvikling medførte et brud i kirkens faste greb i folkenes forestillingsevne. Og efter den borgerlige franske revolution i 1789 opstod, der gradvist et nyt sæt regler for et kapitalistisk økonomisk system, med nye privilegier, opdeling af jorden til private, en forstærket eksport af vesteuropæiske varer, kultur og sprog, samtidig med en forstærket tilegnelsen af nye landområder og folkeslag. Uanset de religiøse brydninger og interessekonflikter, myrdede den hvide vestlige 'kapitalmagt' løs på indianerne i Nordamerika, befolkningerne i Indien, i de arabiske lande, Afrika og Asien.

Sidenhen skulle 1. og 2. Verdenskrig forrykke magtbalancen mellem de kapitalistiske koncerner og nationer, og påny opdele jordkloden i undertrykte og undertrykkere. Allerede i begyndelsen af dette århundredskifte, hvor verdens territoriale opdeling af kolonier og indflydelsessfære midlertidigt var afsluttet mellem de kapitalistiske stormagter, beskrev V. I. Lenin kapitalismens udvikling til imperialisme, idet der ved sammensmeltningen af bankkapital og industrikapital opstod en monopolitisk finanskapital, der koncentrerede produktionen og foretog kapitaleksport til mere tilbagestående lande.

I dag er resultatet, fastslås det i en ny FN rapport fra 1996, at den rigeste femtedel i verden er 61 gange bedre stillet end den fattigste femtedel og at 1600 millioner mennesker i 100 lande har en lavere levestandard, end de havde i 1980, og at udviklingen globalt i verden følger et kapitalistisk økonomisk system med kapitalkoncentration, voksende klassemodsætninger, skæv indkomstfordeling, voksende industrielle reservearmeer og pjalteproletariatets vækst, samt en øget rovdrift på natur, ressourcer og mennesker, som forudsagt i den klassiske marxistiske økonomi.

Samtidig er vi øjenvidner til den kapitalistiske opdeling af de daværende socialistiske lande. Følgevirkningerne er velkendte: myrderier, borgerkrig, forarmelse, mafia, korruption, religionshysteri, racisme og fremmedhad, arbejdsløshed og endnu et større antal mennesker uden boliger eller personlig ejendom. Den folkeejendom/statsejendom, der i 70 år blev skabt af arbejderne og bønderne i Sovjetunionen bliver nu foræret væk til private kapitalister.

Det er forunderligt, at den engang oplyste arbejderklasse passivt støtter kapitalisterne magtpositioner på kloden og ellers blot kræver underholdning, kongehus, pornografi, lotterigevinster og Supermand. Tilsyneladende har arbejderklassen fuldstændigt glemt de voldsomme myrderier og korrupte historiske kampe, hvor den vestlige kapital, adel og borger, præsteskab og militær, varer, sprog og kultur blev påtvunget de andre lande og folkeslag. Men inders inde ved lønmodtagerne jo godt, at demokratiet stopper ved fabriksporten. Og når det kommer til stykket, har lønmodtagerne ikke tillid til systemet og domstolene, fordi de godt ved, at dem der har pengene, har magten, og dem der har magten, jo også har retten. Men hvorfor er så mange lønmodtagere passive, når vi i denne tidsalder har organisationsfrihed ? Gennem din arbejdsplads omformer du omverden og skaber værdierne. Hvorfor bliver fritiden ikke brugt til at stille krav om en bedre fordeling af arbejdsudbyttet, flere boliger, kultur, børneinstitutioner og efteruddannelser ?

Hvis du vil have folkestyre og indflydelse, må du også tage stilling, vælge side, organiserede dig, når nu den Europæiske Union udvikler sig fra en toldunion, der var et handelsmæssig/teknisk samarbejde, til en politisk, økonomisk, juridisk og militær Union. Også selv om du fuldstændigt føler dig sat udenfor magtspillet. Det hjælper ikke at sige som tyskerne efter 1945, at det var ikke os, jeg var bare almindelig værnemagtssoldat, når 17 millioner tyske vælgere i 1933 stemte på NSDAP, og hvor det jo i 1941 var almindelige tyske værnemagtssoldater, der stormede frem i vest og øst og myrdede mindst 25 millioner mennesker i Sovjetunionen.

Løsningen er altså ikke en markedsstyret kapitalisme hvor befolkningen af politiske fæhoveder påføres en ny 'politisk ideologi' om, at demokratisk medbestemmelse på det kapitalistiske samfund nu sker via det daglige indkøb, forbrugsvalg og fravalg. Selvfølgelig vil befolkningen have ret til at vælge. Men vi vil have indflydelse på hvad der skal produceres, og hvor der skal investeres. Vi kræver sunde, tidssvarende boliger til alle og indflydelse på prispolitikken !

En forbløffet dansk befolkning ser tidens nye konsekvenser i EU: kalvedræbere, kogalskab, svinepest, kloning, genetisk mad, vækstfremmere, pesticider, grundvandsødelæggelser, implementering af lovgivning, etc.. I de seneste år har danske tropper interveneret i udlandet under forskellige motiver og under forskellige faner. Denne udvikling er historisk bemærkelsesværdig. Det lille og fredelige Danmark er førende, når Vesteuropæisk kapital kræver en udvidelse af EU østpå og yderligere når de stiller krav om en udvidelse af Nato. Både EU og NATO arbejder ivrigt for at inddrage de østeuropæiske lande under markedet og under paraplyen. Formålet er ikke blot at udbrede kendskabet til galskaben, men også at forhindre de skuffede østeuropæere i at lave nye revolutioner. Med en gaveregn af intellektuel inflation, bladsmørere, trykkerier og et guddommeligt præsteskab, er det lykkedes at opløse stater, befolkninger og infrastrukturen, så befolkningerne knuges i armod, medens de økonomiske værdier overføres til Vesten.

Østeuropæerne er sure på det ambitiøse Vesteuropa og USA, der ikke vil opløse NATO, nu hvor de er demilitariseret. Men kapitalen fra Vesteuropa vil have militær garanti, for ikke at miste deres investeringer og de nye østlige afsætningsmarkeder. De er bange for nye folkelige oprør mod regimerne og forsøger at etablere nye omkostningskrævende militære fællesskaber.

I Moskva er op mod 75 % af alle varer i butikkerne leveret af udenlandske firmaer. De liberale og nyrige i Moskva er ovenud tilfredse. EU er også glad for, at den økonomiske støtte smadrer de russiske producenter og infrastrukturen. Moskvas forbrugere er pissesure, fordi prisdannelsen på alle varer indretter sig efter EU varerne. Idag koster 1 dansk krone 825 rubler, hvorimod 1 krone for nogle år siden kostede 0.09 rubel (1 rubel = 12 Dk.kr.). Det er næsten ikke til at leve eller eksistere i Rusland. Og befolkningen i EU ser passivt til. Hvor længe tror befolkningerne, at EU kan forsætte gaveregnen, føre økonomisk krig, ødelægge markederne og samfundene uden at der bliver revolution eller krig ?

Udvidelsen af EU og NATO er jo heller ikke noget folkekrav fra befolkningerne i hverken Øst eller Vesteuropa. Tværtimod er befolkningerne sat udenfor medbestemmelse i diplomaternes hemmelige lidenskabelige spil på grænsen mellem konflikt. Det er næppe Fredens Projekt, der er på dagsordenen i NATO og EU. Eurostaten udvikler sig under atombombernes skyggespil, medens landenes vetoret og suverænitet gradvist afskaffes samtidig med, at der etableres nye grænseoverskridende politiske institutioner. Selv en dansk minister skal ned i EU og spørge om lov til at stoppe danske kalvedræbere. Det viser hvor paradoksalt folkestyret er blevet afviklet. Befolkningerne bliver ikke spurgt om grænsekontrollen skal fjernes eller når skraldet skal EU udliciteres. Men derimod bliver befolkningerne sorteret og afprøvet af uhæderlige magthavere. Snart får hvert firma vel sin firmakampvogn og kan byde på atomaffald ? Hvad er det dog for et forbrugerdemokrati af giftigheder, som kalvedræberne, så gerne vil have eksporteret østpå med deres grænseoverskridende, umættelige kapital og grænseoverskridende militær ? Og hvem har valgt danske ministre til at tirre russerne ? Det er jo ikke OverDanmark, der alene kommer til at betale omkostningerne for sabelraslen. Hænderne væk fra hjaltet !

EU påbegyndte i 1997 etableringen af nogle fagforeningskomiteér, der fik enorme økonomiske tilskud. Deres opgave i Euroregionerne er bl.a., at etablere nye grænseoverskridende overenskomster uden din deltagelse. Intentionerne er, at lønmodtagerne skal tage arbejde i nabolandet. Vi kan forvente, at de danske fagforeningsstrukturer og det danske aftalesystem bliver EU tilpasset til de store landes behov. Det er også EU tilhængerne, der forringer dagpengerettighederne og øger karantænebestemmelserne. Vi mister en række værdier, egenskaber og principper, når EU tilhængerne således 'sniger' deres EU intentioner ind i dansk lovgivning eller blander sig i vore forsikringsbetingelser. De danske kommuner og erhvervslivet gør sig store anstrengelser for at søge om økonomiske tilskud fra EU. De etablerer et omkostningskrævende lobbyarbejde både i Bruxelles/Strassbourg og i amterne. Men både EU tilskuddene til erhvervslivet og lobbyarbejdet, er der kun de danske skatteyderne til at betale. Det urentable bureaukrati vokser. Både vores skattepenge og beslutningerne forsvinder ned til kontorerne i Bruxelles og Strassbourg, hvor de gradvist opbygger en Union, med domstole, politi, centralbank, etc.. Hvis kommunerne og erhvervslivet er heldige, kan de så søge om, at få nogle af vore penge hjem igen over landegrænsen. Åh hvor besværligt ! Det danske folkestyre afvikles til fordel for en Union.

Kreativ skattetænkning er ikke opfundet i EU. Alligevel blomster EU svindelen og EU tilhængerne vil ikke stoppe svindelen. Kan vi affinde os med, at blive vildført af 'John Iversen kreativitet' ? D. 1. jan. 1999 træder Møntunionen i kraft. Landenes valuta fastlåses. Ecu'en bliver fælles valuta og der sker en pristilpasning af varer, lønninger og tjenesteydelser. Der er idag 'larmende' tavshed', om den kommende priseksplosion, som tilpasningen og Møntunionen medfører.

Efter Helsingforsmødet er EU tilhængerne midlertidigt blevet bremset i udvidelsestrangen af EU og Nato. Skuffet og tavse måtte de erkende, at de økonomiske investeringer østpå ikke kunne sikres ved østlandenes militære engagement i Nato. Men hvad udad tabes, skal indad vindes og derfor forsætter tilhængerne med at opbygge militære styrker, der skal integrere WEU i EU og deltage med 'brandkorps' i Jugoslavien og Albanien. Er det uartigt at forestille sig, at tropperne senere kan 'beskytte' Unionens investeringer i Danmark eller England ?

Da Regeringskonferencen nærmer sig sin afslutning og da Danmark ikke kan opfylde EU's tilpasningskrav til Maastricht II, angriber tilhængerne massivt 'et af de danske forbehold og håber, at samtlige 4 forbehold derefter falder sammen, som et korthus. Men de skal mødes af en stærkere modstandsbevægelse mod EU, selvom mange mennesker er 'købt og betalt' via EU tilskud, ansat som EU rådgivere eller lobbyister og som i øvrigt ikke kan klare sig selv. Tilhængerne har blækspruttearme, foretager den ene knopskydning efter den anden og 'skrivebordsgeneralerne' viser uhæmmet deres ufolkelige egenskaber og økonomiske grådighed samtidig med, at de mister 'de demokratiske mælketænder'. Unionsborgerskabet er blot begyndelsen på EU Ausweis, registrering, politistat og mere 'økonomisk og politisk diktatur'. EU behøver nødvendigvis heller ikke at frembringe ny lovgivning, idet Kommissionen ofte henstiller til parterne. Og når henstillingerne bliver fulgt, er det ikke nødvendigt at lave direktiver.

Møntunionen er på vej, fordi de fleste lande opfylder hovedkravet om, at budgetunderskuddet ikke må overstige 3 % af nationalproduktionen. EU politikerne løser budgetunderskuddet med udlicitering, privatisering, stop for offentlige opgaver og øgede tilskud til erhvervslivet. Men EU er forsat et lavvækstområde i forhold til verdens førende vækstområder.

Udsalget af offentlige bygninger, aktier, virksomheder og bortsalget af offentlige tjenesteydelser fremmer den private økonomiske spekulation, men dræner også de offentlige kasser. Dermed stiger skattetrykket på befolkningen.

Når Esbjerg kommune sælger sine udlejningsboliger til private, medfører det store huslejestigninger og offentlige udgifter til boligsikring. Ved privatisering er det et stykke 'af fællesskabet Danmark', der forsvinder. Ideerne om et bæredygtigt 'privat initiativ' overlever i dag kun med offentlig understøtte. Man kunne lige så godt nationalisere det private erhvervsliv, fordi svindelen bliver forstærket. I EU udgør svindelen årligt 450 milliarder kr. Også derfor må skatter og afgifter nødvendigvis stige. Men udsalgsfeberen af de offentlige 'guldæg' og EU's lovgivning ødelægger også de nationale strukturer. Fremtiden vil vise om elværker, vandværker, veje, broer, sygehuse, fængsler, skoler, m.v. vil blive privatiseret.

ØMU'en afvikler de nationale politiske og økonomiske styringsredskaber og traktatfæster en bestemt økonomisk politik; styrker EU's økonomiske blokpolitik og skaber det økonomiske grundlag for Europa staten. Ideen er, at i alle medlemslande skal priser, renten, valutaen og statsbudgettet være ens. Via ECU'en og centralbanker er målet nul inflation og stabile priser. Men EF bygger på en forældet økonomisk vækstfilosofi, med brug-og-smid-væk-kulturen, masseproduktion og en enorm vækst af lastbiler, der skal transportere varerne. Det får alvorlige konsekvenser for miljøet og menneskene i EU. Og beskæftigelsen bliver ikke sikret. Alene EF handelen med ikke-EF lande er faldet fra 68 % til 28 % i løbet af 30 år. Denne lukkethed overfor omverdenen og blokpolitik med fælles toldbarriere har medført, at EU landene er ramt af stagnation.

Allerede efter 20 års EF medlemsskab kunne Danmark konstatere, at arbejdsløsheden var tidoblet. Antallet af fiskere var reduceret til 1/3 og antallet af landbrug var halveret. I Esbjerg var der 650 fartøjer med 3.200 fiskere og i dag er der ca. 100 fartøjer med 500 fiskere. Dermed blev forædlingsindustrien ramt. Omkring 80.000 arbejdspladser blev dengang tabt i industrien. Samtidig har Spanien med EU støtte udvidet deres fiskeflåde med 30 %. Skotland overtog mange danske fiskearbejdspladser. I perioden 1986-90 er væksten i Danmark faldet med 11,5 %. Skatterne steg med 8 %. Samtidig har Danmark den lempeligste selskabsbeskatning i Europa. Dertil kommer de omfattende fradragsregler, ligesom man også helt har fjernet kapitalbeskatningen og formueskatten. Dog har politikerne snakket om at lægge en afgift på papir, finans- og valutaspekulation, fordi omkring 30% til 50% af mange firmaers indtjening, stammer fra denne spekulation. Investeringen i statsgældsbeviser og obligationer er omfattende. Men afgifterne bliver kun til snak.

Jo, 'nærdemokratiet' er flyttet sydpå til Bruxelles og Strassbourg, sammen med mange beslutninger. Vil møntunionen medføre den samme røverkapitalisme, som huserer i østlandene, hvor 70 % af vælgerne bliver hjemme ved valgene, fordi valgene er bluff og politikerne uhæderlige ?

Efter regeringskonferencens afslutning i juni måned 97, har de religiøse EU tilhængere lade trompeterne gjalde: 'EU bliver fremover mere demokratisk og vi får bedre juridisk kontrol, fordi kompetencen og beføjelserne bliver flyttet'. Selvfølgelig bekræfter 'det glade budskab' blot hvad Folkebevægelsen mod EF Unionen har sagt i 25 år, nemlig: 'at folkestyret i Danmark gradvist er blevet afviklet af EU, og at Danmark atter igen skal overføre flere beføjelser til EU'. Men hvad er det for mytiske egenskaber tilhængerne ser i Unionen ? Uanset EU kampagnen om 'åbenhed', og uanset hvordan tilhængerne maler 'EU skibet', vil det ikke blive kønnere, fordi EU er fyldt med uduelighed, uenighed, illoyalitet og uhæderlighed. Uafbrudt afgiver landene idag suverænitet til EU og beslutningerne medfører begrænsninger i landenes selvbestemmelsesret, selvom EU ikke er et demokratisk lovgivningsorgan. Alene otte ud af tolv lande har ændret deres forfatning for at lovliggøre Maastricht-traktaten. Men hvorfor tror tilhængerne forsat på, at EU's lukkede beslutningssystem skulle skabe bedre lovgivning end danske lovgivningsorganer ? Hvorfor skulle EU embedsmænd være bedre til at træffe beslutninger end folkevalgte i Danmark, og hvorfor skulle embedsmænd i EU være bedre til at løse opgaverne om indvandre, flygtninge, økonomi, retspolitik, uddannelser, forsvars og sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, m.v. ? Hvorfor skal både de politiske beslutninger, initiativer og forhandlingerne flyttes fra de nationale parlamenter til EU og hvorfor skal Danmark ikke have lov til forbedre danske forhold, hvis 25 % af EU stemmerne er mod disse forbedringer ? De i øjeblikket gældende 22.000 EU forordninger, direktiver og retsakter er jo også årsag til, at der nu dannes nye alliance og magtsammenslutninger på jordkloden.

Det danske folk burde kølhale den flok mytterister, der 'styrer det danske skib' på kollision i EU. Men heldigvis lykkes det ikke mytteristerne, at gennemføre en EU identitet, idet befolkningen har opdaget EU frådseriet og set når 100.000 tons af spisefisk smides i havet eller overhældes med farve. EU forhindrede ikke Spanien i at sælge forgiftet madolie, Østrig i at sælge vin iblandet kølervæske eller den italienske tomatmafia i at få EU tilskud på 1.5 milliarder om året

Danmark har sejret igen ! Men budskabet om sejren, er blot tom politisk retorik. OverDanmark vil foregøgle os, at de har indflydelse i EU. De forsøger at skjule, at de kryber på maven for de store lande og de udemokratiske EU institutioner. OverDanmarks sejr består også kun af fingeraftryk og flytten rundt med ord fra det ene EU dokument til det andet dokument. Sejren er kun synlig, når de med pædagogisk snilde viser os byggeklodser og EU søjler, samtidig med en retirade af blomstrende, positive tillægsord om beskæftigelsen, miljøpolitikken, ligestilling, i præamblen, i traktaten, i direktiver og forordninger, etc.. Men uanset EU tilhængernes ønsker om mere integration og harmonisering, har tilhængernes retorik mindre og mindre klangbund. I anledning af Amsterdam topmødet fremstiller EU tilhængerne blot Amsterdam traktaten som et rejehop, hvor de reparerer gamle fejl og ændrer på kompetencen mellem Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Domstolen. Men uanset om de idag fremstiller traktaten som en af deres utallige deklaratoriske og ubetydelige EU traktater, viser det sig jo senere, at deres beslutninger får negative følger for Danmarks suverænitet.

Se blot hvordan EU tilhængerne idag skamroser Maastricht traktaten med svulstige ordblomster, fordi Maastricht fik vidtgående følger for integrationen i EU. Således vil også Amsterdam traktaten senere blive skamrost, fordi det retlige samarbejde, forsvars, udenrigs og sikkerhedspolitikken, m.v. rummer elementer til en forfatning og hvor social og arbejdsmarkedspolitikken medfører harmonisering og en forringelse af landenes selvstændige beskæftigelsespolitik. Idag har ca. 700 tyske lastbilchauffører overtaget danske job hos danske eksportvognmænd.

De tonedøve EU tilhængere påstår højrøstet, at Danmark ikke må isolere sig og advarer samtidig mod en ny folkeafstemning. Men spiller de med skjult dagsorden ? Thi hvad skal det danske folk med fælles strafferegler, fælles retspleje, omvendt bevisbyrde og skattetænkning over grænserne ? Danske politikere har gennem mange år påvist deres manglende evner til at fremstille en duelig national lovgivning og ansvarsfulde straframmer. 1600 selskabstømninger har kostet de danske skatteydere 2. milliarder kr.. Og det bliver det da ikke mere demokratisk eller folkeligt, når beslutningerne tages i Strassbourg. EU Domstolens manglende tilslutning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er jo også blot et udtryk for EU tilhængernes manglende respekt for individet, Grundloven og det danske folkestyret. OverDanmarks deklaratoriske love har medført, at domstolene bliver politiske beslutningsorganer for ret, uret og for uansvarlige straframmer. Samtidig påstår tilhængerne, at Nejsigerne svæver rundt i et gammeldags utopia. Men det bliver næppe moderne at overføre det politiske ansvar fra folkevalgte politikere til institutionerne eller domstolene. Det danske folkestyre, har aldrig ønsket sig politiske domstole, fjernstyring, katolsk retspleje, etc.. Modstanderne ønsker en synlig og venlig grænse og et frit internationalt og mellemstatsligt samarbejde. Og Europas befolkninger er begyndt at rejse sig til oprør mod EU blændværket. Modstandskampen er blevet synlig, konkret, europæisk og sker i forbund med Gud og hvermand. Jeres ECU mønt, blå stjernebanner, institutioner og løgne er ikke gangbare. Men mon i giver magten fra jer uden sværdslag, som tilfældet var i Østeuropa, eller skal befolkningerne først voldtages af militæret?

EU tilhængerne brummer belejligt, 'at EU har til formål at bekæmpe krig'. Forunderligt nok får vi ingen svar på spørgsmålet om hvem der truer hvem, er Danmark truet, og hvem i eller udenfor EU ønsker krig ? Selvfølgelig kan man ikke 'give fem flade øre' for salgsargumentet om EU's fredelige intentioner, fordi man tydeligt kan vurdere, at EU dokumenterne ikke indeholder antikrigsegenskaber, men tværtimod splitter befolkningerne og truer nationernes integritet. Varedeklarationen er falsk, fordi oprustningen. Og den smukke idealistiske fredstanke fik jo netop ikke støtte fra EU tilhængerne i 1980'ernes kampagner for atomnedrustning mod oprustning.

Når EU tilhængerne således 'maler fanden på væggen', er det kun for knække de barrierer, der hæmmer fri adgang for den internationale kapital. Disse barrierer kan være gamle lokale moralske værdier eller økonomiske bånd, der skal opløses, ligesom folk og nation skal miste deres identitet til fordel for Unionsborgerskabet. Den internationale kapital ønsker en afvikling af staterne og folkestyret. Derfor har grundlovstømmerne så travlt med at fjerne de politiske beslutninger fra regeringen. Nogle opgaver decentraliseres, medens andre opgaver overføres til EU. Regeringen har herefter ingen indflydelse, kontrol eller ansvar på beslutningerne, og kan dermed 'vaske sine hænder'. Enhver kritik af regeringen hjælper ingenting, fordi regeringen jo har frasagt sig ansvaret. Allerede idag slækker myndighederne på deres tilsynsopgaver og vender og drejer lovgivningen, for at undgår at træffe beslutninger til gavn for almenvældet. Derfor er forbrugerdemokratiet, en af de 'eventyrforestillinger', som de gentagne gange opfører sammen med det skruppelløse ideal om fælles 220 volt-elstik i EU.

Offentlige serviceopgaver, som undervisning, sygehuse, børne og ældrepleje risikerer at komme på udenlandske hænder, og så har lokalsamfundet mistet indflydelsen. Men tro endelig ikke at skattetrykket bliver mindre. Thi de offentlige milliarder skal forsat trille ud til spekulanterne, fordi de ikke kan klare sig uden tilskud og fordi kapitalspekulation er grundlaget for EU civilisationen. Også boligmarkedet står for tur. Til gengæld kan befolkningen så få lov til at klage til nye klagenævn, kommissioner og måske også senere til EF domstolen. Men folk ved jo nok hvor meget demokrati, man kan købe ved domstolene for 8.000 kr. Og det hjælper næppe, at den pyntesyge regering med 100 års forsinkelse har prøvet på, at adskille domstolene fra Justitsministeriet, fordi dommerne forlængst har brugt 'valgfriheden' til at bryde gældende retspraksis og dømme som det passe dem. Når der skal klages, er det allerede idag et puslespil og pyramidespil, at finde ud af hvem der er ansvarlig for beslutningerne, hvem der har fuldmagt til at træffe nye beslutninger eller anlægge sag. Arrestationen og behandlingen af demonstranterne ved Regeringskonferencens afslutning i Amsterdam, viser tydeligvis også hvilken uværdig udvikling, som de stræbsomme EU magthavere ønsker. Måske får demonstranterne en undskyldning ligesom befolkningen i Albanien, der er blevet franarret alt. Så kan man jo bagefter godt komme og sige, at EU optræder som en enhed, når man har taget folk ved næsen. Men det er ikke bare i Albanien, at folk bliver franarret deres opsparede midler. Herhjemme er også mange uhæderlige pengemænd.

Meddelelsen om, at Europakommissionen i flere måneder har haft kendskab til den ulovlige britiske eksport af oksekød, og at dansk politi ikke vil modtage anmeldelsen mod John Iversens 'misbrug' af EU diæter, viser tydeligt, at befolkningerne ikke kan stole på EU. Myndighedernes afgørelse om, at esbjergenseren Poul Erik Hjort Pedersen ikke er klageberettiget part i sagen mod John Iversens diæt fusk, er analog med procesbevillingsnævnets holdning, når eksempelvis en boligforening taber penge på valutaspekulation eller når en boligforening har ulovlige sideaktiviteter. Nævnet siger, at beboerne ingen aktuel interesse har i sagen, og at der ikke kan bevilges fri proces. Derfor skal almindelige danskere være heldige, hvis de får mulighed for at stævne spekulanterne, fordi spekulanterne allerede her har 'sat grænsen' og stoppet den klagende befolkning. Tro endelig ikke at du har rettigheder. Derimod kan spekulanterne åbenbart få genoptaget afsluttede sager og få dømt lejerne. Hvis man skulle få medhold ved en borgerlig domstol eller myndighed, oplever man også snart, at de grå stærke pengemænd, nok skal sørge for at få ophævet dette medhold og eventuelle rettighederne. Derfor bliver det også fuldstændigt ligegyldigt for flertallet af den danske befolkning, om de senere får mulighed for at indbringe en sag for EU Domstolen, fordi det vil 'koste en bondegård' at føre en sag, og fordi EU regeres af Pengemagt og ikke af Folkemagt. Når befolkningens demokratiske rettigheder afvikles eller når deres retsopfattelse blive krænket, er mange tilsyneladende handlingslammede. Man er ikke holdningsløs, men brummer og siger, at det borgerlige danske samfund mere og mere mister sin legimitet. Men alligevel vælger man tilskuerens rolle, i stedet for at organisere sig og stille krav til myndighederne, lovgivningen, domstolene, straframmerne og politiet. Denne handlingslammelse medfører blot, at krænkelserne kan forsætte, fordi myndighederne og domstolene med din stiltiende accept mener, at spekulation og forbrydelse er en væsentlig del af grundlaget for 'det civiliserede samfund'. Det politiske skuespil har sejret og befolkningen forsætter med 'en efter en', at blive straffet og ofre, medens spekulanter og forbrydere går fri.

I EU tilhængernes smukke farvestrålende brochurer kan man umiddelbart ikke aflæse teksten fra selve Amsterdamtraktaten. Bliver vi misinformeret ? Hvorfor vil EU i dag samarbejde med Østeuropa, efter at de slaviske folk har nedlagt det socialistiske fællesmarked: Comecon ? Hvilke fælles interesser har ført det så vidt ? Bliver flere nationer opløst, som Jugoslavien, Tjekkoslovakiet, Albanien ? Hvorfor etablerer de østeuropæiske lande, minus Rusland, ikke et nyt passende centraleuropæisk fællesmarked og en slavisk militærpagt ?

Uanset om det er madsmikkedirektivet, Det Europæiske Charter for Grænseregioner og Grænseoverskridende Regioner eller Tjenesteydelsesdirektivet, påvirkes danskerne af EU's 22.000 love, direktiver, forordninger og hemmelige aftaler. Er EU en forbundsstat/union/superstat, et 'Fort Europa' ? Er EU en tillukket økonomisk, juridisk og politisk blok med et marked, der optræder som en enhed med et omfattende bureaukrati, et overstatsligt parlament, domstol, unionspoliti, unionslovgivning, fælles mønt, fælles udenrigspolitik, unionsborgerskab, osv. ?

Vi kan i dag konstatere, at EU lovgivning og EU ret har forrang for den nationale ret. Vi er i dag uvidende om hvad de andre folkeslag i EF landene vil med EF, selv om de ikke bliver spurgt og ikke har folkeafstemninger. Vi har intet kendskab til de italienske, tyske, franske og spanske partiprogrammers, ideer, midler og målsætninger med Amsterdam traktaten og EU. Hvor fører disse partier, lande og vekslende regeringer EU hen ? Det er jo ikke Danmark, der presser på med nye traktatudviklinger.

Hvad vil man påføre os danskere i fremtiden, når Danmark får så lidt indflydelse i Unionen ? Og i hvilken retning trækker østlandene EU mod ? Vil Danmark ende som vasalstat ? EU principperne om fri bevægelighed, ensartede regler, fri konkurrencen, for kapital, varer og mennesker, påvirker jo også på et tidspunkt boligmarkedet. Det er ikke blot kredit og pengemarkedet, der harmoniseres.

Boligspekulanterne mener jo også, at Boligreguleringsloven med huslejenævn er i strid med principperne om fri konkurrence og fri prisdannelse. De ønsker også, at det almennyttige boligbyggeri skal privatiseres til ejerlejligheder. Overklasserne ønsker frit spillerum, ingen reguleringer, ingen regler og ingen lovgivning mod deres engagement. Alle regler der beskytter lejerne eller lønmodtagerne skal væk. Målet er alles kamp mod alle ! Dog ikke de riges kamp mod de rige! Overklasserne i EU ønsker nemlig en EU lovgivning, der netop giver de velbjergede fuldmagt til at lave penge, ophobe formuerne og forlade det oprindelsesland hvor formuerne er skabt. Og hvordan er det nu, at spekulanterne laver penge uden at arbejde ? Hvordan er det, at de arbejdsfrie spekulanter lever på luksusklassen og fastholder magten ?

Thi uanset hvor mange tusindkronesedler spekulanterne stabler ovenpå hinanden, kan pengene ikke bygge boliger eller skibe. Har man allerede glemt sagerne om Himmerlandsbanken, Færøbankerne og Bornholmerbanken ?

Socialdemokraterne og LO i Esbjerg er tydeligt begejstrede over Ribe amts nye lobbyarbejde i Bruxelles. Men er det ikke lidt besværligt, at Danmark først sender penge til EU og så derefter opretter uproduktive kontorstillinger, der skal søge om at få pengene hjem igen over landegrænsen ? Uanset om EU gaveregnen til erhvervslivet kommer fra danske kontorer eller via 'gaveregnen' fra EU, er der kun den skatteplagede befolkning til at betale for tilskuddene. Og uanset om EU tilhængerne forsøger at gøre EU populær via tilskud og bruger positive ordspil om 'det bæredygtige erhvervsliv', 'frugtbart samarbejde', 'sund logik', 'høj beskæftigelse', 'social bevidste Europa', 'helhjertet indsats' og 'bæredygtigt miljø', kan de vel ikke forsætte med at forære vores skattekroner væk. Hvor bæredygtigt er erhvervslivet, når det ikke kan klare sig uden tilskud og udenfor EU ? Og hvorfor bliver alle tilskuddene ikke indefrossen som en offentligt aktie/prioritet, i stedet for blot at blive foræret bort til private formål, hvor lokalbefolkningen og medarbejderne ikke har indflydelse eller kontrol med erhvervslivets drift og brug af tilskuddene. I øjeblikket uddeler Boligministeriet 400 mill. kr. væk til boligejerne i et større casinospil. Selv om vi bliver færre, der deltager i den reelle fremstilling af varer, værdier og boliger, er det heller ikke særligt produktivt, at Freddy Blak stiller sig i spidsen for det skattefrie salg af giftige nydelsesmidler, cigaretter og spiritus. De velhavende, der vælger at ryge, drikke og tage på udlandsrejser eller som via erhvervsvirksomheden pendler til udlandet, skal da ikke præmieres med toldfrie varer, når de fører valuta og forbrug til udlandet.

Amsterdamtraktaten indeholder en ironisk politisk utopi, 'om at kunne udskifte befolkningen'. Unionsborgerskabet, stemmeretten, asylpolitikken og Unionens beslutninger om hvem der må tage ophold på de 15 landes fælles EU territorium kan nemlig medføre, at staterne gradvist mister kontrollen over territoriet og over hvem der opholder sig i landet. Og hvad er der egentligt tilbage af folkenes selvbestemmelsesret og dansk suverænitet, når EU med ØMU'en og ECU'en som storpolitisk magtmiddel sammen med kravet om politisk solidaritet og underordnelse optræder som en enhed i udenrigs og forsvarspolitikken ? Det bliver ikke urealistisk, at EU senere lader sig repræsentere i FN. De østlige landes optagelse i EU medfører en udgift på 550 milliarder og en forøgelse af arbejdsløsheden. De østlige befolkninger bliver mobile i EU og kan presse lønningerne ned. Og det forstærker blot EU kravet om prisstabilitet og løntilbageholdenhed.

Amsterdamtraktaten dikterer, at Unionsborgerne ikke kan få asyl i et andet EU land. Europæisk historie er ellers en krudttønde af religiøse, økonomiske, sproglige, ideologiske, politiske og geografiske konflikter for selvstændighed og om undertrykkelse, der har medført asyl. Men fremover kan walisere, skotter, lombardere, baskere, irere, catalonier eller religiøse og politiske mindretal altså ikke få asyl i et andet EU land. Den udemokratiske udvikling forsætter i Amsterdamtraktaten med en discount udgave af Menneskerettighederne. Og bemærkelsesværdig har Menneskerettighedsdomstolen givet EF Domstolen tilladelse til selv at dømme ud fra discount udgavens grundlag. Det er selvfølgelig idag uklart hvem der rammes af discount-menneskerettigheder og af EF Domstolen, som i øvrigt fremover helt selvstændigt kan udvikle retsprincipper og doktriner, der er udenfor politisk og folkelig kontrol. Deklarationen og teksten 'om medlemslandenes demokratiske styreformer' udgår af traktaten. Formodentlig fordi EU erkender, at landene og EU bliver mere udemokratisk og fordi idealerne om retfærdighed, demokrati og frihed slet ikke kan finde plads i EU. Tyrkiet ønsker optagelse. Og fascismetraditionen i mange syd og østlige lande, ligger ikke mange årti tilbage. Folkeafstemning er åbenbart også kun noget vi bruger nordpå.

Amsterdamtraktaten udvider kompetencen til Unionens myndigheder og EF Domstolen så alle områder i nationalstaternes virkeområder blotlægges og kan afgøres i EU. Men de rodede traktatændringerne medfører også yderligere konflikter, der skal afgøres af EF Domstolen. Ved siden af forordninger, direktiver, love må EU myndighederne fremover udvikle nye konventioner, rammeafgørelser, erklæringer, protokoller, fælles holdninger og andre afgørelser, der får retsvirkninger for Fællesskabet. EU myndighederne får fuldmagt til at gennemføre sine mål og politik med de nødvendige midler og indgå aftaler med stater og internationale organisationer. Helt i strid med almindelige forvaltningsprincipper, skal EU myndighederne fremover ikke mere have hjemmel eller kompetence, men kan selvstændigt udvikle, handle og udbygge sin egen kompetence. Og de enkelte lande pålægges loylitetsforpligtigelse overfor Unionen, ligesom Danmark får 6 måneder til at kopiere EU lovene ind i dansk lovgivning. Det gælder også love, som vi ellers er undtaget fra og har tager forbehold for. Tilhængerne vil sige, at det betyder ikke noget. Men hvorfor forsætter Danmark så med implementering af EU lovene ? Grundlovstømmerne siger også, at Unionsborgerskabet ingen betydning har. Hvorfor skal Unionsborgerskabet så med i traktaten ? Oprindelig blev EF lanceret som en toldunion, et fordelagtigt system for frihandel og fælles ydre toldmur, hvor Romtraktaten indeholdt regler mod konkurrenceforvridning og krav om varernes frie bevægelighed. Men sidenhen har EU medført forringelser og tvinger sundhedssektoren, folkepensionen og uddannelsesordninger over i private betalingssystemer. I dag EU udvikler sig snigende til et statsforbund med statsprincipper og diffuse frihedsidealer, og med en lovgivning og retsreglerne, der harmoniserer menneskers liv,- ikke bare erhvervslivet. D. 19. nov. 1997 stemte 101 medlemmer af EU-parlamentet nej til Amsterdamtraktaten. 341 stemte ja. 71 stemte for at Amsterdamtraktaten skulle til folkeafstemning. 375 var imod en folkeafstemning. 380 stemte mod en strengere miljølovgivning. Kun 60 stemmer var for et bedre miljø. Det viser blot at integrationen kommer før alt andet.

Esbjerg's guldgravere hedder Johnny. Johnny d. 1. er Venstreborgmester og skal finde en masse penge til at finansiere driftsunderskuddet på Musikhuset, Svømmestadion og fodboldstadion. Med et hurtigt spadehug bortsælger han kommunale jordlodder og kommunale beboelsesejendomme til private. Og måske tror mange så, at der bliver balance mellem brød og skuespil. Men tværtimod bliver lejerne kastet for rovdyrene og jordspekulationen får blot en ekstra omdrejning. Johnny d. 2. er fra EU Vest. Når der ikke er reception opføres skuespillet: 'det cykler der ud af '. Johnny d. 2. Mener nemlig, at Post-Danmark kan få en masse penge fra EU, ligesom Post-Tyskland. Privatisering fordyrer jo omkostningerne til markedsføring. Mange husker jo sommeren 97, hvor Post-Esbjerg brugte 60.000 kr. til cykelstart og Post-Sønderborg brugte 100.000 kr. på samme cykelløb. Selvfølgelig solgte Posten ikke flere frimærker eller begyndte at udbringe pakker med cykelbude. Og selvfølgelig fik postbudene ikke lønforhøjelser, fordi reklamepengene blev brugt til cykelløb. Måske husker du kæmpeannoncer lige efter privatiseringen af Postgiro. Selv om firmaet var enerådigt med postgiro, blev der brugt formuer på reklamer. Også det privatiserede og enerådige færgeselskab Scanline's kan gøre sig i selskabet med sjove mågereklamer i TV 2. Selvfølgelig vil det borgerlige, privatiserede Danmark via reklamer og driftunderskud fortælle os, 'om det dejlige og sjove Danmark'. Men er det rimeligt, at erhvervslivet via dette skuespil forsat kan få skattefradrag for reklamer og endog få EU tilskud ? Postkasserne er idag propfuldt med erhvervslivets synspunkter. Men reklamerne skaber ikke reelle værdier for hverdagsdanskeren. I et endnu større EU, vil der blive brugt milliarder til nye EU reklamefremstød, i stedet for reelle værdier og arbejdspladser. Også derfor må vælgerne stemme NEJ d. 28. maj.

Det borgerlige flertal i Esbjerg kommune vil sælge ud af de kommunale beboelsesejendomme samtidig med, at EU tilhængerne i kommunalbestyrelsen er splittet på spørgsmålet om kommunen skal eje eller leje,. I øjeblikket ejer Esbjerg kommune omkring 1208 lejemål, hvor ejendommene er vurderet til 235 mill. kr. Huslejen ligger på mellem 312 kr. - 493 kr. pr. m2. årligt. 948 lejligheder findes i etageejendomme. Et af motiverne for udsalget er, at boligerne skulle udbydes til salg til vurderingsprisen. Men hvis de 44 boliger med hver 600 m2 i Lykkegårdskvarteret sælges for 13,4 mill. kr. og vurderingen er på 17.6 mill. kr., forlader man de oprindelige motiver, om at husene skal sælges til vurderingsprisen. For 4 år siden blev husene sat til salg, og her ønskede den højestbydende køber kun at betale 3,2 mill. kr. I dag ønsker den højestbydende, at betale 13,4 mill. kr. for de 44 boliger. Sælges boligerne til den pris, er der en øjeblikkelig gevinst på 4,2 mill. kr. i forhold til ejendomsværdien på 17.6 mill. kr.. Men til gevinsten skal også tillægges de henlæggelsesbeløb, som henstår til udvendig vedligeholdelse. Og det kan meget vel være 1.5 mill. kr. Så det bliver jo en kommunal gaveregn til private boligspekulanter. Byrådet er lidt uenig om hvorvidt man skal beholde 600 boliger eller 700 boliger. Målet er at sælge for 10. mill. kr. ejendomme om året, de næste fire år. Men nogle snakker om at sælge ud for 50 mill. kr. - her og nu. Boligbehovet i Esbjerg vurderes til 700 om året. Men her vil kommunen benytte sig af det almennyttige boligbyggeri, hvor kommunen hidtidigt kun har anvist 145 lejere om året.

Selv om det altid har været borgerlig politik, at det er bedre at eje end at leje, er flertallet indstillet på, at støtte EU privatiseringsbølgen, hvor overskudsgivende offentlige forretninger skal 'foræres' væk til private spekulanter, medens alle udgiftskrævende omkostninger, forsat skal være et fællesanliggende, der skal betales af skatteyderne (lønmodtagerne).

De 76 kommunaltejede boliger på Edelsvej i Esbjerg, blev i 1997 solgt for 9.6 mill. kr. Men hensættelsesbeløbene, m.v. anslås til 2.2 mill. kr., således at den rene salgsværdi nedbringes til 7.4 mill. kr.. Dvs. at hver bolig er solgt for 97.368 kr. pr. stk. incl. grundværdi til en privat udlejer. Fradrages grundværdien, har udlejeren kun betalt 30.000 - 40.000 kr. for hver lejlighed. Det må nok kaldes billigt. Efter ombygning bliver boligerne i dag udlejet til ca. 750 kr. pr. m2. årligt. Men Launy Andersen (socialdemokratiet) skriver, at kommunen efter en ombygning til ældreboliger, kunne udleje de samme boliger til 450 kr. pr. m2. I dag koster en ombygget 40 m2 bolig på Edelsvej kr. 2.550 kr. pr. mdr.. Launy Andersens kommunale husleje for den samme bolig, ville altså kun være på 1.500 kr. pr. mdr. Altså en huslejeforskel på 12.600 kr. pr. bolig pr. år. Hvis man forudsætter, at alle de 76 lejligheder kun var på 40 m2, bliver det en merfortjeneste på ca. 1. mill. kr. om året til udlejeren, der har opkøbt boligerne. Merlejen for blot 12 lejligheder, som kommunen ville 'genleje', er dog beregnet til mere - nemlig 190.000 kr. årligt. Men den tårnhøje husleje kan desværre også vise sig, at overstige 'det lejedes værdi' med 150 kr. - 200 kr. pr. m2. Og så vil staten nemlig ikke udbetale sin andel af boligydelsen til de fattige lejere. Derved hænger kommunen på hele boligstøtten til udlejeren, der meget vel kan udgøre mere end 0.5. mill. kr. om året, som suges ud af de offentlige kasser. Så der det offentlige, kommunen, lejerne og lønmodtagerne har ingen økonomisk fortjeneste af disse privatiseringer.

Centrumdemokraternes lægger ikke skjul på deres holdning til EU. CD'eren Bjarne Trampedach skriver, at EU mangler udenrigspolitisk handlekraft og at EU skal tale med en 'en stemme, samt tid få orden i eget hus og danne en forbundsstat, der er et bolværk, et modspil til USA og Japan. Synspunkterne oser langt væk af magtdemonstration, militarisme, råderum, EU stormagtsambitioner og at der skal flere danske soldater til udlandet. Trampedachs politiske visioner er en stærk militariseret EU forbundsstat.

Men visionerne er fuldstændig i modstrid med beslutninger på OSCE mødet i København, hvor det blev vedtaget, at ingen stater, organisationer eller grupper kan have det fulde overordnede ansvar for at opretholde freden og stabiliteten i OSCE regionen eller kan anse nogen del ad OSCE-regionen som dets indflydelsessfære. Desværre viser udviklingen med det nye europæiske jagerfly til 1 milliard kr. pr. stk., at militariseringen har fuld fart på. Derfor er det også vigtigt, at Danmark hurtigst muligt kommer ud af det konfliktskabende og uhæderlige EU. Arbejdsløsheden skal ikke afskaffes med flere soldater eller investeringer i militært isenkram. Fjenden er jo død eller er det folket som er fjenden for politikerne og bureaukraterne i EU ?

Vælgerne stoppede ikke utrygheden, destabiliseringen og afviklingen af arbejdspladser. Befolkningens behov og landets økonomi løses nemlig ikke forsat ved finans- og erhvervslivets papirspekulation i obligationer, statsgæld eller ved udsalget af sunde offentlige virksomheder, når erhvervslivet samtidigt også skal modtage offentlig understøttelse, når serviceopgaver udliciteres. Danmarks problemer løses ved produktion og ikke ved privatisering og udlicitering af offentlige serviceopgaver eller fradrag for 1.000 private pensionsordninger.

Ved privatisering er det et stykke 'af Danmark', et stykke af fællesskabet, der forsvinder og omdannes til at varetage egoistiske økonomiske interesser med lukkede regnskaber og måske overtages arbejdsopgaverne og beslutningerne af udenlandske firmaer. Og så ved vi også godt, at endnu et stykke af demokratiet blev afviklet, fordi demokratiet nu stopper ved firmaporten. er det ligesom efter fyresedlen, den enkelte som kommer til at bære omkostningerne til dagpenge og det offentlige for virksomhedskrak. EU kravene om konkurrence, afviklingen af staternes selvbestemmelsesret og destabiliseringen af demokratiet skaber nye konflikter. Projektet om EU har opdelt befolkninger og vist hvor udemokratisk landene kan være, når de ikke afholder folkeafstemning om integrationspolitikken. Finansmonopolernes territoriale krav på at udvide EU østpå og med Tyrkiet, forbedre jo ikke forholdene eller demokratiet i EU. Tværtimod vil Østersøen og Middelhavet som EU hav blot skabe militære konflikter i lighed med dem der skete, da det lykkedes at opløse Jugoslavien som enhedsstat.

De færreste vælger forstår ikke hvordan valutakriserne opstår, hvordan selskabstømmerne agerer og hvordan børskrak opstår og påvirker handel og produktion. Alligevel lægger vælgerne troligt beslutningerne og offentlige penge i hænderne på de mennesker, der idag integrerer Danmark i EU's fælles valuta, centralbank, domstol, politi, hær, unionsborgerskab, parlament, identitet.

Folkebevægelsen opfordrer til at stemme Nej til Amsterdamtraktaten. EU statsforbundets forvaltningsprincipper ligger nemlig milevidt fra dansk folkestyre. Med Amsterdamtraktaten får EU institutionerne og EF Domstolen myndighed til selvstændigt at handle og udvikle deres egen kompetence, ligesom institutionerne kan udvikle nye konventioner, rammeafgørelser, erklæringer, protokoller og retningslinier, der får retsvirkninger i Danmark. Den politiske indflydelse på beslutningerne i EU institutionerne minimeres, og kommer desuden udenfor politisk kontrol. Den snævre lobbykreds fra OverDanmark får altså endnu mindre indflydelse på beslutninger i EU.

Udviklingen af unionsfællesskabet medfører, at det danske fællesskab, der gennem generationer er opbygget i kommuner, amter og stat afvikles eller privatiseret. Men skattetrykket falder ikke, fordi unionsopbygningen kræver milliarder til uproduktive formål. Danske privatiseringer medfører endog, at det bliver et fåtal, der træffer beslutninger uden folkelig medbestemmelse og uden lokal demokratisk politisk indflydelse. Sammenholdt med den tiltagende svindel i EU, dokumenterer udviklingen blot, at pengemagten styrer Unionsopbygningen med grænseoverskridende krav. Men Danmark skal ikke underordne sig EU og Amsterdamtraktaten. Der må være en grænse ! Derfor stem NEJ i maj !

Poul Nyrup har været ansat i arbejderbevægelsen. Men har skiftet sindelag. Hvad skulle ellers få ham til at ophæve den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet og forringe de aftalte arbejdsvilkår ? Hvor mange andre tillidsvalgte socialdemokrater vil skifte synspunkter, når de har fået et succesfyldt kontorjob i System-Danmark ? Vil de også 'sparke' til deres tidligere arbejdskammerater og undlade at repræsentere dem ? Vil de vende og dreje kasketten og pludre som høns, og støtte Socialdemokratiets ide med at gribe ind i overenskomstforhandlingerne ? Hvorfor vil de ophæve fagbevægelsens demokratiske rettigheder ?

Siden parlamentarismen opstod, har det borgerlige Danmark haft svært ved at udvikle folkestyret i demokratisk retning. Lovindgrebet viser også, at Folketinget står i stampe, når tremmekalve, svinehold og høns er mere interessante end arbejdernes demokratiske rettigheder. Og når mister Europa vil lancere den nye EUgoisme og siger, at han har fået deklarationer om miljø og beskæftigelsespolitik med i Amsterdamtraktaten, omfatter reglerne formodentlig kun disse dyreholdere. Men hvorfor støtter Socialdemokratiet idag arbejdsgiverne, liberalismen og markedskræfternes frie spil ?

Thi EU privatiseringsbølgen af kraftværker, broer, kollektiv trafik, sygehuse, m.v. vil jo forstærke liberalismen. Og tilsyneladende bliver danskerne burhøns, medens eurokraterne koger hønsesuppe og pipper om samarbejde og fællesskab. Samtidig skjuler de kendsgerninger om liberalismens økonomiske krig mod alle og skjuler, at den socialdemokratiske rugemaskine lægger æg der ikke er salmonellafri. Socialdemokraternes kyllinger er fyldt med utøj. De fortæller ikke om magtkoncentrationen og de udenrigspolitiske og militære intentioner i EU. Og uanset hvor meget af Poul´s hønsesalat det danske folk bliver præsenteret for, behøver vi jo ikke spise det.

Tak til de mange nye Nej-stemmer. Selv om Mr. Europa jubler og foregøgler os, at han fik et klart ja til Amsterdamtraktaten, deltog 25 % af vælgerne ikke, fordi politikernes uforståelige vrøvl og udenomssnak ikke fandt klangbund. Politikerne forstod næppe selv de modsætningsfyldte deklarationer og intentioner i Amsterdamtraktaten. Resultatet af unionstilhængernes konfrontation med danskerne, blev atter et splittet folk og nation, hvor OverDanmark straks signalerer, at man fremover i lighed med andre udemokratiske lande vil undgå folkeafstemninger. Dermed bliver 'det demokratiske underskud' harmoniseret ind over grænsen fra EU til skade for det danske folkestyre. Samtidig pludrer Mr. Europa om 'fredens projekt'. Henvisningen er tydelig til de tværeuropæiske militærenheder, der øver sig i nedkæmpelse af borgerlige uroligheder på dansk jord. Intet er åbenbart helligt, når det drejer sig om at bevare magten og styrke illusionerne om frihed, EUgoisme og harmonisering. Der er næppe mange troende, som har tillid til Unionspengemagten løfte om, at kirke og religion forbliver uberørte af udviklingen.

Men hvorfor støtter Socialdemokratiet idag arbejdsgiverne, liberalismen og markedskræfternes frie spil ? EU privatiseringsbølgen af kraftværker, broer, kollektiv trafik, sygehuse, boligselskaber, m.v. vil jo forstærke den økonomiske liberalisme, samtidig med at endnu flere erhvervsvirksomheder får økonomisk støtte. Der er intet som tyder på det modsatte. Mr. Europas støtte fra de købte jastemmer i erhvervslivet og landbruget har atter medført, at han forståeligt nok har slået ny rekord i at distancere sig fra vælgerne. Men opnår Mr. Europa andet end en supermagt og konfrontation ? Nejsigerne må fremover styrke modstanden og ændre Folketings og byrådssammensætningen, der er fuldstændig uharmonisk sammensat i forhold til vælgernes EU holdninger. Det vil nok rykke lidt i Over-Danmarks ukritiske tilslutning til harmoniseringsideologien sydfra.

Efter regeringens lovindgreb i overenskomstforhandlingerne og det spinkle ja til Amsterdamtraktaten, vil Folketinget nu udhule købekraften. Men Nej stemmerne bør ikke underordne sig Folketinget eller Stabilitetspagtens krav om lav inflation og må tage afstand fra harmoniseringen af skattepolitikken, der udbygges på boligområdet. Nej-stemmerne bør heller ikke underordne sig virksomhedsledelserne og fagbevægelsens Ja-sigere. Vi ved jo godt, at Ja-sigernes inderkreds har de højeste lønninger og pensionsgoder, og at de ikke vil dele med de mange, som til stadighed fyres eller tvangsaktiveres på dagpenge. Regeringens indgreb medfører blot, at OverDanmark skjult regulerer deres egen løn, pension og frynsegoder opad. Dermed skal vi både finansiere regeringens og Ja-sigernes nye omkostninger, ligesom vi financierer EU's toplønninger, skatteunddragelser og gratis rejseoplevelser. Jamen, hvad er dette for nogle usympatiske ulighedidealer, som socialdemokratiet har påført det danske folk ?

Nej stemmerne har alt og vinde og intet at tabe, når vi rejser større lønkrav og imødegår Ja-sigernes omkostningerne, ulighed, skattepolitik, topløn, fryns- og flødebollekultur. En fornyet aktivitet fra arbejdspladserne og lønkrav vil også vanskeliggøre Ja sidens krav om dansk tilslutning til ØMU'en, når inflationen kommer over 1.5 %. Men Nej-stemmerne skal også forberede og forny dansk politik. Ellers får vi blot en gentagelse af EU's 'danske' papnæsekultur ved næste valg.

Euro'en kommer på banen i januar 1999. EU bruger 1350 millioner kr. til oplysning om indførelse af euro'en. Det er mange penge for at fortælle danskerne, at 100 kr. er lig 14 euro, og at de handlede skal dividere den danske pris med 7.5, for at beregne prisen i euro. Men uanset de 1350 millioner kr. og forsøget på at gøre euro'en til drivkraften i en ny politisk integrationsproces, vil Unionsprojektet ikke kunne holde sammen. Euro'en bliver nemlig en svag valuta i en union med en svag udvikling i forskellige hastigheder. Arbejdsløsheden i EU er siden 1992 steget fra 12 til 18 millioner. Og der er ikke belæg for Kommissionens påstand om, at ØMU'en vil løse arbejdsløshedproblemet. Tværtimod. De offentligt ansatte der tidligere udgjorde et solidt politisk fundament for nationalstaten, går idag mod privatiseringsbølgerne og til kamp mod de private ejere og jasigere, der vil løse problemerne med den klassiske sænkning af lønningerne. Derfor bliver den kommende økonomiske krise om 3 år også en voldsom politisk krise, der yderligere falder sammen med EU's krav om inddragning af de nationale valutaer og en harmonisering af finans-, skatte- og arbejdsmarkedspolitikken. Men til den tid vil det også stå klart for endnu flere nejsigere, at miljøet heller ikke blev forbedret. En løsning kræver nemlig enorme offentlige investeringer. Men kernen i ØMU politikken er jo dramatiske offentlige nedskæringer. De nye ansøgerlande og de 40.000 EU regler vil jo også koste skatteyderne rigtig mange penge. Måske er det derfor, at der ikke kan blive råd til rent drikkevand og hjemmehjælp ?

Folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten viste, at knap halvdelen af vælgerne forsvarer de demokratiske traditioner. Men alligevel forringes disse traditioner. I foråret 97 blev Schengenkonventionen hastevedtaget i Folketinget, selv om man ikke kendte indholdet og konsekvenserne. Af konventionens 1.000 sider, var de 600 sider hemmelige. Idag hastes lovgivningsarbejdet også gennem Folketinget (Pinsepakken). Sådan var det ikke for 30 år siden, hvor der ofte var en folkelig debat i partiforeningerne og dagspressen. Men med direktiver fra Bruxelles gøres det muligt, at bryde afgørende med demokratiske traditioner. Tænk blot på at EU landene må udveksle CPR-numre og registrere unionsborgernes sociale forhold og politiske holdninger.

Beboerdemokratiet i danske boligforeninger minimeres også, når medlemmerne udelukkes fra medbestemmelse og debat, når ledelsen vedtager nye bestemmelser, der kan medføre pligter, medlemseksklusion, sideaktiviteter, eller ændringer i boligforeningens forretningsvirksomhed og formål. I heldigste fald får medlemmerne kendskab til, at der er foretaget vedtægsændringer, uden at de får oplysning om ændringernes indhold og konsekvenser. Tilsyneladende vil beboerne forsat affinde sig med huslejestigninger på over 9.000 kr. om året pr. lejlighed, medens boligforeningerne bryster sig med et driftoverskud. Denne situation registrerer Mogens Lykketoft og Kompagni som om, at privatforbruget er vokset ud over alle grænser. Og så vil han spare. Boligstøtten nedskæres og der indføres nye afgifter, selv om boligforeningerne først har været der, og ødelagt beboernes indkomstforhold. Men hvorfor giver Folketinget ikke befolkningen og myndighederne mulighed for at stoppe de udemokratiske forhold ? Sandsynligvis fordi EU tilhængerne vil forcere unionsprocessen og afvikle folkets medbestemmelsesret og debatten. Det tydeliggøres også, når embedsmænd i stilhed har udarbejdet en fælles Straffelov for EU, samtidig med at danske ministre optræder som fuldgyldige medlemmer af det militære samarbejde i Vestunionen, som vi slet ikke er medlem af.

Men d. 10. juni 1999, er der valg til EU parlamentet. Her håber EU modstanderne på opbakning fra de mange, som ønsker folkestyre, medbestemmelse, indflydelse og debat. Og hvis EU modstanderne får vi et kanonvalg, påtænker Mogens Lykketofts venner at emigrere. Måske er det ikke så ringe endda.

Den økonomisk monetære unionen (ØMU’en) kan ikke fungere, såfremt eurolandene ikke ligner hinanden. Derfor har stormagterne stillet krav om indførelse af en fælles mønt (Euroen). Men gennem hele menneskehedens mønthistorie er netop udstedelsen af mønter et udtryk for, at en lokal fyrste/kirkemagt har magten indenfor et bestemt territorium, og at fyrste/kirkemagten garanterer mønten gyldighed og handelsværdi. I nyere tid har mønterne været symbol på nationernes suverænitet. Målet for fyrsterne i EU er derfor ophævelsen af nationernes selvstændighed og suverænitet ! De vil harmonisere og ensrette de nationale økonomiske systemer og gøre os i til regioner i Fort (vest)Europa. EU vil koordinere den økonomiske politik til trods for forskellene mellem de regionale økonomier og samordningen af medlemslandenes økonomier vil uundgåeligt medføre politiske integration og en politisk union - »Europas forenede stater«.

På mødet i Nice i december 2000 bliver endnu et traktatgrundlag lagt for Unionsforfatningen. Danerne og de små stater skal »trynes« ind under et Unionsborgerskab, som man tidligere trynede de frankiske, germanske, angelsaksiske stammer ind i »storfællesskaber« under pavedømmer og rigsfyrster. Stormagtdrømmen om det vestromerske rige er stadig levende hos frankerne, karolingerne, habsburgerne, nazisterne, m.v.. Euro-tilhængerne vil sværte os til som nationalister. Men vi har intet ønske om énsretning og intet ønske om én politisk Union med fælles hær, fælles straffelov, EU-domstol, m.v.. Et europæisk samarbejde må opbygges på en anden frivillig måde - mellem folkene - og ikke styres af Pengemagten, der vil opløse og udligne de kulturelle og historiske forskelligheder.

Storkapitalen angriber nu de fire danske forbehold. Men sprogkunstnerne har glemt, at det ikke er forbehold - men fire undtagelser. Går Danmark med i den fælles mønt, glider Unionsborgerskabet, det fælles politi og den fælles hær sandsynligvis også »med i købet«. Og det hjælper ikke noget, at du er passiv og sige: »at de bare gør hvad der passer dem, og at vi ikke har noget at skulle have sagt«. Torsdag d. 28. september har du noget at skulle sagt ! Og der kommer en dag hvor, vi får endnu mere at skulle have sagt. Nemlig den dag vi er udenfor EU. Og du har også noget at skulle have sagt hele sommeren, hvor du skal agitere og organisere kampen mod den fælles mønt, i din omgangskreds, på arbejdspladserne, på uddannelsesstederne, i boligområderne, m.v. ! Lad dig ikke forblænde af politikernes snak om at EU-Unionen bare er som Dansk Boldspil Union, - at Danmark skal med i Superligaen, - eller at Danmark ikke skal være et B-hold. Populismen kender ingen grænser ! Og lad dig ikke narre af de fjendebilleder, som de skaber ! Faktisk burde man fratage dem deres danske statsborgerskab, forinden de fratager os vort danske statsborgerskab og udskifter det med et Unionsborgerskab.

Eurotilhængerne påstår, at Danmark har noget at sige »ved bordet i EU«. Jamen kendsgerningerne er, at vi har endnu mere at sige i Danmark, hvis vi ikke går med i den fælles mønt, for nede ved »EU-bordet« er menuen allerede forudbestemt på forhånd af de store magter, der yderligere minimerer de små staters mandater og deltagelse i EU-regi. Vetoretten udgår ! Udenfor Euromønten kan vi selv bestemme penge-, finans- og skattepolitikken. Ja-sigerne ved jo også godt, at folk i alle de andre lande vil beholde deres egne nationale mønter: franc, lire, pund, D-mark, m.v.. Ja-sigerne ved også godt, at Danmark har endnu mere at skulle have sagt - udenfor den fælles mønt. Men de sælger og pantsætter gerne deres land og folk til »holstenske fyrster« og de sydlige »kejsere«. Men de har ingen tøj på, når de siger, at de gør det »for beskæftigelsens skyld - for freden og stabilitetens skyld«. Ja-sigerne bruger bare »smukke positive ord«. Der er jo millioner og atter millioner af arbejdsløse i de andre EU-lande, og efter at Danmark kom ind i EF i 1972 oplevede vi en konstant beskæftigelsesafvikling af hele brancher. Tro ikke på ja-sigerne ! Freden og stabiliteten har de nemlig tidligere ødelagt i Europa ved anerkendelsen af Kroatien og Slovenien. Hvad pokker tror man, at de skal bruge deres Afrika-korps til i EU ? Hvorfor skal de have en fælles Unions-hær, og hvorfor afvikles de danske kaserner mod Tyskland ? Dét Tyskland, der hjalp Frankrigs overklasser i 1871 med bekæmpelsen af Pariserkommunen og stod klar med intervention af militære styrker i 1968 mod ungdomsoprøret i Paris!

Unionsprojektet er udelukkende et udtryk for et fællesskab mellem Overklasserne, der bl.a. har brug for Unionen til at nedkæmpe nationale oprør, fordi folkemængderne i Europa er blevet så talrige og så uensartede. Derfor ønsker de så inderligt ét fælles politi og én fælles hær, der kan gribe ind overalt i deres nye Romerrige, under Unionsstatsborgerskabet ! De kan ikke true os med at hollænderne kommer herop og køber den danske agerjord. Det gør de allerede i dag. Men et af Eurotilhængernes fjendebilleder er, at renten stiger 0,5 % udenfor Euroland, således at huslejerne stiger. Men så indretter vi da bare forholdene efter det. Det kan vi jo ikke hvis vi først er med i Euroland !

Det bliver selvfølgelig de førende industrielle centre og bankierne i Mellemeuropa og London, der bestemmer dagsordenen og udviklingen for både Europa og EU. Og de vil ikke affinde sig med en økonomisk udvikling og lovgivning, der varetager de mindre økonomiers og mindre kulturers interesser. Folkenes behov for arbejde, uddannelse og boliger er dem fuldstændigt ligegyldigt. Bare de kan få raget nogle penge til sig så de kan udvikle deres teknologi, fabrikker, rumprogrammer og militært isenkram. Folkenes behov for sunde dagligvarer, et sundt miljø, ren luft og rent vand er dem også fuldstændigt ligegyldigt, - hvis de da ikke lige kan tjene penge på det ! De sviner til - og vi kommer til at betale for forureningen med et dårligt helbred - og vi betaler også for oprydningen. Det er nogle satans karle, når de flyttet et par millioner franc fra en computer til en anden computer, og dermed har tjent en formue, - medens en anden spekulant er blevet ruinret. Men der er kun en vej ud af det morads ! Arbejdstiden skal ned - og de satans karle skal ud og svinge murskeen og lave skibe; og så skal der lægges afgifter på valutaoverførsler. Så kunne disse pengemænd måske også lære, at man ikke bare ødelægge de værdier, som bønderne, fiskerne og arbejderne har bygget op i deres ansigt sved. Det er jo fuldstændigt sindssygt, at det kan betale sig at bygge dårlige boliger, der efter 15 år koster det samme millionbeløb at renovere, som det kostede at opføre boligerne. »Smid væk mentaliteten« har fået et enormt opsving hos de samfundsklasser, der ikke deltager i frembringelsen af varer, men som bare sidder og er en del af udbyttersystemet og bureaukratiet. Men det er ikke bare spekulanterne, der smider væk eller får et skib hugget op fordi det skattemæssigt er afskrevet. Fabrikker og nye produktionsanlæg står stille eller ophugges til skrot. Også det kan betale sig for virksomhedsejerne ! Hvis de vedligeholdte maskiner, anlæg og bygninger efter forskrifterne, ville Danmark spare mange milliarder. Kronen ville blive endnu mere værd ! Men mennesker smides også væk og er faldet i værdi. Du bliver næppe repareret ordentligt efter at du er fyldt 65 år. Se også på de små straffe der gives for mord, mordkørsel i bil, arbejdspladsulykker, brug af illegal arbejdskraft, - medens en sølle cigaretsmugler straffes særdeles hårdt med fængsel. De etiske regler bliver også ændret i EU. Folkenes moral må vige for Storkapitalens moral !

I dag er så godt som umuligt at starte en mindre selvstændig virksomhed. Og da Storkapitalen har brug for »selvstændige« tilhængere, giver det offentlige endog skatteyderfinansierede tilskud, til »underkorporalerne« i det kapitalistiske økonomiske system, der vil slippe galskaben og egoismen løs.

Man kan næppe være uenig i, at nutidens historiske modsætning går mellem Folkemagt og Pengemagt, og ikke mellem nationerne og folkeslagene. Men der går en historisk grænse mellem Norden og de germanske stammer og kulturindflydelsen sydfra. Sådan må det nu være, hvis man ellers kender kulturhistorien, - som den er beskrevet af sejrherrerne. Stormagterne har bestemt, at Dannevirke ikke mere er dansk, og der grund til minde om, at danskere er en meget, meget lille minoritet i Europas folkehav. Mange indvandrede forstår ikke, at efter Prøjsens og Østrigs rov i 1864, tog folkemasserne på landet andel i opbygningen af et nyt Danmark via andelsselskaber, højskoler, grundejerforeninger, distributionsforeninger, kreditforeninger, m.v.. Forenings-Danmark udvikle sig i nød - fagbevægelsen, kooperationen, boligbevægelsen, opstod. Alle vore foreninger er der ikke tradition for i andre lande, og derfor skal vores Forenings-Danmark opløses og sættes på aktier af EU. Vi må ikke selv bestemme hvordan vi vil indrette vort samfund og indrette relationerne mellem danerne !

De økonomiske kraftcentrer forskellige steder i det sydlige Europa har gennem historien næsten altid udviklet en tidligere kulturel og lovgivningsmæssig udvikling end de mindre udviklede økonomiske centre i yderområderne. Kultur, retsvilkår og lovgivning udspringer af produktionsforholdene og produktionsvilkårene. De utallige krige sydpå gennem historien fortæller netop om dette barbari, - og nu vil de sydlige magthavere have danskerne inddraget i kommende krige. Da danerne var et rigt og førende folk, drog vi jo også i viking, og plyndrede andre lande og folk. I dag har EU bare sørget for, at danerne ikke har skibsværfter, så vi ikke laver samme nummer igen. Da de tysk-romersk kejsere fik kristendommen til Danmark, lykkedes det at dem at opløse vor kultur og skriftsprog, og vendt krigene til korstog mod andre folkeslag. De lærte også de danske småkonger om hvordan man tog jorden fra folket og uddelte len til sine tyske venner, lagde skatter på plov og jord og oprettede særdomstole. Selv fik de kristne og deres medløbere skattefritagelse, gods, jord og bønder. En udvikling som de har forsat til i dag, hvor de i deres kristelige virksomhedsregnskaber kan fradrage alt. Ligesom de gamle riddere, adelen, junkerne og godsejere betaler de ikke skat. Formueskatterne er ophævet i Danmark! Deres uundværlige »funktionærer« fik i Danmark skattefritagelser via parcelhuset og højere løn, medens lønslaverne måtte nøjes med lejeboliger og fuld beskatning af hver eneste indtjente krone. Men i dag har EU brug for et andet netværk af »tillidsfunktionærer«, og Danmark, der har valgt skattefinansierede ydelser skal nu tilpasse sig den samfundsmodel og det økonomisk-politiske system, der eksisterer i de store EU lande. Vore kollektive tilvejebringelser af postvæsen, girobank, telefonvæsen, elektricitetsværker, færger- og jernbanedrift, sygehuse og sundhedsvæsen, skoler, fængsler sælges for en slik til private aktieselskaber, som snart efter røverkøbet, - seksdobler aktiekurserne. Det er nemlig fordi, de nye aktieselskaber har fået værdierne foræret til en slik af det officielle Danmark. Jamen, er røverkapitalismen fra Rusland flyttet til Danmark ? Ja - for skatterne falder jo ikke, selv om de sælger ud af statsejendom og kommunalejede boliger !

Virksomhedsejerne og bankierne i EU vil ikke affinde sig med alle de lokale overenskomster på arbejdsmarkedet og (leje)aftaler på boligmarkedet. For dem er det handelshindringer, så derfor vil de udvikle fælles overenskomster og fælles Arbejdsret, - og mon ikke også den militære straffelov og bispedomstolene skal ensrettes på et tidspunkt ? Og når så kapitalfyrsterne i EU genindfører Romerretten med omvendt bevisbyrde, får vi et chok. Nå ja, - juletræet er jo netop også en kulturpåvirkning sydfra, - men nisserne havde vi da selv. Men dén går ikke med én fælles lovgivning i EU ! Allerede fra dengang vi havde Skånske lov, Jydske lov og Sjællandske lov, lærte vi, at landskaberne og folkene havde forskellige traditioner, der nødvendiggjorde forskellige love. Sådanne forskelle eksisterer også i hele Europa, og det ses da også af de mangfoldige religiøse og politiske retninger i hvert land. Når Storkapitalen vil ensrette er det fordi de tror, at de kan videreføre deres selvherskerdømme fra arbejdspladserne - i en økonomisk-politisk Union. Deres demokratiopfattelse er styret af pengepungen og de vil bruge den samme vilkårlighed som Inkvisitionen og kejserne.

60% af Danmarks eksport sker i dag til lande, der ikke er med i den fælles mønt. Hvis vi kommer med i den fælles mønt går det helt galt ! Vor gæld er nemlig i dollars og den danske krone er i dag langt, langt undervurderet. Den er mere værd ! Udenfor den fælles mønt får vi en stærkere krone og Folkebevægelsen mod EU har aldrig foreslået, at Danmark skal forlade fastkurssystemet. Vi må tage de problemer, der er med en stærk dansk krone og fastkurspolitiken, - og beholde vor egen indflydelse på penge- skatte- og finanspolitikken - udenfor den fælles mønt. Vi siger nej til udlandets indblanding i indre danske forhold ! Vi vil selv indrette vort rigsfællesskab og genskabe det fællesskab, som de udenlandske agenter har afmonteret. Om de kommer med nok så mange »Helmuth Kohl pengekasser« og katolske lirekasser, vil vi ikke med i Fort (vest)Europa ! Og hvad gør Danmark når England ikke går med i den fælles mønt ?

Folkebevægelsen er netop de sande internationalister, der med baggrund i suveræne stater vil samarbejde med alle lande og alle folk i et ligeberettiget frivilligt samarbejde i modsætning til Storkapitalens Fort (vest)Europa med høje toldskranker, der desavouerer Østeuropas lande og folk.

Danmark er endnu et af de få lande i EU, der afholder folkeafstemninger, om vigtige spørgsmål. Men hvor længe vil det forsætte ? Det drejer sig jo om hvorvidt vi danskere skal bevare vor suverænitet og selvbestemmelsesret. I de andre store EU-lande spørger man ikke befolkningerne. Det giver selvfølgelig mange danskere det indtryk, at EU og EU-landene allerede i dag har udviklet sig i udemokratisk retning. Bliver det også fremtiden for Danmark ? Og mange spørger sig, om danske politikere har lært om løftebrud i EU ? Efter folkestyrets målestok, er det nemlig udemokratisk, at politikerne efter en valgkamp, gennemfører en politik, som slet ikke blev diskuteret under valgkampen eller ikke var en del af valgprogrammet. Ofte får vælgerne det indtryk, at politikerne laver selvtægt, når Danmark pludselig er involveret i en krig på Balkan, i Nato regi, mod Folkerettens principper. Der spørges: hvem og hvorfra fik politikerne og militæret mandatet og fuldmagten til Kosovo-interventionen, - og hvem skal betale udgifterne ? Når man tænker tilbage på afviklingen og udsalget af de offentlige virksomheder og privatiseringerne kan man også undre sig. Ja, også boligmarkedet privatiseres. Jamen, det var jo ikke det befolkningen gik hen og stemte om. Hvorfor gør politikerne det modsatte af det som de lover ? Det var ikke arbejdspladserne der fremsatte krav om forringet efterlønsordning og overenskomstmæssige pensionsordninger på arbejdsmarkedet. Disse ordninger var ikke en del af valggrundlaget. Er det utænkeligt, at politikerne gør det modsatte af det de lover, får at afvikle folkestyret og opløse nationalstaten ? De får desværre gjort mange modløse og passive, således at mange undlader at bruge deres stemmeret og ytringsfrihed.

Der er næppe noget normalt begavet menneske i Danmark som ikke er tilhænger af samarbejde i Europa på tværs af grænserne. Vi ønsker alle fredelige og venskabelige forbindelser, og vi ønsker nationernes suverænitet og folkestyre, som det blev skabt i Europa efter den Store Franske Revolution i 1789. Men mange har tilsyneladende også glemt den Store Franske Revolutions idealer om frihed, lighed og broderskab. Ikke mindst Borgerklasserne og Finanskapitalen, der overalt i Europa snød befolkningerne i kampene i 1830´erne, i revolutionsårene 1848´erne og Pariserkommunen i 1871. Og det er netop de Borgerklasser, som i dag vil opløse de nyere historiske bånd, til fordel for dem selv. Alt er glemt om lighed og frihed. Og når de ævler om solidaritet, mener de blot at Europas underklasser skal være solidariske og underdanige med de europæiske Overklasserne, så udbytningen og den skæve formuefordeling kan forsætte. Overklasserne er nemlig gået sammen får at løse deres indbyrdes fordelingsproblemer, og for at få en nemmere adgang til at udnytte hele den arbejdende befolkning i Europa. Det er nemlig for indviklet med alle de løn- og skattesystemer, med forskellige ejendomsformer og retsregler. Finanskapitalens krav er: væk med de nationale særtræk,- en stærk prisstabilitet, - lønningerne skal holdes i ro, - og arbejdstagerne skal kunne »kostes« rundt til forskellige arbejdspladser i den nye slaveholderstat. Det kan nemt gå som i USA, hvor mange bor i mobilhomes, og hvor de offentlige ydelser er minimale !

De fleste af os vil kunne anerkende og forstå, at der skal ske en arbejdsdeling i Europa af produktionsopgaverne. Men det der indvindes ved rationaliseringer og koordinationer skal medføre mere fritid, mere uddannelse, mere fornuftige produktionsresultater, så skatteyderne undgår spekulationskapitalens konkurser og kapitalismens massearbejdsløshed og krige. Vi vil eksempelvis ikke forsat affinde os med Overklassernes støjplagede byggeri, der også i nyere tid medfører, at boligspekulanterne løbende får offentlige formuer til renoverings- og byggeskadearbejde, fordi de er nogle fjolser til at bygge boliger. Og vi vil ikke finde os i, at byggefjolserne, kan tiltvinge sig ejendomsretten til disse offentlige penge, der vitterlig skal være en offentlig prioritet i ejendommene. Det er galmandsværk, at fodre boligspekulanterne med skattefradrag og skattefinansierede tilskud. Vi vil have noget mere fritid, og et bedre indhold i livet med seriøs undervisning, og ikke fordummende underholdning. I øjeblikket bruges nogle af produktionsresultaterne til utallige idiotiske tv-kanaler og milliarder af kroner bruges på unyttig reklame, som vitterlig kunne sænke forbrugspriserne betydeligt. Det hjælper ikke noget, at kalde EU bureaukratiet, informationssektoren og reklamebranchen for arbejdspladser. De bygger sgu ingen lokomotiver, skibe, boliger, fabriksanlæg eller veje. På de rigtige arbejdspladser kender vi et utal af fjolser, der ikke evner at lede og fordele arbejdet, der må laves om tre-fire gange førend at resultatet er i orden. De fleste af os har andre mål og krav til livet, end at rende rundt og lave fjolsernes arbejde om - igen og igen. I sidste ende får de arbejdende klasser jo selv lov til at betale for de uduelige lederegenskaber, som frembringes på arbejdspladser og i politik. Vore ledere er bogligt begavet, som Niels Haugsgaard, så udmærket revser. De første femårsplaner i Sovjetunionen i 20´erne var udtryk for en arbejdsdeling indenfor en enorm Union af arbejdere og bønder. Men i EU bliver befolkningen ikke spurgt om hvad der skal produceres ! Det er jo ikke ligegyldigt om der produceres askebægre og cigaretter i stedet for sunde fødevarer; kanoner i stedet for boliger; biler i stedet for kollektive transportmidler, og at menneskene kan få uddannelser i stedet for at søge tilbage i religion og hedenskab. Efterkrigstidens propaganda med »den frie konkurrences velsignelser«, har medført at de rige samfundsklasser har skattefritagelser, -unddragelser og andre økonomiske og juridiske privilegierne. Danmark er et af de få lande hvor man kan afskedige en lønmodtager uden varsel ! Og selv om Ekstrabladet i 40 år har skrevet om de sociale uretfærdigheder, forsætter befolkningen med at stemme på politikere, der øger de sociale uretfærdigheder.

I årevis har US-dollars og engelsk sprog kæmpet sig frem i de tidligere kolonier og på verdensplan. Computerverden hærges i dag af engelsk sprog, og kampen om folkenes bevarelse af deres sprog, kultur og religion bliver en af de næste kamppladser indenfor EU. Man kan havde fuld forståelse for, at Europas formuende kapitalistklasser vil tage møntkonkurrencen op på internationalt plan med US-dollaren. Men historien viser os utvetydigt, at dermed opstår også den næste krig, fordi det drejer sig om opdeling af jordkloder i markeder og kolonier. Vi må undre os over, at de tidligere europæiske former for valutasamarbejde ikke kan genetableres med et nyt indhold. Hvorfor kan vi ikke beholde de nationale valutaer, og så måske samtidig have en fælles mønt ? Hvorfor er der ikke en internationalt vilje til at stoppe valutaspekulanterne og lægge skat på valutatransaktioner ? Valutaspekulationen hørte jo ikke op med Euroen, der er faldet dramatisk i værdi flere gange !

Det var USA der brød valutasamarbejdet fra 1945 i den internationale valutafond (IMF). Systemet og de faste kurser fungerede til slutningen af 1960-erne. Men så begyndte USA at få underskud på betalingsbalancen og mange mente, at USA ville devaluere dollaren for at øge eksporten. De andre landes centralbanker solgte deres dollars og købte guld i stedet for. Det ville medføre, at USA skulle af med en stor del af sine guldreserver. Derfor ophævede USA i 1968 sin forpligtelse til at indløse dollars med guld. I august 1971 brød samarbejdet om de faste kurser helt sammen, da dollaren blev devalueret med 10 %, og det blev besluttet, at dollaren ikke mere kunne indløses i guld.

I 1972 aftalte EF-landene, at kurserne på de enkelte valutaer skulle følges ad. Udsvinget mellem den stærkeste og den svageste valuta i EF måtte ikke være større end 2 1/4 %. Landene der var med i slangesamarbejdet, hjalp hinanden med at fastholde kurserne i forhold til valutaspekulanternes opkøb og salg. Før Danmark kom med i slangesamarbejdet, var den danske krone ofte blevet devalueret, og inflationen havde været på 8-12 % om året. Det havde medført, at kronens værdi var faldet mere end mange andre valutaer og ved devalueringer havde Danmark beholdt arbejdspladserne og var blevet mere konkurrencedygtig på »det internationale marked«, - men importerede udenlandske varer kostede flere danske arbejdstimer. Men udadtil kunne EF-landenes valutakurser svinge meget i forhold til andre landes valutaer, bl.a. US-dollars. Kursen faldt så meget på engelske pund, at pundet røg ud af slangesamarbejdet, og den danske regering og Nationalbanken traf beslutning om, at kronens kurs skulle følge Vesttysklands D-mark. Efterhånden blev inflationen mindre. Det betød, at tilliden til kronen blev større, og så blev det lettere for Danmark at låne penge i udlandet. Konkurrenceevnen overfor lande som USA og England blev forringet. Det havde ikke så stor betydning for Danmark, da danske forretningsmænd mest handlede med Vesttyskland og Sverige, der begge var med i EF samarbejdet.

I slutningen af 1970 devaluerede USA betydeligt. For at undgå en yderligere forringelse af konkurrenceevnen, devaluerede Frankrig, Italien og Irland og dermed røg disse lande ud af slangesamarbejdet. Der var nu kun fem af de dengang ni EF-medlemmer tilbage i slangesamarbejdet (Vesttyskland, Belgien, Holland, Luxembourg og Danmark). Det betød, at det blev vanskeligt at holde valutakurserne stabile og undgå inflation. Hvis handelen mellem EF-landene skulle vokse, måtte der skabes et nyt og bedre valutasamarbejde. I 1979 begyndte EF-landene et nyt valutasamarbejde »Det Europæiske Monetære System«, som også var et udsvingssystem (Exchance Rate Mechanism). Men dette system brød sammen i 1993, da en voldsom international tvang Storbritannien til at forlade fastkurssamarbejdet. Allerede i 1986 havde Delorsplanen beskrevet en plan for indførelse af Den Økonomisk Monetære Union og med Maastricht-traktaten i 1992 fik man en række fornuftige kriterier for at deltage i ØMU'en, de såkaldte konvergenskriterier som Danmark har valgt at følge. Euroen er tredje fase i den økonomiske og Monetære Union og var en del af Maastricht-traktaten, som danskerne stemte nej til i 1992. I 1993 fik Danmark en undtagelse fra den tredje fase, nemlig indførelse af den fælles mønt, fordi adgangsbetingelserne til den fælles mønt og 3. møntfase ville medføre en økonomiske ensretning i lande med forskellige økonomier. Kriterierne er, at det offentlige budgetunderskud ikke må overstige 3 % af bruttonationalproduktet. Der er dermed lagt et loft over i hvor høj grad et lands offentlige sektor må udvikle sig operere med underskud. Den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 % af bruttonationalproduktet. Dermed er en grænse for hvor meget et eurolands offentlige sektor må skylde væk. Inflationen må ikke overstige de tre eurolande med den laveste inflation med mere 1,5 % point og den lange rente må ikke overstige den lange rente i de tre lande med den laveste inflation med mere end 2 % point. ØMU gik også ud på at skabe en ny Centralbank og en ny fælles ECU-valuta, men det sagde danskerne nej til, fordi vi ved at møntunioner kun holder, hvis de forankres i en politisk union !

Euroen blev indført elektronisk i januar 1999 og dengang skete der en fastfrysning af valutaerne i de 11 deltagerlande. Planen er, at den fælles mønt: Euroen kommer på gaden i Euroland i januar år 2002. Storbritannien, Sverige og Danmark står alle uden for Euroland. Grækenland har søgt om optagelse, men har ikke fået lov til at være med pga. deres dårlige økonomi. Indførelse af en fælles mønt vil ikke alene få indflydelse på vores finanspolitik. Også skatte- og socialpolitik vil blive underlagt omfattende forandringer, da de er væsentlige reguleringspolitikker i landenes økonomier. Den overordnede politik i Euroland bliver fastsat af direktøren i Den Europæiske Centralbank, der styres af 17 embedsmænd. De får en enorm magtposition ved at skulle regulere Eurolands pengepolitik uden folkevalgte politikeres indflydelse. Men allerede nu er den danske finanspolitik stramt styret af EU’s retningslinier.

Det er Unionsforfatningen der toner frem på regeringschefernes møde i december måned år 2000 i Nice, hvor der skal vedtages en ny traktat. Det er selvfølgelig frækt, at Statsministeren har valgt at afholde folkeafstemning ganske få måneder før dette regeringsmøde, som lægger grundlaget for en ny Unionsforfatning og hvor mandatfordelingen ændres. Men det sker selvfølgelig fordi dette regeringsmøde og den kommende traktat ville have fået endnu flere danskere til at stemme nej d. 28. september. EU-parlamentet har besluttet, at denne Nice-traktat skal indeholde grundlæggende rettigheder og skal være juridisk bindende for EU's institutioner, medlemsstater og for Unionsborgerne, så alle kan få deres rettigheder prøvet af ved EU-domstolen. De reducerede menneskerettigheder i Amsterdamtraktaten bliver således en central del af forbundsstatsforfatningen for Unionen og det indebærer en konkurrence mellem EU-domstolen i Luxembourg og Europarådets fælleseuropæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Sandheden er dog, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg allerede i dag er trængt af EU-domstolen i Luxembourg. Når Nice-chartret er vedtaget og trådt i kraft som en del af den nye traktat, vil Europarådets Menneskerettighedsdomstol være helt i tovene og reelt kun anvendelig for de Europaråds-lande, der ikke er medlemmer af EU, og det vil være utænkeligt, at EU og EU-domstolen, fremover vil underkaste sig afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Ingen skal være i tvivl om, at EU opbygger et nyt magtapparat, - med eller uden Romerretten og den katolske doktrin. Vi kan godt sige godnat til dansk retsplejelov, straffelov, m.v.. Nice-chartret er nemlig mere altomfattende. Det skal ikke kun gælde den overstatslige del af EU, men også den mellemstatslige, herunder den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, retspolitikken og politisamarbejdet, inklusive kriminalsager. Endvidere skal chartret også gælde sociale, økonomiske og kulturelle spørgsmål, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Ja, chartret skal også omfatte de »universelle menneskerettigheder« udenfor Unionens retsområde ??? Det er jo en ren krigserklæring mod andre folkeslag og nationer ! Målet er et charter med et omfattende sæt af økonomiske og sociale rettigheder forbundet med Unionsborgerskabet. De internationale konventioner under FN, Europarådet, ILO og OSCE skal simpelthen »ophæves«, defineres, fortolkes og implementeres af EU. Nice-chartrets juridiske og politiske konsekvens vil være, at medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og menneske- og borgerrettigheder tømmes for reelt indhold. Det er jo følgen af EU-rettens forrang. Unionsborgerskabet vil være en realitet fra A til Z. Med alle nødvendige midler kan opsætsige borgere, organisationer eller medlemsstater bankes på plads. Man kan godt sammenligne dette EU-charter, som en miniatureudgave af USA's velkendte nationale interesser, der tilsyneladende omfatter hele jordkloden og ikke kun USA's territorium. På det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område kan chartret legitimere EU-interventioner, hvor EU ikke kan få FN's eller OSCE's sanktion til (Kosovo og Østrig). Og efter regerings- og statschefernes straffeaktion mod Østrigs folk, parlament og regering, er der vel ingen, der vil rejse spørgsmålstegn ved regeringschefernes vilje til magtanvendelse og sanktionspolitik.

I FN's menneskerettighedserklæring, artikel 2, står at » Enhver har krav på rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på baggrund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold eller anden samfundsmæssig stilling. Men i EU's menneskerettigheder har man udeladt rettighederne for menneskesker med en politisk eller anden anskuelse. Det bliver jo helt frygteligt at tænke tilbage på berufsforbud, nazi-regimet og samarbejdspolitikerne under krigen.

* * * * *

De sydlige magtcentre forsøger atter at knække danernes selvstændighed. Lige siden de tyske fyrster mødte frem med kristendommen over Dannevirke, har den sydlige kulturimperialisme haft held til at gøre danerne til et lydigt og skattepligtigt folk, fordi lokale "nordiske", grådige og forræderiske, småkonger i forbund med kristendommen kunne bemægtige sig endnu større rigdom. Prisen for de "gode ideer" fra de kristne var: gods, jord, bønder, skattefrihed til kirken, afløsning af runeskriften med latin, bekæmpelse af de nordiske guder, opløsning af det daværende demokrati, afvikling af danernes ret, indførelsen af kirkeskattepligt.

Længere sydpå var de kristne nemlig blevet stoppet af de arabiske fyrsters frihedsbevægelse: Islam, der havde vendt sig mod de kristne skatteopkrævere og deres romersk/byzantinske tyrani. Allerede ved Milano-ediktet i 313 e. Kr. havde den romerske kejser givet de kristne trosfrihed, politisk ligeberettigelse, skattefrihed og ret til søndagens helligholdelse. Men kejseren i det Vestromerske rige frasagde sig i 361 e. Kr. dog kristendommen, da han så hvorledes de kristne blodtørstigt forfulgte anderledes tænkende. Og efter at Karl den Store, selvudråbte sig til tysk/romersk kejser i år 800 e. Kr. vendte de kristne sig mod danerne med deres gammelkendte romerske: del og hersk politik - og brød og skuespil. Nu blev trældommen afløst af røveri af bøndernes jord med fremmede fyrsters hjælp og hoveriet så dagens lys. Kirkens udryddelse af katharerne viste hvad det var for en terrorbevægelse, der udgik fra Rom. Nu fulgte korstogene, Inkvisationen og med Columbus og Cortes fulgte den katolske blodige fane sit sejrsgang i den nye verden. Guldets dyrkere slagtede millioner af mennesker i deres kamp for at finde guld og sølv, - og kirkemagten indførte slaveriet i verdensmålestok. Men i Mellemeuropa lykkedes det Luther og nationale fyrster at frigøre sig fra den romerske kirke og ensretning. Men i deres frihedsbegejstring knuste Luther og fyrsterne også bøndernes oprør, som også var godt trætte af de kristne skatteopkrævere og undertrykkelsen. Heroppe får vi så at vide, at den kristendom som var dyrket af overklasserne i 500 år var den forkerte kristendom.

Efter mange religiøse krige hvor fyrsterne kæmper om at etablere magtcentre, opstår bankier og fabrikanter, som nye overklasser. Hoveriet bliver afløst af lønarbejdet da millioner af ejendomsløse drager til byerne, og samfundene ændres fra bonde til by- og industrisamfund. Dermed opstår arbejderklassen, som vanskeligt lader sig tøjre i den kristne spændetrøje, og de tvunge folkeslag søger nu i fabrikkernes helvede deres historiske rødder, søger idenditet og stiller krav om førstefødselsret og frihed. Socialismen opstår som underklassernes frihedsbevægelsen. Men med den nordiske mytologi lykkedes det i nyere tid for nazisterne at vildføre underklasserne. Thi nazisterne brugte nemlig også den romerske mytologi, hvis korsriddervæsen havde rod i de tyske overklasser, - hos junkerne. På denne måde samlede Hitler alle over- og underklasser,- til en fælles kamp mod jøderne, hvoraf nogle få havde skabt sig rigdom. Nazisternes fik tilslutning fra Europas lutherske og katolske bagmænd, storkapitalen, småborgerne og slumpenproletariatet, thi overalt i Europa dyrkede overklasserne den ariske raceteori og jødehadet. Marxismen der i midten af 1800-tallet havde afsløret religionens rolle i fyrsternes historiske undertrykkelsespolitik, og som havde stillet krav om socialisme - blev også kaldt jødisk og blev forfulgt, netop fordi marxismen truede overklasserne ejendomsret og afslørede det krigsskabende økonomiske pengesystem. Og da Hitler ikke mere havde brug for de tyske underklasser i SA brugte han en bemærkelsesværdig kristen ejendommelighed: de lange knives nat. Underklassernes organisationen SA blev afløst af de kristne overklassers ridderorden: SS, og vi ved hvordan de brutalt vendte sig mod arbejderne, de faglige organisationer, mod jøderne og mod de slaviske folk. Igen indførte de kristne slavearbejdet i massemålestok til gavn for tyske storkapitalister.

I denne historiske sammenhæng er skandalerne i dag i det katolske CDU og de hemmelige aftaler i EU små. Ligedan er de kristnes dom over socialisten: Egon Krenz. Men EU-førernes religiøse salgsteknik og tro på markedsprincippet, hvor de frie markedskræfter skal gøre os alle til spekulanter og egoister i en evig krig, skjuler blot, at de også gennem WTO og EU vil påtvinge alverdens lande og befolkninger de kristne handelsprincipper, og at de gennem de nye optagelsesbetingelser for ansøgerlande, gør disse lande en slags EU kolonier. Guldets dyrkere vil nu indføre en ny mønt i lighed med det Byzantinske riges mønt og værdimåler gennem 800 år: den gyldne Solidus. Men de vestromerske fyrster, glemmer at deres Euro-mønt er en snylter- og spekulationsmønt, der ikke er produktionsmæssig baggrund for. Med Euroen vil de ophæve det lokale politiske selvstyre i kommuner og Folketing. Med hemmelige planer vil grå pengemænd, sidde sydpå, og beslutte udviklingen i Danmark. Den centralistiske og totalitære EU-stat har set dagens lys. Og netop her i december 1999 besluttede fyrsterne i EU - endog i et af de nordiske broderlande, i Helsinki - , at oprette en militær krisestyring og militære styrker, der skal være klar til at håndtere alle Petersberg-opgaverne. Jovist -fyrsterne og undertrykkernes nye fælles romerhær er klar til at forsvare Overklasserne skattefriheder og kue Underklasserne med skatter og trældom. Og den lutherske og den katolske kirke har etableret fred og samarbejde. Men nede i det østrigske genopstår den folkelige modstandsbevægelse p.g.a. trykket fra den tavse kristendom og EU-fyrsterne, der ikke vil give alle undersåtterne 6 ugers ferie, rimelige huslejer og en løn man kan leve af. Og selv om EU-fyrsterne står måbende over genopståelsen af småborgernes og nazismen myter, er det jo en naturlig del af den kristne historie og den kapitalistiske økonomiske udvikling. Og det foruroliger os alle, fordi underklasserne igen sættes i bevægelse af kapitalistiske bagmænd, der vil gennemføre det kristne barbari og monotiismen. Enten giver Europas fyrster underklasserne nogle friheder og nedsætter den økonomiske vækst,- thi ellers udløser de igen det barn (barbariet), som er iboende den kristne kapitalistiske globalisering og Pengemagt.

Under "menneskerettighedernes fane" vil krige fremover blive ført af en EU hær, selvom førersystemet giver fanden i lov og rettigheder. Med brød og skuespil knebles Europas folk ind et nyt jerngreb, der er en forsættelse af Romerrigets tankespind. De daværende katolske biskopper i Rom drømte om et verdensherredømme via det tysk-romerske kejserrige og det lykkedes de gudelige møntfremstillere, at undertvinge Vesteuropas folkestammer med lejetropper og folkemord, bl.a. på sakserne og anderledes tænkende som katharerne. Millioner måtte flygte fra de feudale overklasser, der begyndte at uddele jord i len og skatteprivilegier til hinanden, og også danernes fyrster bøjede sig for de gudelige germanske fyrster. Snart deltog danerne i de morderiske korstog og magtkampe medførte i 1286 at Erik Klipping blev myrdet, og Marsk Stig Andersens modmagt begyndte at slå mønt. Da det ikke lykkedes de gudelige møntfyrster at undertvinge de islamiske lande, gik det ikke så godt i Vesteuropa, førend myrderier på indianerne i mellem- og Sydamerika blev påbegyndt, hvor katolikkerne ranede indianernes guld og sølv. Bankiernes frembringelse medførte den blodige trediveårskrig, og budskabet »om at vi havde haft den forkerte katolske indstilling i 500 år«. Krige, kolonialisme og undertrykkelse fulgte og hverken i USA eller Frankrig medførte menneskerettighederne at slaveriet blev ophævet. Kapitalismens forfærdende undertrykkelse og morderiske verdenskrige fulgte. Historien maner folk og nationer til samarbejde. Men forslaget om at ophæve den nordiske kronemønt er en skandale, fordi EU-møntunionen medfører at al dansk indflydelse ophører på dansk territorium, og fordi EU-mønten udenfor al kontrol, skal bruges til at finansiere en EU-hær. Hvor mange »Judas-blodpenge« får Rasmussen & konsortium for at holde udsalg af Danmarks suverænitet og stille danske arbejdere og soldater til rådighed for de sydlige »købmænd« ? Hvilke bagmænd truer Danmark ? Der er ingen mening i, at vi skal deltage i Pengemagtens krigsrov. Stå fast på Nordens grænse!

I 1993 sagde danskerne nej til 3´fase af ØMU'en med de fire undtagelser. Men Unionstilhængerne vil ikke respektere folkeafstemningen, og vil i dag forsøge at vælte de fire undtagelser omkuld. Men det drejer sig jo ikke blot om afskaffelsen af vekselgebyrer. De fortæller ikke om, hvordan EU-svindelen vil påvirke Euro-mønten. Et af de kommende tiltag kan meget vel være, at vi skal betale skat direkte til EU. Lad dog de rige, der har råd til at rejse udenlands betale de sølle 15 kroner det koster i vekselgebyr og kursforskellen. Det er jo liberal brugerbetaling. Og hvis de andre lande indfører Euroen, skal den rejsende jo blot veksle én gang. Netop gennem Euro-mønten vil de tvinge os til at tænke Øvropæisk, og forstærke oprettelsen af regionernes EU, der gør det nemmere at spekulere henover grænserne. Opgaven med at "pantsætte" og "udlicitere" alt dansk og indføre grænseoverskridende overenskomster vil blive fremskyndet. Det er ikke mange år siden, at EF-tilhængere pegede på det kommunistiske fjendebillede i øst. Men selv disse stater havde deres selvstændige mønter og lovgivning. Jamen, hvad er det dog "de nye holstenske grever" ser i alt det enevældige hemmelighedskræmmeri, der foregår i EU-korridorerne ? Der mangler jo allerede demokrati i EU, og hvis kronemønten afskaffes får vi i Danmark et endnu større demokratiunderskud. Hvem vil dog samle på Euro-mønten som souvenir ? Rigtige danske frimærker bliver vil også snart afskaffet.

Det er en krænkelse af folkenes og nationernes selvbestemmelsesret når Rasmussen & CO fremsætter et forslag om afskaffelse af kronemønten. Hvis andre havde fremsat sådan et forslag, var disse sandsynligvis blevet udråbt som landsforræddere. For et par år siden var der også forslag om en ny dansk nationalsang. Men hvor langt vil man gå for at opløse nationalstaterne og folkenes idenditet ? Kongemagtens fane og mønt er i dag blevet folkets ejendom og mærkbare idenditetsmidler, selv om mønterne gennem historien har været fyrste- og kirkemagtens symbol på suverænitet og magt indenfor et bestemt territorium. Betalingsmidlerne fik altid deres udbredelse i tilknytning til templer og lejetropper, der skulle udvide fyrste- og kirkemagtens territorier og skatteindkomster. Der er ingen i Danmark, der med sund fornuft i behold, vil stille et forslag om afskaffelse af kronemønten. Forslaget må være udtryk for et tankespind hos magtfulde pengemænd bag EU, der atter spøger med tankerne om et romer-katolsk kejserdømme, og det skulle være unødvendigt at gøre opmærksom de sydlige nationers fascistiske styreformer i nyere tid, og deres utidige indblanding i andre nationer liv. Helmuth Kohl´s pengekasse taler for sig selv, og her i Danmark er alle de smukke tanker om økonomisk demokrati, blevet ødelagt af pensionsreformer, efterløn, og danske arbejdere, der tvinges til udlandet, og som ved deres alderdom ikke er berettiget til dansk folkepension. Det kan da ikke være så vanskeligt at lægge skat på valutaspekulanterne og afskaffe de skattefritagelser, som overklasserne og tidens templer nyder. Et fornuftigt valutaslangesamarbejde må kunne genskabes idet omstillingen til Euroen alene vil koste Danmark 50 milliarder kroner.

Pengenes historie viser, at mønter som betalingsmidler fik sin udbredelse i tilknytning til én fyrstemagt, der via templerne slog mønt, som betaling til lejetropper, der skulle udvide fyrste- og kirkemagtens territorier og skatteindkomster. Siden kongeriget Lydien slog mønt i 700 f. Kr. og op gennem grækernes »rigsudvikling«, Makedonernes og Romerrigets historie har udbredelsen af mønter hver eneste gang: militarisme, kirkemagt og undertrykkelse. Efter Romerrigets opløsning forsatte tankespindet om et romersk verdensherredømme hos biskoppen i Rom, der fik genoprettet et romer-katolsk kejserrige gennem Frankerriget og det tysk-romerske kejserrige, hvor det lykkedes de gudelige møntfremstillere, at undertvinge folkestammerne med lejetropper og utallige folkemord, bl.a. på sakserne og anderledes tænkende som Katharerne. Millioner måtte flygte for de feudale overklasser, der begyndte at uddele jord i len og skatteprivilegier til hinanden. Også danerne måtte bøje sig for de gudelige nordtyske høvdinge og fyrster, og snart deltog danerne i de gudelige morderiske korstog, og begyndte at slå mønt. Magtkampe medførte allerede i 1286 at Erik Klipping blev myrdet i Finnerup, og Marsk Stig Andersens modmagt begyndte at slå mønt på øen Hjelm. Men da det ikke lykkedes de gudelige katolske møntfyrster at undertvinge de islamiske lande, gik det ikke så godt i Vesteuropa, førend myrderier på indianerne i mellem- og Sydamerika blev påbegyndt, og hvor katolikkerne fik ranet alt indianernes guld og sølv, der skulle bruges som betalingsmidler i Vesteuropa. »Rigdommen« medførte den blodige og ødelæggende trediveårskrig, og budskabet »om at vi havde haft den forkerte indstilling i 500 år«. Efter sedler og bankers frembringelse fremkom den ene voldsomme krig efter den anden; kolonialisme og kapitalismens forfærdende undertrykkelse og morderiske Verdenskrige. Alligevel er udslettelsen den nordiske kronemønt en skandale, fordi mønthistorien netop altid har afspejlet »nationens« suverænitet, og ingen skal være i tvivl om, at EU-møntunionen som alle tidligere møntunioner skal bruges til at etablere en ny militærmagt. Omstillingen til Euroen vil alene i Danmark koste os 50 milliarder kroner. Med hvad vil det koste os at lægge skat på valutaspekulanterne og fratage Overklasserne deres skattefritagelser ? Judas smed sine »blodpenge« tilbage i templet efter at have forrådt Jesus. Hvor mange »blodpenge« får Rasmussen & konsortium for at holde udsalg af Danmarks suverænitet og stille danske arbejdere og soldater til rådighed for de sydlige »købmænd« ?

Når P. N. Rasmussen vil med i den fælles mønt og erstatte det danske statsborgerskab med et Unionsborgerskab, er det fordi Rasmussens påtrængende tryghed ligger i en fælles EU hær, fordi han har rodet Danmark ind i noget skidt. Anfaldet mod jugoslaverne; den forsatte provokation mod jugoslavernes selvbestemmelsesret; mod den østrigske mark, og de talrige danske soldater, der i dette tiår har interveneret på fremmed mark for nogle vestlige teser, nødvendiggør at "globalisterne" ikke behøver at "overbevise" naboerne om hvem der har ret, men alene ved deres sabelraslen og truslen om magtanvendelse kan få alle andre kapitaler og lande til at makke ret. Men hvori består gengældelsen ? Det er ikke holstenske hertuger, men hollandske investorer der i dag køber dansk jord. Hvis Polen kommer med i EU, vil man i EU-inderkredsen hensynsløs regulere dansk landbrug ned til et par staldbygninger, fordi herskaberne i EU finder, at Polen er langt mere attraktivt at investere i. Og hvis Danmark først er med i den fælles mønt, kan vi ikke justere ret meget i EU-region: Dänemark. Så går det som efter 1972, hvor der blev afviklet mange brancher og arbejdspladser i Danmark. Hvad skal danske landmænd i den fælles mønt, når hovedparten af vores eksport i dag foregår udenfor den fælles mønt ? Rasmussen taler også om at fastholde fastkrone-politikken. Men er det ikke en kendsgerning, at der ved Danmarks tilslutning til den fælles mønt, sker en kollektiv devaluering ? Tilsyneladende er Rasmussen kandidat til den katolske kirke, fordi hans kollegaer tilbageholder sandheden om alle de hemmelige aftaler, de har truffet i EU, og fordi de kun fremstiller ét skæbnefællesskab, selv om verden endnu er rig på andre udviklingsmuligheder. Det bord de forhandler omkring er banca rotta.

Uanset hvor mange milliarder det koster at afskaffe Krone-mønten, bliver det de danske forbrugere, skatteyderne og boligtagerne, der kommer til at betale omlægningen af automater og edb indenfor post, finans- og handelsliv, bus- og togtransport, huslejebetaling, daglige forbrugsartikler, m.v.. Men de mange milliarder til omlægningen skaffer jo ikke de boligsøgende noget at bo i, - eller de arbejdsløse et job. Derfor er Euroen spild af penge ! Hvorfor går politikerne frem med syvmilestøvler, for at opløse alt det pæredanske fællesskab ? Det er som om at EU-tilhængerne mener, at privatiseringerne går for langsomt, og at den fæle mønt skal fremskynde udenlandske finansmænds overtagelse af danske elværker, jernbaner, postvæsen, sygehuse, kreditforeninger, almennyttige boliger, m.v. ? Når Grundloven snart skal tilpasses EU-kapitalens menneskerettigheder, er det muligt, at den næste Balkankrig medfører mere pantsætning af Danmark, fordi vi ikke kan betale krigsdeltagelsen. Og når vi i fremtiden ikke ejer vort land, vil vi blive tvungen til Unionsborgerskabet. Dermed slår Euro-tilhængerne alle kongelige rekorder i pantsætning, - og endog også "de holstenske grever". Det er mit indtryk, at stormagterne i EU og det internationale edderkoppespind af vesteuropæiske finanshuse også kun vil indtage de gamle romer-katolske østområder i EU. Dermed får EU udviklet det folkefængsel, som vi kendte før 1918 i bl.a. Østrig/Ungarn. Men de folkeslag og lande, der bliver udelukket fra Fort Europa, vil selvfølgelig reagere med ligeværdige foranstaltninger mod EU. Dermed er konfrontationerne også på vej mod Danmark, - og endnu flere regninger og bøvl.

EU tilhængernes drøm om fælles 220 volt stik og ensartede støvsugerposer, har vist ikke mange chancer. Derimod har de tyske jernbaner (DB) store muligheder i dansk jernbanenet og Preussen kan vel snart overtage de danske elværker. Og hvis der kom fælles elektricitet i EU, hvem skal så udskifte alle deres maskiner fra 50 hz til 60 hz ? Hvem drømmer ikke om, at der bliver indført omkostningbestemt husleje for erhvervslejemål, så varepriserne derefter rasler ned ? Netop Esbjerg kommune kunne have stor fordel af lavere husleje på institutionerne. Men sådan er EU-systemet netop ikke. Tværtimod udvikles der uigennemskuelige systemer, som bl.a. telefonmarkedet. Jamen, det drejer dig jo bare ikke alene om tekniske handelshindringer for køleskabe og spegepølse. Der hvor der harmoniseres spreder husdyrsygdomme sig og snart er der ikke danske chauffører på lastbilerne. Banker og forretninger har skjulte rabatter til deres "gode kunder". Lighed for hvem ? Hvor er den lige og frie adgang ? Det er ikke mange år siden, at EF-tilhængere pegede på det kommunistiske fjendebillede i øst. Men selv disse stater havde deres selvstændige mønter og selvstændig lovgivning. Og folk havde arbejde ! Jamen, hvad er det dog "de nye holstenske grever" ser i alt det enevældige hemmelighedskræmmeri, der foregår i EU-korridorerne ? Romerretten anerkender ikke retten til fri abort, og den fælles mønt er nok god for spillemaskinerne i det store EU-casinolotteri. Men den fælles mønt fører også til blokdannelser og konfrontationer. Og det er netop ikke den vej det danske folk skal betræde.

Garantierne fra EU-tilhængerne om at EU ikke blander sig i danske anliggender, duer jo slet ikke. Vi kan jo se, at EU-lovgivningen vil fortrænge Danmarks Grundlov, Straffelov og »den hellige bog«, der bliver erstattet af en billigudgave af EU-Menneskerettighederne, som P. Nyrup ustandselig henvisninger til, sammen med Romtraktaten, Maastricht-traktaten, Edinburg- og Amsterdamtraktaten….. Mon vi får husstandsomdelt en folkeudgave af de nye »hellige EU-regler« ?? Vi vil så nødigt ende i et nyt "folkefængsel", som slavearbejdskraft, efter at førerne har sagt, at alt orienteret aktivitet skal overvåges i EU. Men overvågningen rammer også de selvstændige og mellemlagene, der nu bliver klemt af "prisstabiliteten". Arbejderne har de jo fået fastlåst i et jerngreb via, socialdemokratiet, fagbevægelsen og Arbejdsretten. Formodentlig kan tilsvarende sanktioner, der har ramt Østrig også ramme Danmark. Og det er ikke usandsynligt, at der er fremmede kræfter, som står i kullisen og vil frigøre Grønland og Færørene, og derigennem vil påføre Danmark sanktioner. Nu har Dannevirke-volden, der p.t. er i "tyskernes" eje, ingen relation til Euromønten og Unionsborgerskabet. Men der er vel ingen grund til at stambefolkningen forsat skal forsone sig med de samfundsklasser og finanshuse, der trænger sig ind over Danmarks grænser med krav, der er styret af tysk/franske finansfyrster. Hvorfor laves der ikke sanktioner mod de EU-lande, der fører religionskrig og territoriale krige i Irland, i Jugoslavien, i Spanien o.s.v.

Hvordan kan nogle danskerne finde på at sende mere indflydelse sydpå, når vi allerede herhjemme mangler indsigt og medbestemmelse. Et overvældende flertal af lønmodtagerne har nemlig ikke indsigt i deres lønsedler; indsigt i årsopgørelsen fra skattevæsenet og opgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag og pensionsopsparing; deres overenskomstmæssige pensionsopsparing; beregningen af boligstøtten; deres boligregnskab og huslejeudgift; og andre væsentlige forhold, der danner grundlaget for deres levevilkår. Myndighederne og administratorerne udelader nemlig oplysninger, så befolkningen ikke selv kan beregne hvorledes tallene fremkommer. Men administratorerne mangler også almindelig dannelse. En pensionskasse sender penge retur uden at gøre opmærksom på at depotet er for lille og uden at henvise til en paragraf. Som lønmodtageren fatter man ikke en brik af hvad der foregår, fordi det ikke umiddelbart fremgår af pensionskassens brochurer eller skrivelse. En fagforening beregner et fuldstændigt forkert antal overtimer, der skal afspadseres ved medlemmets arbejdsløshed, og ved en varsling om lejeforhøjelse henviser boligforeningen ikke til hvilken paragraf man varsler huslejestigning efter, eller undlader at angive hvorfor huslejen skal stige. Også kun et mindretal kan gennemskue konsekvenserne af de forringede dagpengeregler, efterlønnen og tvangsaktiveringsreglerne. Det er blot nogle eksempler på hvordan systemet allerede i dag har gjort det både indviklet og uforståeligt for almindelige mennesker. Men når befolkningen netop ikke kan gennemskuede de beregninger, der ligger til grund for dagligdagen, er det ganske uforståeligt, at Danmark forsat skal udliciteres, afgive suverænitet og importere EU-regler. Afgiften på fjernvarmen og omlægningen af el, viser også hvordan, et komplot af uforståelige prisstigninger skal ramme menigmand, samtidig med at der skæres på normeringer til plejehjem, sygehuse og skoler. Kammerater ! Vore rettigheder skal genindføres og medbestemmelsen og nærdemokratiet skal ikke føres til Bruxelles, men være reel i lokalsamfundet. Væk med gummiparagrafferne og deres politiske fortolkning ved domstolene ! Gå til modstand !

De truer dig med rente- statistikker, der vil få parcelhusejernes husleje til at stige, selv om det hovedsageligt kun vil ramme de parcelhusejere, der har valgt at spille casino med deres husleje. Men både lejere og ejere vil få et chok når der gennemføres moms på huslejer, og når Danmarks vetoret bliver ophævet. Derefter må parcelhusejerne ligesom landbruget vige og flytte for udenlandske kræfter. Samtidigt er det jo tydeligt, at regeringscheferne ikke vil lægge moms og afgifter på valutaspekulanterne, som efter deres udsagn ødelægger både folk og nationer. Men et folk uden national mønt og selvbestemmelse er værgeløs som en kvinde uden tøj på. Og hvis man vil lægge i med EU og opfordre til at det danske folk bliver voldtaget, skal man stemme ja, - thi da vil det gå Danmark som sakserne og abodritterne. Efter 1864 genrejste det danske folk nationen og staten. Gør det samme i dag og stem NEJ - og stop spekulanterne i lokalområdet !

Her efter Euro-afstemningen tør jeg godt skrive, at jeg syntes, at ja-sigerne efter min målestok er "landsforrædere". De ville afskaffe den kronemønt, der som identitetsmiddel og værdimålestok har opbygget over 100-års Danmarkshistorie. Ikke engang de gamle romere kunne finde på at afskaffe møntsorten i de områder, som indgik i Romerriget. Men det lykkedes heldigvis ikke Lars Runo & konsortium, at afvikle den danske krone. Derimod er det lykkedes jer, at indføre det blå flag med de gule stjerne, og havde i vundet afstemningen, havde i hurtigt efter Nice-traktaten tilpasset Grundloven, til de nye EU-krav, og derefter havde udviklingen vel medført, at Danmark blev opsplittet i en region mod Sverige og en region mod Tyskland. Jylland ville blive genforenet med Dannevirke,- men under tysk herredømme og Unionsborgerskabet ville blive forstærket.

Og så bryder Lars Runo Johansen sig ikke om tilskuermentaliteten og fedtspilleriet bag euro-nej'et og siger, at nej-stemmerne ikke stiller op til ansvar. Jamen fedtspillerne er netop de virksomhedsledere, som Lars er så bekymret for. Lad mig nævne Enmarco-motorer, som det går så godt for. Her giver man en nyansat smed 20 kr. mindre i timen, end de andre smede, - og så ligger lønnen endda under byens gennemsnit. Det er da fedtspilleri, så det kan mærkes, når firmaet samtidig sælger dyre tekstiler og skotøj, der sælges som beskyttede mærkevarer (Caterpillar). En del af overskuddet på andre virksomheder bruges til sporten i Esbjerg, og det var vel bedre, at man gav os noget mere i løn, så vi kunne betale noget mere i skat. Thi netop Esbjerg by mangler skatteindtægter. Og når vi med vores lille løn har betalt husleje, m.v., er det jo ikke os alle, der har råd til at være tilskuer til Borgerklassernes "romerske skuespil" i Musikhuset eller jeres aktieejede sportsarrangementer.

Lars Runo´s partisoldater, lejesvendene i fagbevægelsen og industriejerne har jo udviklet et skattecirkus i Danmark, som nede i EU med den fæle mønt ville blive endnu mere korrupt, hemmeligt og uigennemskueligt for pressen og almindelige danskere. Og det vil nej-sigerne selvfølgelig ikke stilles til ansvar for. Vi vil heller ikke stilles til ansvar for den afvikling af danske arbejdspladser og hele brancher, som er sket efter 1972. Ja-sigerne må godt snyde os og kalde afviklingen af vores skibsværfter og følgeindustrier for udvikling. Men mange arbejdspladser har ja-sigerne jo også flyttet til Østeuropa. Og man kunne godt få den tanke, at det ville gå bedre for Danmark, hvis ja-sigerne ville følge med. Ja-sigerne har også mange beskæftigelsesopgaver som de kalder arbejdspladser: den ideologiske og juridiske sektor, reklamebranchen, som dog blot er omkostningskrævende, og er medvirkende til at sænke den løn, der udbetales på de rigtige arbejdspladser, som Lars er så bekymret for.

Hvorfor vil Lars Runo stille nej-sigerne til ansvar ? Netop ham der repræsenterer de partier, som undertrykker og ekskluderer nej-sigerne, og som er tilhængere af det kapitalistiske udbyttersystem og som vil udvikle et imperialistisk EU ? I forsøger jo blot at skabe nye fjendebilleder og krig. Man kan håbe på, at den brede danske modstand bruges på arbejdspladserne, i partierne og i fagbevægelsen til at omstyrte ja-sigerne og folkefjenderne, - så i kan få noget fornuftigt at beskæftige jer med. Det vil være indbringende for Danmark !

Socialdemokraten Lars Runo Johansen forsætter sine manipulationer overfor læserne, når han bebrejder og tillægger venstrefløjen en række argumenter, som han har hentet hos højrefløjen i dansk politik. Hvis Lars Runo vil være reel, ved han jo også godt at den historiske internationalisme er knyttet til arbejderklassen, socialismen og de folk der kæmper mod kolonial undertrykkelse og for national frigørelse.

I det EU, som Lars Runo er tilhænger af, kan vi ikke skimte socialismen eller arbejderklassens sag. EU er heller ikke internationalistisk. Lars Runo´s internationalisme sker via den vesteuropæiske storkapital, der koordinerer deres mål gennem EU, og via de handelstraktater som EU har med de gamle koloniområder. Selvom gæssene i EU vil føre udenrigspolitik og have international anerkendelse som stormagt, er EU i dag en snæver blok af vesteuropæiske stater med høje toldmure, der vil opbygge et vesteuropæisk Fort Europa.

Det er noget retorisk sludder, at Nej-sigerne skal løse kapitalismens fremmarch og globalisering. Hverken socialdemokratiet eller EU forsøger at tæmme den multinationale kapital. I har nemlig ingen magtmidler overfor den multinationale kapital, og i kan ikke bryde reglerne i WTO. Kapitalismens røverfremmarch i Østeuropa er heller ikke noget, som Nej-sigerne skal stilles til ansvar for. Ethvert folk må selv bestemme hvilket politisk og økonomisk system, de vil styres efter. Men i EU bliver folkemasserne jo netop ikke spurgt om indførelsen af den fælles mønt.

Lars Runo burde da vide, at det kapitalistiske økonomiske systems uløselige problemer og regelstyring netop løses gennem krig. Og alle Lars Runo´s ja-sigere, så vi ikke i fredsbevægelsen i 1980´erne. Lars Runo forsøger også at gøre Nej-sigerne til venstre- og højrefløj i dansk politik. Men det var nu et vældigt bredt udsnit af den danske befolkning, der stemte Nej. Det var dine naboer og dine vælgere der stemte Nej til topstyring fra Bruxelles, Frankfurt og Strassburg. Og heldigvis fik Nej-sigerne bremset den "internationalisme", som du er talsmand for.

Befolkningen må gå til modstand mod socialdemokratiet og Lars Runo Johansen's politik om at gennemføre flertalsafgørelse i EU, der vil nedlægge nationalstaternes vetoret, og som vil medføre mere unionslovgivning. Det franske formandskab har nemlig allerede nu foreslået, at Nice-traktaten skal indeholde beslutning om at EU ved flertalsafgørelser skal have adgang til at regulere dele af dagpengesystemet; vilkårene for at få dagpenge; retten til at modtage dagpenge; adgangen til at modtage supplerende dagpenge; ligesom EU vil regulere rådighedsreglerne.

Som "foregangsland" har socialdemokratiet allerede indført et tvangsaktiveringssystem og smadret de dagpengevilkår, som forsikringstagerne troede var sikret. Det er allerede nu fuldstændigt uigennemskueligt for almindelige lønmodtagere, at finde ud af den kæde af fase-afvikling, der sker af vores forsikringsmæssige dagpengerettigheder.

Titusinder af danskere er allerede nu fremmedarbejdere i andre lande, fordi de ikke kan få arbejde i spekulanternes Danmark. Istedet for at opbygge et bedre Danmark, sender I titusinder til arbejde i andre lande, og også danske soldater skal kæmpe for jeres internationale ambitioner. Arbejdskraftens frie bevægelighed er selvfølgeligt en akademisk rejsefornøjelse, når man sidder på sin røv hele dagen, og samtidig ødelægger vilkårene for de samfundsklasser, der frembringer samfundets reelle rigdomme. Ligesom under krigen vil i tvinge danske arbejdere til at arbejde i udlandet. Danmarks ungdom forsøger I at forføre med eventyrlige glamourrejser til EU, som skal skjule de dårlige bolig-, arbejds- og lønvilkår I tilbyder ungdommen i "deres eget land".

Lars Runo´s bemærkninger om at EU kan modvirke løndumpning, skattespekulation, osv., er ren fantasi, når socialdemokratiet ikke engang kan løse problemerne i Danmark. Og når Lars Runo skriver, at der er 600.000 beskæftiget indenfor sundhed- og sygdom, m.v., får man uvilkårligt det indtryk at befolkningen i Danmark er meget syg. Men det er socialdemokratiet, der er et sygt parti, fordi I også har fået ødelagt sygesikringsvilkårene. Derfor - Nej til mere union !

Medens Venstre sidder og laver et katalog om hvad nationalstaterne må i EU, kommer EU luskende og kræver lukning af de danske fiskemelsfabrikker og zoologiske haver. Samtidig vil Nice-traktaten ophæve vores vetoret. Det kan medføre, at den skattefinansierede omfordeling ("velfærds-modellen"), vil lide døden, og dermed har liberalisternes anti-sociale statsmodel vundet. Der bliver fremover ingen social stats-omfordeling i Danmark, bl.a., fordi vi ikke kan overholde ØMU-kravene. Alene privatiseringen af vore boliger medfører, at boligspekulanterne grabber til sig af offentlige midler. Sydpå er det også virksomhedsejerne, der er lensherrer. Dér er de sociale rettigheder baseret på private forsikringer og ens tilknytning til lensherren. Fremover bliver styringen og omfordelingen af økonomien foretaget fra EU, hvis grundlag er, at virksomhedsspekulanterne skal modtage EU-tilskud og skærpe omfordelingen via EU´s skatteregler. Så kan danskerne begynde at brodere på kludetæpper og ligge og slås på bunden, medens de rige endnu engang løber med kagen. Vi kan ikke gøre meget, fordi de får skabt en dansk nattevægterstat. Rasmussen & Rasmussen forsøger at promovere sig som Danmarks redningsmænd mod EU´s krav. Men deres fingertryk, ordflomme og politiske fiflerri er ingenting værd. Blomsterkasserne er også ved at være tomme !

Lige siden den tysk-romerske kejser krævede lensrettigheder over vort land og stod hånd i hånd med den katolske kirke ved Danmarks port, og krævede danernes lydighed overfor paven, har vi måtte bøvle med utidig indblanding sydfra i indre danske forhold. I dag er Danmarks jord langsomt ved at blive solgt til hollandske landmænd. Fiskerne må ikke fange fisk og det Slesvigske Fodregiment nedlægges i samdrægtighed med den sydlige kapitalmagt, som det også er lykkedes at afvikle vore stolte traditioner for skibsbygning, siden Arilds tid. Vi skal ud af EU, så hurtigst som muligt !

Det katolske Konvent i Nice er åbent. Regeringscheferne skal nu vedtage nogle særegne menneskerettigheder i tilslutning til kapitalens frie bevægelighed og EU-Domstolen. De nye værdiegenskaber, bliver også et retsgrundlag, der kan benyttes til at opløse den kollektive sikkerhed og beskyttelse for både kapitalejere og arbejdstagere. For den hårde kerne af finansfyrster i EU, drejer det sig nemlig om, at nedbryde gamle kapitalsammenslutninger, der er en hindring for, at netop déres finanshuse kan trænge frem. Derfor vil de også have gennemført kloningen af de sidste små selvstændige lande. Ingen får fremover mulighed for at føre sig frem med fædrelandskærlighed eller patriotisme og udtale: vi har bygget dette land. Det vil EU modvirke med demokratiovervågning, ligesom det tilstræbes, at det nationale tilhørsforhold opløses ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Når det danske aftale- og pensionssystem er modificeret, kan vi som "tysklandsarbejderne" og romerske slaver, rejse rundt som fremmedarbejdere i EU.

Visioner er store. Unionsborgerskabet - og endog én EU præsident ! Storkapitalen i EU har også ambitioner om at få fuldmagt til at forhandle med WTO, for derigennem at påvirke reglerne for verdenssamhandelen. Man vil også gerne have en 5 % spærregrænse og de vil være godkendelsesmyndighed for partier, der opstiller, osv…..Men de store lensherres smukke løfter, garantier og deklaratoriske evner duer ikke. Vores agtindsigt og revisionskontrol i EU, er nu allerede i dag en stor gang løgn. Oraklerne i Delfi vil derfor ikke hjælpe finansfyrsterne ! Derfor satser de på kong Alkohol. Forén Eder - mod de hoverende finansfyrster i EU !

De nye lensherre i EU står flæbende, når de skal præsentere os for deres nye Peterskirke-projekt og deres nye afladsbreve, der skal tømme hjemlandene for klingende mønt til EU´s afviklingsprojekter af Nationers Europa. Det gik ikke så godt med at opfindelsen af den nye Euro-mønt, eller forsøget med at afskaffe den danske kronemønt. Hvad kan så være mere påfaldende, end at regeringscheferne i Nice indføre et nyt "menneskesyn" og et nyt værdigrundlag, der også skal bruges som retsgrundlag til at undertvinge genstridige folkeslag. Der skal sving i EU-domstolen og opbygningen af den fælles europæiske identitet og Unionsborgerskabet, der også skal pyntes op med fransk kultur. Vi har jo de gabende tomme huse, der venter på Godot. Næppe noget større kulturpåfund kan måle sig med Godot.

Men deres værdigrundlag i EU har de samlet op fra den franske revolutions Borgerklasser, der netop efter 1789 via såkaldte menneskerettigheder på den mest brutale måde undertrykte det franske folks ytringsfrihed og håndværkernes ret til at organisere sig. Borgerklassernes menneskerettigheder og frihedsrettigheder skal også i dag bruges af storkapitalen til at privatisere alt dansk, og afvikle danske virksomheder overpå udenlandske hænder. Hvis man har Danmarks-historien i erindring, vil man også huske, at de Overklasser der tog magten i Danmark talte latin og plattysk, og dansk til deres hunde. Hvad mon vi kan forvente os af de katolske finansmænd i det sydlige, der langsomt trænger frem og overtager vores jord og virksomheder ??? De har jo så mange medløbere i Danmark !

Regeringens intentioner om at udstykke det almennyttige boligbyggeri i private andelsboliger må være grundlovstridigt. Hvordan vil regeringen argumentere for at gribe så grundlæggende ind i en lovlig organisation, dvs. i boligforeningerne, og hvilke lovlige argumenter vil regeringen bruge for at knægte medlemmernes fælles ejendomsret til de almennyttige boliger ? Det vil være ganske interessant, om Højesteret vil tiltræde en ændring af medlemmernes og boligforeningernes kollektive ejendomsret.

Selvom mange lejere tror, at det skulle blive en økonomisk fordel at købe sig til en privat andelsbolig, glemmer lejerne at problemerne blot bliver større efter privatiseringen. I den private andelsboligforening vil der forsat være betydelige fællesomkostninger, og nu bliver de økonomiske modsætninger i det lokale boligfællesskab blot meget tydeligere. Og ved frasalg vil den lille spekulant blive mødt med omkostninger og individuelt ansvar.

Men hvem pokker vil købe en ny andel i sin bolig ? For mit vedkommende har jeg boet almennyttigt i 49 år. Så mon ikke jeg har betalt "min bolig" flere gange,…….så jeg får nok tildelt en gratis andelsbolig af regeringen. Man skal da være lidt tosset, hvis man igen skal betale en formue. For magen til dårligt byggeri skal man lede længe efter. Enorme byggeskader er opstået de fleste steder efter blot 15 år, fordi der ved opførelsen er sparet her og hidset. Og senere er lejerne påtvunget "renoveringer", der har ødelagt beboernes lejligheder og beboernes økonomi. En almennyttig husleje i ældre byggeri på 5.000 kr. om måneden i Esbjerg, har slet ikke den reelle værdi, fordi der er sket så utallige fejl undervejs. Huslejen burde halveres, - men både huslejestigningerne og de ødelagte boliger er i datiden godkendt af de lokale og centrale politikerne, og de lokale boligforeningsbosser.

Regeringens individualistiske politik medfører blot, at politikerne løber fra deres byggeansvar. Fremover kommer den enkelte andelshaver i fedtefadet, og hæfter for ansvar og følger. Og i spekulationens hellige navn, skal andelshaveren så forsøge at sælge "Sorteper" videre til en anden boligtrængende.

Hvorfor gennemfører regeringen ikke EU´s krav om, at administrationen af boligafdelingerne skal ud i licitation ? Derved havde lejerne mulighed for at vælge os nogle bedre administratorer. Og hvorfor giver man ikke de almennyttige lejere reel beboerindflydelse og veto i lovgivningen, så det bliver muligt at stoppe fribytterne i det almennyttige boligbyggeri ? Det er jo gummiparagraffer i boliglovgivningen og de vilkårlige "retstilstande", der skal ændres - ikke de kollektive ejendomsformer.

Den borgerlige regering vil kaste 500.000 almennyttige boliger på det kapitalistiske bål som kættere. Det sker med et ideologisk felttog, hvor man velsigner "markedskræfternes frie spil", og med en privatiseringsfeber, som kendetegner EU-tilhængerne og de unationale kræfter. Men privatiseringen af de almennyttige boliger er i strid med EU-intentionerne om prisstabilitet, og vil modvirke intentionernes om arbejdskraftens frie bevægelighed, idet en kommende fraflytning med frasalg af boligen, jo både bliver en tidskrævende og omkostningskrævende belastning for de lønmodtagere, der vil flytte til en ny arbejdsplads i et andet amt. Det ser vi jo allerede i dag, når der sker et parcelhusskift via en ejendomsmægler.

Men regeringen har altså besluttet, at løverne og højfinansen i den kapitalistiske økonomi skal fodres, og at profitmaksimeringen endnu skal have en omgangsskrue, der er vendt mod lejerne. Regeringens argumenter er, at de vil frigøre den offentlige kapital, der ligger i de 500.000 almennyttige lejligheder, og at pensionskasserne og andre private investorer skal stimuleres til at opføre privatejet udlejningsbyggeri. Med andre ord vil det blot sige, at de offentlige tilskud til kreditorerne i det almennyttigt byggeri blot skal overføres til private kapitaler, som vi har set det ved tidligere udliciteringer og privatiseringer.

Men feberfantasierne giver desværre ikke den boligsøgende befolkning garanti for at der opføres flere nye boliger, til en pris som de kan betale. Tværtimod. I Grundloven fremgår det, "at boligen er ukrænkelig". Men det betyder åbenbart ingenting for regeringen. Den grundlovssikrede ret til organisationsfrihed vil regeringen også krænke. Regeringen går nemlig til angreb på organisationsretten, og mener, at de lovligt kan omdanne og ekspropriere vore fællesejede almennyttige boliger og omdanne din bolig til en privatejet andelsbolig eller privatejet ejerbolig. Den usaglige begrundelsen for at opløse lejernes nuværende organisationsret, er at boligerne har modtaget offentlige midler. Men regeringen drømmer da ikke om at ekspropriere landbrug, skibe og parcelhusboligerne, der også har modtaget offentlig støtte og som endvidere har nydt godt af rentefradragsreglerne. De glemmer vist helt, at Folketinget gennem mange år har fordelt den offentlig støtte til boliger sådan, at ejerboligtagerne i snit fik 4 kr. i støtte via rentefradragsreglerne, medens kreditorerne i det almennyttige boligbyggeri kun modtog 1. kr.. De glemmer også fuldstændigt, at det største skattetryk ligger på lejerbefolkningen, der ikke har mulighed for at fratrække noget i skat, ligesom det almennyttige boligbyggeri aldrig har kunne nyde godt af rentefradragsreglerne, når der skulle renoveres.

Men de ved da godt i regeringen, at mange arbejdende mennesker, ikke har kræfter til at opføre sin egen bolig. Derfor har vi jo som medlemmer, sluttet os sammen i boligforeninger, med det formål at opføre boliger. Men netop det fællesskab, som er opstået på grund af det manglende offentlige boligbyggeri, er åbenbart en trussel mod den borgerlige egoisme, - mod parcelhuskulturen. Det er dine og vores rettigheder til at opføre boliger i fællesskab, som regeringen vil ophæve. Men det er jo ikke bare vores fællesejede almennyttige boliger, der bliver kapitaliseret ved en privatisering. Det er også de almennyttige lejere, der bliver kapitaliseret og vejet efter pengepungen. De lejere som ikke har mulighed for at låne, får heller ikke råd til at købe deres bolig. En almennyttig etagelejlighed som i dag koster 3.650 kr. i husleje om måneden, vil medføre en købspris på 1,3 millioner kr. og dermed en huslejeforhøjelse på ca. 1.500 kr. om måneden. Og efter en privatisering vil priserne på boliger stige, ligesom ventelister forsvinder.

Det er helt urimeligt, at den danske lejerbefolkning der ikke har deltaget i boligspekulationen, skal tvinges ind i individuelle boligløsninger med økonomisk spekulation og med drømmen om økonomisk gevinst ved frasalg. Det er helt horribelt, at lejerne fremover skal tvinges til at blive ligeså individuelt gældsplaget, som de politikere, der bor i ejerbolig, og som har nydt godt af rentefradragsreglerne i de gode tider. En privatisering vil jo medfører, at de svageste lejere bliver tvunget ud af deres nuværende boliger, og at vi får flere boligløse, og dermed mere kriminalitet. Hvis regeringen mangler penge, var det da en bedre ide, at lægge en skat på de friværdier, der realiseres ved frasalg af ejerboligerne. Her er jo tale om betydelige friværdier, der ikke har baggrund i produktionen. Vi hører jo tit om hvordan en ejerlejlighed efter 2 år kan sælges med en merfortjeneste på 200.000 kr.. Det er en helt uholdbart mekanisme. Men måske har regeringen fået inspiration fra den røverkapitalisme, der hærger Østeuropa, og som hærger nede i EU.

Regeringen vil dermed også forlader den boligpolitik, hvor huslejen reguleres af politisk bestemte beslutninger. Fremover skal vores huslejer, boligvilkår og boligudbuddet reguleres af rentekapitalen og af de grå pengemænd, der styrer casinoøkonomien. Derfor har regeringen også nedlagt Boligministeriet. Og Socialdemokratiet tier. Dermed kunne man tro, at de medvirker i den inkvisatoriske proces mod det boligforeningsdemokrati og den kollektive almennyttige ejendomsret, som har skabt tryghed i mange hjem. Men måske tier man, fordi det jo var Socialdemokratiet, der gennemførte loven om udstykning af ejerlejligheder i 1966, og som har medført, at tusinder af unge tvinges til at betale en formue for gamle nedslidte ejerlejligheder. Det var også Socialdemokratiet der gik foran for at privatisere vores pensionsforhold i alderdommen. Men lejerforeningen: Aktive Lejere, kræver tryghed i boligen og opfordrer lejerbefolkningen til at gå til modstand mod EU-tilhængernes privatiseringsfeber !

Alt for mange mennesker stiller ikke krav til deres arbejdsgiver, fagforening, boligforening, politisk valgte m.v.. En naturlig forudsætning for i et fungerende demokrati må være, at medlemmerne/arbejdstagerne af egen drift fremstiller et arbejdsprogram for det kommende år, som man pålægger de valgte at gennemføre. Med dette arbejdsprogram, der skal indeholde nogle konkrete mål og arbejdsopgaver kan man året efter vurdere, om de valgte tillidsmænd eller arbejdsgiveren i løbet af året har efterlevet arbejdsprogrammet, eller om de har kikket ud af vinduerne, og spildt medlemmernes/arbejdstagernes penge, - eller om de brugt arbejdstiden og pengene på deres egne egoistiske interesser.

Når man i dag kommer til en generalforsamling, er det tydeligt, at man ikke kan klandre de valgte, for at have tømt pengekassen, - thi medlemmerne har jo fuldstændigt glemt, at pålægge de valgte nogle konkrete arbejdsopgaver. Beretningen om årets begivenheder bliver derfor kun en gang sludder. Man kan jo ikke stille de valgte eller arbejdsgiveren til ansvar for brudte løfter, når man selvforskyldt har glemt at sætte dem i arbejde, - glemt at fremlægge et arbejdsprogram. Det er jo ikke nok med løfter. Det ser vi jo når partierne gang på gang bryder deres løfter og programmer. Selvom i kun er få personer, der vil fremstille et arbejdsprogram med konkrete mål, vil i møde meget modstand. Mange af dem der bruger jeres penge vil nemlig ikke have, at I skal have medbestemmelsesret over hvad de skal lave i jobbet. Det kender i selv fra kommunen, som jo skulle være vort "fælles hjem".
Hvis man eksempel overalt på arbejdspladserne i Esbjerg stillede krav om frit arbejdstøj, og på de større virksomheder stillede krav til kantine med varm mad, ville det selvfølgelig ryste alle dem der i dag spiser gratis på din regning. Men stil dem til ansvar. Stil krav ! Det er dit liv, dit kontingent og dine skattekroner de bruger, - ja måske endda mod dine egne interesser.

Privatiseringerne af de statslige og kommunaltejede boliger er igangsat og visse steder gennemført i det nederdrægtige EU-regi, som politikerne chokerende efterlever. Men også stigende huslejer, stigende varmepriser og nye domstolsafgørelser har chokeret lejerne i de privatejede udlejningsboliger. Men det næste store chok er på vej, når regeringen fjerner reguleringen af huslejen (Boligreguleringsloven). Derefter vil huslejerne i de privatejede udlejningsejendomme stige så voldsomt, at boligspekulanterne kan dræne de offentlige kasser via de boligsikringsydelser, som lejerne nødvendigvis må ansøge om, får at kunne betale huslejen. Og måske kan befolkningen så forstå, at den borgerlige plan om at sænke skatterne ikke kan gennemføres, når boligspekulanterne kan dræne de offentlige kasser, fordi politikerne vil ophæve den prisdannelse, som hidtidig har været gældende.

Helt i ånden fra EU vil regeringen ad åre så give de private udlejere adgang til at udstykke de privatejede udlejningsboliger til ejerlejligheder, således at du bliver tvunget til at købe din bolig - men sandelig på et langt højere prisniveau, - hvor ejeren i mellemtiden har fået offentlige tilskud til at drive huslejen og prisen i vejret.

Men feberfantasierne på boligmarkedet giver desværre ikke den boligsøgende befolkning garanti for at der opføres flere nye boliger, til en pris som de kan betale. Tværtimod. Regeringens plan er at vores huslejer, boligvilkår og boligudbuddet skal reguleres af rentekapitalen og af de grå pengemænd, der styrer casinoøkonomien. Men lejerforeningen: Aktive Lejere, kræver tryghed i boligen og opfordrer lejerbefolkningen til at gå til modstand mod EU-tilhængernes privatiseringsfeber ! Rot jer sammen i ejendommen mod boligspekulanterne, og mod den omgangsskrue og røverkapitalisme som EU tilhængerne gennemfører på boligmarkedet mod lejerne og mod vores offentlige økonomi.

Da Nato og Danmark gennemførte sit luftangreb på Jugoslavien fratog de rettighederne fra FN, og overtrådte Folkeretten og FN´s Charter. Luftangrebet var i strid med FN´s kapitel 7. Ingen instans blev forinden forespurgt, og Nato vidste, at Rusland og Kina ville bruge vetoretten i FNs Sikkerhedsråd. Tyskland, England og Italien overtrådte samtidig deres egne forfatninger, idet parlamenterne ikke havde godkendt angrebet. Truslen om at påtvinge Jugoslavien Rambouillet-aftalen var ulovlig i henhold til Wien-konventionen af 1980 (Lov om Traktater), og selve luftangrebet var et brud på Nato´s egne regler, der siger, at Nato er en forsvarsorganisation. Luftangrebet var også imod international retsorden, idet krigsretorikken om et humanitært angreb ikke er gyldigt, og Nato´s bomninger af Beograds tv-station var overlagt mord på journalister.

Generalerne i Nato handlede uden mandat og de er også krigsforbrydere, samtidig med at USA underminer FN´s autoritet. Det var jo også USA, der i årevis ikke ville betale kontingent til FN, og som nu påviseligt har forsøgt at få FN´s våbeninspektører til at arbejde for USA. Den næste krig mod Irak er afgået fra skrivebordet til krigscentralerne, så våbenindustrien atter kan tjene på deres omfattende hærværk. Hvem bliver det næste offer ?

Privat jobtræning er en hån mod mange faglærte, når virksomhedslederne samtidig fortæller, at det ikke har økonomisk betydning for virksomheden. Den skøre ide med offentlige løntilskud til private virksomheder, der tager folk ind i såkaldt "jobtræning", er skabt af Poul Nyrup regeringen og hans bisser i fagbevægelsen, der åbenbart har fået en "krukke hold kæft bolscher". De har fuldstændigt og egenhændigt forandret forsikringsbetingelserne på dagpengeområdet, og når folk fremover kommer i ledighed, får de sig en gevaldig overraskelse.

Netop nu bruger Arbejdsmarkedsrådet og Arbejdsformidlingen i Ribe amt mange offentlige økonomiske resourser på markedsføring af begrebet "privat jobtræning", og de dertil hørende offentlige løntilskud til de private arbejdsgivere. Motiverne og de litterære ordblomster er mange. Men det var nu bedre, at man skaffede de ledige et ordinært job - på ordinære overenskomstmæssige vilkår, og at de offentlige tilskud forblev i offentligt regi.

Det litterære nonsens om "jobtræning, genoptræning og opkvalificering", dækker kun over en systematisk malkning af skatteydernes penge, og en nedgørelse af de arbejdsløse. Vi kan som smede nu konstatere, at vi selv skal være med til at skattefinansciere vores egen arbejdskraft, uden at vi får andel i virksomhedens aktier, overskud eller ledelse. Og på et tidspunkt ryger andre ud af virksomhedens bagdør – ud i jobtræning med flere offentlige tilskud. Jørgen Damm fra VL Stål får også offentligt tilskud til privat jobtræning,…. og det ikke er af sociale årsager, at virksomheden tager folk i såkaldt jobtræning. Samtidig siger Jørgen Damm, at folkene i privat jobtræning er under genoptræning og opkvalificering. Men hvad er det dog for noget litterært nonsens ??

Det kan med sikkerhed konstateres, at folk som har siddet og kikket ud af et kontorvindue eller som har møvet sig gennem tilværelsen via ordblomster og taledierre både har brug for optræning og kvalifikationer, når der skal laves noget. Vi husker Jørgen Damm fra en tidlige seance, hvor han sagde til de ledige smede, at det ikke var nok, at hans smede på VL Stål passede deres arbejde og var godt uddannede. Næh, de skulle såmændt også have egenskaber som mellemledere, og de skulle også have den rette indstilling og holdning til dit og dat…... Åh ja, smedenes kirkegård og smedenes fattiggård ligger pø om pø.

Der er næppe nogen, der kan erindre, hvorfor befolkninger i de andre EU-lande blev udelukket fra at stemme om afskaffelsen af deres nationale møntvæsen. Argumenterne derfor fortaber sig i det mørke. Men en kendsgerning er det, at politikerne på alle mulige måder forsøger at diktere den fæle Euro-mønt igennem, for at opløse nationalstaternes suverænitet, samtidig med at befolkningerne skal indstille sig på en ny EU-forfatning og et EU-konvent, der kan opløse den kendte verden.

Samtidig kalder EU-tilhængerne, de andre EU-lande og EU-konstruktionen for demokratisk, selvom befolkningerne bliver holdt udenfor medbestemmelse. Men man skal erindre sig, at EU-tilhængerne ikke stillede spørgsmålstegn, da de andre befolkninger i EU-landene blev udelukket fra folkeafstemninger om deres tilslutning til diverse EU-traktater. Og alligevel vil EU-tilhængerne sælge détte uvæsen og kalder dét demokrati, samtidig med at direktiverne og forordninger sprøjter ud fra EU - atter uden indflydelse fra befolkningerne.

Men det europæiske fort er blot opbygget af pengestærke snylterklasser, der med våbenmagt vil forsvare deres ret til at sole sig uden arbejdspligter. Og hvis det kniber med befolkningernes opbakning til deres snylterprojekter, vil de kalde den gamle adels- og kirkemagt til bistand, og give dem forskellige privilegier.

Se blot tiden an - i enfoldighedens navn vil kirkemagt og dumhed også stille krav om ret til kristelige fagforeninger, skoler, sygehuse, socialforsorg, der skal understøttes af statsmagten og betales af skatteyderne. Østudvidelsen støtter denne udvikling. Og da EU i forvejen er de troendes paradis, skal det nok også lykkedes dem at få konstrueret en ny EU-tidsregning.

EU´s krav om privatiseringer har siden 1990 medført udsalg for 3 billioner kroner. Men privatiseringerne af vort fælleseje har kun medført øgede skattetilskud til de nyrige private ejere, samt forringelser for forbrugerne. Skattebyrden er ikke faldet, og det betyder åbenbart ingenting, at demokratiet stopper ved fabriksporten. EU-tilhængerne vil nemlig forsætte med at udvikle et europæisk oligarki, som ikke kan røres juridisk eller politisk. Deres EU-centralbank er udtryk for deres mangel på demokrati, og de har USA som forbillede.

Herhjemme er Bagmandspolitiets "domfældelse" af økonomisk kriminalitet i større erhvervsvirksomheder allerede i dag en vanskelig fortolkning. I USA prøver præsident Busch på at pynte på svindelen efter tusinder af konkurser. Og når aktiemarkedet går i sort, starter de bare en krig. Men som i USA vil også fremtiden i EU medfører endnu mere svindel og voldsom kriminalitet. Fænglerne vil fyldes med kriminelle og tabere, og middelstanden og rentierne vil kræve privatisering af fænglerne, så udviklingen skrider frem til de tilstande, som vi kendte fra Nazi-Tyskland.

Bl.a. derfor er EU-tilhængerne så påtrængende med en ny Grundlov. De vil have fred til at dyrke Pengemagten, og de vil udvikle et forrykt økonomisk system, og et romersk retssystem, som er fuldstændigt fremmed for de Nordiske folk. Vores sociale ideer om fællesskab gøres ulovlige. Vores stat skal afvikles, medens EU-staten skal svulme op i magtfuldhed. Men allerede i dag kan en fabrikant med 100 ansatte herhjemme flytte virksomheden, hvor der i løbet af de sidste to år er blevet investeret 30 mill. kr.. Og det siger sig selv, at virksomhederne ikke betaler skat, og nyder godt af fradragsregler og regnskabslovene. Og hvor er det nu, at pengene kommer fra ? Hvem skaber værdierne ? Et billede af EU-tilhængernes samfundsorden er, at bykongen i Farum går frit omkring, medens oligarkiets pengefingre får fængslet klunserkongen Amdi i USA.

Bjørn Svensson har i Jydske Vestkysten d. 8. aug. et indlæg under overskriften »halve sandheder, direkte fejl og misforståelser«. Men Bjørn undlader at se på kendsgerningerne i Europa, når han giver Stalin et medansvar for krigen. Mange politiske partier i Vesteuropa var dengang halvfascistiske og racistiske, fordi klassekampene var brudt ud under 1930´ernes arbejdsløshed. På baggrund af den økonomiske krise, som var opstået i den vestlige økonomi og i det imperialistiske handelssystem, fik monopolkapitalen og bankierne etableret fascistiske styre i flere europæiske lande. Arbejderklassen var trængt og blev forfulgt, og Arbejderklassen i Vesten så et flammende lyspunkt i Sovjet-Unionen. Kriserne i Frankrig og England kunne når som helst slå om i synlig fascisme. Frankrig havde en officiel racistisk holdning; j.fr. koloniseringen af Algeriet til 1962.

Folkeforbundet var et af centrene for de imperialistiske magters (Frankrig og England) udarbejdelse af anti-sovjetiske aktioner. Men den internationale situation ændredes radikalt i 1933, da Frankrig og England blev mødt med et stigende pres fra Japan og Tyskland, og nu ønskede Frankrig Sovjetunionen med i Folkeforbundet. D. 18. september 1934 blev Sovjetunionen medlem af Folkeforbundet (Holland, Portugal og Schweiz stemte imod), og i Folkeforbundet blev Sovjetunionen den mest aktive part i det fredsskabende arbejde for en kollektiv sikkerhedspolitik.

Mange troede, at nu sluttede Frankrig og England´s politiske enevælde i europæiske politik. Men de herskende klasser i Frankrig og England gav ikke sådan op. Forsøget på at skabe Øst-Pagten, regionalpagten, der skulle betrygge sikkerheden i Øst- og Centraleuropa, kunne ikke gennemføres, fordi de britiske imperialister var modstandere af Pagten, og fordi de drømte om en fascistisk ekspansion østpå mod bolsjevikkerne, som også var beskrevet i Hitlers »Mein Kamp«. I begyndelsen af 1935 gjorde den britiske regering et nyt forsøg på at komme overens med det fascistiske Tyskland, og genoplive Firemagts-pagten. Og gang på gang lod Frankrig og England Hitler få sin vilje, fordi de regnede med at Hitler ville være brohovedet mod Arbejderklassen i Sovjet-Unionen. Spanien blev fascistisk i 1936 med hjælp fra Italien og Tyskland, - Østrig røg med i 1938. Den antikommunistiske pagt blev etableret i 1936 af Tyskland og Japan, underskrevet af Italien i 1937, af Ungarn, Spanien, Manckukuo i 1939, og af 7 andre lande i 1941 incl. Danmark. I 1937 angreb Japan Kina, og »verdensbalancen - styrkeforholdet« blev lynhurtigt forrykket.

Men man glemmer også at fortælle, at Polen og Ungarn blev betragtet som halvfascistiske regimer. Stalin måtte truede Polen, hvis de gjorde fælles sag med Tyskland mod tjekkerne. Efter Tyskland´s anneksion af Tjekkoslovakiet i marts 1939 var England og Frankrig tvunget til at gå bort fra deres direkte støtte til fascismen. Thi også dengang spillede man kortene »over og under bordet«, og havde to sæt ekstra mærkede kort med lommerne, når der skulle forhandles. Og lige indtil sidste øjeblik forhandlede vestmagterne under bordet med Hitler, for at få ham i gang med aggression mod øst. Og da Stalin var orienteret om dette, måtte han skyndsomt underskrive Ikke-angrebspagten med Tyskland d. 23. august 1939, som man fordømmer i Vesten. Men det er jo naturligt, at under de givne forhold havde Sovjet-Unionen også nationale interesser. Men i Vesten respekterer man kun, at de imperialistiske magter har »nationale interesser«. Og når alt går galt for de imperialistiske Pengemagter, dækker de sig ind bag ordblomster som »fædrelandskærlighed, national suverænitet og uafhængighed«. De britiske og franske garantier for Polen viste sig også at være rent bluf. Hitler kunne indtage Polen med et snuptag. Med Ikke-angrebspagten med Tyskland vandt Sovjet-Unionen halvanden år inden tyskerne angreb dem, og i løbet af den tid blev der uddannet nye officerer; militærproduktionen blev sat i serieproduktion; 125 nye sovjetiske divisioner opstod og strategisk blev grænsen skubbet 250-300 km. frem. Hitler fordoblede sin hær i 1940 til 1941. Og årsagen til 2. Verdenskrig skal findes hos de vestlige bankier, der lånte Hitler´s kompagnoner penge til opbygning af Tysklands krigsindustri.

Kommunernes skatteindtægter er sunket, fordi lønmodtagernes timelønninger er udsat for stagnation og lønnedgang. Derfor skal der nu fyres pædagoger, skolelærere, m.v., selvom vi forstår, at afskedigelserne blot medfører en forværring i samfundsøkonomien. Men guldets dyrkere undlader ikke fyringerne, fordi deres »samfundshensyn« må vige til fordel for lokal kassetænkning.

Skatteindtægterne er faldet, fordi erhvervslivet i Esbjerg nu kun tilbyder 115 kr. i timen til faglærte smede, elektrikere, m.v., der er ofre for en lønsænkning på 20 %. Og dér hvor erhvervslivet ikke kan komme igennem med lønsænkninger, har natmændene vedtaget nye lavtlønnede overenskomstområder, hvor arbejdsgiverne ligesom i Ri-Bus sagen, blot skal skifte arbejdsgiverforening.

Men lønningerne vil falde yderligere, idet de borgerlige intentioner med de tværfaglige A-kasser er, at få opløst de kollektive overenskomster, selvom virksomhederne svømmer i penge og i et forbrug, der har medført at skatteyderne skal finansiere opførelse af affaldforbrændingsanlæg. Samtidig hermed har virksomhederne et overforbrug af rabatfinancieret vand og el, der medfører yderligere omkostninger for skatteyderne. Virksomhedsejerne har så mange penge, at selvom der er investeret for 30 millioner indenfor de sidste to år, har ejerkredsen råd til at flytte denne virksomhed til en anden kommune. Men de lokale skattetænkerne har så valgt, at henlede opmærksomheden på de mange pendlere, som er flygtet fra byerne høje huslejer, m.v.. Thi reelt er børnepasning og dagligvarerne dyrere i Esbjerg, end i Odense og København, og formodentligt ender lønmodtagerne som nomader og flygtninge fra de højkapitalistiske centre.

Men guldets dyrkere har en redningskrans til hele Danmarks befolkning - nemlig indførelsen af Euro-mønten. Men »desværre« har alt for mange danske opdaget, at EU blot er et ekspeditionskontor for erhvervslivet, og at guldets dyrkere med Euro-mønten vil hæve forbrugerpriserne med 10-15%, samtidig med at EU-tilhængerne vil privatisere vore boliger, så vi bliver gældsat og ufri. Næste skridt bliver, at de nedsætter pensionerne, - men forinden slipper de krigen løs mod Irak. Imedens går bykongen i Farum fri og fremviser sit rige.

Den borgerlige regering har nedsat en kommission, der som målsætning skal påvise, »at der var en indre trussel i Danmark under den kolde krig«. Dansk Folkepartis to ideologiske korsriddere: Søren Krarup, Jesper Langballe… og Uffe Ellemann har også et grundlag for forfatteropgaven: »Sandhedskommissionen« skal kortlægge de venstreorienterede gruppers medløberi ??«.

Nogle mener dermed, at kommissionens mål og konklusion allerede foreligger: at fordømme de faglige og folkelige bevægelser, der arbejdede for, at Danmark forblev et atomvåbenfrit område, og som arbejdede for afspænding, nedrustning og mellemfolkeligt samvirke i Europa, som det kom til udtryk i Helsingfors Konferencen i 1975,

• at kriminalisere - direkte eller indirekte - de mange danskere dér i faglige og de folkelige organisationer engagerede sig i kampen for fred, socialisme, demokrati, arbejde, boliger og uddannelse til alle,
• at fordømme socialdemokratiets fodnotepolitik i Nato,
• at kriminalisere DKPérne for deres meningsudvekslinger med de Socialistiske lande,
• at fordømme kommunisterne som u-nationale.

Men de fundamentalistiske kirketjenere er kendte for at dyrke blålys, strejke - og fagforeningsforbud. De kan ikke lide sammenhold og vil fordømme mellemfolkeligt samvirke. Men de glemmer imidlertid, at både pavedyrkerne, de borgerlige partier, og arbejdsmarkedets parter har europæiske og internationale samvirker. Derfor ligner regeringens facitliste til »Sandhedskommisionen« forbløffende meget den Katolske Inkvisition, der tidligere i historien fordømte mange ideer som kætterske, - eller Rigsdagens grundlovsstridige beslutning i august 1941, hvor man vedtog forbuddet mod kommunistisk virksomhed.

Men skal vi så om 20 år oprette en ny kommission, der påviser, at den borgerlige regering har gjort Danmark til USA's lænkehund og til et vasalrige i »Den Europæiske Union«, samtidig med at A.P.Møller ulovligt stiller skibe til rådighed for USA's krig mod Irak, medens de borgerlige politikere ofrer Danmark til krigsguderne ?

»Det skal kunne betale sig at gå på arbejde«. Sådan lyder budskabet fra Venstre´s landsmøde. Der må derfor være nogen der har fortalt Venstre »at det ikke kan betale sig at arbejde«. Men Venstre´s forhold til »arbejde« er bemærkelsesværdigt, fordi det mest virker som om, at det er godsejerens ridefoged, der er ude med pisken. Der er nemlig ikke synligt belæg for, at Venstre vil hjælpe lønmodtagerne eller fagbevægelsen med at få mere i løn..

Tværtimod gør Venstre alt for at splitte fagbevægelsen og forringe dagpengerettighederne. De faglærte skal tage arbejde som ufaglærte - de ufaglærte skal udstødes til kontanthjælpsmodtagere - kontanthjælpmodtagernes skal tvangsaktiveres, - og satserne skal generelt sænkes for kontanthjælp, dagpenge, ligesom andre »overførselsindkomster« forringes, så folk tvinges ud i kriminalitet og i »sort arbejde«.

Ved en timeløn på 115 kr. er de første 15 kr. væk til arbejdsmarkedsbidrag, SP, ATP og pension. Derefter skal der betales ualmindelig skat, afgifter og moms. Samtidig er der 1195 multinationale selskaber, der ikke betaler skat, selvom DKP allerede for 30 år siden gjorde opmærksom på dette forhold. Men hvis det skal kunne betale sig at arbejde, hvorfor skal man så samtidig fyre de offentlige ansatte og indføre brugerbetaling, samt privatisere de almennyttige boliger ? Regeringens tyveri af 2,7 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, er jo også penge, der reelt tilhører de almennyttige lejere, og som kunne bruges af lejerne i udbetalingsøjemed når regeringen privatiserer de almennyttige boliger. Men nu har regeringen stjålet lejernes penge.

Det liberale Venstre vil »værne« om nærdemokratiet og om »lov og ret«, men er samtidig også den varmeste tilhængere af det centralistiske EU. Men man forstår godt, at EU-tilhængerne higer og slider efter at få et brandkorps, til opretholdelse af »lov og orden«. Thi det bliver der virkelig brugt for når Danmarks Stormænd opfører sig som Adelsmagt og tilsidesætter folkerettigheder.

Det er noget forbandet svineri, at Danmark netop i disse dage har forsynet Litauen med krigsmateriel. Hvad ligner det at opruste en region, der er afrustet ? Hvad ligner det, at forære disse mange militære våben og køretøjer væk, som de danske skatteydere har betalt så rigeligt for ? Der findes åbenbart ingen brugerbetaling, når man på Bjerget skal understøtte private hære med våben ? Og våbenleverancen er fuldstændig i strid med en fredelig udvikling i vor del af verden. »Østersøen - fredens hav« bliver jo en illusion.

På Bjerget forklarer man sig med, at Litauen kommer med i EU og Nato, når Litauen har udviklet deres militære isenkram. Men Litauen kommer hverken med i EU eller i Nato, fordi det er en eventyrpolitik med illusioner, som vi godt ved hvad ender med. Kanonerne skulle været sendt til Frederiksværk Stålvalseværk og været smeltet om, og alle de danske bøssekarle som har stået bag denne våbenleverance burde omskoles til murersvende, så de kunne lære at bygge boliger, i stedet for at springe rundt i den ganske verden og militarisere folk og nationer.

Ligesom Napoleon spredte de franske frihedsideer over hele Europa med massive militære ødelæggelser, forsøger de imperialistiske stater i dag, at føre sig frem under »menneskerettighedernes fane«. Men den imperialistiske fane støder mod andre kulturer, andre værdier og normer, som imperialisterne ikke vil leve i gensidig fred med. Krigen mod Jugoslavien viste, at imperialisterne heller ikke ville anerkende FN´s rolle i verdenssamfundet.

Både Israel og Pakistan fik i nyere tid masseødelæggelsesvåben i strid med ikkespredningsaftalen. Men disse lande er ikke blevet mødt med den militære ødelæggelseskraft, som USA nu vil udgyde over sin tidligere allierede: Irak, som USA fik lokket til at besætte Kuwait.

USAs ´doktrin mod Irak er »et forebyggende angreb«. Men skal vi acceptere denne doktrin, og skal vi acceptere USA´s udsagn »om civilisationens kamp mod barbariet«, og skal vi forberede os til krig og undergang ? USA fremsætter krav, der er udformet som et ultimatum, og som USA i forvejen ved, at Irak ikke kan imødekomme. Dermed er krigen uundgåelig, fordi der i kravet ikke er givet plads til et kompromis eller til en forhandling. Men det er faktisk et klassisk krigstrick, at man fremsætter et krav (ultimatum) som modparten ikke kan opfylde. Derved giver man modparten valget mellem krigen eller kravet, og ultimatummet skal så påvise, at modparten har valgt krigen, og at USA dermed har fået legitimeret sin krig og bekræftet, at modstanderen er en barbar. Men krigens svøbe og de menneskelige lidelser kan kun undgås ved forhandling, traktater og gensidig respekt, selvom USA blander sig i andre landes indre anliggende, og selv har biologiske og kemiske våben. Men der er ingen lande, der tør anklage USA for den internationale domstol. Men Danmark skal ikke forsætte med at være USA´s lænkehund, og du skal gå til modstand mod USA´s krig, og fremhæve FN´s lederskab og freden.

Regeringens menneskesyn kommer til udtryk i den mistænkeliggørelse som de borgerlige partier fører overfor de ledige. De skriver bl.a. »at de ledige har opgivet at få et job og indstillet sig på tidlig tilbagetrækning eller en tilværelse på passiv forsørgelse - at de ledige mangler kvalifikationer og erfaring «. Jamen hvad er dette dog for noget sludder… Enhver ledig ved da, at man skal være aktivt arbejdssøgende, og at man skal kunne dokumentere, at man har søgt job. De ledige skal i dag være permanent er til rådighed for arbejdsmarkedet - endog også selv om arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst med en anerkendt fagforening, og selvom arbejdsgiveren betaler en ussel løn.

Det reelle problem er jo, at arbejdsgivere jo slet ikke har de kvalifikationer og erfaringer, som de ledige har, og som er nødvendige i en driftig virksomhed og i et demokratisk samfund. Men regeringens piske-politik overfor de ledige er, at en »førstegangs forseelse« skal koste fem ugers karantæne. Men i forligsteksten er dette modereret til tre uger. Så dér hvor man i dag får én uges sanktion, bliver man fremover ramt med tre ugers karantæne. Samtidig vil regeringen forringe dagpengene.

Men de lediges krav, er at de ledige tilbydes ordinære job til overenskomstmæssig løn, med optjening af dagpengeret. Der skal være sikkerhed mod løntrykkeri fra folk i jobtræning. Men indtil nu tyder intet på, at regeringen vil ændre kurs, og næste træk vil være forbud mod ekslusivbestemmelser. Regeringen har allerede bebudet, at den vil støtte Kristeligt Folkepartis forslag om begrænsning af konfliktretten. Med den politik, bliver det nødvendigt at flytte Arbejdsretten til Esbjerg. Det kan borgmester Johnny Søtrup fortælle sine partifæller.

Regeringen er fortørnet over, at du ikke flytter.., og der er også alt for mange gamle lejere. Alt for mange bor alene, ligesom regeringen mener, at du har for mange kvadratmeter. Derfor vil regeringen have større »mobilitet« på boligmarkedet, og vil give huslejerne fri. »Vismændene« støtter regeringens ønske om, at det skal være pengemændene, der bestyrer boligmarkedet, og 50 m2 kommer op over 4.000 kr. om måneden. »Vismændene« har nemlig også opdaget, at hvis man endelig har fået en drømmebolig, flytter man meget nødigt igen, og derfor ønsker OECD også casinoøkonomien indført på hele boligmarkedet i Danmark. Regeringens huslejedrømme starter dog med privatiseringen af det almennyttige boligbyggeri og »fri huslejefastsættelse«, sådan at kapitalmagten kan tvinge dig ud af din drømmebolig. Derved frembringes »mobiliteten«, der medfører ledige lejligheder, og vurderingerne fra byggeriets entreprenører er, at der mangler ca. 60.000 boliger.

Ved boligforliget mente Bendt Bendtsen da også, at de almennyttige lejere skulle være »solidariske«, og så snuppede han lidt over én milliard fra disse lejere til nybyggeriet. Selvfølgelig erkender han, at generationen af ejerboligtagere der i 1960erne og 1970erne har nydt godt af rentefradragene også har tjent kæmpe kapitalgevinster. Men ejerboligerne og andelsboliger slipper for at være »solidariske«, og skattestoppet var altså bare ikke gældende for de almennyttige lejere !

Man erkender dog, at de unge med en timeløn på 115 kr., ikke kan finansiere en bolig, fordi huspriserne/huslejerne er steget kolossalt. Og det har medført, at folk pendler over store afstande, og slider bil og vejbanerne op. Og løsningen mod al denne dårligdom vil regeringen afskaffe ved at privatisere de almennyttige boliger, og give huslejerne fri. Men salget af Københavns kommunes 19.000 udlejningsboliger medførte et stort offentligt økonomisk tab, og var disse lejligheder frasolgt som ejerlejligheder, havde kommunen tjent 1. milliard kroner, i forhold til den pris man nu fik for lejlighederne. I England skabte udsalget af de sociale boliger ghettodannelser, øgede boligspekulation og klassedeling. Boligudsalget var tilrettelagt af regeringen, så man i starten fik rabatter ved frasalget. Derved kunne folk købe deres bolig meget billigt, og fik en rabat på ca. 1/2 million kroner under markedsprisen. Efterfølgende solgte mange i London mange deres lejlighed med en stor økonomisk fortjeneste. Men prisstigningerne på boliger har medført, at lønmodtagere ikke har råd til at bo i London eller i omegnskommunerne. Dog er der boligområder, hvor prisstigningerne ikke har hærget, men disse kvarterer har udviklet sig til nedslidte ghettoer med sociale problemer. 20 år efter er konsekvenserne tydelige med hjemløse og bolignød. Kommunerne må leje dyre værelser for at hjælpe mennesker i bolignød, og skatteyderne betaler, medens pengene fosser ned i lommen på private boligspekulanter.

I Liverpool købte lejerne også sine boliger. Men den store arbejdsløshed i Liverpool har medført, at der er ingen som vil købe én eneste bolig. I en gade kan man købe en hel gade med 30-40 faldefærdige huse for 1,2 mill. kr.. Det har medført, at folk er stavnsbundne til deres bolig, og ikke kan fraflytte. Selvom de flyttede med et stort økonomisk tab, ville de ikke have penge til en ny ejerbolig i et område med beskæftigelse. Deres boliger i Liverpool forfalder, og mange anmoder kommunen om at hjælpe med at renovere deres boliger, idet de jo ikke kan tage lån hjem, - da de ikke er kreditværdige !

I Dansk almennyttig Boligbyggeri har man lavet en undersøgelse, om hvem der vil købe deres lejlighed til markedspris. Det var der ingen som ville. Først når man satte prisen ned med 30 %, og kvadretmeterprisen kom ned på 3.000 kr. pr. m2, var der nogle lejere i København, Århus og Trekantområdet, som ville købe. Her har man de høje lønninger. I de attraktive almennyttige boligområder får 45 % af boligerne boligstøtte, og i de mindre attraktive boligområder får 48 % boligstøtte. I de mindre attraktive boligområder er hvor 50 % er udenfor erhverv, hvoraf pensionisterne udgør 26 % . Hvis en almennyttig bolig, der var opført senest i 1959 skulle sælges som andelslejlighed, kunne den sælges til vurderingen for 368.000 kr., hvor den nye husleje ville være på 450 kr. pr. kvadratmeter. Men da lejligheden nok skal sælges til markedsprisen, bliver prisen så høj, at ingen vil købe.

Boligforliget for de næste fem år indeholder intentioner om 3.500 nye boliger til unge under uddannelse, 4.000 nye private udlejningsboliger og 2.500 nye taglejligheder. Kun Enhedslisten og SF stod udenfor boligforliget. I de 4.000 nye private udlejningsboliger og 2.500 nye taglejligheder er huslejen givet »fri«, og disse boliger kan kun betales af mennesker med dynen fuld af penge. Begge boligtyper får en husleje på 8.000-9.000 kr. om måneden eksklusive varme.

På årsbasis bliver merbyggeriet af nyt privat udlejningsbyggeri altså kun på ca. 800 boliger om året, og knap 500 nyindrettede taglejligheder pr. år. Antallet af nye boliger til unge under uddannelse udgør ca. 750 boliger om året, og dette byggeri støttes med 1 milliard kr. over de næste fem år, og pengene tages fra den offentlige andel af byfornyelsen, der nedtrappet.

Antallet af private udlejningsboliger, der byfornyes med offentlig penge falder cirka fra 2.700 boliger i 200l til 1.650 boliger i 2002. Dvs. at beløbet til byfornyelse halveres fra 2 milliarder kr. til 1 milliard kr. Det skønnes samtidigt, at der nedlægges ca. 1500 boliger årligt, hvoraf byfornyelsen nedlægger mellem 500-1.000 boliger. Boligforliget gavner dermed de store entreprenører, idet de små og mellemstore entreprenører i bygge- og byfornyelsesbranchen bliver ramt, mener Håndværksrådet.

Pensionskassernes nybyggeri bliver opført for en lukket gruppe af befolkningen, nemlig af medlemmerne af pensionskasserne. Så de fleste boligsøgende kan kikke langt efter hjælp. De private udlejere: pensionsinstitutterne og de private investorer fik ved boligforliget et skattemæssigt fradrag på 1 milliard kr. om året, så staten på 3 år (2004-2006) mister et skatteprovenu på 490 kr. millioner kr.. Pensionskasserne får dermed et afkast på boligbyggeri, som er 1-2 procentpoint højere end afkastet på en tilsvarende obligationsinvestering. Spar Nord Bank i Ålborg havde betinget sig, at de 78 unge lejere af bankens ungdomsboliger skulle benytte Spar Nord som bankforbindelse eller købe 30 Spar Nord aktier, thi ellers kunne man ikke få en lejekontrakt. Efter at der blev rejst kritisk af disse byrdefulde lejevilkår, har Spar Bank "kun" betinget sig, at kunder i banken har fortrinsret til lejlighederne.

Det almennyttige boligbyggeri forventes i 2002 at blive på 3850 almene familieboliger og på 3900 ældreboliger. I 2003 og 2004 bliver antallet af nye almennyttige boliger kun på 6600 lejligheder. Men de almennyttige lejere, skal nu over en 3 årig periode via Landsbyggefonden finansiere hele den statslige merudgift med 2,6 milliarder kr.. Staten skulle ellers overtage nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 % til 7% af anskaffelsesudgiften, men forligsparterne lader nu de almennyttige lejere betale denne statsandel.

Tyveriet passer fint med EU diktatet, om at statsunderskuddet ikke må overstige 3 % af BNP om året. Det er ligesom dengang i Danmarkshistorien da man stjal al kirkegodset. Men det er uacceptabelt, at det kun er de almennyttige lejerne, der gennem deres opsparing i Landsbyggefonden, skal betale til dette nye boligbyggeri. De almennyttige lejere, skal også via Landsbyggefonden betale 8,7 milliarder kr. til renovering og forbedring i perioden 2003-2008. Hvorfor opretter Bernt Bendtsen ikke en andelshavernes, parcelhusejernes og erhvervsbyggeriets Boligfond, så disse grupper også kan være »solidariske« ? Bernt Bendtsen kunne også gennemføre en tvangsskat på alt byggeri i dette land, og hvorfor tvinger man ikke pensionskasserne til hvert år at investere 3 milliarder kroner i jord og fast ejendom i Danmark ? Pengene til Landsbyggefonden stammer fra de almennyttige lejere, fordi huslejen i almennyttigt byggeri ikke nedsættes, når lånene er færdigtbetalt. I stedet for at nedsætte huslejen, indbetales huslejen til Landsbyggefonden og den lokale dispositionsfond i boligforeningen. Andre af pengene stammer fra A- og G indskud fra de almennyttige lejere, og således er det kun de almennyttige lejere, der kommer til at betale en særskat til det nye almennyttige boligbyggeri.

Boligforliget er da også bare til fordel for de private investorer og pensionskasserne, og for den politiske udvikling, der fratager os vore kollektive værdier og som fjerner vores demokratiske rettigheder, omend disse allerede i dag er mangelfulde.

Kommunerne har allerede i dag problemer med at finde erstatningslejligheder til boligsociale opgaver, og regeringen kan allerede nu konstatere, at boligkvarterer med lavindkomster er steget betydeligt, medens andre vokser op i familier med fast arbejde, villa, biler, fritidsrejser og masser af forbrugsgoder. Kommunerne anviser hvert år 14.000 boliger til flygtninge og boligsociale formål. Der anvises 35.000 til ældreboliger og plejehjem. I de 520.000 almennyttige boliger, har Kommunernernes Landsforening beregnet sig frem til, at 168.000 er anvist, hvilket medfører, at kommunerne skal finde 126 milliarder kroner til egne boliger, såfremt kommunerne ikke fremover kan anvise til almennyttige boliger, - fordi disse er solgt til private. Jo, klassedelingen er tydelig på boligmarkedet, og måske skal vi i fremtiden bo i Hong Kong-bure, containere og mobilhomes ?

Thi Venstre mener, at danskerne er det folk i Europa, der har flest kvadratmeter pr. indbygger. Og det vil Venstre gøre noget ved, sådan at 50 kvadratmeter kommer op over 4.000 kr. om måneden. Men Bruttoarealregisteret (BBR) påviser, at opmålingen af 90 % af ejendommene er forkert, og det vil man ikke rette op på. Her var ellers arbejde nok til de mange ledige kontorfolk.

Og boligmangelen løses ikke ved at ca. 6.000 »billige« privatejede udlejningsboliger forsvinder årligt, fordi de gamle private udlejningsboliger bliver fupmoderniseret. En gammel lejebolig til omkring 450 kr. pr. m2 pr. år udlejes efter fupmodernisering nu til over 800 kr. pr. m2 årligt. Og »Vismændene« har fremregnet sig til, at huslejekonsekvenserne ved fri markedsdannelse i gennemsnit vil medføre huslejestigninger på ca. 40 %, og på 90 % i storbyerne. Men med prisudviklingen for ejerlejlighederne vil huslejen tredobles i København og fordobles i de større provinsbyer. Fra 1980 til i dag er de almindelige priser steget til det dobbelte, medens lejernes huslejer er steget to en halv gang. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ellers udtalt, at vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør. Men det bliver nu lidt vanskeligt for lejerne, når man hugger vores penge og vores boliger.

Selvom den nuværende regering ikke vil stramme op på skatteligningen på de 1195 selskaber, som ikke betaler skat, skal man lige huske på, at skatteakrobaterne allerede var opstået under den tidligere regering. Men som i alt andet virksomhedsliv, er der et demokratisk underskud, - også på retsvilkårene, der er så vilkårlige, at sektionsledere i told og skat, giver deres medarbejdere ordre om at henlægge sager og den reelle beskatning, når det drejer sig om beskatning af store firmaer, - også store danske firmaer. De dygtige medarbejdere som har sat sig ind i skattereglerne og EU reglerne, finder en del store firmaer, der foretager overtrædelser af reglerne, men ledelserne henlægger afgifterne og skattebøderne, selvom man ikke behøver at køre en retssag for at finde en afklaring på skattereglen, der pålægger virksomheden skat og afgifter. Ordren er klar og tydelig: »Gå efter de små fisk«, og er dikteret af EU-tilhængerne.

EU skal klædes på, mener dansk erhvervsliv, og de ønsker, at EU skal have mere magt til at håndhæve beslutningerne og sikre tvangsindførelsen af EU´s lovgivning, ligesom de ønsker ét stærkt EU, der skal tale med én stemme. Men det er altså ikke bare »Kejseren nye klæder«, som man vil opføre i dansk erhvervsliv og i EU. Der skal nemlig mere krudt og peberspray i EU, idet påtrykket mod »de andre« skal øges så voldsomt, at enhver med tydelighed kan se, at EU ikke har givet os en mere fredelig verden.

Alene indførelsen af Euroen medførte sydpå prisstigningerne på offentlige transportmidler på 30%, og denne politik viser tydeligt, at investorerne i EU´s bilindustri skal favoriseres, og vores afhængighed af olien skal forøges, så vi uvilkårligt drages med i den totalitære imperialismes militære eventyr. Jo, de har bestilt uniformer og fjendebilleder til den næste krig - på din regning !

Men dansk erhvervsliv efterlyser også et kompetancekatalog mellem nationalstaterne og EU´s centralmagt, og de ønsker ensartede spilleregler i globaliseringen, fordi der i EU hersker uorden og vilkårlighed og ønsker derfor, at globaliseringens nye spilleregler skal slå alle andre landes spilleregler ned, så den kapitale markedsdannelse får éneret med de kristne monopolmønter: US dollaren og Euroen. Det er jo noget, som Tyrkiet har erfaret !

Men samtidig støtter dansk erhvervsliv, at de danske arbejdspladser forsætter med at forsvinde til udlandet, og at det gøres umuligt at føre en dansk beskæftigelsespolitik, ligesom dansk U-landsstøtte ikke må komme beskæftigelsen i Danmark tilgode. Når EU så har gennemført afviklingen af de værn som eksisterer mod fjendtlige aktieopkøb, kan dansk erhvervsliv snart stå i et klædeskab, og dér genopføre »Kejseren nye klæder« sammen med »Baron von Münchausens eventyr«, medens de tænker nærmere over hvorfor de andre lande sejler under bekvemmelighedsflag i Euro-land.

Mogens Lykketoft ruller sig ud i Søndagsavisen´s synspunkt, med en rigtig sludderomtale, der er hentet fra EU retorikken og fra den totalitære imperialismes torturkældre. Men dog lægger han ikke skjul på, at med udvidelsen af EU, er Østersøen nu er et EU-hav, hvor EU og NATO opstiller krigsreglerne, for at dæmme op mod »de andre« - og i ved nok hvem der tænkes på….. Lykketoft skriver, at han er rigtig ked af, at Stalins diktatur, afskar de baltiske lande fra vestlig indflydelse, og han kalder balterne »vores fattige fætre i øst«, og fortæller, at vi danske har hjulpet med at opbygge demokratiet derovre, - men så skriver han ikke noget om ejendomsforholdene og de udemokratiske etniske valgsystemer derovre.

Men Lykketoft glemmer at fortælle læserne, at »den demokratiske bistand« til Litauen fra Danmark i oktober måned var en kæmpemæssig skibsforsendelse af militære våben, kanoner og køretøjer, og dertil adskillige millioner kroner til uddannelse af litauensk militærpersonale. Og Lykketoft glemmer også at viderebringer julemandens glade budskab: »der er ingen brugerbetaling, på denne våbenleverence til de private baltiske hære« - alt er betalt af de danske skatteydere, og det selvom våbenleverancen fuldstændig er i strid med en fredelig udvikling i den afrustede region.

Men i næste uge kan vi så læse om Lykketoft´s mistede illusioner til Østersøen - som et fredens hav, og om hvordan han har en redningskrans til hele Danmarks befolkning,- med indførelsen af Euro-mønten. Jo, det det gode Borgerskab og guldets dyrkere har i Lykketoft den rigtige redningsmand, fordi Lykketoft heller ikke fortæller om hvordan disse baltiske »fætre« blev grove undertrykt af kristne korstog og tysk adel, - langt op i vor tid. Men der burde være nogen, som fortæller balterne om hvordan Lykketoft og konsortium er garanten for omfordelingen af formuer; for store skattefinanscierede EU-tilskud og store skattefradrag til erhvervslivet; for de tyngende skatter og afgifter og at Lykketoft er garanten for den sociale massegrav, for tvangsaktiveringen og ødelæggelsen af ledighedsreglerne, der i sidste ende medfører afvikling af fagbevægelsen og indførelsen af private forsikringer, med de katastrofer som konkursen af Enron påviste og alt det råddenskab, som er demokratiets fundament. Med Lykketoft ved roret, bliver det nødvendigt at sove med redningsvesten på.

I superstaten har de EU-ansatte kriminelt tårnhøje lønningsforhold og fordelagtige skattevilkår, der bevirker, at de tier samdrægtigt når politikerne gennemføre den offentlige fordummelse og laver deres hemmelige korridoraftaler. Så i EU behøver de ingen eksklusivaftaler, fordi man er logebrødre med de trossamfund, der allerede har de bedste aftaler på folk og fæ - levende og døde. Men de høje EU-lønninger og de fordelagtige skattevilkår skal jo betales af nogen. Og derfor har logebrødrene i EU, besluttet at forbande alle andre eksklusivaftaler, kollektive aftaler, kollektivt fællesskab og ejendom.

Erhvervslivets regering skal således ophæve eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet, der beskytter mod social dumpning, og samtidig skal EU-tilhængerne tvinge de arbejdsløse i aktivering med offentlige tilskud - uden overenskomstmæssig løn. Med de private jobformidlingsbureauer vil man presse lønningerne ned gennem individuelle aftaler og indføre periodevis udlejning af arbejdskraft. Formodentligt vil disse private slaveklinikker også få mulighed for at give fagbevægelsens medlemmer karantæne, når man siger nej til slavelignende vilkår. Men samtidig vokser skatter og afgifter, fordi så mange unyttige spekulanter får siddesår og skal have tilskud. Med udvidelsen af EU vil lønmodtagerne kommer under pres af fremmed arbejdskraft via vikarbureauerne, hvor regeringen af EU vil bliver pålagt en bosættelsespolitik til lønpresserne. Og medens den forbløffede tilhører lytter om det bortløbne nærhedsprincip, den manglende dyrevelfærd og de fredsskabende humanistiske bomninger, festes der på slot og i palæ. Formuefordelingen via EU til erhvervene i Danmark er på 300 milliarder kroner, men kapitalophobningen medfører samtidig enorme konkurserne, sådan at hele byer lukker og slukker. Alene Telecom har på 9 mdr. tabt 182 milliarder kroner og 55.000 mennesker skal fyres. Og forrest i kampen for at afvikle vores danske fælleseje finder vi toppen i dansk erhvervsliv, der har opgivet deres nationale forpligtigelser, til fordel for den kristne monopolmønt: Euroen. Gudbevares.

Demokratiet i EU-tilhængernes mønsterkommune: Farum viser os, at EU-tilhængerne vil pantsætte land og befolkning. Også i Rusland har de lært, at borgerligt demokrati medfører kaos og fattigdom. Herhjemme sænkes skatterne ikke, fordi EU-tilhængerne forsætter med at overføre penge til "privatiseringsformål", samtidig med at de afvikler det kendte kollektive sammenhold, og erstatter den national suverænitet med fodboldvold og pluddersnak.

Men fakta er, at det nationale danske Borgerskab har overgivet sig til udenlandske kapitalfyrster, og lader sig diktere af udenlandske regler; endog sådan at udsugerne slipper for at betaler skat i Danmark. Og for ikke at synliggøre de fremmedes magt, har EU-tilhængerne travlt med at indføre Euro-mønten. Denne kolonialisering via kong Kapital af andre folk og lande kalder EU tilhængerne for "internationalt samarbejde", og de ønsker, at de globale EU-finanshuse for større "råderum" over flere nationer via forskellige projekter. Alle de krige som Danmark er blevet meddelagtig i efter 1990´er kaldes bemærkelsesværdigt "fredsskabende" krige, og når folk forsvarer sig mod den totalitære imperialisme - overfaldes de, og stemples som "terrorister".

Artikel 308 er en gummiparagraf i EU, som giver EU ret til at tage et hvilket som helst emne op til behandling, sådan at det bliver umuligt at klargøre, hvor EU´s kompetence stopper. EU vil nemlig ikke være med til at trække eller lægge grænser for deres beslutningsrettigheder, og kræver derfor en stadig snævrere union. I debatten om en ny EU-forfatning har man således afvist at definere og begrænse Unionens kompetencer. Formålet er at øge koncentrationen af kapitalen, og derved bliver konkurserne i EU ligeså omfattende som Enron-skalen i USA. Men i Tyskland har de dog fundet ud af at casino-økonomien ikke kan forsætte uden at spekulanterne betaler skat. Derfor vil de vil beskatte fortjenester ved salg af aktier, andre værdipapirer og fast ejendom med 15 procent - og det var da en god ide.

Med udvidelsen af EU befæstede man pengemagten og den private ejendomsret for fåtallet. Lige til sidste øjeblik, pressede kapitalisterne penge ud af hinanden. Fremover skal den nationale minimalstat modarbejde fællesskabstanker, der strider mod Unionen, og for at dæmpe op for den uautoriseret kriminalitet og de uautoriserede økonomiske forbrydelser, har monopolherrerne i EU oprettet et forbundspoliti på 5.000 mand.

Men mediebilledet viser os tydeligt, at det politiske håndværk for EU-tilhængerne består af: tilbageholdelse af informationer og konsekvenser, fordummelsen i medierne, manipulation, sprogblomster, fjendebilleder og historieforfalskning. Og EU- tilhængerne valgte bestemt ikke de mest begavede, nærmest lidt udviklingshæmmede og landsbytosser, der begejstret snakker om, "at vi har fået nye naboer i øst". Men Polen, m.v. har nu ligget dér - i et stykke tid, - og alle de andre østlande kalder de dælme for "Sovjetrepublikker". Retorikken om "Europas genforening", viser blot EU-tilhængernes manglende dømmekraft. Europa har kun været "forenet" under Hitlers krigsmaskine. Og flertallet af EU-landene var såmændt fascistiske - langt op i vor tid, hvor man bagefter undlod, at retsforfølge fascismens kandestøbere. Så hører vi "at der er en blomstrende fremgang i EU", - men kommer uvilkårligt til at tænke på lukningen af fødeafdelinger og sygehuse. Og man undrer sig over at "EU bygger på frihed", når man tvinger de almennyttige lejere til at blive ejere, og tvinger lejerne til at stifte individuel ejendomsgæld. Hvorfor fortæller de ikke, at den lejlighed som de vil tvinge os til at købe, har vi nedbetalt - mere end én gang. Men i EU forsætter landsbytosserne med at fortælle os om "hvor billigt det bliver", medens vi i Tv kan se hvordan de destruerede æbler og ferskner – alt betalt af EU. Men vi må ikke lade os narre af Euro-mønten, som blot vil påføre os 15 % prisstigninger.

Euro-møntens stabilitetspagt trækker et spor af nedskæringer og fyringer efter sig overalt i EU. Samtidig måler magthaverne i EU deres rigdom med en primitiv økonomisk tankegang, når de forsætter med at destruere tonsvis af fødevarer og ophugger vores fiskerflåde med skatteydertilskud. I 2001 havde vi i Danmark ca. 2000 firmakonkurser….., og tallet er stigende. Selv store multinationale koncerner går konkurs, fordi det kapitalistiske pengesystem er pilråddent. Alligevel forsøger mange sig i kasinoøkonomien, - med snyd og svindel, og uden at betale skat. Men danskerne må nok se i øjnene, at en del ender som lejetropper eller fremmedarbejdere i den Romerske Union, hvis EU-tilhængerne får lov til at forsætte deres rænkespil.

Thi for at bevare magten, har monopolerne påbegyndt en EU-hær med 20.000 soldater. Men de 20.000 kræver 100.000 af andre i baglandet som supporters til forsyninger, etc. Det siger sig selv, at EU-hæren giver skatteyderne endnu større byrder, medens befolkningen skal prostituere sin børn bort i malmstrømmen. Og som andre rotter, kredser EU-tilhængerne om gulvkalven, for at få økonomisk andel i soldaterbevillingerne. Andre pengemodtagere griner smøret, når de har fået bevilget økonomiske tilskud fra EU til de mest mærkelige projekter. Men grinebiderne viser bare danskerne, at beslutningerne ligger dernede bag hemmelige EU-døre, og at vi danskere kommer til at stå med suppehånden fremme og skal tigge, medens de ødelægger vores A-kasser, jobmuligheder og arbejdspladser. Se dog blot på hvad déres "arbejdsbegreb" indeholder. Og når deres tropper skal bruges mod dig, skal EU-tilhængere nok sørge for, at du bliver bisat i en af deres "guddommelige" statskirker, der har eksklusivaftale. Det må danske arbejdere nemlig ikke have !

Bliver forslaget om en EU-forfatning vedtaget, erstatter EU-forfatningen alle tidligere traktater. Danmarks fire undtagelser bliver dermed automatisk ophævet. En direkte EU-skat, kan derefter vedtages med kvalificeret flertal, og en række politikområder, bliver EU´s ansvarsområde. Selvfølgelig medfører det kampe om hvor magten skal centraliseres, og det medfører sager til EU-retten. I international sammenhæng får EU en udenrigsminister og en EU-præsident, - og de skal nok ikke optræde som cirkuselefanter. Ligesom den borgerlige forfatning efter den franske revolution i 1789 medførte forbud mod arbejdernes organisering og var mod prisaftaler, der kunne sikre brød- og fødevareforsyningen til byernes talrige fattige befolkning, således vil en EU-forfatning blive brugt til at ophæve en række kendte rettigheder. Og her skal man lige erindre sig, at EU-dommerne ikke er folkevalgte her fra Danmark, og at retssagerne skal føres nede i Euro-land.

Efter at danskerne have stemt nej til Maastricht-traktaten i juni 1992, planlagde politikerne en ny folkeafstemning i maj 1993. De ville have deres nederlag vendt. I Edinburgh-aftalen vedtog politikerne fire undtagelser, som der er grund til at fastholde: (1) at Danmark ikke er forpligtet af EU´s overstatslige retspolitik og at Danmark er undtaget fra samarbejdet om grænser samt fælles asyl- og indvandringspolitik på det overstatslige område; (2) at vi ikke deltager i opbygningen af EU´s militær - Den Vesteuropæiske Union (WEU), og at Unionen ikke har virkning på det danske forsvarsområde; (3) vi er ikke med i Ømuens tredje fase, den fælles valuta og vi beholder vores egen krone-mønt; (4) EU-statsborgerskabet gælder ikke for os, og deres unionsborgerskab kan ikke erstatte det danske statsborgerskab. Men hvis den danske befolkning ikke formår at organisere sig i tide mod deres fusionskultur, bliver vi ofre for den licensbetalte EU-propaganda.

Selvom det ikke ligefrem bliver forbudt at være dansker, kan det godt i fremtiden blive svært, hvis Danmark tilslutter sig EU-forfatningen og EU-statsborgerskabet. Historien viser os nemlig, at enhver ny forfatning medfører nye klassers herredømme, jfr. Frankrig 1789, Danmark 1849, Oktoberrevolutionen 1917. Og nødvendigvis behøver "disse sydlige fætre" ikke en ny forfatninger for at gennemføre Nürnberglovene fra 1935, berufsverbot eller indskrænkelser i ytringsfriheden via krænkelser af distributionsfriheden. Sydpå har de en hel anden gemen tradition, end vi har i Danmark, selvom mange i disse år søger læreplads og berigelse i helvedes forgård. En EU-forfatning vil også medfører flere retssager for EU-domstolen, og man kan godt forestille sig, at der i hvert EU-land etablere en selvstændig EU-domstol, - med myndighed over Højesteret.

Men EU-tilhængernes ulykkelige privatiseringer af gud og hvermand, svarer til de preussiske forordninger om bondefrigørelse hvor bonden måtte købe sig fri mod en afløsningssum fra livegenskabet, for derefter resten af livet at komme i økonomisk ulykke i gældsfængselet hos bankierne. Her må man godt sammenligne planerne om udstykning af de almennyttige lejere. Men EU-tilhængerne genfrembringer blot pantelåneren, prostitutionen, drikfældighed, uvidenhed, råhed, bandekriminalitet, arbejdsløshed og evige flytninger og vandringer fra sted til sted, samt usikkerhed overfor sygdom og alderdom. Samtidig samler EU-tilhængerne rigdommen på egne hænder og laver arbejdsfrie indtægter til sig selv. Men deres gud privatiserer de dog ikke ! For i ensretningen navn skal deres gud finde trøst hos de enfoldige og give syndsforladelse hos dem der støtter monopolmønten fra EU.

 Prisstabilitet ?

Nede i Euro-land påvises det med tydelighed, at EU-tilhængernes løfter om prisstabilitet, fuldstændigt er gennemhullet af en begærlig handelsstand, der er et unyttigt vedhæng til den snyltende samfundsorden. Men da man nede i Euro-zonen ikke har tradition for folkeafstemninger, vil det være et særsyn hvis man forespurgte befolkningerne, om de ville godkende prisstigningerne og spekulationen.

De borgerlige partier higer og slider for at ødelægge vores løn- og arbejdsvilkår, og igen ved årsskiftet fik de strammet rådighedsreglerne, så de ledige hurtige kommer i tvangsaktivering til dagpengesatsen. Meget hurtigt tvinges de ledige faglærte ud i ufaglært jobtræning, og man vil er hurtigt erfare, hvad der menes med dårlig forvaltningsskik. Lovgivningens tekst om tilbud, besvares med en henvisning og et diktat, og der tages intet hensyn til den lediges beskæftigelsesmål. Borgerlig politik er en ordflom og sprogblomster, der ikke svarer til virkeligheden, og det er propaganda, når de snakker om medbestemmelse og at man skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov.

Regeringen har også haft planer om at flytte rådighedsvurderingerne over til en offentlig myndighed, og deres politik er smadre en solidarisk arbejdsløshedsforsikringsordning, hvorefter de arbejdsløshedsramte skal betale højere præmier. Forsikringspræmien vil som bilforsikringen være afhængig af antallet af skader (arbejdsløshed), og det næste bliver vel at dagpengesatserne nedsættes.

Den borgerlige regering vil forbyde eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet, og det sker med den begrundelse, at det er i strid med den personlige frihed, at arbejdstagerne skal være organiseret i én bestemt fagforening for at få arbejde på én bestemt arbejdsplads. Men vil et sådant forbud også ramme arbejdsgivernes tilslutning til én bestemt arbejdsgiverforening, sådan at arbejdsgiverne ikke kan diktere bestemte løn- og arbejdsvilkår overfor arbejdstagerne? En fabrikationsvirksomhed i Esbjerg skiftede således for tre år siden arbejdsgiverforening, hvorved timelønnen faldt med 20 kr. i henhold til den nye overenskomst, dvs. som den nye arbejdsgiverforening dikterede. Vi så også kraftige lønnedsættelser under Ri-Bus-sagen, hvor busejeren skiftede fra en offentlig til en privat arbejdsgiverforening. Og i sådanne tilfælde har lønmodtagerne jo ikke personlig adgang til afstemning om overenskomsten eller indsigelsesmuligheder. Mange arbejdstagere arbejder jo også under lønvilkår, som de slet ikke har haft indflydelse på, når der laves 4-årige overenskomster. Men selve arbejdstagernes aktionsret- og personlige forhandlingsret i lønspørgsmål eksisterer jo slet ikke mere i mange overenskomstforhold. Disse er overgivet til organisationerne, og den personlige frihed eksisterer jo slet ikke, når samtlige rettigheder ligger hos organisationerne. Og det ændrer regeringen ikke ved.

I de seneste år er dukket nye "fagorganisationer" op på arbejdsmarkedet. Men i deres vedtægter er ikke skyggen af personlig frihed - tværtimod. I deres vedtægter er der derimod ansvarsfraskrivelse og bestemmelser som vil få enhver læsende til at afholde sig fra at indmelde sig dér. Men de arbejdstagere der melder sig ind i de nye "fagorganisationer", læser jo heller ikke vedtægterne, ligesom de har svært ved at forstå, at det er kun er gennem sammenhold, at arbejdstagerne opnår styrke i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Men man kan nu også blive forundret over, at foreninger med et religiøst formål i dag bliver godkendt som "fagorganisationer". Skal de nu lave aftaler (overenskomster) med arbejdsgiverne, for yderligere at sænke lønningerne, selvom der heller ingen personlig frihed eksisterer her ? Mange religiøse bevægelser er jo også kendt som seriemordere op gennem historien.

Men regeringens indgreb mod eksklusivaftaler er jo også et indgreb mod foreningsretten/foreningsfriheden og aftaleretten. Det vil også være i strid med den personlige frihed og den private ejendomsret, hvis regeringen vil begrænse arbejdsgivernes frivillige ret til at indgå aftaler om ansættelsesforholdene på deres egen arbejdsplads, som de måtte ønske, - herunder eksklusivaftaler. Og mange foreninger har lovligt i deres vedtægter bestemt, at man ikke kan være medlem af en anden tilsvarende forening, bl.a. de politiske partier. Så alt det ævl om den personlige frihed, er bare ikke det papir værd, som det er skrevet på. Arbejdsgiverne har jo ret til at opsige deres eksklusivaftaler……, hvis de vil mødes med Odin og Vølund´s sværd.

Politikerne i de forskellige lande lokkes af kapitalen til at underbyde hinanden med hensyn til sociale rettigheder og økonomisk gunstige vilkår. Ellers vil kapitalen ikke etablere sig i deres byer, og rigtig mange danske virksomheder er flyttet til udlandet. Derfor har politikerne også vedtaget, at arbejderne skal tvinges til at søge ufaglært arbejde hvor som helst, der er arbejde at få, og et af de områder som der må konkurreres på er: lønningerne. Men reglerne om vandrende arbejdstagere i EU sikrer ikke, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked bliver overholdt. Der er to EU-forordning, der skulle regulere forholdene: nr. 1612 handler om reglerne for de vandrerne arbejdstagere, og forordning nr. 1408 omhandler de sociale rettigheder for vandrende arbejdstagere. Men disse EU-forordningerne sikre ikke udenlandske arbejdere en overenskomstmæssig dansk løn i Danmark. På store byggerier som Metroen i Kbhn. og Avedøre-værket er brugt en del arbejdskraft fra udlandet. Ofte kommer disse arbejdere til Danmark uden aftaler. Selvom der er indgået dansk overenskomst med de udenlandske entreprenører, har vi ikke mulighed for at kontrollere om de udenlandske arbejdsgivere reelt udbetaler danske timelønninger. I 1999 sikrede Dansk Metal en aftale for 50 polakker på Avedøre-værket, der gav en timeløn på 150 kr. i timen. Men man tror ikke på, at de polske arbejdere fik udbetalt pengene. Derfor har man stillet krav om, at udstationerede arbejdere i Danmark skal have lønnen indsat på en dansk bankkonto, som arbejderne kan hæve lønnen fra. Det hjælper ikke noget, at de udenlandske entreprenører siger, at pengene først falder på bordet, når polakkerne kommer hjem. Portugesiske el-arbejdere fik kun 29 kr. i timen og estiske arbejdere har rejst land og rige rundt på kommunale legepladser. Men regeringen har ikke planer om at droppe løndumpning - tværtimod. Så velkommen som arbejdsløs i tvangsaktivering til dagpengesatsen….

Det er vælgerbedrag, at Fogh Rasmussen fører alle danske ud i en krig mod Irak, fordi han og Venstre netop ikke er valgt på det grundlag. Som statens mininister går han endda til udlandet og indrykker annoncer, for at inddrage andre landes befolkninger i hans personlige krig. Under normale retstilstande er det særdeles strafbart, at opmuntre til krig. Hvorfor skal Danmark igen føre krig på et andet kontinent, fordi smøremænd og oliebaroner påstår, at verdens sikkerhed er truet ? Vi ved jo godt, at det kun er deres pengeverden som er truet, når de ikke kan bestemme verdensmarkedspriserne, og når de ikke får adgang til bestemte råstoffer. Det er jo ikke unormalt, at Voice of America brøler ud over verden: "at nationens sikkerhed er truet". Bananleverancerne var så livsvigtige for kapitalmagten i USA, at CIA gennem mange år hjalp fascister til magten i Mellem- og Sydamerika, og sendte våben og agenter til marionetternes folkemord.

I månedsvis har man anmodet USA om at fremlægge beviser for deres anklager mod Irak. Og selvfølgelig har USA en overraskelse til os, ligesom i deres Hollywood film. Men har USA i øvrigt betalt sit kontingent til FN, og alle de andre regninger, som de lader lige ubetalte hen ?? Og hvorfor pokker skal Danmark inddrages i USA´s krig, når USA selv har frembragt marionetterne og slynglerne - både i Afghanistan og Irak ??? Nej, vi vil heller ikke have Anders And´s tropper i Kasakhstan, Kirgisien eller Kaukasus. Vi vil ikke have krig !

Mange af de samfundsskabte problemer kan afskaffes ved at skaffe folk et arbejde. Men den politiske vilje til at løse de samfundsskabte problemer og ledigheden løses ikke ved at tilslutte sig EU-politikken, hvor arbejdspladserne forsvinder ud af Danmark. I deres politiske magtesløshed etablerer man så skattefinansierede projekter, der skal hjælpe de ledige i gang, og søger pengestøtte fra EU til projekter til arbejdsprøvning af nydanskerne. Men de rigtige ustøttede arbejdspladser mangler stadig ! Ledigheden stiger, og da det offentlige skal spare penge, er udstødningen oprustet med retorik, litterært nonsens og festlige indslag. Socialdemokratiet har stillet forslag om fem nye fængsler, og de borgerlige vil have mere politi. Jamen, det er jo Knold og Tot politik, samtidig med at togdriften saboteres ved regeringens fravalg af DSB. Men der bruges energi og penge på et vidtgående udspil til en aktiv dansk udenrigspolitik. Under udsagnet om at fremtiden indeholder et trusselsbillede, vil man omdanne det danske forsvar til "et stort territorialforsvar" med en professionel hær. Og ledigheden…. Ja, her lover man med optimistisk stemme, at det "det grå guld" får arbejde i 2010. Og så får vi genfortalt eventyret om, "at vi er alle i samme båd". Men der er altså nogen der står på promenadedækket og drikker sjusser, medens vi andre ikke engang kan blive opvartere. Må vi få en Minister for Uansvarlighed ?

Fogh Rasmussens regeringstid vil blive husket for konflikten med Sverige om de danske holdninger i indvandrerpolitiken; omlægningen af ministerierne og afskedigelsen af offentlige ansatte; Farum skandalen; det mislykkedes forsøg på at få rettet op på EU´s holdning til dyremishandling under grænseoverskridende transport; det forsatte udsalg af offentligtejede beboelsesboliger; at det dansk-russiske forhold blev ødelagt så alvorligt, at Dronningen måtte aflyse sit planlagte besøg i Rusland i 2002, og at Rusland nu i 2003 er gået ud i det internationale samfund for at fordømme Danmark; at Fogh sprængte sammenholdet i EU, og lagde sig ud med Tyskland og Frankrig i spørgsmålet om en angrebskrig mod Irak; Foghs aktiviteter med USA hvor danske fly kastede bomber og raketter over Afghanistan fra Kirgisien; at flere nye danske tropper blev sendt til eks-Jugoslavien; at dansk militær atter blev sendt til Golfen; stigende ledighed i Danmark; angrebet på eksklusivaftalerne; privatiseringen af jernbanenettet og de almennyttige boliger; de 1195 store selskaber der ikke betaler skat i Danmark; etc.. Men et er dog sikkert. De borgerlige kan ikke synge eller trutte sig til flertal igen, selvom det liberale Venstre hævder, at de vil værne om nærdemokratiet. Thi samtidig har de påvist, at på toppen er man de varmeste tilhængere af det centralistiske EU, den nye EU-forfatning og man går forrest i bestræbelserne på at afskaffe vor nationale møntvæsen.

Resultatet af 1800-tallets kolonialisering og eksport af finanskapital har medført opløsning af mange kultursamfund, hvorefter alle menneskelige værdier bliver målt efter formue. Udviklingen af betalingsmidlerne er i dag vokset til kæmpeformuer og koncentreret på få hænder. Derfor har finanskapitalen rejst krav om en grundlovsændring og een monopolmønt i pagt med EU´s centralbank. Men i virkeligheden bliver det et systemskifte, der er tilpasset pengemagtens stabilitetskrav og behov for at undgå et sammenbrud. Men befolkningens humanistiske værdier kan næppe indeholdes i de nye grundlovsændringer, i en tid hvor ordene om lighed, frihed og solidaritet ikke bliver efterlevet. Vi har jo set, at finanskapitalen vil løse menneskerettighederne og bytteforholdene i verden med bomber, og stiller krav om at profitere på ydelser, som tidligere har været friholdt for spekulation. Privatiseringen af befolkningernes fælles statsværdier, el-værker, sygehuse, etc. medfører blot flere private vagtværn. En grundlovsændring skal også gøre det nemmere, at privatisere vores 520.000 almennyttige boliger, gribe ind i jordrettigheder, etc.. Eksempelvis medførte opløsningen af Stavnsbåndet en masse mennesker uden jord, rettigheder og formue. Og allerede i dag lever mange i frustration over manglen af sunde moralske værdier. Men et systemskifte påfører os blot en politistat, hvor der gribes ind i organisationsretten, ytringsfriheden og rettens pleje. Og da vi ikke er katolikker ved vi godt, at udviklingen ikke er skæbnebestemt. Derfor skal de frie få Danmark ud af EU og stille krav om et bedre samfund med Socialisme, der kan redde os ud af kapitalens giftige greb og fordomsfulde bedrag.

Børsspekulanterne og barbarerne har angrebet civilisationens vugge, og om 12 år bliver næste mål sandsynligvis oliekilderne i Rusland. Thi den almægtige Dollar vil ikke godkende Kyoto-aftalen om at mindste udledningen af CO², og vil dermed ikke nedsætte forbruget af energi i USA. Og da den amerikanske krise i økonomien ikke kan løses ved øget produktion, kan krisen kun løses, ved at ødelægge eksisterende konkurrerende kapitaler, og ved at nye markeder og folkeslag bliver inddraget i Vestens økonomiske system. Den enorme amerikanske investering i militært apparatur, kan jo også kun omdannes til aktiv kapital, ved at formuerne i de militære tropper aktiveres. Ellers er investeringerne jo spildte penge på Balle Lars. Med oprettelsen af en provisorisk regering i udlandet og en amerikansk militærguvernør, er det ikke underligt at aktierne på den amerikanske børs stiger opad, samtidig med at de har indefrossen en anerkendt suveræn stats formuer. De har benyttet forskellige og skiftende motiver for at angrebet den suveræne stat: Irak. Det seneste motiv er vel nok et af de mest forunderlige verden har set, idet en bestemt familie skulle forlade Irak. Samtidig har de hentet den tidligere irakiske hærchef fra Sorø ned til kampzonen. Han var ellers sigtet for mord på 200.000 irakere, og nu skal han også deltage i retsopgøret efter den amerikanske befrielse. På en måde kan man godt forstå, at USA ikke vil underskrive aftalerne om FN´s krigsforbryderdomstol, og ikke har efterlevet FN´s vedtagelser og Folkerettens principper. 24 millioner irakere kommer nu under det imperialistiske økonomiske system. Tillykke med "sejren"…..medens I venter på Godot.

Regeringen har brugt Grundlovens § 19 stk. 2 som et dansk retsgrundlag for at føre nationen i krig mod Irak. Men man kan ikke bøje den paragraf sådan, at Grundloven giver regeringen et lovligt dansk retsgrundlag for at føre krig mod Irak. Krigen er således et brud på Grundloven, ligesom Grundlovens § 20 ikke giver Folketinget fuldmagt til at overgive kommandoen over danske militære styrker til USA. Beslutningen om krig skete med 61 stemmer for, ud af Folketingets 179 stemmer. Hvad tænkte de andre folketingsmedlemmer dog på ? Og det var netop de borgerlige politiske partier, der har den nærmeste tilknytning til den kristne kirke, der traf beslutning om at føre krig. Og havde Dansk Folkepartis vælgere givet deres kandidater fuldmagt til at inddrage Danmark i krigen ? Glistrup startede jo engang sit parti med et programpunkt, om at Danmarks militær kunne nedlægges, og at vi kunne nøjes med at installere en telefonsvarer. Men den "telefonsvarer", som er styresmand i Danmark har gjort Danmark til en slyngelstat og bør gå i eksil. Gerne til Irak, hvor regeringen så kan bruge deres hænder til at genopbygge det som de har været medskyldige i er ødelagt af amerikanske og britiske våben.

I mange EU-lande er de politiske modstandere mod krigen blevet fyret, fængslet eller der forberedes retssager mod fredens tilhængere. I Spanien går man så vidt, at man forbereder en lov, der straffer modstanderne af krig. Lovforslaget siger, at når Spanien er i en situation med væbnet konflikt af international karakter, vil en fredsaktivist blive straffet med ét til seks år fængsel, hvis man offentligt miskrediterer Spaniens deltagelse i en væbnet konflikt. Dvs. at den terrorlovgivning, der er indført i mange lande, nu direkte vender sig mod de mennesker, der vil bevare freden. Det bliver kun lovligt at støtte krigens kræfter. I Danmark forsøger det forvirrede SF at integrere Danmark længere ind i EU regi og motiveret det med, at EU er den eneste modmagt mod USA´s verdensherredømme. Og lige bag denne tanke om Atlantisk krigsgalskab står alle de andre partier og kræver, at de fire danske forbeholdt bliver ophævet, sådan at Danmark bliver spændt for en nye europæisk krigsmaskine. Men det er bemærkelsesværdigt, at SF kan være tilhænger af det ufolkelige EU, og så hurtigt har glemt de fascistiske traditioner, som nu igen stikker frem i mange EU-lande. Netop al den retorik om krig og terror, bør være et argument for at få Danmark ud af EU, og med deres forslag om en ny EU forfatning, bliver det jo umuligt at retsforfølge Fogh Rasmussens krigsdeltagelse. Man skal ikke bøje sig for krigsherrerne, men skal arbejde for at bevare freden.

Det "fællesskab" som de socialdemokratiske EU kandidater og Poul Nyrup Rasmussen er enige om der skal dannes i EU regi, er både værre end én armede spillemaskiner og kasino-økonomien. Disse to-armede spillemaskiner, der agerer for et fællesskab i EU, vil jo yderligere inddrage den danske befolkning i internationale konflikter via EU´s udenrigs- og forsvarspolitik, og de agerer jo også for det militære fællesskab i EU, sådan at vi i Danmark kommer til at betale for diverse hærstyrker og for "oprydningen" efter Euro-fællesskabet. Men medens de i den danske offentlighed ivrigt agiterer efter fællesskab i EU regi, gennemfører disse EU-tilhængerne herhjemme en systematisk opløsning af det danske folks fællesskaber, ved at gennemføre kravene fra EU om individualisme og privatiseringer, der kan måle sig med enhver røverkapitalisme. Det hedder så smukt, at der bliver frit valg……. men ikke når det drejer sig om den centralistiske monopolmønt: Euroen, som vi godt kan undvære. Den vil jo "kun" give os prisstigninger på 10 % - 15 %,…. men dét er netop sådant et fællesskab, som EU-tilhængerne ønsker.

Vort danske fællesskab i det almennyttige boligbyggeri vil de også til livs. Vi har da ikke erfaret, at Poul Nyrup skulle være imod privatisering af det almennyttige boligbyggeri ? Tværtimod holder socialdemokraterne en meget, meget lav profil omkring udstykningen af de 520.000 almennyttige danske boliger. Men ligesom dengang i 1966 hvor socialdemokratiet forestod udstykningen af ejerlejligheder i privatejede beboelseslejligheder, støtter de også i dag det kommunale boligudsalg, og med fodboldordspil og jokes forsøger de i Esbjerg at popularisere en skattefinansciering til noget så beskæftigelsesfjernt som fodboldspillere, der er på "aktioner til drømmelønninger". En række kommunale beboelsesejendomme i Esbjerg skal nemlig atter frasælges til private boligspekulanter, sådan at Esbjerg kommune kan medfinansciere en del af stadiontribunen med 20. mill. kr., - og sådan at der kan komme varme i banen. Forrige år havde kommunen bevilget 12. mill. kr. på en VIP-lounge bag hovedtribunen, - hvor man også havde frasolgt kommunale beboelsesboliger. Og det er ikke idrætten der styrkes. Dét er tilskueres "velfærd. Samtidig med denne privatiseringsfeber i romersk skuespil og boligspekulation, bedyrer det lokale socialdemokrati overfor det lokale erhvervsliv, at de også har en erhvervspolitik. Men denne "beskæftigelsespolitik" med at skyde penge i en fodboldtribune, fører jo kun til en ny Farum skandale. De privatiserede lejere i Esbjerg ved jo godt, at deres husleje efter frasalg vil stige med ca. 450 kr. om måneden, hvorefter udlejeren stikker et sugerør i de offentlige kasser, når lejerne nødvendigvis må søge boligstøtte. Og den lokale socialdemokratiske "erhvervspolitik" husker vi så tydeligt, da man overfor Vestfrost-arbejderne i Stadionhallen fuldstændigt udemokratisk dikterede løntilbageholdenhed, og når der med jævne mellemrum dukker nye "dumping overenskomster" op på det de lokale arbejdsmarked, der sænker timelønningerne med 20 kr.. De viser os med tydelighed, at det fællesskab de tilstræber har medført, at vores medindflydelse på prisdannelserne på arbejdsmarkedet og boligmarkedet er betydningsløse.

Vi bliver i dag dikteret i en række af livets betydelige forhold, hvor bagmænd sidder og træffer beslutningerne bag lukkede døre. Og dét er netop détte lukkede udemokratiske fællesskab med grå pengemagt, som socialdemokratiet så ivrigt tilstræber. Tænk blot på hvordan priser og lønninger er offentligt dikteret. Det var Poul Nyrups regering der indførte aktiveringsfiduserne. Bistandsklienterne tvinges til aktivering for bistanden, og mange offentlige og private overenskomstmæssige job, forsvinder lige så stille og roligt, efterhånden som bistandsklienterne overtager FOA, KAD og SID job. Men også de forsikrede A-kasse-medlemmer tvinges til 6-månedsers aktivering udenfor deres faglige job, og må arbejde for dagpengene i forhold til en normalt timeløn på 145 kr.. De bliver også snydt for pensionsbidragene, som socialdemokratiet var så ivrige for at få privatiseret hen over overenskomsterne. Et par tusinde A-kasse-medlemmer er allerede sendt ned på bistandshjælp, medens en række nye "fagforeninger" fører udviklingen længere mod højre. Der skal jo være frit valg af arbejdskraft, sygehus, elforsyning, etc.., hvis du altså har råd til at betale, fordi det jo tilsyneladende ikke blive billigere med denne frit valg-politik. Poul Nyrup er derved gået foran, når det drejer sig om offentlig skruebrækkeri og lønsænkninger, og læserne må ikke få tankerne hen på nazisternes tvangsarbejdslejre i 30érne, selvom Danmark nu også samtidig er i krig med Irak. Efterhånden kan de fleste vel se, at forskellen mellem de borgerlige og socialdemokraterne er, at socialdemokraterne benytter lyserøde spillemønter i kasinoøkonomien, sådan at befolkningen får røde tal på bundlinien, medens pengemagten forgyldes. Samtidig med den økonomiske krise, oplever vi hvordan EU lægger sager an mod Danmark, med det formål at få privatiseret de faglige pensionsordninger…… men den danske befolkning må siger NEJ til deres monopolmønter, Euro-mønten og NEJ til en EU-forfatning, der yderligere vil ødelægge vores indflydelse, boligvilkår og beskæftigelsen herhjemme i Danmark.

De borgerlige boligmillionærer vil skrue de boligsociale forhold tilbage, når de vil udstykke det almennyttige boligbyggeri. Men erfaringerne efter en privatisering viser også, at ejendommene vil forfalde, og at der vil opstå spøgelsesbyer. Derfor er det borgerlige blålys, når de borgerlige agiterer for "et frit boligvalg", en varieret beboersammensætning og fortæller, at de vil undgå de negative sociale konsekvenser, som man så efter privatiseringerne i England. Thi privatiseringerne er kun et købstilbud til dem, der i forvejen har kapital til en ejerbolig.

For lejerbefolkningen er det en kendsgerning, at EU-tilhængerne ikke kan lide folkets fællesskaber: el. og vandforsyning, sygehuse, etc.. De kan heller ikke lide den almennyttige boligform. Derfor vil privatiseringstilhængerne benytte sig af salamimetoden, for at skabe en spekulationsbølge på boligmarkedet. Men regeringens ønske om mobilitet på boligmarkedet har allerede medført, at folk pendler langt væk fra de dyre boliger. Regeringens ønske om prisstabilitet har tværtimod medført, at huslejer er steget med 50 %, medens boligmillionærerne selv opnåede besparelser på ejendomsskatterne. Huslejen i det private udlejningsbyggeri for en 78 m2 lejlighed i København er i dag er på 7.150 kr. om måneden, ekls. varme og el.. Og ordblomsten om "fri huslejefastsættelse" vil blot medføre yderligere huslejestigninger. Lejerne skal åbenbart kastes ud i en gældsætning under Euro-pengemagtens vilkårligheder. Spekulanterne er fuldstændige ligeglade med, at de krænker de almennyttige lejeres grundlovssikrede organisationsret og ejendomsret. De er kyniske i udenrigspolitik som i indenrigspolitik, og de skaber selv grundlaget for at flere mennesker skal have offentlig overførselsindkomster. Deres politik må få den konsekvens, at modstanden mod EU-tilhængernes økonomiske politik bliver forstærket.

Euro-tilhængerne fører sig frem med, at vi er "europæere". Men Danerne er ikke europæere, som EU-tilhængernes forsøger at binde os på ærmet, fordi begrebet "Europa" er et geografisk begreb, der er opfundet omkring 400 e.Kr., og deres Euro-symbol er jo også inspireret af det græske bogstav epsilon. Og de kan jo heller ikke skjule, at det er de gamle fascistiske centralmagter, der med deres nye betalingsmiddel: Euro-mønten og deres adelsblå flag, vil etablere en EU-stat.

Danerne har jo deres oprindelse som et asiatisk folk (osseterne), og vel er der nok påvist en indu-europæisk sprogoprindelse. Men heroppe er det Keltiske mere bærende, end Cæsar´s germaner tolkning og den romerske kolonialisering. Vore gamle veje gik jo over Birka, Novgorod, Kiev til Byzans, og Danskerne er fra historisk tid både blevet kaldt Nordboere, Skandinavere, Vikinger, etc.. Skellet gik i 1.000 år ved Ejdergrænsen, indtil Prøjsen og Østrig i 1864, greb ind med "liberale ideer" og huggede Daner-marken op til Kongeåen, som var anerkendt dansk land fra 800 e.Kr. af de omkringliggende herskere.

- taler om deres bæredygtige mønsterstat, skal vi huske på, at grundvandet allerede er forurenet og at danske medier opkøbes af udenlandske kapitalinteresser.

- i blomstrende vendinger fortæller om demokratiet, skal vi erindre dem om at Stabilitetspagten bare blev brudt ved et sammenrend, og at en aftale altså ikke er en aftale, når det drejer sig om Frankrig og Tyskland.

- roser partnerskabet og vil have de fire danske undtagelser fra 1993 fjernet, skal vi erindre dem om, at militære styrker fra Danmark allerede er involveret i militære operationer i landområder, der ikke ligner en dansk forsvarsopgave eller som er udtryk for godt naboskab.

- hylder velfærden, skal vi huske på, at de med deres Euromønt og arbejdsmarkedsforanstalninger hurtigt kan påføre os prisstigninger og endnu ringere vilkår.

- presser på for at få gennemført EU-forfatningen, skal vi erindre dem om, at i år 2000 tildelte Nice-traktaten landene bestemte stemmevægte, og at EU allerede 3 år efter ville frataget Polen deres 27 stemmer, efter at kapitalmagten fra de gamle EU-lande havde været på rov og opkøbt industri og jord i Polen, der slås med 21 % registreret arbejdsløshed.

- at når man forbyder visse mennesker at gå med tørklæder, glemmer folket hurtigt det skattehul, som TDC har udnyttet til at få det milliardstore skattefradrag for udgifter, som koncernen aldrig har haft, og at flere brikker i danmarkshistorien er forsvundet på grund af sjusk fra tidligere ministre.

Så hvad mon de skal bruge deres nye EU-forfatning til ?

Mange arbejdsgivere i Danmark opfordrer deres medarbejdere til at udmelde sig af deres fagforening, med det argument, at de betaler medarbejderne en større løn end overenskomsten. Og netop dette argument må nødvendigvis medføre, at overenskomsterne denne gang løftes op på et betydeligt højere niveau. Efter al det fifleri, som er blevet lavet de sidste mange år, ved vi jo godt, at der på en timeløn på 115 kr. kun er normale 100 kr. tilbage - før skat. Og når de lavestlønnede også mister boligsikring og i fremtiden skal købe deres almennyttige bolig, må der andre boller på suppen. Arbejdsløsheden nedbringes jo også kun ved at fordele arbejdet. Dvs. nedsætte arbejdstiden til 30 timer om ugen, længere ferie, ret og pligt til efteruddannelse og afspadsering af overarbejdet. Al det EU-råddenskab med overenskomstmæssige pensioner duer ikke, og vi vil heller ikke have deres udenlandske arbejdskraft til lave lønninger og de nye "arme og ben bureauer". Vi ved jo godt, at vi ikke har et demokratisk fabrikssystem i Danmark. Men vi har også Europa-rekord i afskedigelsesprocedurer og hvor en påstand fra en dårlig arbejdsgiver meget nemt kan give en lønmodtager 5 ugers karantæne, og et spark ud af "vores" forsikringssystem, som vi har betalt. Egoismen må da have en grænse, og vil man forsætte med tyveri af andres arbejdsresultater ? Vil man påstå, at man opnår gode produktionsresultater, når hver mand hytter sig selv ved at bagvaske de andre kollegaer ? Nej, vejen frem er solidaritet og bedre kollektive aftaler.

HK´s forslag om at de arbejdsløse ikke må stemme om overenskomsten, viser hvordan overklassetænkningen har slået rod hos de arbejdsfrie. Og BUPL's gaveregn viser jo bare at berigelsesforbrydelserne også har slået rod der, hvor mange af de faglige topledere har fået privatiseret vores folkepension. Men selv går fagtoppen helt sidelæns, p.g.a. vægten fra alle de penge som de har ravet til sig. Men rengøringsdamerne på slagteriet må gå 25 kr. ned i timen, fordi endnu et LO forbund har lavet en dumpingoverenskomst. Og oppe på borgen griner de af os, når arbejdsgiverne løber fra deres "lokumsaftaler" på arbejdspladserne. Men deres dumpingoverenskomster har vi jo ikke fået lov til at stemme om. Vi stemmer jo kun om hovedoverenskomsten, og i nogle af de andre 48 overenskomster, hvor lønnen er betydelig lav, er der endda ikke forhandlingsret ved ansættelsen og under arbejdsforholdet.

Der er sket meget under EU-tilhængernes tvangsaktiveringsregler med offentligt skruebrækkeri og jernhårde lønningsregler. Men alligevel skal lønmodtagerne ikke melde sig over i de gule foreninger, fordi situationen for den enkelte og for arbejdernes rettigheder kun kan blive forværret. De grimme oplevelser på arbejdsmarkedet skyldes jo netop arbejdernes passivitet i de demokratiske foreninger, og at arbejderne jo ikke møder op på generalforsamlingerne, og vælger de rigtige folk til ledelsesarbejdet. Og man kunne så spørge de faglige topledere om 0-skatteyderne heller ikke skal have lov til at stemme til valgene ? Thi de arbejdsløse kan jo ikke gøre for at de er blevet arbejdsløse. Arbejdsløsheden skyldes jo bl.a. de forbandede EU-regler og den svinebinding som vi er udsat for af EU-tilhængerne.

Boligselskabernes Landsforening er i lang tid blevet holdt udenfor dialog med regeringens forslag om privatisering af de 470.000 almennyttige boligbyggeri. Men BL er tilsyneladende i dag gået i karsehøjde, og har accepteret "et frivilligt frasalg" over 3 år. Støjen fra BL var ellers tydelig, når det drejede sig om beboernes kollektive almennyttige ejendomsret. Men nu må man formode, at også de almennyttige udlejere får andel i profitten ved frasalget… og gyldne håndtryk, når de sælger din lejlighed gennem salamimetoden. Huslejen ved frasalg vil jo de fleste steder stige med 50 %, og yderligere vil administrationsomkostningerne stige, når der bliver 3 foreninger i samme boligafdeling. Og tilsyneladende har "boligorganisationen" nu fået fuldmagt til at frasælge en afdeling hen over hovedet på beboerne.

Men det bemærkelsesværdige i den borgerlige regerings feberudsalg af de første 30.000-60.000 almene boliger, er at de tilkendegiver, at når de hen ad vejen får privatiseret de 470.000 almennyttige boliger, vil de bygge nye lejeboliger for indtægterne som frasalget indbringer. Regeringen formoder en profit sådan at 3 frasolgte lejligheder kan finansiere opførelsen af 1 ny lejebolig. Men regeringen tilsidesætter dog den kendsgerning, at nye lejeboliger allerede er så dyre at opføre, at ingen kan betale huslejen. Alene det siger lidt om størrelsen på profitten ved det ulovlige tvangssalg samtidig med, at regeringen næsten har stoppet boligforeningernes nybyggeri af almennyttige boliger i dag.

Det er den samme regering der stjal og stjæler beboernes milliardformuer i Landsbyggefonden, og hvor BL nu også udviser en forbløffende tavshed omkring détte tyveri. Samtidig vil regeringen give de beboere som køber deres almene bolig en rabat på 30 %, selvom enhver landsbytosse kan se, at de 30 % vitterligt tilhører beboerne i boligafdelingen. Men når det drejer sig om at bryde vores kollektive ejendomsret og organisationsret er der tilsyneladende penge nok, og regeringen står ikke tilbager for de krav som kong Knud (den Hellige) stillede overfor bønderne i 1086, og hvor Knud mødte sine banemænd i Odins Vig (Odense).

Ved afstemningen til EU-parlamentet skal vælgerne være opmærksom på at der er mange tumlingekandidater, der bl.a. vil frelse de arabiske folkemasser og andre folkeslag. Frelserne vil legitimere nye barmhjertighedskrige om demokrati og lader USA, briterne og Israel føre den imperialistiske kniv, medens retorikken stiger og musikken spiller. Det var amerikanerne som for få år siden højtideligt stillede krav om deres land ikke kunne stilles for internationale domstole, og som nu fremviser deres terrorresultater - for lukkede døre. Samtidig er man herhjemme i gang med at beskytte sig med terrorpakker, fordi man måbende har opdaget, at krigens følger og Danmarks medansvar vil vende tilbage som en bomerang. Dem der har ansvaret for krigsforbrydelserne føler sig nu så truet af gengældelsens straf, at de vil gennemføre nye terrorpakker, der vil indskrænke de danskes rettigheder, og som medfører yderligere inddrivelse af skatter til krigenes førelse. Se blot på Esbjerg Havn, Fanø færgerne, m.v. - thi man fører ikke en ulovlig krig ustraffet.

Optagelsen af de nye østlande i EU har samtidigt sikret røverkapitalismen i EU. En del østlande har frataget store befolkningsgrupper stemmeretten (russerne), og folkeejendommen er under de mest mærkværkdige former faldet i private spekulanters hænder. Men her i "familien af kapitalistiske lande" fører EU ikke krig for menneskerettighederne og mod demokratiets undertrykkelse, - men her vender stormændene i EU det blinde øje til, medens de selvsamme østlande ligefrem driver os danske ind i EU´s militære arbejde, idet nye militære enheder nu bliver opbygget til nye militære korstog. Men vi skal sige nej til nye krigseventyr ! Samtidig skal vi huske på de trange "demokratiske" kår der er i Socialdemokratiet, hvor man tilnærmelsesvis har luget EU-modstanderne ud af partiet. Sammenholdt med de nyskabte fjendebilleder og krigens retorik, skal man være klar over at der vil ske yderligere krænkelser af det danske demokrati. Derfor er det vigtigt at vælge EU-modstandere fra liste N på søndag d. 13 juni 2004.

Når Fogh-regeringen udskriver folketingsvalg skal vi huske på, at denne regering d. 21 mart 2003 vedtog at sende danske militære tropper ned i den grusomme krig mod Iraks folkeretslige suverænitet. 100.000 civile irakere er nu døde, og dødstallene er endnu større, når de militære tab tælles med. Men ved folketingsvalget i november 2001 gik Venstre jo heller ikke til valg på dette krigsgrundlag. De fleste vælgere har nok også glemt den begrundelse som Fogh-regeringen benyttede i TV for at få Danmark med i korstoget mod den lovlige regering i Irak. Begrundelsen var at en bestemt familie (dvs. Saddam´s) skulle forlade Irak; og man bidrog med en krigsklakør: den tidligere irakiske hærchef fra Sorø, der var sigtet på mord af 200.000 irakere. Men selvom regeringens daværende begrundelse for krigsskuespillet er opfyldt, og deres Sorø kompagnon er forsvundet, er de danske tropper stadig i krig , samtidig med at Bush kaster jokeren over på Blair, fordi hele verden ikke kan få øje på skyggen af irakiske masseødelæggelsesvåben. Men selvfølgelig må de krigsførende besættelsestropper benytte skiftende motiver for at legitimere krigen i Mellemøsten. Men hvorfor skal Danmark være med, når USA ikke vil underskrive aftalerne om FN´s krigsforbryderdomstol, og ikke har efterlevet FN´s vedtagelser og Folkerettens principper ? Fogh-regeringen har jo intet at frygte fra krigforbryderdomstolen i Haag. Milosovic sagen viser tydeligt, at dem der sigtes og dømmes, er dem der forsvarer nationernes ukrænkelighed og deres folkeretslige suverænitet. Og det er jo ikke lige dét som EU-tilhængerne står for. Og ved det kommende folketingsvalg skal vi erindre os, at alternativet til Fogh-regeringen jo tidligere fik Danmark med i den ulovlige krig mod Jugoslaviens suverænitet. Og man kan næppe forvente at regeringsalternativet vil føre Danmark ud af krigsgalskaben, idet kronprinserne i socialdemokratiet nu pavestolte går i religiøst bekendelsesfelttog mod Danmarks nedrustningspolitik i 1980érne og tager afstand fra den fornuftige fredsbevægelse, der gik mod stormagternes vanvittige og voldsomme oprustning, og som i dag modsætter sig nutidens krigsbegejstring. Regeringsalternativet fornægter jo, at Danmark deltager med besættelsesstyrker i Irak og påtager sig gerne den rollemodel fra april1940, hvor nazi-tyskland udgav sig for at være Danmarks værnemagt. Og spillereglerne for jokerne ændrer sig jo først når danskerne for en tronkræver.

Borgmester Johnny Søtrup (V) i Esbjerg udtaler i forbindelse med storudsalget af de kommunaltejede beboelsesejendomme, at Esbjerg kommune ikke er en boligforening. Men resultatet af borgmesterens virksomhedsøkonomi medfører jo blot, at pengemænd og private boligspekulanter fremover dræner de offentlige kasser via de privatiserede lejligheder, når udlejerne skruer huslejerne op i et ublu niveau. Det er så mange gange tidligere i Esbjerg, og lejerne har jo ikke mange chancer, når de via lejelovgivningen holdes som økonomiske gidsler i profitspillet. Allerede i dag fosser en bølge af skatteydernes kollektive indbetalinger ned i de private udlejeres lommer, via sindrige ordninger. Og Esbjerg kommune er førende i privatiseringsfeberen. Men det heldigt at alle salgsindtægterne på 124 mill. kr. fra boligudsalget i Esbjerg ikke er brugt på tribune, bold- og spil. Thi kapitaliseringen i disse sportsforeninger, der nyder offentlig fremme med toplønninger i millionklassen, kan nok få en lønmodtager til at tænke på, hvorfor også de private erhvervsdrivende kan blive ved med at punge ud med store økonomiske bidrag til gøgl og spil, medens lønmodtagerne holdes nede med dårlige lønninger og store skattekrav, hvor mange også har en ståplads på en venteliste til en tidssvarende bolig. Nu kan man så smile lidt, fordi ejerboligtagerne jo også er med til at betale til de udemokratiske og private boligspekulanters frådseri. Men det er jo Venstres politik at slå alt fællesskab istykker, og de lokker jo også med offentlige tilskud, som lokkemad i privatiseringsfeberen af de almennyttige boliger. Politisk lader man finanskapitalen lægge en bombe under det fællesejede og almennyttige boligbyggeri, når man også udelukker 520.000 almennyttige lejligheder for de lånemuligheder og de fradragsregler, som gælder for de velsignede ejerboligtagere. Og vi kender jo resultatet af markedsøkonomiens privatisering og boligspekulation, hvor sælger og køber puster ejendomsværdierne op og bliver snydt i casinoøkonomiens fradragsjungle, og hvor kapitalistregeringen jo ikke vil gribe ind mod boligspekulationen i storbyerne, hvor man helst skal have 1 mill. kr. eller to for at få et sted at bo…og det samtidig med, at EU-tilhængerne hellere vil opruste og føre krig. En god liberal ide må da være, at gennemføre en privatisering af kirkerne og ophæve skattemonopolet, så vi selv kan bestemme hvilken godsforvalter vi vil have.

Efter at det er lykkedes de borgerlige partier at privatisere de offentlige beboelseslejligheder, står de i dag med store grupper af mennesker, som de skal anskaffe en bolig. Og med Romerretten kræver de 100 % anvisningsret over vores almennyttige boliger, så de kan sprænge medlemmernes foreningsrettigheder og ventelisterne. Men det er jo allerede sket for tit, at der er indsat beboere, som har vandaliseret boligerne og er stukket af fra fraflytningsregningerne, som så beboerne i boligafdelingen har måtte betale, ved at dække underskuddet med huslejeforhøjelser. De har også bosat personer med psykiske problemer, der har skabt støjproblemer og utryghed i almennyttigt boligbyggeri, og samtidig har bygherrerne og politikerne undladt at skabe bedre bygningsforhold, der kan eliminere støjgenerne mellem boligerne. Så det er ganske udemokratisk, at beboere ikke via afdelingsbestyrelsen kan afgøre hvilke personer, der skal tildeles en bolig, men at beboerne blot bliver holdt som økonomiske gidsler af administratorer og politikere. Men man kan løse Jeres ghetto-problemer ved at bygge offentligt ejede boliger i jeres parcelhusområder, istedet for at tiltvinge sig adgang hos os. Og samtidig har regeringen nu beslaglagt 4 milliarder kr. af de almennyttige lejernes opsparing i Landsbyggefonden. Men regeringens ideologiske holdning er jo også, at ejerboligtagerne skal spare i skat og at de velhavende skal slippe nemt gennem skatteskruen.. Og så vælger regeringen at tage de manglende skatteindtægter fra de almennyttige lejere, via en selskabstømmerordning, der svarer til at hver almennyttig husstand betaler et beløb over huslejen på 10.000 kroner til staten. Pengene skulle være brugt til reparation og vedligeholdelse, men i casinoøkonomiens kabalespil bruger de vores penge til nyt byggeri. Og det er jo regeringens politik at privatisere elendigheden. Så medens de forsøger at privatisere de almennyttige boliger og gennemtvinge deres anvisningsret til vore boliger, bliver der ikke gjort noget ved boligspekulationen i faldefærdige rønner, udlejerens opsigelse ved ombygning og spekulationen efter moderniseringer. Konklusionen er, at boligmarkedet er ikke tilpasset befolkningens behov, men er tilpasset boligspekulanternes behov.

Finansverdenens gebyr-politik viser blot at vi igen bliver fuppet. Men Adelsregering vil jo også med EU-forfatningen og den fæle Euro-mønt forsætte med at gennemføre storkapitalens krav og underordne og ophæve samtlige andre friheder og rettigheder under pengemagtens krav. EU´s kompetencer, forvaltning, retsforhold og direktiv-systemet viser dette, og den sociale dimension opdager du ikke, når du efter fire år ryger ud af dagpengesystemet, og på bistand, - for så tager de alt fra dig, da du intet må eje. Således bruger Adelsregeringen statsapparatet til at ophæve det danske folks politiske og økonomiske suverænitet. Og for at imødekomme kommende kriser, har EU netop besluttet, at opbygge flere militære elitestyrker af lejesoldater, der hurtigt kan reagere i kriseområder. EU vil ikke stå tilbage for Inkvisationen, den Katolske Liga og Romerretten, da folkenes selvbestemmelsesret skal annulleres. Og hint sker samtidig med, at de danske godsforvaltere vil frelse Irak med krudt og blålys, medens udgifterne finansieres ved at føre krig mod alt hvad der er offentligt ejet. Det er vist en værre værnemagt vi har fået ?

Det bedre Borgerskab og de internationale pengemænd gør sandelig noget for at bøje og ændre de borgerlige frihedsværdier. De er nærmest desperate i deres anstrengelser på at skabe fjendebilleder for at få deres pengevæsen til at hænge sammen. Og det er ikke spøgelser eller religiøse ikoner som de arbejder med. Ganske alvorligt ændrer de frihedsrettighederne individuelt eller via EU. Retsplejelov, straffelov, terrorberedskab og terrorlovgivning er daglige overskrifter i deres monopolisere medier, og ved næste folketingsvalg vil de øge beredskabet og sikkerheden. Ja, de er kommet ret langt frem med deres indskrænkelser, frihedsberøvelse, isolationsfængling og den ubegrænsede varetægtfængling, der har medført, at man ikke længere har travlt med at opklare forbrydelser, men har foreslået privatisering, som løsning til opklaring af forbrydelser og tyverier. Samtidig lader man dørene stå vidt åbne for de økonomiske krumspring i de bedste insidderkredse, og gavmildt deler de gyldne håndtryk ud, - for at holde kæft med fortrolighederne. Snart kan ikke købe en brødkniv, da den overskrider længden for de korte knive. Men hvor vil disse natmænd føre os hen med deres dommedagsprædikener ?

Der er næppe ét eneste folk, der har stillet krav om at få én "fælles" EU-forfatning, én "fælles" EU-hær og én EU-udenrigsminister. Og forfatterne til den nye romerske forfatningstraktat med Euro-monopolmønten, mangler da også enhver folkelig legitimitet, idet der gennem årene jo slet ikke er afholdt folkeafstemninger i mange EU-lande. Herhjemme deltager kun halvdelen af vælgerne. Forfatterne til EU-fællesskabet er lobbyerne, der samtidig ophæver de nationale og folkelige fællesskaber. Men lobbyerne vil også ophæve deres indbetaling af skatter og afgifter (ligesom adelen i datiden), ligesom de vil have tilført betydelige økonomiske tilskud og gunstige skattefradrag, der vil befæste pengemagten i de fremmede lande. Derfor er det nødvendigt for lobbyerne, at de også får magten gennem fælles retsregler, og via privatiseringerne får de ensrettet medierne, så de kulturbærende forskelle ensrettes. Al den snak om mangfoldighedernes Europa vil blive bluf på sigt, og med regionernes Europa vil de nedbryde staternes suverænitet. Jævnfør udviklingen efter den franske revolution, hvor Napoleon indførte diktaturet og krigen, og hvor der efter kapitalismens indførelse i Danmark blev etableret et diktatur af Estrup i provisorieårene 1885-1895. Senere sagde Borgerskabet, at de ikke havde forventet, at en tysk kulturnation kunne skabe nazi-regimet 1932-45. Men det er tilladt at drømme, at du får en Volkswagen, medens oliekilderne allerede i dag står i flammer. Lobbyerne står ikke tilbage for den romersk-katolske Liga, som i datiden ville have éneret på betalingsmidler, ideer, ytrings- og retsregler samt fyrstemagt.

Det er dog ganske utroligt i historisk samhæng, at netop Kristendemokraterne kan få lov til at påstå, at de ved at gennemføre en lovgivning, der forbyder lønmodtagerne mod medlemskab i én bestemt fagforening, gennem en sådan lov kan beskytte den enkelte lønmodtager. Kristendemokraterne motiver lovforslaget med, at de er mod foreningstvang, og at den ansatte skal have frihed til at vælge om man ønsker at være medlem af en forening. Sådan et forslag fra denne teologiske forening, der blander sig i verdslige spørgsmål, er i historisk sammenhæng fuldstændigt udenfor demokratiets rækkevidde.

De teologiske og overtroiske samfund har endda i 1.000 år været foregangsmænd for foreningstvang af hele befolkninger og for suverænitskrænkelser. Såfremt undersåtterne havde afvigende meninger, blev de mødt med den grueligste tortur og kirkeretten. Gennem 1.000 år havde disse trossamfund med den romersk-katolske magt og bagefter med den lutherske kirkemagt afkrævet tvangsmæssige kirkeskatter af den arbejdende befolkning. Under godsforvalterne blev bøndernes klager kvalt i gråd. Tvangsarbejdet og tilegnelsen af formuer var sat i et nederdrægtigt system. Og jeg vil undlade at referere de grufulde forbrydelser mod menneskeheden, som denne orientalske bevægelse gennemførte i Vesteuropa.

Man kan i dag næppe forestille sig, at befolkningsgrupper, der ikke er medlem af Folkekirken eller af Kristdemokraterne, og som ikke betaler kirkeskat eller kontingent, burde have indflydelse på driften og valgene i disse trossamfund. Derfor må man rettelig forundres over, at denne religiøse forening, der er uden ansættelsesforhold på virksomhederne, blander sig i arbejdernes og arbejdsgivernes aftaleforhold på fabrikkerne, hvor den eneste kirkekor er lyden fra »dansen om gulvkalven«. De er jo heller ikke ansat på vores virksomheder, og næppe omfattet af septemberforliget i 1899, hovedaftalen, m.v..

Derimod var det mere rimeligt, at man forbød medlemmerne af de kristne foreninger, den pligt deres medlemmer har til at udbrede deres overtro, og pålagde dem en Ikke-indblandingspolitik indenfor visse rammer. Dér er jo ikke noget teologisk frihedssøgende i at ophæve arbejdernes tilkæmpede organisationsret og aftaleret. Enhver har jo lov til at danne sin egen fagforening og søge beskyttelse og forsikring heri. For det er jo netop denne ret til søge beskyttelse og forsikring som Kristendemokraterne angriber. Vi har brugt og bruger vores fagforeninger til en arbejderbeskyttelseslovgivning, fordi kapitalisterne ikke ville indrette værkstederne og maskiner, med beskyttelsesforanstalninger, og vi har lavet gensidige forsikringsordninger, der bygger på et valgsystem med tilvalg og fravalg. De kan da ikke mene, at det vil føre til noget bedre, ved at forbyde vores fællesskab og solidaritet - på godt og ondt. Og indtil videre må jeres trosretninger nøjes med at begrave de døde, der er slået ihjel i det kapitalistiske barbari, og lad os så se om de kan opfylde deres løfter om et bedre liv - hinsidan.

må være den ulovlige danske deltagelse i Irak og de økonomiske omkostninger, samt politikernes fantasier om terrortrusler; kravet om en stadig snævre Union med EU-forfatningen hvor EU tvinger os til at følge storkapitalens spilleregler; privatiseringsfeberen af el-værker, jernbaner, vandværker, 520.000 almennyttige boliger, etc.; arbejdspladserne der føres til udlandet, medens de arbejdsløse forarmes efter 4 år; den manglede finansiering af statens forpligtigelser; frasalget af restDanmark til udlandet: indskrænkelserne i den personlige frihed og i andre retsvilkår; et nyt økonomisk sammenbrud i verdensøkonomien.

Ja, mange politikere er så syge, at de har fået en doktor. Selvom det er en spindoktor, viser det blot, at politikerne ikke selvstændigt som godsforvaltere kan opfinde nyt opspind og legimitet. I dag er politikerne sendt i offentlig jobtræning - i samtaleterapi med journalisterne. Men det er et imponerende højt løntilskud de kan få på offentlig overførselsindkomst, når mange andre som er i støttet arbejdet, kun betales med dagpengesatsen. Politikerne har jo erstatter de almindelig job med tvangsaktiverede og bistandsmodtagere, sådan at to ud af tre job er i dag med tilskud. Men hvad med at sætte politikerne på bistandshjælp ?

Samtidig undlader de store partier at fortælle om hvordan de benytter lejerne som gidsler i den politiske økonomi, der udtænkes i EU-regi, og hvor storkapitalen har feberfantasier med EU-forfatningen. 520.000 almennyttige boliger med 1 million mennesker står for at blive ofret til pengemagten, fordi de store partier vil privatisere og opløse vort kollektive ejendomsfællesskab. Lejerne i de private udlejningsejendomme er alvorligt truet når huslejereguleringen ophæves. Finanssektoren og pengemagten griner af de menneskerettigheder og retsregler, som de bare overtræder med tilbagevirkende virkning med deres politiske kollaboratører. Bl.a. derfor skal lejerne gå til modstand mod spekulanterne !

Når den politiske magt i EU bliver forstærket med en EU-forfatning, bliver de økonomiske EU-regler, EU-domstolen og den fælles Euro-mønt forstærket med EU-hær og Unionsborgerskabet. Og hvis man har en smule historisk indsigt, kan man allerede fornemme de fremtidige voldsomme magtkampe, som står i skyggen af den afvikling vi har oplevet indenfor fiskeri og landbrug. Historien viste os, hvordan den tidlige sydlige pengemagt omkring den katolske kirke og den katolske Liga, blev brudt gennem voldsomme kampe og ødelæggelser, da pengemagten flyttede sig længere nordpå og krævede selvstændighed. Kampene dengang skete også mellem de klasser der ville nyde skattefrihed mod de skatteplagede, og senere løste den sydlige pengemagt i kapitalismens daggry sine problemer med indførelse af finanskapitalens diktatur: fascismen. En række af de lande, som Danmark er kommet i aktieselskab med, har allerede i dag et yderst indskrænket demokrati, og EU-forfatningen kommer ikke til folkeafstemning mange steder. Dér hvor der stemmes, vil befolkningerne ikke engang deltage i monopolernes statsdannelse, da man ved, at lobbyerne styrer tildannelsen af regler og love. Men nu har det også været nødvendigt, at lave regler for EU-politikernes opførsel, samtidig med, at et tysk børsmæglerfirma har snydt for milliarder. Så forinden de udskifter befolkningerne med lavtlønnede fremmedarbejdere, er det nødvendigt at gå til modstand !

Det er ingen molbohistorie, når en ministerfamilie ikke betaler sine regninger. Det er såmændt en Århus-historie, hvor århusianerne gav den konservative ministeren et kanonvalg, som nu er brændt eftertrykkeligt af. Men hun er ikke alene om at være kanonfarlig for vælgerne, i denne tid hvor Danmark fører krig i Irak. Den socialdemokratiske formandskandidat Helle Thorning-Schmidt tager nu afstand fra de politiske ideer hun skriftligt gav udtryk for i 2002. Nu vil hun ikke beskatte de arbejdsfrie spekulationsgevinster, når en husejer sælger sin ejendom. Vælgerne har fornylig lagt deres stemmer i en ønskebrønd. Men visse politikere har eftertrykkeligt sat en tændstik til stemmeurnen, og brændt stemmesedler og vælgerne af !

Regeringen skattepolitik kan hurtigt ødelægge både skib og bro. Det hjælper ikke regeringen, at de vil producerer tonsvis af reklamer, når der i fremtidens vidensamfund ikke bliver brug for religiøse bekendelser. Der er nemlig alt for meget skattefrihed i Danmark. I dag regulerer og styrer staten danskernes levevilkår via en gennemgribende omfordeling med skattefradrag. Næppe noget europæisk samfund har så indviklede regler som vi har i Danmark. Men de multinationale koncerner betaler ikke skat i Danmark. Beskatningen af ejendom, virksomheder og værdipapirer er meget lav, og virksomhederne og ejere af ejendomme kan udhule deres skat med forskellige fradragsfiduser, samtidig med at der er enorme skattefrie gevinster på salg af jord og fast ejendom. Kursgevinster og udbytter fra aktier og obligationer beskattes alt for lavt, og formuer er helt fri for beskatning. Danmarks jord ejes af få mennesker og ofte får den store forurener rabat på til at forurene, medens de almindelige forbrugere må betale regningerne. Beskatningen sker via pengeindkomster, moms og afgifter. Men mange arbejdsfrie gevinster er fritaget for beskatning. Regeringens kampagne mod `sort arbejde` er nytteløs, når lejerne kan ikke forlange regninger for udlejerens fupmoderniseringer. Hvad mon ´skat på arbejde` medfører, - da arbejde ikke beskattes i Danmark. Kampagnen for at forringe dagpengene og efterlønnen kan nemt løses, hvis regeringen fjerner fradragene for privat pensionsopsparing. Og så er stadig masser af muligheder for at opkræve skat hos dem der har formue, jord, fast ejendom, virksomheder, gæld, på låneoptagelser, valutahandel og erhvervsomsætning. Og staten bliver nødt til at være smagsdommer, når de rige skal beskattes.

I en ny pjece om EU forfatningstraktaten har CO Industri og Dansk Industri tilsyneladende begået politisk bigami og utroskab i forhold til Danmark og de samfundsklasser, som betaler for at få medlemsrådgivning. Men der stikkes intet under bordet, og parterne skriver, at en lang række problemer løses med EU-forfatningstraktaten. Desværre er retorikken flere steder i pjecen, at der er en ny akut stigende terrortrussel mod Danmark. Denne udokumenterede terrortrussel bruger parterne som begrundelse for at EU-forfatningstraktaten skal vedtages, idet traktaten skaber en fast, slag- og handlekraftig mr. Euro med en stærkere hånd. Derfor vil EU-forfatningstraktaten også ophæve Danmarks forsvarspolitiske og retlige forbehold, styrke sikkerhedspolitikken, politisamarbejdet, strafferetten og ejendomsretten, og princippet for medlemslandene bliver "en for alle, alle for én", som man kender det fra Nato. Parterne skriver endvidere, at Danmark har mistet suverænitet, og at mr. Euro via EU´s nye forfatningstraktat skal generobre denne suverænitet og genskabe konkurranceevnen, som er tabt under imperialismens globalisering med tigerøkonomierne i Asien. Men parterne skriver ikke om hvorvidt konkurranceevnen skal genvindes ved at mr. Euro griber ind i arbejdsmarkedsforholdene i Danmark. CO Industri og Dansk Industri tilkendegiver, at EU er en uholdbar, uforståelig og uoverskuelig labyrint, med voldsomme husspektakler, der ikke egner sig som godnatlæsning. Og hvis man prøver at finde ud af EU´s mange kompetancer, skal man rekvirere samtlige domme fra EF- domstolen. Men også denne komplicerede kompetancedeling vil forfatningstraktaten løse. Så både beslutningsprocesserne og den højere matematik om hvornår et flertal er et flertal og EU´s spilleregler, der fylder mange hyldemeter, er nu nedkogt i forfatningstraktaten, fordi det skal være slut med de endeløse debatter, de lange forhandlinger og vetoretten. Men borgernes ytringsfrihed er dog et problem med den nye forfatning. Så behændigt undlader CO Industri og Dansk Industri at fortælle om de krænkelser af retten til at distribuere politiske synspunkter, som er sket. Og parterne skriver heller ikke mere om EU som fredsskaberen. De undlader at nævne våbeneksporten, der jo også er en del af grundlaget for at kunne kan gentage retorikken om den stigende terrortrussel. Pjecen er rigtig godnatlæsning for EU-tilhængerne og førerdyrkere fra 1932-45.

Forfatningstraktaten vil udvide magten i korridorerne og hos lobbyerne i EU. I et øget omfang vil flere regeringer og erhvervsvirksomheder blive indbragt for EU-domstolene, når Mr. Euro vrider armene om på EU-reglerne og ensrette Vesteuropa med fælles regler, som vi ikke får indflydelse på. Fremtidige offentlige afgifter vil blive koordineret i EU og landenes underskud på betalingsbalancerne har mindre betydning, da vi jo nu kan se at de store EU-lande lynhurtigt får lavet om på de økonomiske spillereglerne i Stabilitetspagten - til deres fordel. Denne del af casino-økonomien samt Euro-banken er udenfor folkestyrets indflydelse. Erhvervslivet vil have Forfatningstraktaten gennemført, fordi den skaber en stærk håndfast Mr. Euro, der bl.a. skal slås for valutakursen, flere markeder og Unionsborgerskabet. Og det er tydeligt at se, at fremtiden tilhører de erhverv, der eksporterer arbejdspladser og kapital, dvs. økonomer, advokater, erhvervsrevisorer, samt politikere der med besværligheder forsikrer befolkningen om, at dét ikke betyder noget. Men det danske folkestyret forsvinder i politisk retorik og retlig plattenslageri, og mon en selvstændig dansk krigsdeltagelse uden folkeligt mandat kan fortsættes under Forfatningstraktaten ?

Unionen vil gennem Forfatningstraktaten give EU mange forrettigheder og enekompetencer, men indeholder også en integrationsmotor, der yderligere vil flytte kompetencerne over til EU, hvor fremmedherredømmet vil bestemme over beskæftigelsespolitikken, social- og arbejdsmarkedspolitiken. Det bliver umuligt at ophæve fiskeri- og landbrugspolitikken, mv. da de er indeholdt i Forfatningstraktaten. Mange nye afgørelser vil ramme erhvervslivet, der i desperation sparker ned på os, eller flygter til udlandet med de værdier, der er skabt af generationers arbejde. De vil nemlig væk fra katastrofeområdet samtidig med, at EU´s frie etableringsret underminerer nationalstaterne. Det er vanskeligt at vurdere Unionens fremtidige værdimål. Men EU-domstolen har forret, og der kan oprettes specialretter, ligesom EU vil definere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og en løbende fælles forsvarspolitik. Og selv om EU vil overholde Folkeretten, lader over-Danmark dog hånt om rettigheder og internationale forpligtigelser. Dem der har magten bøjer retten…også når det gælder folkesuverænitet.

Befrielse eller besættelse (maj)

Statsministeren syntes, at Putin bør give en undskyldning for Sovjetunionens besættelse og undertrykkelse af Estland, Letland og Litauen i 1939. Men spørgsmålet om besættelse og undertrykkelse, har altid været et spørgsmål om hvilken klassemagt, der havde magten. Besættelse og undertrykkelse er derfor vilkårlig. Man undlader at fortælle om den grufulde undertrykkelse, der skete af arbejderklassen i begyndelsen af det forrige århundrede i Europa, og hvor der også meget tidligt var dannet flere totalitære stater - før nazi-Tyskland. I datiden var socialismen derfor en befrielsesbevægelse for arbejderklassen, der ville væk fra pengemagten. Englands angreb på Danmark i 1801 og 1807 er dog endnu værre, end nazi-Tysklands "beskyttelse" af Danmark som værnemagt, der fik fuld støtte af datidens overklasser i Danmark. I dag har Rusland fuldstændigt brudt med Sovjetmagten og socialismens økonomiske ide. Og de røverkapitalister der har magten i Rusland, har jo næppe haft nogen medindflydelse i 1939. Tværtimod er det Rusland m.v., der burde have en undskyldning, for at vestmagterne satsede på, at Hitler ville ordne kommunisterne i Centraleuropa og i Sovjetunionen. Frikorps Danmark blev jo officielt godkendt af den danske regering d. 2. juli 1941. Flertallet i Rigsdagen og Landstinget vedtog et grundlovsbrud i august 1941, med lov nr. 349, vedrørende forbuddet mod kommunistiske foreninger, der skulle lovliggøre de tidligere arrestationerne af 339 personer gennem to måneder, og hvor der efterfølgende blev omkring 300 personer interneret efter lovens bestemmelser. I november 1941 tiltrådte den danske regering den Anti-kommunistiske pagt sammen med Nazi Tyskland og Japan, og brød de diplomatiske forbindelser til Sovjetunionen. Og man skal da ikke glemme statsminister Buhs tale d. 2. september 1942 mod modstandsbevægelsen.

Det må være en sommerspøg, når den borgerlige minister på Christiansborg har fået øjnene op for de mange almennyttige boligafdelinger, der opkræver alt for meget i husleje og som har overskud. Det har kun taget 30 år at få øje på overskuddet ! Og mon beboerne fremover så får overskuddet tilbagebetalt ? Det skulle ellers være så nemt at beregne og tilbagebetale via huslejeopkrævningen, når der forelå et afdelingsregnskab. Tidligere kunne overskuddet være én ekstra måneds husleje, der blot blev inddraget til en konto. Men desværre man kan være sikker på, at den borgerlige regering blot vil forsætte sit felttog og sit tyveri mod de almennyttige lejere. Regeringen løber jo fra sine offentlige forpligtigelser, når der skal løses offentlige boligproblemer. Istedet forgylder man de private udlejere, boligspekulanterne og kreditforeningerne, medens man via Landsbyggefonden, dræner de almennyttige beboer for milliarder af kroner, endog samtidig med, at regeringen vil gøre vores 520.000 boliger til ejerlejligheder med påfølgende pengespekulation. Regeringen beder jo ligefrem om, at der kommer flere bankrøvere på banen. Eller kan vælgerne ikke se, at regeringen er den største bankrøver, med alle de milliarder som er hugget, og alle de boliger som de vil hugge fra beboerne.

Det er skræmmende at læse om hvordan EU nu også forsøger at presse den tyske forfatningsdomstol, når EU-Kommissionen stiller krav til Tyskland om at vedtage en EU-lov, der tillader brug af EU's arrestordre og udlevering af tyske statsborgere. De imperialistiske kræfter i EU står sandelig ikke tilbage i forhold til datidens Jesuitterorden og Inkvisationen. EU vil krænke national lovgivning !Og EU bliver ikke blot et Fort Europa, men også et folkefængsel og en katedral fyldt med løgne og humbug. De Peterspenge vi idag betaler til EU, kan vi også godt bruge til boliger herhjemme i Danmark.

Nu vil folkene på Bjerget atter have større social ulighed. Nu får befolkningen den kristne næstekærlig at føle gennem endnu en omgangsskrue. Og dét sker efter at ejerboligtagerne sover sig til rigdom i milliardklassen samtidig med, at regeringen groft overfører milliarder fra Danmarks almennyttige lejere til statskasseformål, medens professorer og "vismænd" fylder os med ævl, fordi boligspekulanterne yderligere vil forøge deres passive formuer via ændringer i lejelovgivningen. På Bjerget fremviser de deres rigdom ved at give tilladelse til nedrivning af gode almennyttige boliger, samtidig med at der sættes ekstra økonomiske midler ind mod fremmedes ophold i landet. På arbejdsmarkedet forfølger man de ledige, samtidig med at man fører en økonomisk politisk der flytter arbejdspladserne ud af landet. Atter engang vil de forringe dagpengereglerne, efterlønnen, etc., og samtidig skal erhvervslivet modtage endnu flere statsmidler, for at fremvise deres usociale og unationale ansvarsforflygttigelse. Danske arbejdere tvinges i tvangsaktivering og ned på bistandsaktivering samtidig med, at det bliver umuligt for folk at få et overenskomstmæssigt arbejde, medens andre landes arbejdere trænger ind og tager jobbene fra os. Resultatet er at kriminaliteten stiger. Der bygges nye fængler og folk for fodlænker på, medens kapitalens forkromede pengemænd bestandigt truer vort land og folk sammen med fordumme mediefolk, og skaber fjendebilleder, terrorlovgivning og skrappere straffelov m.v.. De skjuler, at markedet, staten og EU er årsag til ødelæggelsen af arbejdsmarkedet og arbejdskraften, og går det helt af helvede til, kan du blive en af deres militære nikkedukker i deres krige langt, langt væk fra Danmarks grænser. Aldrig før har vi været udsat for sådan et massivt fjendtlig angreb, samtidig med at EU hjælper med til at udbrede terrorrygter og massiv tv-overvågning. Men det kan jo ende med, som H. C. Andersen skrev i Store Claus og Lille Claus, at da det ikke lykkedes Store Claus at slå Lille Claus ihjel efter at han havde lovet Lille Claus prygl, ja så endte Store Claus i sin begærlighed efter søkvæg og rigdom, med at gå til bunds i åen.

Strukturreformen medfører, at man fremover kun har 98 kommuner, hvor man tidligere havde 275 kommuner, sådan at 177 kommuner forsvinder – dvs. 64 % færre kommuner. Der skal vælges 2520 kommunalbestyrelsesmedlemmer på landsplan i 2005 mod 4607 kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2001. Det svarer til et fald på 45 %. De 14 amter forsvinder og erstattet af 5 regioner. Det svarer til en reduktion i antallet af regionale enheder på 64 %. Der skal vælges 205 regionsrådsmedlemmer i 2005 mod 374 amtsrådspladser før strukturreformen. Det svarer til et fald på 45 %. Så der bliver færre politikere til at forvalte større landområder, større befolkningsgrupper med en voksende og kompliceret økonomi og tusindvis af opgaver. Folkets repræsentation i forhold til befolkningstallet bliver mindre, og det er jo en afvikling væk fra nærdemokratiet, som samtlige partiprogrammer omtaler i smukke ordblomster. Og så er det forsat umuligt at strafforfølge politikere, der ikke overholder deres valgprogrammer. Dét vil man meget nødigt lave om på.

Aldrig før har vi så hidsig og angstfyldt regering. Men det er jo også klart, fordi de har bragt det danske folk ud i en ulovlig krig i Irak samtidig med, at de løbende fører økonomiske angreb på de ledige. Med tvangsaktivering på bistandshjælp og offentligt skruebrækkeri vil regeringen forsætte med at skabe ulighed, og de finder stor forståelse hos ejerboligtagere der sover sig til milliardformuer. Samtidig bryder regeringen grundloven, ejendomsretten og foreningsretten ved at privatisere de 520.000 almennyttige boliger, og de stjæler milliarder fra de almennyttige lejere via Landsbyggefonden, dispositionsfondene, og forringer boligsikringen med op til 6.600 kr. om året pr. hustand. Medens befolkningen spiller Jeppe på Bjerget, forsætter regeringen med at pantsætte Danmark til udenlandske kapitalister samtidig med, at de sikrer sig med terrorlovgivning, fordi de er bange for konsekvenserne af deres misbrug.

Mange mennesker burde rejse erstatningskrav om de formuegoder de af tvangsmæssige årsager må give slip på. Regimet i Danmark tvinger folk til at miste og forlade de kollektive formuer, som folk har været med til at opbygge op gennem mange år. Det sker bl.a. på arbejdsmarkedet, når arbejdsformidlingen gennemtvinger, at en faglært efter 40 år skal tage ufaglært arbejde, og nødvendig af tvangsmæssige foranstaltninger skal skifte fagforening. Her mister den man adgangen til et bestemt kollektiv formuegode og mister andre rettigheder fra sine 40 års kontingentindbetalinger til den tidligere fagforening. Samtidig opstår der det problem, at den nye fagforening efter kort tid forsøger at bøvle det nye medlem tilbage til den gamle fagforening, fordi vedkommende lønmodtager ikke kunne holde tempoet på 130 % på den nye arbejdsplads der ikke er selvvalgt, og så er fanden løs, fordi dagpengene ikke kommer til udbetaling i 2-3 måneder i den strid, der er opstået mellem de to faglige organisationer.

Også på boligmarkedet mister en del mennesker adgangen til et bestemt kollektiv formuegode og mister andre rettigheder, når de opsiges i det almennyttige byggeri, fordi huslejerne er løbet løbsk samtidig med, at indtægtsgrundlaget og boligsikringstilskuddene reguleres nedad. Netop i 2004 blev tusindvis af lejere opsagt, fordi de ikke kunne betale husleje. Her har de måske boet i 40 år i en bestemt afdeling med en sund økonomi og hvor der i boligforeningen er opsamlet kollektive fonde fra lejernes huslejeindbetalinger. Men da omgivelserne og regeringen forsat påfører lejerne økonomiske udgifter, kan husholdningsøkonomien ikke holde sammen. Samtidig med at lejeren må forlade dette formuegode og forlade sin lejebolig, stjæler regeringen milliarder fra de almennyttige lejeres kollektive Landbyggefond. Og dem der ryger på bistandskontoret, kan godt frasælge alt som de ejer, netop fordi regimet vil fratage dig alt.

Samtidig privatiserer regeringen de offentlige kollektive formuer i virksomheder og ejendomme som vi har skabt gennem generationers arbejde. Men de har frasolgt de offentlige virksomheder og ejendomme til en spotpris, og forsætter med at overføre statsmidler til det private erhvervsliv, som bøvler rundt i markedsøkonomien. Man forstår nu godt, at Folketinget vil gennemføre en terrorlovgivning, sådan som de fører terror mod befolkningen, og overskriften på deres politik mod dig og fællesskabet er: der er ingen lommer i ligklæder.

Det store billedlotteri og bogstavslegen er slut, men kom ikke til at omfatte den kolossale boligspekulation eller kassedamernes lave løn. Det var glemt ! Lavtlønnede grupper af offentlige ansatte var kommet i fokus, men politikerne overlod misforholdet til slaveholderne på arbejdsmarkedet med deres mange dumpingoverenskomster og udemokratiske sammenkædningsregler. Overenskomstforhandlingerne havde ellers påvist, at slaveholderne ikke kunne løfte medlemmernes krav, ligesom tusindvis af unge forsat ikke får mulighed for en uddannelse. Skatteunddragelserne, Peter Brixtofte sagen og Klaus Riskær var også glemt. Men huslejen i storbyerne er nu blevet så høje, at 4.465 lejere i 2006 blev sat på gaden, - og 2.919 lejere i 2002. Mange lønmodtagere er flygtet ud på landet og endda til Skåne, hvor boligpriserne derefter er blevet tilsvarende højere. Samtidig er trafikpropperne blevet en daglig chikane, og den personlige gældsættelse har næppe været større. Liberalisterne der skabte sig et magtgrundlag med deres grundlov i 1849 vil i dag gerne af med den, så der atter kan ske en priseksposition via storkapitalens EU-forfatning. Gammelmandspartierne omtalte ikke lejelovgivningen ved valgkampen, der bl.a. giver private udlejere ret til at hæve huslejen efter fupmoderniseringer, og som kaster omkostningerne over på lejerne, som jo ikke får medejendomsret, selvom det er lejerne der betaler alt. Det er selvfølgelig fordi gammelmandspartierne er tilhængere af at forsætte boligspekulationen, og er tilhængere af privatisering af de 520.000 almennyttige lejligheder, selvom det er er et ulovligt indgreb i den kollektive ejendomsret, organisationsret, etc.. Man kunne få den ide, at gammelmandspartier var fyldt med skimmelsvamp. Men hvis man ser nærmere efter, er det parcelkulturen, som »synger« i medierne, og som en svamp suger og sover sig til skattefrie og arbejdsfrie formuer. De vil ikke beskatte de store samfundsskabte friværdier som ejerboligerne udløser ved salg. De vil ikke have formue- og boligskat, selskabs- og virksomhedsskat, etc., og der er over 300 multinationale firmaer, der ikke betale skat. Men de fylder os gerne med smukke tillægsord og ordblomster. Erhvervslivet skal altså ikke medvirke til statens indtægtsgrundlag, men kan nøjes med at modtage tilskud, finansiere stadions, professionel sport, golfbaner, operahus og andet gøgl, hvor alt jo er fradragsberettiget for den store kreds af skattespekulanter. Nu venter vi blot på at de får skattefradrag, når de økonomisk skal understøtte de danske kommandosoldater der opererer i udlandet. Ja, private hære kender man jo fra andre lande. Med »udviklingen« er det lykkedes de herskende klasser at forurene Danmarks kollektive drikkevand. Så næste udspil bliver at privatisere vandforsyningen, hvorefter forbrugspriser og afgifterne sættes op, medens storforbrugerne slipper billigt, som vi ser det på el-siden. Udlicitering og privatisering er deres løsning, og nu vælter fly, jernbanenettet er ødelagt, og de gæve danskere er blevet upopulære i udlandet, medens justitsministeren jokker rundt i »terrorbekæmpelse«, og har små knive (under 7 cm) i ærmerne. Men nu er der også flere steder indført rygeforbud i lejeboliger ! Og på TV kunne vi følge med i festabernes valgfeber.

Forsat kamp mod boligspekulationen i 2008 ! Regeringens religiøse korstog og privatiseringsfeber af de 520.000 almennyttige boliger og af offentlige ejede beboelseslejemål er ikke sat i stå, men er igen blev overskygget af de mange milliarder i værdistigninger og friværdier, som ejerboligtagerne sover sig til og som unddrages beskatning. Privatiseringen er helt efter EU's målsætning, men priserne på boligmarkedet viser at politikerne og EU var fulde af løgn, da de lovede os prisstabilitet i EU, som ét grundlæggende princip. Det er lykkedes også regeringen ved en af de præsteklædte domstole, at bøje retten med et knebent flertal, og få godkendt den grundlovsstridige tvangsekspropriation og privatisering af de almennyttige lejeres kollektive ejendomsret og indgrebet i foreningsretten. Men selv Jeppe på Bjerget kan vurdere, at politikerne har et uforskammet misbrugsproblem, når de samtidig har stjålet lejernes penge i Landsbyggefonden, og man forstår, at der skal flyttes hegnspæle og gennemføres opsætning af terrorhegn. Samtidig tier det borgerlige pressemonopol om bagmændene bag boligspekulationen, og som et andet tysk kancelli, fremviser man uopsættelige tirader af ord og billeder om hvordan folk kan tilegne sig drømmeværdier. Men regeringens dømmekraft er overladt til private boligspekulanter og grå pengemænd, der nyder stor prestige på et spekulativt marked. Derfor forsætter de med at tilpasse Danmark til EU, ved at frasælge fæ og folk til udenlandske spekulanter, medens lokalregeringen blot skal sørge for terrorsikring og andet militært isenkram. Men befolkningen og lejerne skal finde sig i at blive snydt som fæstebønder og trælle i rentekapitalens edderkoppespind. Et borgerligt Danmark er ingen garanti for en civiliseret fremtid !