I ugerne op til kommunalbestyrelsesvalget bliver vælgerne atter engang »pumpet« op med forløjede løfter fra politikerne. Hele parcelhuskulturen står klar med deres politiske partier, får at smøre lejerbefolkningen ind i gyldne løfter. Bag dem står investorer, grå pengemænd, fabrikanter, udlejere og banker. De vil alle have udsigt til vandet og andel i den bedste jord ! Fribytterne i de almennyttige boligselskaber kappes også om en plads blandt skatteopkræverne i kommunalbestyrelsen. Men hvor er lejerbefolkningen henne på den politiske scene ? Ingen steder, - selvom lejerne i storbyerne udgør flertallet af befolkningen. I Esbjerg bebor lejerne ca. 21.000 husstande, medens ejerne bor i ca. 17.000 ejerboliger.

Valgene til kommunalbestyrelserne er vigtige for lejerbefolkningen, fordi kommunalbestyrelserne har beslutningsmyndighed på en række forhold, der berører lejernes boligsituation, boligvilkår og boligforhold. Det er vigtigt for de almennyttige lejere, private lejere og erhvervslejerne hvorledes kommunalbestyrelsen er sammensat, og om kommunalbestyrelsen handler eller om kommunalbestyrelsen er passiv. Er kommunalbestyrelsen passiv, har udlejerne bl.a. fri adgang til, at flå lejerne via huslejen og via fraflytningsregningerne, m.v..

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om de gabende tomme boliger skal tvangsudlejes til boligsøgende, idet kommunalbestyrelsen har mulighed for at tvangsudleje de tomme boliger efter 6 uger i henhold til lovgivningen. Det er fuldstændigt urimeligt, at samfundsmagten har indrettet et økonomiske skattesystem for udlejerne, sådan "at det kan betale sig" at lade boliger stå tomme og ubeboede. Stadigvæk ser man lejligheder og huse stå tomme i mere end i de 6 uger det er tilladt. Det er kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med at en bolig/en lejlighed kun står tom i 6 uger. Men hvad gøres der ?

Nogle store herskabslejligheder står tomme, fordi rigmænd i andre kommuner, bruger disse lejligheder som "sommerbolig". Pengemændene har råd til at have flere boliger. Hvis man tvinger udlejerne til udleje de tomme lejligheder, får man også flere skatteydere til kommunen, og dermed et bedre indtægtsgrundlag.

Boligbehovet i Esbjerg vurderes til 700 om året. Men her vil kommunen benytte sig af det almennyttige boligbyggeri, hvor kommunen hidtidigt kun har anvist 145 lejere om året. Debatten om nye boliganvisningsregler til privatejede udlejningsbyggeri viser også, at hvis de private udlejere får en økonomisk ydelse fra det offentlige, vil de gerne åbne dørene for flygtninge og indvandrere. Det viser blot, at skatteydernes penge kan åbne dørene ! Men snart stiller de private udlejere vel også krav om forhåndsbetaling for at stille lejligheder til rådighed for bistandsklienter, arbejdsløse og pensionister !! Prøv at sætte boligforholdene i relation til, at en bilejer i 1994 fik 6.500 kr. udbetalt af staten, for at skrotte sin bil.

I 1983 nedsatte Folketinget statstilskuddet til almennyttigt boligbyggeri fra 23 % til 18 %. Der blev i dette år brugt 1,7 milliarder kr. til rentesikring, grundkapital til almennyttigt boligbyggeri og boliger til unge, dvs. i gennemsnit 450 kr. i støtte pr. måned for en almennyttig lejlighed. De 900.000 parcelhuse og 160.000 ejerlejligheder fik et skattefradrag på 12. milliarder kr. Et nyopført standardhus (ejerbolig) til en anskaffelsessum på 780.000 kr. vil hver måned opnå en skattebesparelse på 4.550 kr.

Esbjerg - d. 1. januar 1988

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om der gives tilladelse til at opføre nyt almennyttigt eller privat udlejningsboligbyggeri. Vi har jo tit set hvordan de almennyttige boligforeninger og kommunalbestyrelsen opføre et nyt byggeri, der kun holder i 15-20 år. Kommunalbestyrelsen har også stor indflydelse på de økonomiske, byggetekniske, fysiske rammer og materielle forhold for alle boliger, og om de 15-20 år gamle boliger skal »påtvinges« en renovering. En renovering koster ofte det dobbelte beløb af opførelsessummen. Nogle renoveringer forringer de brugsegenskaber lejerne tidligere havde i lejligheden, samtidig med at kommunalbestyrelsen godkender voldsomme huslejestigninger. Mange lejere har derefter ikke råd til at blive boende, og må fraflytte. I 1995 blev hver enkelt bolig i en boligafdeling renoveret for 600.000 kr.

Kommunalbestyrelsen fungerer også som "Huslejenævn" for almennyttige lejere via kommunalbestyrelsens tilsynspligt. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med boligforeningerne/selskaberne og kan påtale forskellige forhold. Kommunalbestyrelsen kan altså fremkomme med politiske tilkendegivelser, henstillinger og påbud omkring uregelmæssigheder eller hvis foreningsvedtægterne, måtte være overtrådt. De almennyttige lejere kan nemlig indbringe uoverensstemmelser og spørgsmål til kommunalbestyrelsen. Når lejerne så klager til kommunalbestyrelsen over at beboerdemokratiet og vedtægterne i det almennyttige boligbyggeri ikke er overholdt, er det kommunalbestyrelsen, der ér politisk og administrativ tilsynsmyndighed. Men når fribytterne er pot og pande med kommunalbestyrelsen, bliver lejerne ustandselig ført bag lyset. Jovist, de vasker deres hænder i det samme skidne vand ! Lejerne må forvente, at kommunalbestyrelsen henviser de fleste spørgsmål eller uoverensstemmelser til afgørelse hos Beboerklagenævnet og domstolene. Når beboerne i en afdeling har forkastet boligforeningens forslag til huslejeforhøjelser, kan kommunalbestyrelsen vedtage eller forkaste boligforeningsledelsernes forslag til huslejestigningerne i det almennyttige boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsen har også indflydelse på om hvorvidt de almennyttige boligforeninger kan få tilladelse til at administrere privat udlejningsbyggeri; om administrationshoneraret pr. lejlighed er for højt; når beboerne vil skifte til anden administrator; ved boligselskabernes jordkøb og salg; hussalg og frasalg af afdelinger; m.v.

Da en boligforening ville indstille nogle medlemmer til eksklusition, blev det er klæret ulovligt af Registertilsynet. Nogle har forsøgt sig med valutaspekulation, og i allersidste øjeblik fået den nødvendige beskyttelse af Boligministeren. Andre har afprøvet sig med flotte udlandsrejser, såkaldte foredragsrejser eller med etablering af almennyttig boligbyggeri i udlandet. Man brugte danske lejeres kapital, som grund- og startkapital, medens man har afsynget "som en rejsenlysten flåde".

Jydske Vestkysten skrev i sommeren 1997 om de 190 boliger i Lykkegårdsparken, der ejes af Esbjerg Almennyttige boligselskab, at de 190 almennyttige boliger var vurderet til 66 mill. kr., men var overbelånt med 45. mill. kr.. Gælden er på nemlig ialt på 110 mill. kr. Med en husleje på 561 kr. pr. m2 i 1996, er det så som så med det »almennyttige«, og det er en tynd undskyldning, at beboerne har været med til at vedtage de økonomiske rammer. Sidste års underskud var på 1. million kr.. Heraf stammer 458.000 kr. fra tab i forbindelse med fraflytninger. Og det tab kommer beboerne i Lykkegårdsparken til at afdrage oveni den tårnhøje husleje, selv om det ikke er beboerne, der vurderer, 1) hvem der skal indflytte, 2) hvem der er stabile lejere, 3) hvem der kunne tænkes at vandalisere en lejlighed og stikke af uden at betale husleje.

Denne opgave varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab i København, der i regnskabsåret fik 420.000 kr. for at administrere de 190 boliger. Hvis beboerne også skulle betale underskuddet på 1. mill. kr. her og nu, ville huslejen stige til 623 kr. pr. m2. Dvs. at huslejen for en 85 m2 lejlighed årligt ville koste 52.955 kr.. Heri er ikke medregnet varme, el og vandforbrug. Bestyrelsen i EAB, som også har 4 byrådsmedlemmer i sin beslutningskreds, har i sin tid besluttet, at der ikke skal føres retssag for at få et ansvar placeret om byggesjusk, selv om der allerede i 1974 slog fugt ind i ydermurene. Men kan man bruge sådanne undskyldninger, selv om den pågældende entreprenør er gået konkurs ?

Hvert byrådsmedlem får årligt 5.236 kr. i honorar, for sin deltagelse i EAB's bestyrelse. DAB har aldrig aflyst et pantebrev på 33. mill. kr., som man oprettede for 25 år siden, og som dækker det oprindelige byggesagslån. DAB kan bruge dette fæstebrev, hvis afdelingen efter en konkurs vil skifte administrationsselskab. Lykkegårdparkens sidste låneoptagelse var på 44 mill. kr. til en byggeskaderenovering.

Socialforvaltningen anviste i 1997 ikke 'hjemløse' til byggeriet, idet man har en tommelfingerregel om, at man ikke anviser boligsøgende til lejligheder, der koster over 450 kr. pr. m2. Det vil nemlig blive alt for dyrt for kommunen. Beboerne nedstemte regnskabet for 1996. Bl.a. fordi der i fælleshuset er en opvaskemaskine, som beboerne skulle betale 80.000 kr. til i 10 år. Sådan en opvaskemaskine koster i almindelig handel ca. 5.000 kr. Men nu har DAB regnet ud, at beboerne vasker op for 150.000 kr. i løbet af 10 år. Så måske var det billigere, at smide de snavsede tallerkener ud.

Med gummiparagrafferne på boligmarkedet er det lykkedes boligselskaberne at slå alle rekorder i at opføre renoveringsværdigt nybyggeri med dårlig lydisiolation og dårligt indeklima. Næppe er et byggeri blevet 15-20 år gammelt førend, der skal renoveres for millioner af kroner. Lejerne påføres derefter enorme huslejeforhøjelser samtidig med, at lejerne trynes for husleje i den periode hvor renoveringen pågår, og hvor lejlighederne er ubrugbare til beboelse, overnatning og madlavning. Renoveringsresultaterne er ofte kolde lejligheder, forringede boligforhold og forringede brugsegenskaber, mængder af koldt vand i varmtvandshanerne, kryb og lugtgener via nye udsugningsanlæg/ventilation. Boligselskaberne løber fra ethvert bygge- og ledelsesansvar ! Og lejerne sidder passive og finder sig i urimelighederne, og tror at de kan flytte fra huslejestigningerne ! Men det kan lejerne ikke, fordi boligspekulationen er landsomfattende - og godkendt af myndighederne !

Når boligselskaberne tildeler dårligt betalende lejere en ledig bolig i din afdeling, og de dårligt betalende lejerer efter fraflytningen ikke vil betale deres fraflytningsregninger og huslejegæld, har boligselskaberne atter intet ansvar, medens de pligtopfyldende lejere i boligafdelingen må betale denne uforskammede gæld. Hverken samfundet eller ledelserne vil stå ved deres ansvar, for at flere og flere har udviklet sig til dårlige betalere. Regningerne sendes bare videre til den passive lejerbefolkning ! Og det kalder parcelhusejerne for solidaritet ! De er nemlig ikke med til at betale omkostningerne !

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer om der skal overføres offentlige penge til de private udlejeres lommer som byfornyelsesmidler, og om hvorvidt omfanget af tilsynet med byens boliger skal være effektivt. Hvis der styrter en altan ned i hovedet på dig, er det for sent at klage til kommunalbestyrelsen over manglende byggetilsyn. Brandtilsyn er også en vigtigt område, - hvor der spares og spares. Store brandkatastrofer i udlandet med mange døde kunne have været undgået hvis brandtilsyn og flugtvejene havde været iorden. Tidligere skærpede brandsikringregler har blot medført "et smikket boliglig". Det omfattende stormvejr i december 1999 har også påvist hvordan nyere byggeri og tagkonstruktioner er dårligere end gammelt byggeri. Det er også kommunalbestyrelsen der bestemmer om boliger skal nedrives, for at gøre plads til erhvervslivets behov eller om der skal bygges parkeringspladser. Kommunalbestyrelsen bestemmer også om der skal foretages nabohøring, når der skal bygges. Pludselig kan man nemlig opdage, at fribytterne hugger noget jord uden at spørge lejerne, og har opført garager eller boliger foran dine vinduerne. De fælder træerne udenfor dine vinduer uden at spørge dig - men de er umulige at få til at arbejde, når fortovsfliserne ligger skævt, så gående falder og slår sig til blods. Snerydning er en pligt !

Kommunalbestyrelsen beslutter huslejen efter byfornyelse og renovering. En kommunal huslejefastsættelse efter at en byfornyelse er gennemført, behøver nødvendigvis ikke at være korrekt. Kommunalbestyrelsen kan have fastsat byfornyelseshuslejen for højt i forhold til lejelovgivningens regler, ligesom huslejen også kan være for høj i kommunens egne udlejningsboliger.

Nogle pensionister er gået sammen med udlejerne, får at ribbe de offentlige kasser. Eksempelvis aftaler pensionister og udlejeren én forbedring af ejendommen, der medfører huslejestigninger på 800 kr. om måneden (i 1990 priser). Pensionisterne skal jo ikke selv betale mere af stigningen, end 150 kr. om måneden, fordi det offentlige via boligydelsesreglerne for pensionister betaler de resterende 650 kr. Både pensionersterne og myndighederne er fuldstændig ligeglade med at forbedringen i virkeligheden kun kan medføre en lejeforhøjelse på 100 kr. om måneden. Det viser sig nemlig, at den såkaldte forbedring i al væsentlighed blot er vedligeholdelsesopgaver og fornyelsesarbejde, som det påhviler udlejeren at afholde på ejendommen. Men myndighederne fylder gerne udlejernes lommer med skatteydernes penge. Pensionisterne er ligeglade med den store husleje, fordi skatteyderne (læs: lønmodtagerne) betaler pensionistens husleje via boligydelsesreglerne. Og når vi så gør pensionisten opmærksom på, at de betaler det dobbelte i husleje - mere end det er tilladt ifølge lejelovgivningens regler, er pensionisterne ligeglade og siger, at de har betalt skat i mange år. Dermed forsøger pensionister at indbilde os, at skatterne bliver gemt i flere år til déres boligydelse og til déres boligspekulant. Men pensionisten burde da udmærket være klar over, at hendes daværende stemmeafgivning til folketingsvalgene medførte, at Socialdemokratiet eller Venstre dengang brugte de daværende skatteindtægter til militær, EF, erhvervstilskud, osv. Der er selvfølgelig ikke sparet noget op til pensionistens, udlejerens og myndighedernes boligspekulation. Skattetrykket stiger kun på lønmodtagerne, der kommer til at finansiere pensionistens boligspekulationen og den ulovligt høje husleje. Mange udlejere modtager ulovlig offentlig boligstøtte via lejeren, fordi huslejen er vanvittig høj. En pensionist henvendte sig til os med en ganske ulovlig varsling med en høj huslejestigning. Vi gjorde indsigelse til udlejeren. Pensionisten henvendte sig på Rådhuset, og gjorde opmærksom på, at hun helst ikke ville have vrøvl med udlejeren, "der var en flinker mand". Boligsikringskontoret sagde, "at kommunen skulle nok betale lejeforhøjelsen". Dermed indvilge Boligsikringskontoret til at udbetale offentlige skatteyderpenge til én privat udlejer, der forsøgte at gennemtvinge en ulovlig huslejestigning. Hvad skal vi gøre når udlejerne og myndigheder er pot og pande ?

Kommunalbestyrelsen kan også igangsætte en skattejagt på alle de ulovlige indtægter fra boligudlejning, værelsesudlejning, garageudlejning, der ikke opgives til skattevæsenet. Mange parcelhusejere snyder jo hinanden ved køb og salg, således at køberen ikke har råd til at betale huslejen alene. Derfor foretager en del parcelhusejere "sort udlejning" i kældre og på kvister. Mange mennesker bor i rum, kældre, m.v., der ikke er godkendt til beboelsesformål. Mange af de unge mennesker, der bor ulovligt, bor også under fugtige boligforhold, der er sygdomsfremkaldende. Andre bor under brandfarlige forhold. Og disse "sorte lejere" udgør en brandrisiko for de øvrige beboere i ejendonmmen, ligesom de måske bruger lys og vand, som de andre lejere kommer til at betale for. Nogle udlejere opkræver én ekstra husleje udover den kvittering, som lejerne modtager. Det er set, at der skal lægges 500 kr. ved siden af den officielle huslejebetaling

Det er Folketinget, der har besluttet, at hver enkelt kommunalbestyrelse selv kan træffe beslutning om, hvorvidt Boligreguleringsloven helt eller delvist skal gælde i din kommune. Det er altså de kommunale vælgere og flertallet i kommunalbestyrelsen, der med deres holdning i lokalsamfundet bestemmer, om lejerne i privatejede og kommunaltejede udlejningsboliger skal nyde beskyttelse, eller om det er mindretallet af boligspekulanter, der skal have frit spil til at gennemføre høje huslejer. Modstanderne af Boligreguleringsloven siger, at de tilstræber et frit boligmarked med en markedsmekanisme der bygger på: udbud og efterspørgsel,- uden de færdselsregler og formskrav, der er gældende i Boligreguleringsloven med omkostningsbestem husleje og et driftbudget. Spekulanterne vil have en tilstand, som de kalder fri prisdannelse.

Denne holdning høres tydeligt i kommunalbestyrelser med borgerligt flertal. Derfor er huslejen i de uregulerede kommuner tilnærmelsesvis ofte dobbelt så høj, som i kommuner hvor alle Boligreguleringslovens regler er gældende. Udover de høje huslejer, som lejerne ikke kan betale, har politikerne indrettet samfundet så sindrigt, at lejerne må søge boligsikring. Dermed får udlejerne faktisk en lejlighed til at stikke et sugerør i de offentlige kasser, der medfører, at skattetrykket yderligere må hæves. Jovist, vi kommer alle på offentlige overførdselsindkomster ! Undtagen de personer der får de ledende stillinger i fabrikanternes og handelslivets næringsliv - ét næringliv, der tager næringen fra dig og mig !

Og hvem pokker tror på, at spekulanterne deltager økonomisk til samfundshusholdningen ? Nok er Glistrups trækprocent på 0-kroner historist idag. Men sidenhen har spekulanterne udviklet stribevis af revisorer og advokater, der sørger for at spekulanterne ikke betaler skat, samtidig med at de får offentlige tilskud, skattefradrag og EU tilskud ! Og tænk - de frække spekulanter, kalder det "at arbejde" !

Det er altså kommunalbestyrelsen der træffer beslutning om hvorvidt Boligreguleringslovens kapitel II, III, IV og V skal være gældende i den enkelte kommune med omkostningsbestemt huslejeberegning og driftbudget. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at disse regler ikke skal gælde i kommunen for de privatejede og kommunaltejede udlejningsboliger, vil huslejen her typisk stige med ca. 60 % i det privatejet og kommunalejet udlejningsbyggeri.

Hele Boligreguleringsloven er indført, bl.a. i Esbjerg, Ribe, Holsted, Vejen kommuner. Dvs. at i disse kommuner gælder Boligreguleringslovens kapitel II, III, IV og V, der fastsætter at huslejen fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt huslejeberegning med ét driftbudget, i ejendomme med over 6 lejligheder. Men i Esbjerg kommune har det borgerlige flertal tidligere forsøgt at få fjernet reglerne om omkostningsbestemt huslejeregulering med et driftbudget.

Lejelovgivningen medfører, at der nu skal være huslejenævn i alle kommuner pr. 1. januar 2001. For første gang indføres derfor også et nyt gebyr på indbringelse af sager til Huslejenævnet. Gebyret er 121 kr. i 2007, i lighed med de 121 kr. man skal betale, hvis lejeren eller udlejeren vil indbringe en uoverensstemmelse for Beboerklagenævnet, der behandler uoverensstemmelse mellem almennyttige beboere og almennyttige udlejere.

Ud af Danmarks 275 kommuner havde ca. 122 kommunalbestyrelser undladt at indføre huslejenævn og Boligreguleringslov i deres kommune. Når der nu skal etableres huslejenævn i disse 122 kommuner, får det betydning for beboelseslejerne i privatejet og kommunalejet udlejningsbyggeri. Sager om opsigelse, ophævelse eller fraflytningssager, hvor "beviserne" er væk og det står påstand mod påstand falder ikke ind under huslejenævnenes kompetence.

Beboelseslejerne i privatejet og kommunalejet udlejningsbyggeri, bl.a. i Varde, Bramming, Ølgod, Fanø, Blaabjerg, Blåvandshuk, Grindsted, Helle kommune, osv., har altid tidligere måtte engagere en advokat til en omkostningskrævende boligretssag med en betydelig økonomisk risiko, hvis der var det mindste problem med udlejeren; bl.a. hvis udlejeren nægtede at gennemføre et vedligeholdelsesarbejde. Men nu kan disse beboelseslejere få behandlet en række uoverensstemmelser for kun 121 kr. i huslejenævnet. Men det er kun uoverensstemmelser, der er omfattet og indeholdt i Lejeloven; dvs. sager om lejeforhøjelse og anden lejefastsættelse; depositum og forudbetalt husleje; parternes opfyldelse af pligt til renholdelse; vedligeholdelse og fornyelse; fraflytningsistandsættelse; gennemførelse af forbedringsarbejder; varmeregnskaber; betaling for varme, a conto-varme; vandregnskaber, el, antennebidrag. Huslejenævnet er således første instans i behandlingen af tvister.

Den enkelte kommunalbestyrelserne i de 122 kommuner, kan stadigvæk undlade, at indføre kapitel II - III - IV og V fra Boligreguleringsloven i kommunen. Når disse regler ikke gælder, opnår lejerne en mangelfuld beskyttelse, og boligspekulanterne kan forsætte med at tømme de offentlig kasser, med deres tårnhøje huslejer. Huslejen i de 122 kommuner (uregulerede kommuner) fastsættes nemlig ikke efter reglerne om omkostningsbestemt huslejeberegning med ét driftbudget, men fastsættes efter det lejedes værdi (LL §47-§49). De 122 uregulerede kommunalbestyrelser fravælger altså Boligreguleringslovens regler, der omhandler: huslejeregulering for beboelseslejligheder, vedligeholdelse, opretning og forbedringer, samt huslejeregulering for enkeltværelser. Ialt er det paragrafferne fra § 4 til § 34 i Boligreguleringsloven, som de borgerlige kommunalbestyrelser, sætte ud af kraft. Hvis en lejer i disse kommuner indbringer et krav om at huslejen skal nedsættes fordi lejen overstiger det lejedes værdi, skal den overstigende husleje udgøre mere end 11,4 % (af det lejedes værdi )- ellers får lejeren ingen lejenedsættelse.

Det er et politisk magtspørgsmål, om hvorvidt samtlige Boligreguleringslovens kapitler skal være gældende i den enkelte kommune, og dette magtspørgsmål afgøre ved det kommende kommunalvalg. Huslejenævnenes beføjelser i de 153 regulerede kommuner er praktisk talt uændrede. I den nye Boligreguleringslov er en del beføjelser fra bl.a. §15 væk. Beføjelserne eksisterer nu i Lejeloven; først og fremmest i Lejelovens § 106.

Alligevel får mange lejere ikke medhold i uoverensstemmelser. Lejerne forstår ikke, at lejelovgivningen er under konstant forandring, og at politikerne kun påfører lejerne pligter og afmonterer lejernes rettigheder. Under den litterære betegnelse »omkostningsbestemt husleje« er det lykkedes udlejerne og »det offentlige« at pålægge lejerne en ustandselig strøm af udgifter. Samtidig hermed er det lykkedes at demontere enhver reel medindflydelse på prispolitikken. Det skyldes bl.a. lejernes manglende evne til at organisere sig i en interesseorganisation, der fremfører boligpolitiske krav til en bedre og demokratisk lejelovgivning.

Når hele Boligreguleringsloven gælder i kommunen, har det tidligere været nemmere at få huslejen nedsat. I 1990 lykkedes det os at få huslejen nedsat med ca. 400.000 kr. om året i et par ejendomme, der blev administreret af samme selskab. Og det er jo penge, der også er sparet til næste år - og i de følgende år. Og så skal man huske på, at 400.000 kr. svarer til 800.000 kr., som lejerne skal tjene, idet skatten jo tager sin andel, forinden der er penge til at betale husleje med. I 1985 fik vi huslejen nedsat for én lejlighed med 10.000 kr. om året. Det svarer jo til 50.000 kr. i løbet af 5 år, der er sparet i husleje for en 85 m2 lejlighed. En anselig formue der medfører, at udlejeren kørte i ´dollargrin`, - medens du måtte nøjes med en cykel eller et buskort. I Grindsted måtte en udlejer tilbagebetale ca. 96.000 kr.

I de 122 »uregulerede kommuner« skal lejerne nu i januar 2001 indstille én lejerrepræsentant, idet huslejenævnet med sine tre medlemmer er et partsnævn. I de områder hvor lejerne er uorganiseret og uden lejerforening, overlades beslutningerne atter til de borgerlige politikere og parcelhusejerne. Det er selvfølgelig udtryk for, at al den snak om forbrugerindflydelse og forbrugerdemokrati vitterlig er en gang gas. Lejerforeningen: Aktive Lejere har eksempelvis ikke fået nogen henvendelser fra kommunalbestyrelserne i det syd- og sønderjydske område, selv om vi er godkendt som forhandlingsberettiget part på boligmarkedet.

Det er kommunalbestyrelsen, der udpeger (vælger og fravælger) hvilke personer, der skal være lejer- og udlejerrepræsentanter i Huslejenævn og Beboerklagenævn, og det er jo ikke ligegyldigt om det er en parcelhusejer, en vicevært eller nogen andre, der sidder og optager pladsen for lejernes reelle repræsentanter. Det er lejerforeningerne i kommunalbestyrelsens område, der indstiller én lejerrepræsentant til Huslejenævnet og indstiller én lejerrepræsentant til Beboerklagenævnet. Men forbrugerdemokratiet har trange kår, når det drejer sig om lejernes repræsentation.

I Lov om almene boliger har Folketingets lovgivere bestemt at kommunalbestyrelsen er "klagemyndighed" - "tilsynsmyndighed" indenfor en række områder. Men det er jo ikke særligt heldigt, idet kommunalbestyrelsen har flere særlige og væsentlige interesser i det almennyttige boligbyggeri, hvor kommunalbestyrelsen er økonomisk parthaver, politisk beslutningstager, og har en særlig boligsocial og beskæftigelsesmæssig interesse, og yderligere har skatte- og afgiftmæssige interesser. Da der også i det nære kommunale miljø er snævre partipolitiske bånd og sammenfald omkring de lokale boligforhold, medfører det, at en klageadgang ikke får en reel og undersøgelsesmæssig behandling, idet kommunalbestyrelsen ikke er u v i l d i g men p a r t i s k. Det har da også vist sig, at kommunalbestyrelsen ofte ikke realitetsbehandler klager, men blot henviser klageren til at indbringe sagen til domstolene. Endvidere optræder kommunalbestyrelsen ofte endog som udlejer på det private boligmarked, og som partshaver (udlejerpart) på det almennyttige boligmarked.

Kommunalbestyrelsen tilsynspligter overfor det almene boligbyggeri bliver ofte ikke realiseret, da der ikke er afsat penge til formålet. Kommunalbestyrelserne undlader endog at gennemgå boligforeningernes regnskab, idet kommunalbestyrelsens tilsyn tilkendegiver, at de kan ikke gøre andet end at godkende regnskabet, når der foreligger en positiv revisortilkendegivelse. På godt dansk: "kommunalbestyrelsen gider ikke engang at gennemlæse regnskaberne, fordi kommunalbestyrelsen ikke har indflydelse på datidige forhold".

Bl.a. på denne baggrund, mener vi, at kommunalbestyrelsen i al væsentlighed skal fratages sine tilsynspligter, og at disse tilsynspligter lægges over i Beboerklagenævnene, der aflønnes efter nærmere bestemmelser, ligesom der indføres skærpede straffebestemmelser for a l l e lovovertrædelser i det almene boligbyggeri. Klager over snyd med ventelister og uretsmæssig tildeling af boliger overføres til Beboerklagenævnenes kompetanceområde.

Indstilling og valg af lejer- og udlejerrepræsentant til Beboerklagenævn og Huslejenævn bør udgå fra kommunalbestyrelsens regi, fordi kommunalbestyrelsen som overfor omtalt har meget v æ s e n t l i g e interesser i hvilke personer, der bliver valgt. Fremover skal en kommunalbestyrelse, der er udlejer, kun have ret til at indstille udlejerrepræsentanter til Beboerklagenævnet og Huslejenævnet.

Indstilling af lejer - og udlejerrepræsentanter skal stadigvæk ske via organisationerne på boligmarkedet. Men måske bør udpegningen (valget) overgå til amtslig regi, således at amtsrådet udpeger medlemmerne af Beboerklagenævnet og Huslejenævnet. Men vi er selvfølgelig klar over, at amtet også driver udlejningsvirksomhed. Men for os er det væsentligt, at tilsyn og klageadgang omlægges fra det lokale kommunale 'betændte' miljø. Overgår valget i amtlig regi, skal vi gøre opmærksom på den negative effekt, som ikke er uvæsentlig, - nemlig at "landbrugskultur" får overvægt i forhold til "bykulturen". I andre fælles-kommunale nævn ses tydeligt en uhensigtmæssig og utidig indblanding i bykulturen fra flertallet af landkommuner, hvor flertallet i sådanne fælles-nævn træffer beslutning efter "den mindste fællesnævner".

Efter d. 1. januar 2001 skulle der etableres huslejenævn i samtlige 275 kommuner, og vælges lejer- og udlejerrepræsentanter til huslejenævnet. Her i februar måned skal der indstilles lejerrepræsentanter til boligretterne, og efter kommunalvalget i november, skal der igen indstilles og vælges lejerrepræsentanter til huslejenævn, beboerklagenævn, byfornyelsesnævn, m.v.

Men lejernes reelle forbrugerindflydelse er ofte ikke synlig.

De lokale politikere fra parcelhuskulturen vælger ofte en såkaldt "lejerrepræsentant", fra deres eget miljø. Mange kommunalbestyrelser er nemlig ikke uvildige, da kommunalbestyrelsen ofte ejer udlejningsejendomme eller har anpart i det almennyttige boligbyggeri. Derfor er det "naturligt", at de fravælger lejerne. Den kommunale tilsynsmyndighed med boligmarkedet kan også være nedprioriteret.

Det er faktisk ikke sjældent, at en parcelhusejer, sidder og optager en plads som såkaldt "lejerrepræsentant". Al den snak om forbrugerdemokrati, bliver jo en gang gas, når brugerne ikke reelt er repræsenteret, og helt galt bliver det, når der sidder udlejere med en teater-kasket og spiller "lejerrepræsentanter".

I 1994 beskrev dagbladene, at Lejernes Landsorganisation blev økonomisk finansieret af udlejerne via boligselskabet: Lejerbo og LejerInco. LLO-landsformanden var også landsformand for Danmarks største boligselskab: Lejerbo, og mange i LLO boede slet ikke til leje, - hvilket også kom til udtryk, da LLO skulle undertrykke kritikken af de store almennyttige fraflytningsregninger i 80érne. Derfor er skal man ikke undre sig, hvis kommunalbestyrelsen, de almennyttige udlejere eller LLO går foran og viser hvordan man "bøjer" lovgivningen eller krænker beboerdemokratiet.

Men lejerne stå fast på, at de vil anerkendes som en forhandlingsberettiget part; at de vil repræsenteres som part i nævnene; at de kræver reelt forbrugerdemokrati og boligpolitisk indflydelse. Og så skal lejerne organisere sig lokalt og luge ud, fordi det jo netop er lejernes manglende evne til at organisere sig, der medvirker til at boligspekulationen forsætter.

Efter kommunalvalget i 1993 var der i kommunalbestyrelsen i Esbjerg et borgerligt flertal for at nedlægge huslejenævnet. Men én enkelt af de borgerlige politikere skiftede holdning, således at Boligreguleringsloven forsat var gældende i Esbjerg. I 1997 blev der så igen borgerligt flertal efter kommunalvalget, og bemærkelsesværdigt beholdt Esbjerg kommune Boligreguleringsloven, men igangsatte planerne om at privatisere og sælge ud af de ca. 1.700 kommunalejede boliger. At udsalget sker medens Boligreguleringsloven er gældende - er vanvittigt. Den salgspris som kommunen får for boligerne er jo sat i forhold til den husleje, der opkræves. Og når huslejen er lav i henhold til Boligreguleringslovens regler, er salgsprisen tilsvarende lav. Udsalget af boliger har også vist sig, at være en ren gavebod for de udlejere, der har opkøbt boligerne.

Men den sløve og passive lejerbefolkning er også medskyldig i at udlejerne har "en fri kørebane uden hastighedsregulering". Vi har tidligere skrevet, at mange lejere også betaler 1.100 kr. for meget i husleje om måneden. Men da lejerne ofte "er dummere end politiet tillader", går de op og får boligstøtte, så skatterne derved stiger. Molboagtigt, - thi den klasse af boligspekulanter der bliver beriget, har gennem selskabsretten engageret advokater og revisorer, så deres bidrag til det store nationale fællesskab er 0 kroner. Alene det at ejendomsskatterne kan påføres lejerne er en hån mod det princip, at det er ejendomsbesidderne, der via deres ejendomsret og formuegode, netop skulle betale denne skat.

Hvornår indser de politiske magthavere, at netop udlejerne skal tvinges til at producere noget fornuftigt til gavn for samfundet. Der er jo ingen mening i at udlejerne kan misligeholde deres udlejningsboliger, og så pludseligt få et enormt offentligt tilskud til boligforbedring. Det er fuldstændigt horribelt at overdrage boligspekulanterne offentlige midler, og enhver bør hamre løs mod disse udbyttere, spekulanter og deres politiske agenter, der forsætter dette fradragscirkus. Huslejerne skal ned ! Såvel for erhvervslejerne som for alle de andre syvsovere, der bor til leje !

Efter det kommunale frasalg har enkelte af de nye private udlejere foretaget såkaldte forbedringer, så huslejen er blevet vanvittig høj. Lejerne har derefter søgt boligsikring. Disse ydelser tømmer de offentlige kasser og de offentlige penge glider direkte over i udlejernes lomme. Skatterne stiger ! Det er fandme ikke smart ! Og når den private udlejer sælger ejendommen om 7 år, scorer han kassen atter engang. Og det kalder parcelhuskulturen så smukt: »for én forretning«.

Andre steder foretager den private opkøber og udlejer slet ikke forbedringer eller vedligeholdelse. Efter 2 år oplever de opkøbte lejere én pludselig huslejestigning på 450 kr. om måneden - for ingenting. Der er ikke engang foretaget almindelig vedligeholdelse på ejendommene i løbet af de 2 år. Og når lejerne sidenhen ikke får medhold ved domstolene, er der desværre mange lejere der tror, - at det er lejerforeningens skyld. Lejerne kan ikke indse, at de har været passive og uorganiseret i årevis, og at de har stemt på det forkerte parti, idet det jo er folketingspolitikerne, der permanent udhuler lejernes rettigheder i lejelovgivningen. Men det var kommunalbestyrelsen, der frasolgte boliger til spekulanter.

EU tilhængerne i kommunalbestyrelsen er splittet på spørgsmålet om kommunen skal eje eller leje, og om huslejenævnet skal nedlægges. Selv om det altid har været god borgerlig politik, at det er bedre at eje end at leje, er flertallet indstillet på, at støtte EU privatiseringsbølgen, hvor overskudsgivende offentlige forretninger skal 'foræres' væk til private spekulanter, medens alle udgiftskrævende omkostninger, forsat skal være et fællesanliggende, der skal betales af skatteyderne (lønmodtagerne).

De 76 kommunaltejede boliger på Edelsvej i Esbjerg, blev i 1997 solgt for 9.6 mill. kr. Men hensættelsesbeløbene, m.v. anslås til 2.2 mill. kr., således at den rene salgsværdi nedbringes til 7.4 mill. kr. Dvs. at hver bolig er solgt for 97.368 kr. pr. stk. incl. grundværdi til en privat udlejer. Fradrages grundværdien, har udlejeren kun betalt 30.000 - 40.000 kr. for hver lejlighed. Det må nok kaldes billigt. Efter ombygning bliver boligerne i dag udlejet til ca. 750 kr. pr. m2. årligt. Men Launy Andersen (socialdemokratiet) skriver, at kommunen efter en ombygning til ældreboliger, kunne udleje de samme boliger til 450 kr. pr. m2. Idag koster en ombygget 40 m2 bolig på Edelsvej kr. 2.550 kr. pr. mdr.. Launy Andersens kommunale husleje for den samme bolig, ville altså kun være på 1.500 kr. pr. mdr. Altså en huslejeforskel på 12.600 kr. pr. bolig pr. år. Hvis man forudsætter, at alle de 76 lejligheder kun var på 40 m2, bliver det en merfortjeneste på ca. 1. mill. kr. om året til udlejeren, der har opkøbt boligerne. Merlejen for blot 12 lejligheder, som kommunen ville 'genleje', er dog beregnet til mere - nemlig 190.000 kr. årligt. Men den tårnhøje husleje kan desværre også vise sig, at overstige 'det lejedes værdi' med 150 kr. - 200 kr. pr. m2. Og så vil staten nemlig ikke udbetale sin andel af boligydelsen til de fattige lejere. Derved hænger kommunen på hele boligstøtten til udlejeren, der meget vel kan udgøre mere end 0.5. mill. kr. om året, som suges ud af de offentlige kasser. Så det offentlige, kommunen, lejerne og lønmodtager har ingen økonomisk fortjeneste af disse privatiseringer.

I dag udbetaler Esbjerg kommune store beløb i boligydelse til de 76 privatiserede lejligheder på Edelsvej, fordi huslejen er blevet tårnhøj. Reglerne for boligstøtte- og ydelse er skruet sammen, så de færreste kan finde ud af dem. Der er også gået kuk i beregningsmetoderne for årene fremover. Men der intet usædvanligt i at Folketinget laver nogle sjuskede regler. Det er nærmest en tilfældighed, hvis parcelhus-politikerne kan fremstille en forståelig lovgivning på lejeboligmarkedet, der ikke kræver en politisk fortolkning af domstolene.

Vi har flere gange set hvordan både udlejere og lejere forsøger at have snablen i de offentlige kasser, via boligsikringen. Man skal huske på, at det hårdeste skattetryk rammer lejerne, og at boligspekulanterne næppe betaler ret meget i skat, fordi de kreativt via regnskaber næsten når en 0-indkomst. Så hvergang der udbetales boligsikring, stiger skattebyrden på lejerbefolkningen, medens disse offentlige midler overgår til en privat boligspekulant, som måske opkøber endnu en ny ejendom og laver den samme fidus der. Nogle udlejere forsøger endda, at gennemføre en aftale med lejerne om yderligere at dræne de offentlige kasser.

Det klassiske eksempel fra 1980érne er, at udlejeren skriver, at huslejen er på 2.800 kr. om måneden på lejekontrakten, medens den efter Boligreguleringslovens regler rent faktisk kun ligger på 1.500 kr. om måneden. Men lejeren som er uvidende om dette, fordi han er uorganiseret, søger boligsikring, og får måske bevilget boligsikring efter huslejen på 2.800 kr. - eller måske får lejeren kun boligsikring til 2.500 kr. af huslejen, fordi de sidste 300 kr. ikke kan indgå i huslejen, der er får høj ( og ulovlig). Lejeren kan altså få boligsikring, fordi boligsikringskontoret snorksover sammen med politikerne. Boligsikringskontoret vurderede kun huslejens størrelse efter reglerne om 'det lejedes værdi' og ikke efter de gældende regler om 'omkostningsbestemt leje'. Dermed er alle skatteborgerne med at berige boligspekulanterne. Bemærk, at det er arbejdsfrie økonomiske gevinster. Et andet eksempel er at lejeren og udlejeren aftaler, at der skal ske en modernisering, således at huslejen stiger fra 1.100 kr. om måneden til 2.100 kr. om måneden. Lejeren går derefter op på boligsikringskontoret og hører hvad der kan gives i boligsikring, og hvis man er fattig pensionist, m.v., kan der udbetales et offentligt tilskud/boligsikring på 800 kr. om måneden. Dvs. at lejeren reelt selv kommer af med 200 kr. om måneden, fordi det offentlige betaler resten af moderniseringen. Det offentlige betaler altså udlejerens modernisering. Men hov - det viser sig, at moderniseringen slet ikke er en modernisering, men er en ganske almindelig vedligeholdelse og istandsættelse som ikke kan give lejeforhøjelse, og at alle varslingsregler og bygningsregler er overtrådt af udlejeren, som endda også får arbejdet udført sort,- uden moms. Det offentlige lukker øjnene og deltager i svindelen. Andre steder ser vi, at udlejeren ikke opgiver de reelle lejeindtægter til skattevæsenet, fordi lejeren yderligere skal betale 500 kr. 'under bordet' pr. måned i forhold til det tal, der står på lejekontrakten. Udlejerne glemmer også at opgive indtægter fra parkeringspladser, kælder og lagerrum, værelser på loftet eller i kælderen som er udlejet. Stop boligspekulanterne og nationalisere alle udlejningsejendomme ! Jovist - flere og flere bliver dårlige betalere. Tillykke med velfærdspropagandaen og tillykke med de at »pengene fosser ud af statskassen«, - lige ned i lommerne på boligspekulanterne !

Esbjerg kommune lejer sig idag ind i bygninger, der tilhører det almennyttige boligbyggeri og kommunen bruger omfattende penge på at lave indretninger til institutioner i de lejede lokaler. Når lejemålet engang bliver afsluttet, kommer det igen til at koste Esbjerg kommune betydelige pengebeløb, at tilbageføre disse lejemål til den samme tilstand, som lokalerne var i ved begyndelsen af lejemålet.

Huslejen for en institution i Lykkegårdsparken til 80 børn var i 1997 på 1.570 kr. pr. m2. Denne husleje ligger faktisk et godt stykke over huslejen for kontorlejemål eller butikker i byens centrum på gågaden. Og Lykkegårdsparken ligger jo derude, hvor kragerne vender. Men det er lykkedes kommunen, at forhandle huslejen ned fra 1. million om året til 900.000 kr. om året - til 1.383 kr. pr. m2. Men lejen er stadig en halv gang højere, end i en splinterny kommunaltejet institution. Et byrådsmedlem tilkendegiver, at den huslejenedsættelse som kommunen fik, medfører et tab for EAB, som beboerne kommer til at betale over huslejen. Et andet byrådsmedlem hæfter sig ved, at de lejekontrakter som Esbjerg kommune har forhandlet i hus ligger 80 % højere, end de kontrakter som de selvejende institutioner har forhandlet sig frem til. Kunne kommunen spare blot 20 %, vil det udløse en besparelse på 2.- 3. mill. kr. om året og det svarer til 80 pladser i en puljeinstitution. Et eksempel er, at i det samme boligselskab betaler kommunen 966 kr. pr. m2, medens en privat børneorganisation kun betaler 536 kr. pr. m2. Derfor har kommunen bevilget 75.000 kr. til en advokatundersøgelse af huslejepriserne, idet en række boligforeninger har konverteret lånene. Men den lavere husleje, som boligforeningerne skal betale til kreditforeningerne, har tilsyneladende ikke medført en billige husleje for kommunens institutioner. Byrådet er delt på spørgsmålet om Esbjerg kommune skal eje eller leje. Der er op til 1.000 kr. forskel pr. m2 mellem den højeste og laveste institutionshusleje, som Esbjerg kommune betaler. Men alligevel vedtog den borgerlige gruppe, at betale 900.000 kr. om året i leje for en institution i Ådalsparken, der er i privateje. SF mente, at det var bedre at købe ejendommen for 5.1 mill. kr. og så bruge 2,5 mill. kr. på indretning. Et 15 årigt serielån i en kreditforening på 7,5 % i årlig rente ville medfører, at kommunen ialt skulle betale 12.3 mill. kr., medens man ved lejeaftalen, skal betale 16.1. mill. kr. i leje over 15 år. Og hvis kommunen køber, har man et aktivt formuegode og en nøglefærdig institution til 7.5 mill. kr., medens en lejeaftale ikke medfører et formuegode for kommunen, men tværtimod et formuegode for den private udlejer. Beregninger viser, at Esbjerg kommune ville have betalt den lånefinansierede gæld af på ejendommen i løbet af 8-10 år, og at der stadigvæk om 10 år ville være behov for en børneinstitution. Men pludselig havde udlejeren ladet prisen stige med 4.5 mill. kr til 9.8 mill. for skødet. Men udlejeren var jo også en privat udlejer og ikke et almennyttigt boligselskab. De almennyttige følte sig i øvrigt hængt ud som røvere og banditter i sommerdebatten. Måske skyldes de høje huslejer dobbeltbudgetter, sagde en almennyttig talsmand. Han kunne forestille sig, at både boligselskabet og kommunen havde afsat penge til udskiftning af sand i sandkassen. Nå ja, - så landede sommerdebatten i sandkassen med en skovl.

Det borgerlige flertal i Esbjerg kommune vil i 1997 sælge ud af de kommunale beboelsesejendomme. I øjeblikket ejer Esbjerg kommune omkring 1208 lejemål, hvor ejendommene er vurderet til 235 mill. kr. Huslejen ligger på mellem 312 kr. - 493 kr. pr. m2. årligt. 948 lejligheder findes i etageejendomme. Et af motiverne for udsalget er, at boligerne skulle udbydes til salg til vurderingsprisen. Men hvis de 44 boliger med hver 600 m2 i Lykkegårdskvarteret sælges for 13,4 mill. kr. og vurderingen er på 17.6 mill. kr., forlader man de oprindelige motiver, om at husene skal sælges til vurderingsprisen. For 4 år siden blev husene sat til salg, og her ønskede den højestbydende køber kun at betale 3,2 mill. kr. I dag ønsker den højestbydende, at betale 13,4 mill. kr. for de 44 boliger. Sælges boligerne til den pris, er der en øjeblikkelig gevinst på 4,2 mill. kr. i forhold til ejendomsværdien på 17.6 mill. kr.. Men til gevinsten skal også tillægges de henlæggelsesbeløb, som henstår til udvendig vedligeholdelse. Og det kan meget vel være 1.5 mill. kr. Så det bliver jo en kommunal gaveregn til private boligspekulanter. Byrådet er lidt uenig om hvorvidt man skal beholde 600 boliger eller 700 boliger. Målet er at sælge for 10. mill. kr. ejendomme om året, de næste fire år. Men nogle snakker om at sælge ud for 50 mill. kr. - her og nu. Nogle kommunale lejere tilkendegiver, at de ikke er urolige ved en privatisering af boligerne. Og selvfølgelig kan man ikke sammenligne boligudsalget med den fraflytningsopgørelse på 36.000 kr., som en fraflyttet lejer fik fra en af byens almennyttige boligselskaber. Han blev fornylig i retten erklæret insolvent. Men mon ikke lejerne og skatteyderne bliver snydt, fordi gaveregnen til private forretningsformål vokser med orkanagtigt fart ? Det er i hvert fald meget lang tid siden, at vi har haft en udlejer, som er blevet erklæret insolvent.

Kommunalbestyrelsen bestemmer også en række takster for renovation, el, bynet, vand, kloak, etc.. Drikkevandsforsyningen og grundvandet kommer til at spille en større og større rolle, fordi spekulanterne får lov til at svine undergrunden til. Så kan vi andre få lov til at betale for oprensning og rensningsanlæg, medens storforbrugerne får rabatter til deres enorme vand- og elforbrug. Det er noget svineri, at storforbrugerne får rabat for svine med elforbruget og vandforbruget. Parcelhusejerne betaler ikke meget i renovationsafgift. Boligforeningerne må selv måtte betale for de store containere. Kommunen har gratis opstillet containere til parcelhusejerne.

Vand. Det er utroligt at de almennyttige udlejere kan få lov til at "renovere" boligblokkene, således at der efter renoveringen fosser 4.5 liter koldt vand ud af varmtvandshanerne, førend der leveres varmt vand. Det er også utroligt, at prisen på varmt og koldt vand i dag er ens. Det har altid tidligere været dyrere at levere vamt vand. Fribytterne sjonglerer rundt med varmeregnskabsmetoder, dine haneandele, kvadratmeter af de fælles omkostninger, og forholdet mellem det fælles forbrug og lejlighedernes individuelle forbrug.

El. Pludselig opdager du, at du er blevet "medlem" og forbruger i et nyt el-selskab (Vest Energi). Der var ingen varsling og intet forbrugerdemokrati. El-målerafgiften blev sat op fra 322 kr. om året til 750 kr. om året. I en ejendom med 32 lejligheder havde man fælles-elmåler og en årlig el-regning på 820 kr. pr. lejlighed. Nu skulle der i 1999 trækkes nye el-ledninger og opsættes individuelle el-målere. Nu betaler lejerne det "hvide ud af øjene", selv om de kun bruger for 820 kr. strøm pr. lejlighed om året. Og det kalder politikerne fremskrift og udvikling ! Vi andre kalder det tyveri og galmandsværk ! Nu skal lejerne i det almennyttige boligbyggeri også betale elektricitetsregningen for gadebelysningen.

TV-programmer og bynet. De er næppe mange forbrugere og skatteydere der passivt vil affinde sig med sammensætningen af de 3 TV-programpakker i Esbjerg. D. 12. december 2000 kunne man læse i Jydske Vestkysten, at hvis husstandene i Esbjerg, der var tilsluttet Bynettet ville have ændret deres TV-leverance, dvs. vælge/fravælge én af de 3 TV-programpakker, skulle ændringerne være indleveret til Forsyningsvirksomhederne senest fredag d. 15. december. D. 13. december kontakte vi Forsyningsvirksomhederne da vi ikke havde modtaget noget afstemningsmateriale. Forsyningsvirksomhederne meddelte, at det desværre havde vist sig, at der flere steder i Esbjerg ikke var udsendt »TV-valgmateria-let« sammen med Esbjerg Ugeavis.

Den billigste grundpakke med danske programmer koster 583,05 kr. om året. Vi spurgte Forsyningsvirksomhederne om hvad selve udgifterne til Bynettet og transmissionen var i forhold til Programbetaling, Copy Dan og Koda afgifter, og fik det svar, at Bynettets driftsomkostninger var kr. 139,19; Programbetaling og transmission kr. 227,04; Copy Dan og Koda-afgift kr. 125,26; Moms kr. 91,56; I alt kr. 583,05.

Vi kunne altså ikke få svar på vort spørgsmål, idet der i Forsyningsvirksomhedernes prisoplysning var sammenblandet en transmissionsafgift med én Programbetaling. For det er jo selve omkostningerne til transmissionen, der er er interessante. Andre selskaber vil jo kræve adgang til at transmittere via et sådant bynet, fordi ejeren (Esbjerg kommune) ikke vil opfylde forbrugernes behov. Det samme ser vi tilsvarende ske på tele-nettet og el-nettet. Det er også bemærkelsesværdigt, at forbrugerne skal betale 227,04 kr. i Programbetaling for grundpakken, da pakken kun indeholder få danske programmer.

Betaler hver enkelt af de 3 programpakker det samme grundbeløb i transmissionsomkostninger, dvs. 139.19 kr., eller er der tale om brugerbetaling, således at bynettets transmissionsomkostninger bliver fordelt efter hvor mange programmer den enkelte forbruger vælger ?, dvs. proportional brugerbetaling, som vi kender det fra huslejeberegningen efter lejlighedernes kvadratmeterareal.

Hvis en husstand ønsker at blive afkoblet Bynettet, skal denne husstand yderligere betales et bidrag på kr. 343,75 (i 2000 priser), der inkludere genoplukning af signalet. Et noget bemærkelsesværdig bidrag ! Det må da være den husstand, der ønsker genoplukning, som skal betale dette bidrag, og ikke husstanden som vil lukke og slukke for netopkoblingen.

Man kan godt få det indtryk, at forbrugerne igen bliver taget ved næsen, ligesom dengang de oprettede Vest Energi, samt hævede el-målerafgiften fra 322 kr. til 750 kr. om året. Al den snak om forbrugerdemokrati er en gang gas.

Måske er sammensætningen af pakkerne truffet i samråd med det udemokratisk udpegede »Programråd«, og udtryk for hvad de lokale parcelhuspolitikere mener, der skal påvirke lejerbefolkningen i Esbjerg ? Forbrugerdemokratiet har ihverfaldt ikke været anvendt ! Der er ingen sund fornuft i, at de gratis, de belærende eller billigste tv-kanaler ikke er indeholdt i den billigste grundpakke - til gavn for flertallet af forbrugere/lejerne. Hvorfor skal Discovery ikke være med i den billigste grundpakke ?

Vi klagede sidste år over at der ikke blev afholdt den lovpligtige forbrugerafstemning om hvilke TV-stationer forbrugerne kunne vælge ind på Bynettet, i lighed med forbrugerafstemningen fra november 1997, hvor eksempelvis en russisk-tv-kanal fik 1.303 stemmer i Esbjerg. Men kommunalbestyrelsen har ulovligt besluttet, at der ikke afholdes forbrugerafstemning om hvilke TV-programmer, der skal udsendes via Bynettet. Esbjerg kommune fortalte så i juni måned 2000, at der skulle afholdes forbrugerafstemning i efteråret 2000. Men endnu er der intet sket.

Og striben af udemokratiske tiltag forsætter i Esbjerg så længe lejerbefolkningen slutter op om EU-tilhængerne, der nu vil sige: »hvad har programpolitikken med EU at gøre?«. Svaret må være:» umiddelbart ingenting, - men det er netop EU-tilhængernes politiske fællesskab, der i disse år afvikler demokratiet, fordi Deres demokratiopfattelse er gemt bort i Bruxelles og Strassbourg«. I Deres EU-fællesskab har de bøjet lovgivningen og sidder på forvaltningsapparatet og domstolene, sådan, at De netop kan gøre hvad der passer dem - med eller uden loven ! Man skal være politisk naiv, hvis man tror på at De arbejder for folkets og demokratiets interesser. Den skatte- og afgiftsplagede befolkning må da kunne se hvorledes man landspolitisk- og lokalpolitisk afvikler Danmark: patienter og arbejdspladser overføres til udlandet; sygesikringen og redningstjenesten udhules; normeringerne bliver dårligere, og flere danskere ender som fremmedarbejdere eller som bistandsklienter; el-forsyningens privatiseres uden at el-forbrugerne spørges, der udvises en ligegyldighed når beboelsesejendomme står tomme og ubeboede i åresvis (eksempelvis i Islandsgade 26 og i Finsensgade 25), medens folk samtidig mangler boliger.

De mange urimelige boligforhold og uoverensstemmelser der opstår på boligmarkedet, viser gang på gang, at det er nødvendigt for medlemmerne af en lejerforening, at de også arbejder boligpolitisk. Det drejer sig om at opnå medbestemmelsesret. Den erfaring og indsigt som lejerne får ved at deltage i det parlamentariske arbejde, skal bruges til at rejse krav mod den urimelige bolig- og lejelovgivning. Selv om lejerne skulle komme til at sidde og forvalte noget »hø«, er det vigtigt at deltage i det praktiske arbejde. Og lejerrepræsentanter skal selvfølgelig ikke blive gidsel for parcelhuskulturens opfattelser af ret og uret.

De mange sager som lejerforeningen gennem årene har stiftet bekendtskab med, dokumenterer at det er meget nødvendigt med en boligpolitisk indsats fra lejerne. Men også de juridiske og økonomiske problemer, der opstår i forbindelse med forløbet af en huslejesag og retssag, råber til himlen om mere retfærdighed. De pengestærke spekulanter vinder den ene sag efter den anden, og udlejerne får indført flere og flere udgifter i huslejeberegningen.

Valgtallene viser, at i byområder med mange lejere er stemmedeltagelsen lav blandt lejerne. Og tilsyneladende stemmer lejerne også på politiske kandidater fra parcelhuskulturen, der ønsker at privatisere det kommunale og almennyttige boligbyggeri. Konsekvenserne af en privatisering bliver huslejestigninger og skattestigninger, og at boligspekulationen for et nyt opsving. Det hjælper ikke noget at vi spekulerer mod hinanden, som man gør i parcelhuskulturen. Flere ejerlejligheder løser ikke boligproblemerne - tværtimod. En øget boligspekulation i ejerboliger, får blot de gamle parcelhusejeres boliginvesteringer og friværdier til at blomstre.

Til kommunevalget i november 1993 stemte kun 66.3% af vælgerne i Esbjerg. For at få ét kommunalbestyrelsesmedlem skulle man have 1.674 stemmer. Der boede 63.837 stemmeberettigede vælgere i kommunen. Der er 25 byrådsmedlemmer i Esbjerg kommune. Til kommunevalget i november 1997 stemte 70.9 % af vælgerne i Esbjerg.

Der er mange lejere, der glemmer at deres hjem ejes af andre mennesker, selskaber, aps'er, stiftelser, aktieselskaber, garantiselskaber, boligforeninger/selskaber, kommuner, amter, stat, private udlejere, ejerlejlighedsejere, parcelhusejere, kreditforeninger, banker, pensionskasser, fagforeninger, ATP, andelsselskaber, fonde og af mange andre ejerformer, hvor der ofte er ansat administrativt personale, der skal aflønnes via huslejeindtægterne, og hvor den investere kapital skal forrente sig bedre, end ved investering i fremstillingsvirksomhed af varer i fabrikker eller ved formidling af varer i forretninger eller ved transportvirksomhed. Men både parcelhuse, ejerlejligheder og udlejningsboliger ejes af andre mennesker i en kreditforening/bank. Både parcelhusejeren og udlejeren har ofte kun indbetalt en lille udbetaling ved overtagelsen af ejendommen på 7 % eller 10 % af ejendomsværdien, og skylder de resterende 90 % til kreditforeninger. Lovgiverne har dog valgt, at lade skyldnerne kalde sig ejere og besluttet, at disse gældsplagede mennesker, skal have rettigheder og privilegier overfor andre mennesker (lejerne), der ikke skylder penge væk. Hvad mon meningen med dette lovsjuskeri kan være ? Hvorfor skal gældsplagede mennesker være besluttende med hensyn til hvem der skal have en bolig, og hvem af lejerne, der skal opsiges ? Sådanne gældsplagede skyldnere, kan være nogle forbandede sataner mod lejerne. Gælden driver jo ejerne til økonomisk griskhed og formålet er jo selvfølgeligt, at disse underkorporaler i det kapitalistiske udbyttersystem, skal tjene penge/drive forretning på lejerne, selv om de reelt ikke ejer vores boliger. De personer, der har investeret kapital i udlejningsbyggeri, boligforeningsbyggeri ønsker således, at kapitalen skal forrente sig godt, og at der skal profit og overskud ud af ejendommen. Både investorerne og de såkaldte ejere vil score nogle arbejdsfri økonomiske gevinster ved ikke at udføre fysisk arbejde. Det er er så andre, der må gøre ! Den spekulative økonomiske investering sker reelt uden produktion i ældre boliger, uden frembringelse af varer eller værdier, idet gamle ejendomme ikke bliver istandsat eller vedligeholdt. Og på boligmarkedet gælder det for spekulanterne om, at der permanent er mangel på boliger, og permanent mangel på penge blandt befolkningen. Derved fastholdes boligspekulationen. Hvis der blev skabt en situationen, hvor der var overskud af ledige boliger, ville priserne på de eksisterende boliger falde dramatisk. Hvis befolkningen havde penge nok, ville alle købe deres egen bolig. Så ville udlejerne være sat ud af spillet. Men værdistigninger på jord og fast ejendom medfører, at ejerne løbende udsteder friværdier og penge til sig selv, ligesom aktionærerne udsteder friaktier til sig selv. Der er selvfølgelig ikke produktionsmæssig baggrund for værdistigningerne og det deraf forøgede privatforbrug hos spekulanterne. Så derfor kommer skatteyderne, lønmodtagerne og lejerne til at betale festen. Parcelhusejerne og udlejerne har således ingen interesse i, at der etableres boliger til alle, idet markedsmekanismerne derved vil forringe deres investerede kapital. De færreste parcelhusejere og udlejere har næppe rørt en finger i opbygningen af ejendommen. Alligevel tjener de penge og opnår juridiske rettigheder, privilegier, skattebegunstigelser, osv. på bekostning af lejerne, selv om ejendommene bliver ældre og ikke vedligeholdes. Fortjenesten ved salg er skattefri.

De gældsplagede parcelhusejere får årligt et rentefradrag på samlet 25 milliarder kr. eller netto 19 milliarder, når indtægterne fra lejeværdien af egen bolig på 7 milliarder indgår i beregningen. Udlejernes offentlige indtægter via lejernes boligsikring og boligydelse beløber sig kun til 7.6 milliarder kr.. Men mange udlejere får også offentlige byfornyelsespenge ligesom de får rentefradrag, som lejerne altså ikke kan få, selv om det er os der kommer til at betale via huslejen. 30.000 pensionisthusstande i lejebolig tegner sig for godt 6 milliarder i boligydelse, medens 180.000 andre lejehusstande må deles om de sidste 1,6 milliarder kr. i boligstøtte. Folketinget vil forringe boligstøtten, men vil ikke gribe ind, så lejerne får reelle muligheder for at stoppe udlejernes krav om huslejestigninger. Det medvirker til, at visse lejere ikke får råd til at blive boende og må flytte, såfremt der ellers er noget at flytte hen til. De dyre lejeboliger bliver således gabende tomme, medens behovet efter billigere boliger stiger i et samfund, der ikke vil gribe ind mod de spekulationsskabte høje huslejer. Lejerne betaler både opførelsesudgifterne, de løbende drift og vedligeholdelsesudgifter og udlejerens personlige fortjeneste. Men lejerne kommer aldrig til at eje noget, og får ikke andel i ejendommens værdistigninger. Det er helt uholdbart. Og derfor er det vel ikke forkert at påstå, at al ejendom er tyveri ! Prisstigninger, den efterfølgende fortjeneste og den famøse skattelovgivning er blandt årsagerne til, at folk investerer i parcelhuse og udlejningsboliger. I juni 1995 angives det i en salgsannonce i Esbjerg Ugeavis, at forrentningen er på 12.93 % på en mindre ejendom med et erhvervslejemål på 105 kvadratmeter med 100 kvadratmeter lagerrum i kælderen, og en udlejet ejerlejlighed til en samlet kontantpris på 668.000 kr. Som lejerbevægelse har vi selvfølgeligt krævet en procentandel i prisstigningerne/merværdien til lejerne, når udlejningsejendommene bliver solgt. Der har også været fremsat krav om at indefryse en andel af merværdistigningerne på parcelhuse, som en offentlig prioritet. Kravene rejses fordi ejerne tjener penge, som faktisk er arbejdsfrie fortjenester eller skyldes, beliggenhed, offentlige investeringer, boligmanglen og skattebegunstigelserne. Der er ikke produktionsmæssig baggrund for fortjenesterne eller for opskrivningen af ejendomsværdierne. Eksempelvis sælges udlejningsejendomme ofte efter 7 år med en pæn fortjeneste, i forhold til hvilket økonomisk udbytte det ville have givet, hvis ejeren havde indsat pengene i obligationer. Det er uacceptabelt, at en vare, som en ejendom, der er blevet ældre, nedslidt og ofte ikke er vedligeholdt, ustandseligt stiger i pris, medens alle andre varer i samfundet, biler, maskiner, fabriksanlæg, osv. falder i pris, når de bliver ældre og nedslidt. Det samme gør mennesker på arbejdsmarkedet, der ofte udelukkes fra et arbejde p.g.a. alder.

Hvor en parcelhusejer direkte benytter sin bankforbindelse og derfra får reguleret sin indbetaling af husleje, har lejerne fået indskudt en mellemmand, en udlejer eller yderligere en administrator, der skal brødfødes via huslejeindbetalingerne. Ja, der kan sågar være ansat personale, hvis løn skal tjenes hjem via lejernes huslejeindbetalinger. Principielt fungerer udlejeren blot som huslejeopkræver for kreditforeningen, men udlejeren kan altså yderligere vælge, at indsætte en fremmed administrator. Administratoren kan være et privat ejendomsadministrationsfirma, en advokat, en bank, en ejendomsmægler, en revisor eller et forretningsførerselskab, idet det ofte er svært for udlejeren at finde ud af reglerne i lovgivningen. Men hvorfor skal udlejerne så have lov til at agere på boligmarkedet ? Svaret er nok, at politikerne og befolkningsflertallet syntes, at det skal være en god forretning, at eje andres menneskers bolig. Men det syntes Aktive Lejere altså ikke !

Jamen her er jo mørkt ! Selvfølgelig er der det. Lysky elementer har slukket for lyset, folkestyret og demokratiet. Medbestemmelsen er gemt bort i en mørk krog. Det hvadenten du går ind af fabriksporten eller ind af "porten" til din lejlighed.