Boligselskabernes Landsforening (BL) og lejerbevægelsen er i meget lang tid blevet holdt udenfor indflydelse på den borgerlige regerings forslag om privatisering af de 470.000 af 520.000 almennyttige boliger med 1 million beboere. Der er i alt ca. 760 boligorganisationer med i alt ca. 7.400 afdelinger. Der er i alt ca. 520.000 almene boliger, hvoraf ca. 470.000 er familieboliger. Men efter at regeringen har fremsat deres lovforslag om privatisering og tvangssalg af den almennyttige boligsektor er BL tilsyneladende gået i karsehøjde, og har accepteret regeringens ide om »et frivilligt frasalg« over 3 år. Støjen fra BL var ellers tydelig, når det drejede sig om at opløse beboernes kollektive almennyttige ejendomsret, fordi man opfattede privatiseringen som ulovlig ekspropriation. Men nu må man formode, at også de almennyttige udlejere i BL får andel i profitten ved frasalget… og gyldne håndtryk, når de sælger din lejlighed gennem salamimetoden.

Tilsyneladende vil BL blot interessere sig for at boligorganisationerne får fuld økonomisk erstatning i forbindelse med ekspropriationen, og har opgivet modstanden mod regeringen, der fuldstændigt er blottet for socialt ansvar.

Det er da et besynderligt kirkerov eller et Vendisk røvertogt, som EU-tilhængerne nu vil gennemføre på de almennyttige lejere! De vil have, at beboerne i 470.000 almennyttige lejligheder skal købe (genkøbe) vores egne lejligheder, som vi har betalt og nedbetalt på i årevis, og visse steder gennem generationer.

Mange lejere har jo boet almennyttigt i så lang tid (måske i generationer), at vi tillige har været med til at betale for andre menneskers nye boliger, idet vore egne almennyttige boliger er nedbetalt og gældfri ! Og der er ingen køberrabat til lejerne, selvom du har boet almennyttigt i 30 år eller 50 år. Vores husleje er jo ikke faldet efter 30 år´s huslejeindbetalinger, - men huslejen er tværtimod steget gevaldigt, - og alligevel indbetaler vi løbende svimlende beløb til dispositionsfond og Landsbyggefond (a- og g- indskud). Bl.a. også fordi mange almennyttige boligafdelinger er blevet pålagt særskatter, fordi regeringerne mente at vi boede for billigt. Kunne regeringen ikke nøjes med at udfri de offentlige midler i det almennyttige boligbyggeri, og så give os de rentefradragsregler som pladderballefolket har nydt godt af i 1960érne og 1970´erne ?

Det er jo også påvist, at den største skattebyrde ligger på lejerbefolkningen, som ikke har noget at trække fra på selvangivelsen.

Det bemærkelsesværdige i den borgerlige regerings feberudsalg af de første 30.000-60.000 almene boliger, er at de tilkendegiver, at når de hen ad vejen får privatiseret de 470.000 almennyttige boliger, vil de bygge nye lejeboliger for indtægterne som frasalget indbringer. 470.000 almennyttige boliger til ca. 1 million pr. styk ! Det er altså milliarder der handles om, og som fremover skal belånes på et højere niveau i kreditforeningerne. Denne kapitalisering er jo ligesom dengang da fabrikanterne udstedte friaktier til sig selv, uden at dele med lønmodtagerne.

De almennyttige lejere skal åbenbart affinde sig med tyveriet af vores fælles ejendom og opgive vores kollektive opsparing i boligforeningerne, og vi skal tvinges ud i individuelt gældsætning og blive ofre for markedskræfternes boligspekulation og rentepolitikken nede fra EU.

Denne regering krænker både de almennyttige lejeres grundlovssikrede rettigheder og vores organisationsrettigheder - foreningsretten! Den nuværende almennyttige boligform bygger jo slet ikke på boligspekulation i samfundsskabte værdier, der forgylder de velhavende og forringer de dårligt stilledes muligheder for et værdigt liv !

Og når man først har købt sin almennyttige bolig, ved man jo godt hvor dyrt det bliver at sælge den igen. Mange købere vil jo også forsøge at blive boende, og derved går mobiliteten på boligmarkedet og arbejdsmarkedet i stå. Men mange tænker heller ikke på hvor omkostningskrævende det bliver for dem som ejere, når de ryger ud af A-kasse systemet, og på bistand, hvor man jo ikke må eje noget som helst. At sælge en ejerbolig via ejendomsmæglere er sandelig også omkostningskrævende, og der er jo ingen der vil købe din ejerbolig, fordi du allerede har scoret den økonomiske gevinst, der var dér. Og i visse boligområder, kan det være meget svært, at sælge sin bolig.

Det er den samme borgerlige regering der stjal og stjæler de almennyttige lejeres milliardformuer i Landsbyggefonden, og hvor BL nu også udviser en forbløffende tavshed omkring détte tyveri. Den fælles milliardformue i den almennyttige boligsektor vil fremover blive »foræret« til de tilfældige kreditværdige lejere, der bor det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. De billige og attraktive almene boliger vil blive frasolgt først. De dyre og mindre attraktive boliger vil blive brugt til ophobning af mennesker med boligsociale problemer.

Når den første glæde har lagt sig efter privatiseringerne og de stjålne gevinster er realiseret, vil vi stå tilbage med et boligmarked hvor boligudgifterne vil være underlagt markedskræfternes frie spil. Prisen bliver en højere husleje. En typisk 1950’er etagelejlighed i Brøndby på 74 m2 vil ved et frasalg stige fra 3.700 kr. til mellem 6.800 og 7.200 i månedlig boligudgift, hvis den købes af lejeren, såfremt anskaffelsesprisen er på 800.000 kr. med et 30-årigt obligations- eller flexlån. Dertil skal tillægges yderligere udgifter til vand, varme, el, antenne, parkering, fællesudgifter, grundejerforening, forsikring, etc..

Det er helt urimeligt, at den danske lejerbefolkning i det almennyttige boligbyggeri der ikke har deltaget i boligspekulationen, skal tvinges ind i individuelle boligløsninger med økonomisk spekulation og påduttes drømmen om økonomisk gevinst ved frasalg. Det er helt horribelt, at lejerne fremover skal tvinges til at blive ligeså individuelt gældsplaget, som de politikere, der bor i ejerbolig, og som har nydt godt af rentefradragsreglerne i de gode tider.

En privatisering vil jo medfører, at de svageste lejere bliver tvunget ud af deres nuværende boliger, og at vi får flere boligløse, og dermed mere kriminalitet. Hvis regeringen mangler penge, var det da en bedre ide, at lægge en skat på de friværdier, der realiseres ved frasalg af ejerboligerne. Her er jo tale om betydelige friværdier, der ikke har baggrund i produktionen. Vi hører jo tit om hvordan en ejerlejlighed efter 2 år kan sælges med en merfortjeneste på 200.000 kr.. Det er en helt uholdbart økonomisk mekanisme. Men regeringen har fået inspiration fra den røverkapitalisme, der hærger nede i EU, og den offentlige økonomi får atter en EU-omgangsskrue der er rettet mod din velfærd og din økonomi.

15 store multinationale selskaber med en årlig omsætning i Danmark på 30 milliarder kroner betaler jo også kun 3 millioner kroner i skat. McDonald's har aldrig afleveret en krone siden de første gang kom til Danmark i 1981. Coca-Cola International betaler 1 mill. kroner i skat i forhold til et årligt salg på ca. 1.500 millioner kroner. Aldi betaler 2 mill. kroner i skat ud af en omsætning på 3.000 mill. kr. Q8 har ikke betalt skat siden 1996. Jyske Banks har forsøgt at få et skattemæssigt fradrag på 1,8 milliarder kr., fordi banken har opkøbt egne aktier gennem en årrække og derefter annulleret dem. Vinder banken, vil det, ifølge bankens ledelse betyde, at statskassen skal udskrive en check på 600 mill..kr.. TDC fik et kunstigt milliardfradrag gennem sit tyske datterselskab Talkline ved at udnytte afskrivningsreglerne for goodwill til det yderste.

Regeringens lovforslag vedrørende salg af almene boliger er uhyre kompliceret med uforståelige betalingsstrømme, trækningsrettigheder og fordelingsnøgler. Fremtidens blandede ejendomme med lejere og ejere bliver meget bureaukratisk og omkostningskrævende at administrere. Lovforslaget er også skrevet som en permanent lov, og det er uforståeligt at en beslutning om "ja" til frasalg i en almennyttig boligafdeling tillægges permanent retsvirkning og ikke senere kan ændres af lejerne.

Tvangssalget medfører såmænd blot en ekstra skatteindtægt til det offentlige, der forventer kæmpeindtægter og milliard besparelser i fremtiden på boligstøtte, grundkapital, etc.. Provenuet (merværdien) ved frasalg indgår i sindrige fondskonstruktioner (Provenufonden, én provenukonti for boligorganisationen, én konti for kommunen, Landsbyggefonden, én ejerforening/grundejerforening) der skal tilsløre, at næsten alle pengene trækkes ud af den sælgende boligorganisation og i sidste ende inddrages af de offentlige kasser. 90 % inddrages af salgsprovenuet af det offentlige, og de sidste 10 % »reserveres« en trækningsret, som kan være vanskelig at udnytte for boligforeningerne. Ejerforeningen får 5 % af provenuet. Reelt konfiskeres salgsprovenuet (merværdien) af det offentlige, uden at de almennyttige lejere og deres boligforening får andel heri.

Lovforslaget arbejder med et nettoprovenuet pr. solgt lejlighed til 130.000 kr.. Antages prisen på en nyopført almen lejlighed at være ca. 1 million kr., skal der således sælges næsten 8 lejligheder for at finansiere en ny lejlighed ! Men nyeopførte boliger får en refusion på 40 %, så med finanslovens forudsætninger skal der sælges knap 3 almene lejligheder for at finansiere den offentlige støtte til én ny lejlighed. Men kommunerne får ikke i fremtiden en reel tilskyndelse til at øge nybyggeriet. Regeringen tilsidesætter også den kendsgerning, at nye lejeboliger allerede er så dyre at opføre, at ingen kan betale huslejen, samtidig med at regeringen i dag næsten har stoppet boligforeningernes nybyggeri af almennyttige boliger.

Ved frasalget påføres kommunerne en række ekstraudgifter i forbindelse med et salg, og kommunerne vil blive påført øgede udgifter til administration i forbindelse med det efterfølgende tilsyn til boligafdelinger, der har sagt ja til frasalg af lejligheder. Købsprisen for den enkelte bolig fastsættes til markedsprisen af to valuarer, der udpeges af kommunen.

Køberen får et rente- og afdragsfrit lån på 30 % af købsprisen, og købsprisen er derfor som udgangspunkt kun 70 % af markedsprisen. Det rente- og afdragsfrie lån ydes af Landsbyggefonden (dvs. af lejernes penge). Eksempelvis vil en bolig til 1. million kr. medføre et rente- og afdragsfrit lån på 300.000 kr.. Det er Landsbyggefonden, der skal yde lånet på 30 %. Regeringen giver altså køberne en rabat på 30 %, selvom enhver landsbytosse kan se, at de 30 % vitterligt tilhører beboerne i den almennyttige boligafdeling. Men de 30 % skal ejeren indfries ved videresalg.

Ifølge lovforslaget kan en kommunalbestyrelse eller en boligorganisation søge om at sætte boligerne i en almen boligafdeling til salg, hvis der er beboerflertal herfor på et afdelingsmøde.

Beslutningen om hvorvidt en afdelings boliger skal sættes til salg, kan tages op til afstemning på de kommende afdelingsmøder - adskillige gange, hvis der stemmes nej flere gange. Men hvis der på et tidspunkt stemmes "ja", så kan afdelingsmødets beslutning ikke senere ændres. Så fanger bordet, og det også selvom det kun er en brøkdel af beboerne, som har stemt for frasalget. Og lovforslaget indeholder ingen pligt til at sende forslaget om frasalg til urafstemning blandt beboerne i boligafdelingen.

Har et flertal på et afdelingsmøde sagt "ja" til frasalg, skal man være opmærksom på, at man som lejer ikke kan blive boende på uændrede vilkår ! Bl.a. vil det være vanskeligt at modtage økonomisk støtte fra Landsbyggefonden i forbindelse med større byggeskader eller renoveringssager. Vedligeholdelsestilstanden i en blandet bebyggelse med ejere og lejere kan blive forringet, fordi ejerforeningen ikke vil være med til at vedligeholde ejendommens facader, tag, opgange, vaskekældre, udenomsarealer, etc..

Hvis de almennyttige beboerne har besluttet at sige "ja" til frasalg, opstår en række økonomiske udgifter, fordi boligorganisationen skal udarbejde en forfærdelig masse udstykningspapirer, skøder, vedtægter, ejerfordelingstal, klausuler, købsaftaler, oversigter, budget for fællesudgifter, tilstandsrapport, energimærkning, misligholdelse, konsulentydelser, sælgeransvar, ejerskifteforsikring, pantsikkerhed. Dette giver lejerne en masse administrationsudgifter (huslejeforhøjelser).

I forbindelse med frasalg i en boligafdeling skal der ske en udstykning og en opdeling af ejendommen. Det er boligforeningen der skal gennemføre al dette, og ved frasalget mister boligforeningen en række indtægter. Dem må lejerne så betale i form af højere husleje.

Boligforeningen skal gøre lejerne bekendt med et skøn over boligernes værdi på baggrund af normtal i Told- og Skattestyrelsens vurderingsmodeller fra den seneste almindelige vurdering. Foreligger der ikke et budget for den (grund)ejerforening, som boligen bliver omfattet af efter salget, skal boligorganisationen inden iværksættelse af opdeling i ejerlejligheder, udarbejde et forslag til budget for den kommende ejerforening. Der skal etableres en grundejerforening for ejendommen/afdelingen, hvortil der skal betales kontingent og boligafdelingen er medlem af grundejerforeningen. Grundejerforeningen får skøde på de almene lejeboliger og de øvrige ejere. Boligafdelingen opdeles derfor i ejerlejligheder (ejerlejlighedsloven) og grundejerforeningen træffer beslutninger om ejernes fælles anliggender, f.eks. fællesarealer, grund og ejendommens ydre sider. Dette medfører, at alle beslutninger, som vedrører den fælles ejendom, henføres til ejerforeningen i forbindelse med frasalg af den første lejlighed.

Ejerne vil være fødte medlemmer af (grund)ejerforeningen, hvorimod de almene lejere skal repræsenteres af boligorganisationens bestyrelse i (grund)ejerforeningen, og boligorganisationens bestyrelse skal ikke følge beslutningerne fra de almennyttige lejeres afdelingsmøde i budgetspørgsmål. Hvor mange stemmer for boligorganisationen på grundejerforeningens generalforsamling ? Lovforslaget beskriver ikke de procedurer som kan og skal sikrer de almennyttige lejeres demokratiske rettigheder i et blandet boligområde med ejere og lejere. Hvem skal bestemme, når der er flertal af den ene slags ? Tilsyneladende er lejerne fuldstændigt sat udenfor indflydelse, da det er ejerne og udlejerne (boligforeningen), der nu styrer boligerne og ejendommen gennem grundejerforeningen.

Forinden afholdelse af grundejerforeningens generalforsamling skal afdelingsbestyrelsen i boligforeningen godkende eller afvise de forslag som kommer fra grundejerforeningens bestyrelsens vedrørende ændringsforslag til driftsbudget, årsregnskab, og andre forslag som har betydning for fællesudgifternes størrelse, og forslag om iværksættelse af øvrige arbejder eller aktiviteter i ejendommen. Dvs. at grundejerforeningen sætter dagsordenen. Grundejerforeningens bestyrelsen indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet, for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Er afdelingen omfattet af en (grund)ejerforening, fastsættes husordenen af (grund)ejerforeningen.

Boligorganisationen fastsætter hvert år en tilmeldingsperiode på 1 måned, sådan at lejerne kan tilkendegive om de ønsker at købe deres bolig. I den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan den ikke udlejes. Lejetab i de første 6 måneder af den periode hvor boligen udbydes til salg og står tom og ubeboet indtil boligen overtages af køberen eller genudlejes, afholdes af salgssummen eller af Landsbyggefonden, men lejetab ud over 6 måneder afholdes af boligorganisationens dispositionsfond. Salg af ledige boliger foregår uden for de årlige salgsrunder. Der kan sælges til alle. Det vil sige både til lejerne i boligorganisationen og til andre.

Det foreslås i lovudkastet, at boligorganisationen vederlagsfrit kan overdrage fællesarealer og fællesanlæg til (grund)ejerforeningen. Jamen tror den borgerlige regering at lejerne er idioter ? Det er jo også fuldstændigt ulovligt i andre sammenhænge, at overdrage sådanne værdier vederlagsfrit ! Kontingent til grundejerforeningen fastsættes således, at grundejerforeningen af indtægterne kan afholde de udgifter, der er forbundet med driften af det overdragede areal og anlæg. Flere foreninger i den samme bebyggelse vil øge administrationsudgifterne, bl.a. vedrørende de fælles udgifter til vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, bebyggelsens fællesanliggender, facader, tag, opgange og udenomsarealer.

Hvis nu ejerboligerne i ejendommen undlader at bidrager til de fælles udgifter lige så meget som de almene boliger, kan der opstå økonomiske problemer. Og hvis de enkelte ejere ikke kan betale forpligtelsen til ejerforeningen, kan de blive tvunget til at sælge deres bolig. Men hvor skal pengene komme fra, hvis pengene ikke kan udredes af ejerens salgssum ? Ejerne har i forbindelse med et kommende salg en stor økonomisk interesse i at presse fællesudgifter ned, da det giver et markant højere salgsprovenu til dem selv.

Den fremtidige blanding af ejerboliger og lejeboliger vil derfor kun skabe nye konflikter. De tilbageblevne almene boliger medfører helt klart en øget ghettoisering og urocentre, og den klassiske borgerlige løsning med mere politi og militær duer ikke, fordi der er brug for at regulere huslejerne nedad, og skaffe folk nogle tidssvarende boliger - netop ved at sætte gang i boligbyggeriet. Men det er jo ikke lige det, som EU-tilhængerne vil, selvom de godt kan finde ud af regulere deres egne lønninger op, så kun de rige får et godt sted at bo.

Den borgerlige kampagne mod jordlovene af 1963 og deres udstykning af ejerlejligheder i 1966 er ingenting mod det korstog, som de borgerlige nu fører mod de almennyttige lejere.

Men regeringen vil også forlader den boligpolitik, hvor huslejen reguleres af politisk bestemte beslutninger. Det næste store chok er på vej, når regeringen fjerner reguleringen af huslejen (Boligreguleringsloven) for lejerne i de privatejede udlejningsejendomme. Derefter vil huslejerne i de privatejede udlejningsejendomme stige så voldsomt, at boligspekulanterne kan dræne de offentlige kasser via de boligsikringsydelser, som lejerne nødvendigvis må ansøge om, for at kunne betale huslejen.

Og måske kan befolkningen så forstå, at den borgerlige plan om at sænke skatterne ikke kan gennemføres, når boligspekulanterne kan dræne de offentlige kasser, fordi politikerne vil ophæve den prisdannelsespolitik, som hidtidig har været gældende. Helt i ånden fra EU vil regeringen ad åre så give de private udlejere adgang til at udstykke de privatejede udlejningsboliger til ejerlejligheder, således at du bliver tvunget til at købe din bolig - men sandelig på et langt højere prisniveau, - hvor ejeren i mellemtiden har fået offentlige tilskud til at drive huslejen og priserne gevaldigt opad.

Fremover skal vores huslejer, boligvilkår og boligudbuddet reguleres af rentekapitalen og af de grå pengemænd, der styrer kasinoøkonomien. Og når det drejer sig om at bryde vores kollektive ejendomsret og organisationsret er der tilsyneladende penge nok. Regeringen står ikke tilbage for de krav som kong Knud (den Hellige) stillede overfor bønderne i 1086, og hvor Knud mødte sine banemænd i Odins Vig (Odense).

»Det skal kunne betale sig at gå på arbejde«. Sådan lød budskabet fra Venstre´s landsmøde. Så der må derfor være nogen der har fortalt Venstre »at det ikke kan betale sig at arbejde«. Men Venstre´s forhold til »arbejde« er bemærkelsesværdigt, fordi det mest virker som om, at det er godsejerens ridefoged, der er ude med pisken.

Senere kom parolen »noget for noget«, eller som den blev omdømt: »noget til nogen, men ikke til dig«. Der er nemlig ikke synligt belæg for, at Venstre vil hjælpe lønmodtagerne og fagbevægelsen med at få mere i løn eller for den sags skyld hjælpe lejerbefolkningen. Tværtimod gør Venstre alt for at splitte fagbevægelsen og forringe dagpengerettighederne og rådighedsreglerne. De borgerlige partier fik strammet rådighedsreglerne, så de ledige hurtige kommer i tvangsaktivering til dagpengesatsen.

Meget hurtigt tvinges de ledige faglærte ud i ufaglært jobtræning, og man vil er hurtigt erfare, hvad der menes med dårlig forvaltningsskik. Lovgivningens tekst om tilbud, besvares med en henvisning og et diktat, og der tages intet hensyn til den lediges beskæftigelsesmål. Borgerlig politik er en ordflom og sprogblomster, der ikke svarer til virkeligheden, og det er propaganda, når de snakker om medbestemmelse og at man skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov.

Regeringen har også haft planer om at flytte rådighedsvurderingerne over til en offentlig myndighed, og deres politik er smadre en solidarisk arbejdsløshedsforsikringsordning, hvorefter de arbejdsløshedsramte skal betale højere præmier. Forsikringspræmien vil som bilforsikringen være afhængig af antallet af skader (arbejdsløshed). Og da satserne generelt sænkes og jeres liv er reguleret af »overførselsindkomster«, tvinges folk ud i kriminalitet og i »sort arbejde«.

Der er sket meget under EU-tilhængernes tvangsaktiveringsregler med offentligt skruebrækkeri og jernhårde lønningsregler. Men alligevel skal lønmodtagerne ikke melde sig over i de gule foreninger, fordi situationen for den enkelte og for arbejdernes rettigheder kun kan blive forværret. De grimme oplevelser på arbejdsmarkedet skyldes jo netop arbejdernes passivitet i de demokratiske foreninger, og at arbejderne jo ikke møder op på generalforsamlingerne, og vælger de rigtige folk til ledelsesarbejdet. Og nu har en del mennesker selv oplevet de sindssyge A-kasse-regler som Poul Nyrup fik indført.

Den borgerlige regering vil forbyde eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet, og det sker med den begrundelse, at det er i strid med den personlige frihed, at arbejdstagerne skal være organiseret i én bestemt fagforening for at få arbejde på én bestemt arbejdsplads. Men vil et sådant forbud også ramme arbejdsgivernes tilslutning til én bestemt arbejdsgiverforening, sådan at arbejdsgiverne ikke kan diktere bestemte løn- og arbejdsvilkår overfor arbejdstagerne?

En fabrikationsvirksomhed i Esbjerg skiftede således for tre år siden arbejdsgiverforening, hvorved timelønnen faldt med 20 kr. i henhold til den nye overenskomst, dvs. som den nye arbejdsgiverforening dikterede. Vi så også kraftige lønnedsættelser på 20 % under Ri-Bus-sagen i Esbjerg, hvor busejeren skiftede fra en offentlig til en privat arbejdsgiverforening. Og i sådanne tilfælde har lønmodtagerne jo ikke haft personlig adgang til afstemning om overenskomsten eller indsigelsesmuligheder.

Mange arbejdstagere arbejder jo også under lønvilkår, som de slet ikke har haft indflydelse på, når der laves 4-årige overenskomster. Men selve arbejdstagernes aktionsret- og personlige forhandlingsret i lønspørgsmål eksisterer jo slet ikke mere i mange overenskomstforhold. Disse er overgivet til organisationerne, og den personlige frihed eksisterer jo slet ikke, når samtlige rettigheder ligger hos organisationerne. Og det ændrer regeringen ikke ved.

Men regeringens indgreb mod eksklusivaftaler er jo også et indgreb mod foreningsretten/foreningsfriheden og aftaleretten. Det vil også være i strid med den personlige frihed og den private ejendomsret, hvis regeringen vil begrænse arbejdsgivernes frivillige ret til at indgå aftaler om ansættelsesforholdene på deres egen arbejdsplads, som de måtte ønske, - herunder eksklusivaftaler. Og mange foreninger har lovligt i deres vedtægter bestemt, at man ikke kan være medlem af en anden tilsvarende forening, bl.a. de politiske partier. Så alt det ævl om den personlige frihed, er bare ikke det papir værd, som det er skrevet på. Arbejdsgiverne har jo ret til at opsige deres eksklusivaftaler.

I de seneste år er dukket nye »fagorganisationer« op på arbejdsmarkedet. Men i deres vedtægter er ikke skyggen af personlig frihed - tværtimod. I deres vedtægter er der derimod ansvarsfraskrivelse og bestemmelser som vil få enhver læsende til at afholde sig fra at indmelde sig dér. Men de arbejdstagere der melder sig ind i de nye »fagorganisationer«, læser jo heller ikke vedtægterne, ligesom de har svært ved at forstå, at det er kun er gennem sammenhold, at arbejdstagerne opnår styrke i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Men man kan nu også blive forundret over, at foreninger med et religiøst formål i dag bliver godkendt som »fagorganisationer«. Skal de nu lave aftaler (overenskomster) med arbejdsgiverne, for yderligere at sænke lønningerne, selvom der heller ingen personlig frihed eksisterer her ? Mange religiøse bevægelser er jo også kendt som seriemordere op gennem historien.

Den borgerlige frihedspakkes indhold er, at politikerne i de forskellige lande lokkes af kapitalen til at underbyde hinanden med hensyn til sociale rettigheder og økonomisk gunstige vilkår. Ellers vil kapitalen ikke etablere sig i deres byer, og rigtig mange danske virksomheder er flyttet til udlandet. Derfor har politikerne også vedtaget, at arbejderne skal tvinges til at søge ufaglært arbejde hvor som helst, der er arbejde at få, og et af de områder som der må konkurreres på er: lønningerne. Men reglerne om vandrende arbejdstagere i EU sikrer ikke, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked bliver overholdt. Der er to EU-forordning, der skulle regulere forholdene: nr. 1612 handler om reglerne for de vandrerne arbejdstagere, og forordning nr. 1408 omhandler de sociale rettigheder for vandrende arbejdstagere. Men disse EU-forordningerne sikre ikke udenlandske arbejdere en overenskomstmæssig dansk løn i Danmark. På store byggerier som Metroen i Kbhn. og Avedøreværket er brugt en del arbejdskraft fra udlandet. Ofte kommer disse arbejdere til Danmark uden aftaler. Selvom der er indgået dansk overenskomst med de udenlandske entreprenører, har vi ikke mulighed for at kontrollere om de udenlandske arbejdsgivere reelt udbetaler danske timelønninger. I 1999 sikrede Dansk Metal en aftale for 50 polakker på Avedøreværket, der gav en timeløn på 150 kr. i timen. Men man tror ikke på, at de polske arbejdere fik udbetalt pengene. Derfor har man stillet krav om, at udstationerede arbejdere i Danmark skal have lønnen indsat på en dansk bankkonto, som arbejderne kan hæve lønnen fra. Det hjælper ikke noget, at de udenlandske entreprenører siger, at pengene først falder på bordet, når polakkerne kommer hjem. Portugesiske elarbejdere fik kun 29 kr. i timen og estiske arbejdere har rejst land og rige rundt på kommunale legepladser. Men regeringen har ikke planer om at droppe løndumpning - tværtimod.

På arbejdsmarkedet oplevede vi i 2004 at fagforeningen HK stillede forslag om at deres medlemmer der var arbejdsløse ikke måtte stemme om overenskomstforslaget. Netop sådant en ide viser hvordan overklassetænkningen har slået rod hos de arbejdsfrie. Og BUPL's gaveregn på ledelsesplan viste os jo bare at berigelsesforbrydelserne også har slået rod dér, hvor mange af de faglige topledere har fået privatiseret vores folkepension væk fra et progressivt skattesystem hen til fedterøvenes overenskomstsystem. Men selv går fagtoppen helt sidelæns, p.g.a. vægten fra alle de penge som de har ravet til sig. Og man kunne så spørge de faglige topledere i HK om 0-skatteyderne heller ikke skal have lov til at stemme til valgene ? Thi de arbejdsløse kan jo ikke gøre for at de er blevet arbejdsløse.

Arbejdsløsheden skyldes jo bl.a. de forbandede EU-regler og den svinebinding som vi er udsat for af EU-tilhængerne. Mange arbejdsgivere forsøger som sagt at opfordrer deres medarbejdere til at udmelde sig af deres fagforening, med det argument, at de betaler medarbejderne en større løn end overenskomsten. Og netop dette argument må nødvendigvis medføre, at overenskomsterne ved forhandling i 2004 løftes op på et betydeligt højere lønniveau. Efter al det pensionsfifleri og arbejdsmarkedsbidrag (ekstra skat), som er blevet lavet de sidste mange år, ved vi jo godt, at der på en timeløn på 115 kr. er de første 15 kr. væk til arbejdsmarkedsbidrag, SP, ATP og pension. Derefter skal der betales ualmindelig skat, afgifter og moms. Samtidig er der 1195 multinationale selskaber, der ikke betaler skat, selvom man allerede for 30 år siden gjorde opmærksom på dette forhold. Men hvis det skal kunne betale sig at arbejde, hvorfor skal man så samtidig fyre de offentlige ansatte og indføre brugerbetaling, samt privatisere de almennyttige boliger ?

Og nu får vi en central barselsfond, selvom også dette forhold burde være et offentligt anliggende, og ikke et fagligt problem. Man må da forvente at lønmodtagerne ikke bliver gravide i arbejdstiden.

Regeringens tyveri af 2,7 milliarder kroner fra de almennyttige lejeres Landsbyggefond, er jo også penge, der reelt tilhører de almennyttige lejere, og som kunne bruges af lejerne i udbetalingsøjemed når regeringen privatiserer de almennyttige boliger. Men nu har regeringen stjålet lejernes penge.

Og en rengøringsdamerne på slagteriet i Esbjerg må gå 25 kr. ned i timen, fordi endnu et LO forbund har lavet en dumpingoverenskomst, som vi ikke har haft indflydelse på. Og oppe på borgen griner de af os, når arbejdsgiverne løber fra deres »lokumsaftaler« på arbejdspladserne. Men fagbevægelsens dumpingoverenskomster der sænker timelønningerne med 20 kr. har vi jo ikke fået lov til at stemme om. Vi stemmer jo kun om hovedoverenskomsten, og i nogle af de andre 48 overenskomster, hvor lønnen er betydelig lav, er der endda ikke forhandlingsret ved ansættelsen og under arbejdsforholdet. Overarbejdet afskaffes jo også først, når arbejdsgiverne skal betale 100 % ekstra løn fra første time. Arbejdsløsheden nedbringes jo også kun ved at fordele arbejdet, dvs. nedsætte arbejdstiden til 30 timer om ugen, længere ferie, ret og pligt til efteruddannelse og afspadsering af overarbejdet. Al det EU-råddenskab med overenskomstmæssige pensioner duer ikke, og vi vil heller ikke have deres udenlandske arbejdskraft til lave lønninger og de nye »arme og ben bureauer«. De betaler jo heller ikke søgne- og helligdage. Vi ved jo godt, at vi ikke har et demokratisk fabrikssystem i Danmark. Men vi har også Europarekord i afskedigelsesprocedurer og hvor en påstand fra en dårlig arbejdsgiver meget nemt kan give en lønmodtager 5 ugers karantæne, og et spark ud af »vores« forsikringssystem, som vi har betalt.

Egoismen må da have en grænse, og vil man forsætte med tyveri af andres arbejdsresultater ? Vil man påstå, at man opnår gode produktionsresultater, når hver mand hytter sig selv ved at bagvaske de andre kollegaer ? Nej, vejen frem er solidaritet og bedre kollektive aftaler. EU-tilhængerner viser os med tydelighed, at det fællesskab de tilstræber har medført, at vores medindflydelse på prisdannelserne på arbejdsmarkedet og boligmarkedet er betydningsløse. Man forstår godt, at EU-tilhængerne higer og slider efter at få et brandkorps, til opretholdelse af »lov og orden«. Thi det bliver der virkelig brugt for når Danmarks Stormænd opfører sig som Adelsmagt og tilsidesætter vores folkerettigheder og vil indføre deres monopolmønt og EU forfatning.

Efter regeringen tyveri af milliarderne fra Landbyggefonden i Boligselskabernes Landsforening, så har BL forhøjet indskuddet for de almennyttige lejerne til Landbyggefonden, således at huslejerne stiger. Men regeringen vil også stjæle lejernes formuer fra de lokale dispositionsfonde i boligforeningerne, der bl. a. fremkommer ved at lejerne fortsætter med at indbetale den samme husleje til dispositionsfonden, når de har færdigbetalt deres oprindelige lån, og dispositionsfondene anslås i perioden 2007-2030 at få tilført 21 milliarder kr. fra de almennyttige lejerne, svarende til knap 39.000 kr. pr bolig. Det er penge lejerne har betalt skat af, og det hårdeste skattetryk ligger jo på lejerne, som ikke deltager i skattespekulationen. Men nu skal også disse penge frarøves lejerne.

Regeringens religiøse korstog og privatiseringsfeber af de 520.000 almennyttige boliger og af offentlige ejede beboelseslejemål er ikke sat i stå, men er igen blev overskygget af de mange milliarder i værdistigninger og friværdier, som ejerboligtagerne sover sig til og som unddrages beskatning. Privatiseringen er helt efter EU's målsætning, men priserne på boligmarkedet viser at politikerne og EU var fulde af løgn, da de lovede os prisstabilitet i EU, som ét grundlæggende princip.

Det er lykkedes også regeringen ved en af de præsteklædte domstole, at bøje retten med et knebent flertal, og få godkendt den grundlovsstridige tvangsekspropriation og privatisering af de almennyttige lejeres kollektive ejendomsret og indgrebet i foreningsretten. Men selv Jeppe på Bjerget kan vurdere, at politikerne har et uforskammet misbrugsproblem, når de samtidig har stjålet lejernes penge i Landsbyggefonden, og man forstår, at der skal flyttes hegnspæle og gennemføres opsætning af terrorhegn.

Samtidig tier det borgerlige pressemonopol om bagmændene bag boligspekulationen, og som et andet tysk kancelli, fremviser man uopsættelige tirader af ord og billeder om hvordan folk kan tilegne sig drømmeværdier. Men regeringens dømmekraft er overladt til private boligspekulanter og grå pengemænd, der nyder stor prestige på et spekulativt marked. Derfor forsætter de med at tilpasse Danmark til EU, ved at frasælge fæ og folk til udenlandske spekulanter, medens lokalregeringen blot skal sørge for terrorsikring og andet militært isenkram.

Men befolkningen og lejerne skal finde sig i at blive snydt som fæstebønder og trælle i rentekapitalens edderkoppespind. Et borgerligt Danmark er ingen garanti for en civiliseret fremtid !

Ovennævnte bekendtgørelse er jo slet ikke godkendt i Folketinget, men blot udarbejdet af ministeriet. Og alligevel har de almennyttige udlejere i Boligselskabernes Landsforening ikke gjort indsigelse mod denne bekendtgørelse, som medfører et groft indgreb i den frie foreningsret og hvor denne bekendtgørelse groft forringer medlemmerne vilkår, som de ellers har haft i mere end 100 år.

Medlemskab ophører i boligforening ! Ja, så dramatisk lyder teksten på nogle boligforeningers hjemmesider, og der er overhovedet ingen boligforeninger, der går til modstand mod den selvtægt, der er udmøntet fra ministeriet.

Bekendtgørelsen medfører, at medlemmerne i boligforeningerne mister deres anciennitet til en bolig, når medlemmerne bliver aktivt boligsøgende ! Anciennitet har medlemmerne bl.a. haft via deres medlemsnummer, og dertil er i øvrigt mange andre regler tilknyttet i forbindelse med reglerne om tildeling af boliger. Men bekendtgørelsen er jo et alvorligt indgreb i en rettighed, som du forventede, at du havde, da du meldte dig ind i foreningen, og som du eventuelt har holdt i hævn i mindst 25 år. Når man har meldt sig ind i en boligforening, har man jo en væsentligt økonomisk interesse for at melde sig ind i boligforeningen…men denne interesse slettes med et pennestrøg.

Men bekendtgørelsen dikterer også, at hvis man vil bibeholde sin anciennitet skal man betale et årligt gebyr til boligforeningen, ligesom man tillige skal betale et årligt gebyr til en almindelig venteliste; en oprykningsventeliste, eller ventelister der føres samlet for alle boligorganisationens afdelinger; og fælles venteliste for flere boligorganisationer

Bekendtgørelse dikterer også, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at afvise personer på en venteliste for boligsøgende, fordi personerne er udenfor arbejdsmarkedet.

Så hvis du vil bibeholde din anciennitet via dit medlemsnummer, skal du straks betale et årligt gebyr til boligforeningen, men det giver ingen ret til en bolig !

Selvfølgelig er bekendtgørelsen lavet af nogle parcelhusejere, der er udenfor pædagodisk rækkevidde, og muligvis sikker der et par rigtigt boligspekulanter i kredsen omkring bekendtgørelsen. Men vi er da mange, der godt vil støtte den gode almennyttige boligsag, og som er medlem af 10 boligforeninger rundt om i Danmark, fordi vi jo i vor ungdom stod til disposition for et mobilt arbejdsmarked. Og det siger sig selv, at man kan da ikke forlange at én person skal betale 10 x 100 kr., 1.000 kr. om året for at bevare sin anciennitet i de 10 boligforeninger, og for at være fleksibel på arbejdsmarkedet. Og hvis man så bliver aktiv boligsøgende, skal man også betale til flere ventelister i de forskellige boligforeninger.

En anden boligforstandig mand fortæller, at nu skriver boligforeningerne ud til alle deres medlemmer, og de medlemmer de ikke hører noget fra, sletter man bare. Men sletning er selvfølgeligt ulovligt i henhold til foreningsreglerne i Danmark og vedtægterne. Ja foreningsfriheden krænkes, og de umistelige rettigheder, som man tror man har, laves om af parcellisterne og udlejerne i fællesskab

Når man har meldt sig ind i en boligforening, har man jo en væsentligt økonomisk interesse for at melde sig ind i boligforeningen…men denne interesse slettes med et pennestrøg. Det er en Karen Ellemann, der har underskrevet bekendtgørelsen…..men hun er nok ikke på venteliste til en ældrebolig endnu…...pokkers også.

Træk dog det makværk tilbage !

Ved en telefonisk samtale får man bekræftet, at - ja, medlemsskabet ophører -, og boligforeningen vil enddog senere omdanne sig til en ny type boligorganisation på næste repræsentantskabsmøde, i henhold til en ny lovgivning. Man vil etablere en ny styreform ! Men såfremt dette sker, ville det jo være en alvorlig krænkelse af Grundloven og foreningsfriheden. Man kan jo ikke bare ændre en forening til en anden type organisation, og ophøre med at føre medlemskab, uden at gennemføre en urafstemning hos alle medlemmerne.

Men muligvis går projektet med at slette medlemsskabet og ancienniteten og ophøret af medlemsskab også ud på, at eliminere boligforeningerne, og så om føje år privatisere »den nye boligtype«, fordi frasalget og privatiseringen af det almennyttige boligbyggeri er gået i stå.

Webmaster