Lejerbefolkningen venter på, at det snarest bliver gennemført en ensartet lejelovgivning for hele landet, der omfatter alle udlejningsboliger incl., de almennyttige og private udlejningsejendomme. Loven skal endvidere indeholde et helt nyt ankesystem. der billiggør tvister mellem lejere og udlejere. Vi skal hermed opfordre dig til at stemme som lejer til valget. Sæt dig ind i hvilke partier som vil pleje dine interesser. Hvem vil forsat være med til at beskytte lejerne via lejelovene ? Hvem vil udvide lejernes demokratiske rettigheder, indsigt og kontrol med regnskaberne ? Hvem vil give dig fri proces ? Hvem vil bygge nyt almennyttigt boligbyggeri, som almindelige familier kan betale ? Hvem vil lave boligforbedring og byfornyelse sammen med lejerne ? Hvem vil give lejerne indflydelse på varmepriserne ? Hvem vil lave indekslåneordninger, der vil plyndre lejerne for at sikre obligationsejernes profit ? Hvem vil øge beskæftigelsen i byggefagene, og hvordan skal den betales ? Hvem plejer interesser med grundejerne, boligspekulanterne og med ideerne om et frit boligmarked, hvor de pengestærke kræfter vinder ? Kort og godt - vær vågen som lejer og stem som lejer ! Og husk at tage din nabo med på valgdagen. Held og lykke !

På baggrund af at Folketinget ikke kan tydeliggøre sig, når det laver lejelovgivning, føres der i dag en række sager ved boligretterne, som medfører store omkostninger for de lejere, som taber deres sag. Disse tilstande må stoppes, ligesom de formelle og proceduremæssige forhold i lejetvister må med i en ny lov. Lejerne må sikres reel indflydelse på den ejendom, de bor i samt indflydelse på vand, varme- og el-forsyningen.

Administrationen af samtlige udlejningsejendomme skal samles i kommunalt regi, således at administrationsomkostningerne nedsættes, og vi får stoppet udlejernes sjakren med, hjem de vil udleje til, ligesom vi undgår udlejernes ihærdige bestræbelser på at opnå ulovlige lejeforhøjelser og opsigelser. I forlængelse at denne administration skal oprettes en kommunal håndværksafdeling til vedligeholdelse, boligforbedring og brandsikring af byens ejendomme.

Der indføres et generelt huslejestop nu og gennemføres en bolig- og skattepolitik, der begunstiger de ejendomsløse. og som stopper de urimelige fradragsmuligheder visse ejerboliger bruger. Ligeledes må alle særskatter og særordninger, der fordyrer lejeomkostningerne, fjernes. De priviligerede kan godt stoppe deres klagen, thi de plagede vil ikke fortsat plages og fattiggøres af jord- og boligspekulation og eftergivenhedspolitik.

300.000 familier har i dag ikke adgang til bad og 125.000 familier har ikke toilet i lejligheden, og mange ikke varmt vand. Tusinder går arbejdsløse, og pengeinstitutterne bugner af penge, og atter andre har ikke tag over hovedet, mens 1. million lever i utidssvarende boliger. Derfor skal der sættes gang i byggeriet og byfornyelsen, og hvis pengepugerne ikke selv kan finde ud af det, må de tvinges til at sætte gang i nye arbejdspladser, der giver gode, sunde og billige boliger. Generalforsamlingen opfordrer lejerne til at organisere sig og sætte sig boligpolitiske mål, der stopper de uretfærdige tilstande, der hersker og plager boligmarkedet.

Samfundet må og skal ofre betydelige flere midler i boligsektoren, for at tilvejebringe billige, sunde og tidssvarende boliger til alle. Boligen skal undtages for al spekulation og samfundet skal betale for de byggeskader, der opstår i den almennyttige bolig. Huslejerne er allerede nu alt for høje, og der skal gennemføres en omfinansciering, der gør det billigere at bo, og som stopper de årlige lejestigninger. Der må også gennemføres en skatte/boligreform, der fjerner boligen fra selvangivelsen, og skaber ligestilling mellem ejere og lejere. Statslån til en fast lav rente er vejen fremad for dansk boligpolitik.

Den private ejendomsret til udlejningsboliger er forældet og uforenelig med den demokratiske samfundsudvikling. Samfundet må stille midler til rådighed for en overtagelse af alle private udlejningsejendomme, samtidig med at der sættes gang i byfornyelsen, så de arbejdsløse kan få job.

I kommuner med arbejderflertal bør der ikke forsat udvises passivitet overfor det lille mindretal, som boligspekulanterne udgør. Kommunalbestyrelserne kunne skabe aktivitet og foretage initiativer for det store flertal af lejere, ved at medvirke til at stoppe de urimelige forhold på boligmarkedet. Der kunne etableres opsøgende byggetilsyn, - gives pålæg om at vedligeholde og brandsikre ejendommene, - udvidet rådgivning og service for lejerne og aktiv anvisning af tomme boliger,- gives fri proces ved domstolene, skærpe tilsynspligten med byggeforeninger- og selskaber, således at lejerne ikke påføres økonomiske tab,- afholdes konferencer om byfornyelse, energibesparende foranstaltninger, boligforbedringer o.s.v.

Den borgerlige asociale nedskæringspolitik må stoppes med aktiv modstand og enhed fra hele fagbevægelsen, bolig/lejerbevægelsen og partierne i arbejderbefolkningen. Stop egoismen og fattigdommen i boligspørgsmålet !

Den nuværende situation med årlige stigende driftudgifter og store omkostninger for byggeskader, som bliver pålagt lejerne må stoppes effektivt. Huslejerne stiger idag helt uacceptabelt i forhold til reallønsudviklingen, og på baggrund af denne udvikling tilsiger generalforsamlingen støtte til fagbevægelsen i kampen for bedre leve- og boligforhold og for 35 timers arbejdsuge.

Udviklingen i det lokale område har bevist at kommunalbestyrelsen har set passivt til og ikke taget de problemer alvorligt, som den organiserede lejerbevægelse har fremført. Bygge- og brandskader samt manglende vedligeholdelse af byens udlejningsejendomme må stoppes af et nyt aktivt kommunalbestyrelsesflertal til november, der har den fornødne vilje til at løse de aktuelle problemer for byens lejerbefolkning.

Boligspekulationen florerer stadigvæk, selv om de velstillede gerne lukker øjnene for tidens virkelighed. Ungdommen og i særdeleshed den ikke uddannelsessøgende ungdom har svært ved at finde en bolig og skaffe sig en start i tilværelsen som voksen. De ufaglærte og de arbejdsløse unge er helt tabt på boligmarkedet idag. Derfor skal der skabes flere ungdomsboliger i Esbjerg. Arbejdspladserne må aktivt deltage i at stoppe boligspekulationen ved henvendelse til fagforening og lejerforening. For den bestående lovgivning og myndighedernes passive holdning alene, ændrer ikke forholdene. Der må ligeledes skabes bevægelse for flere, billige, tidssvarende almennyttige boliger og for en forøget indsats på byfornyelsesområdet.

Der må straks indføres et generelt huslejestop og en ensartet lejelovgivning for alt udlejningsbyggeri, samlet i én Lejelov. Samtidig hermed skal der indføres et nyt og billigt ankesystem for lejerbefolkningen, med bolignævn hvor afgørelserne træffes uden medvirken af boligretten. Kommunalbestyrelserne skal forpligtiges til et etablere rådgivning for alle lejeforhold og der indføres central boliganvisning i kommunerne. Den nye lejelov skal medføre, at samtlige private udlejningsejendomme skal aflægge en årlig regnskabsaflæggelse til lejerne, og at der straks gennemføres en regulering af lejen efter den nye lovs principper og beregningsgrundlag. Forbedringslejeforhøjelser skal helt bortfalde fra regnskabet efter en årrække. Den omkostningsbestemte leje skal indeholde samtlige boligindtægter, som depositum, forudbetalt leje, henlæggelses- og vedligeholdelsesbeløb, og beløbene samt renterne skal være bundet i ejendommen. Ejendomsskatter, forsikringer og revisionsomkostninger står alene i forhold til udlejerens ejendomsforhold, og skal ikke medgå i den omkostningsbestemte leje. Depositum, indskud og forudbetalt leje kan kun udgøre max. 3 måneders leje. Kapitalafkastet skal nedsættes til 5 % og aftrappes over 5 år til kr. 0.-. Den private ejendomsret til udlejningsboliger er forældet og uforenelig med den demokratiske samfundsudvikling, og som et led i overgangen til et administrationsselskab i kommunalt regi, der foretager udlejning, forvaltning og regnskabsaflæggelse.

Tiden er atter præget af boligspekulation og af urimeligheder på boligmarkedet. De kapitalstærke kræfter hæver deres ryst, for atter at øge gevinsterne og kapitalafkastet på bekostning af de som intet ejer og som må bo til leje. De rige har den borgerlige regering med sig. De vil femdoble huslejerne og ‘privatisere’ hele boligsektoren samt udstykke de kommunale lejligheder til ejerlejligheder.

De vil forøge obligationsgevinsterne,- de pålægger lejerne urimelig energiafgifter uden sociale kompensationer,- de nedsætter kvoterne på det nye almennyttige boligbyggeri, og de udskyder vedtagelsen af en ensartet lejelovgivning for hele landet. Ja, de skaber ustandselig forringelser for arbejdende mennesker,- utryghed og ringe boligvilkår for unge og for ældre,- og de bygger deres magt på det gamle romerske princip: del og hersk,- hvorefter de skaber usikkerhed og økonomisk ruin i de danske hjem.

Lejernes Landsorganisation i Esbjerg træder skarpt op mod den økonomiske udbytning og forringelserne i leje- og boliglovgivningen. Vi kræver et stop for huslejestigninger og indførelse af en ny demokratisk lejelovgivning, som giver lejerne ret til dannelse af beboerrepræsentation i de mindre udlejningsboliger, og som giver lejerne virkelig og reel medbestemmelse på ejendommens drift og vedligeholdelse. Vi kræver forsat lejerrepræsentanter i el, varme- og vandværker og opfordrer lejerbefolkningen om at stå samlet om kravet for at få afskaffet den private ejendomsret til udlejningsboliger.

Udviklingen i det danske samfund har tydeligt skærpet modsætningerne mellem de besiddende klasser og de besiddelsesløse, og forholdene mellem udlejere af boliger og lejerbefolkningen. Det borgerlige samfund fortsætter med at gøre boligen til en vare, som er afhængig af børsen, obligationsejerne, byggemonopolerne, konjunkturerne og kreditforeningspolitik.

Beskyttelsen af samfundets svage grupper bliver ikke sikret, men tværtimod forværret, hvilket også det borgerlige lejelovsforslag i Folketinget er udtryk for. Der er en forsat markant tendens til at både lovgivningen og domstolene ikke ønsker at opretholde den sociale ligevægt mellem samfundsklasserne, men lader den økonomiske udbytning blomstre på bekostning af den arbejdende befolknings interesser. Spekulationen og skattetænkningen accelererer forsat, og generalforsamlingen giver sin fulde tilslutning til at lejerbefolkningen mobiliseres til forståelse og aktiv handling, for at skabe et flertal i lovgivningsmagten, der radikalt vil ændre forholdene på boligmarkedet, skabe fornyelse og ophæve den private ejendomsret til udlejningsboliger.

1. betydelige økonomiske drifttilskud til det eksisterende almennyttige boligbyggeri, med det formål at nedsætte huslejen.
2. et øjeblikkeligt huslejestop i hele Danmark.
3. oprettelse af nævn til behandling af tvister for såvel det private udlejningsbyggeri,- det almennyttige boligbyggeri,- og de privatejede parcelhuse og ejerlejligheder.
4. oprettelsen af en offentlig boligformidling for alle boliger i lighed med den offentlige arbejdsformidling.
5. at landsomfattende organisationer ved autorisation opnår adgang til at være rettergangsfuldmægtige ved domstolene.
6. beslaglæggelse af kapitalgevinsterne i det private udlejningsbyggeri samt nedsættelse af udlejernes kapitalafkast med 1 % årligt.

Der indføres generalforsamling i de almennyttige boligselskaber og boligforeninger, således at lejerne har direkte indflydelse på og valgbarhed samt stemmeret til valg af hovedbestyrelse. Repræsentantskabet fratages herefter retten til at vælge hovedbestyrelse. De ikke bolighavende medlemmer i almennyttigt boligbyggeri for adgang til at danne deres egen afdeling og vælge afdelingsbestyrelse, som får stemmeret på generalforsamlingen (og i repræsentantskabet.) Lejernes opsigelsesvarsel nedsættes fra 3 mdr., til kun at udgøre én måned, fra den første i måneden. Der udstedes et forbud mod, at boligforeningerne fremstiller særlige blanketter og specielle lejevilkår, som ikke på forhånd er godkendt af boligministeriet. Disse specielle tillæg til lejeaftalen må bort fra boligmarkedet. Der udstedes forbud mod boligforeningernes særlige anvisningsregler, hvorefter lejerne anvises bopælspligt i de nyeste afdelinger i seks måneder. Forholdet er ulovligt og bør straffes med bøde og hæfte. Lejerne i det almennyttige boligbyggeri fritages for de omkostninger der opstår i forbindelse med lejeledighed af tomme boliger samt fraflytningsgæld og huslejerestancer. Disse omkostninger oppebæres af boligministeriet, og fjernes dermed fra afdelingsregnskaberne. Driftbudgetter, som udsendes til lejerne efter at afdelingsbestyrelserne har godkendt lejeforhøjelser, skal indeholde en opgørelse af samtlige henlæggelses- og vedligeholdelseskonti, således at lejerne kan se hvor store beløb der i forvejen er ophobet på disse konti, og om der er yderligere behov for tvangsopsparing til disse konti. Kontiene forrentes med 10 % til afdelingen. Der fastlægges et administrationsbeløb pr. lejlighed af boligministeriet, som udgør et maximumsbeløb for alle almennyttige boligforeninger.

Generalforsamlingen tilslutter sig:

• At i den private udlejningssektor får beboerrepræsentanterne ubetinget ret til at disponere over henlæggelseskontoer og vedligeholdelseskontoer, uden udlejerens indblanding.
• Lejernes depositum, henlæggelsesbeløb og vedligeholdelsesbeløb bindes i ejendommen, og renteindtægterne indgår i budgethuslejen, således at huslejen nedbringes.
• Kapitalafkastet nedsættes med én procent årligt, således at det i løbet af syv år er nedbragt til nul kroner.
• Beboerrepræsentation kan dannes uden udlejerens indblanding, og såfremt 25 % af lejerne giver møde på det stiftende møde. Beløbet til beboerrepræsentationens arbejde hæves til max. 240 kr. pr. år pr. husstand, og gøres til en pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Der oprettes et centralt kommunalt administrationskontor, der administrerer huslejen og udfærdiger lejekontrakter for alle private udlejningsboliger og værelser. Derom udstedes en lov. Formålet er, at udlejerne ikke mere skal kunne snyde ved at opkræve en al for høj husleje og betinge sig byrdefulde lejevilkår, som det alt for ofte ses. Derved opnås også den fordel, at alle udlejerens lejeindtægter ikke kan unddrages skattevæsenet, og således at der ikke mere kan udlejes ulovlige, brandfarlige, fugtige værelser og lejligheder til menneskeboliger.

Vi har nu i snart i 100 år ventet på at den borgerlige humanisme vil vise sig på boligmarkedet,- men åbenbart giver man spekulanterne lov til at ødelægge vort økonomiske og fysiske liv, som lejere.

Priser og omkostninger stiger urimeligt i samfundet, når ejendomsbesidderne i boligsektoren kan skaffe sig arbejdsfrie gevinster og øge deres privatforbrug, som vi alle på en eller anden måde, er med til at betale for. Når ejerne af private beboelsesejendomme betinger sig høje huslejer, medfører det at lejerne må skaffe sig dækning ved at søge boligydelse og højere indkomster. Derved belastes skatteudgifterne og arbejdsgivernes omkostninger. Spekulanternes fremfærd med at skrue huslejen op, kan også medføre øget belåning af ejendommen, og det er set så tit, at indkomster over eller under bordet ikke opføres som skatteindkomst, ved udlejning af værelser, lejligheder, kælderrum, garager, m.v.. Derfor har både det offentlige, lejerne og arbejdsgiverne en fælles interesse i at nedsætte boligspekulanternes private forbrug, ved at gennemføre en fælles lejelovgivning for hele landet med omkostningsbestemt husleje og huslejenævn. Men også skattemyndighederne og politiet må udvise øget interesse når spekulanterne overtræder lovgivningen. Blot indenfor de sidste 6 år er boligudgifterne steget mere end forbrugspriserne.

56 % får bolig i det private udlejningsbyggeri via familieforbindelser, viser en undersøgelse. Dette lotteri med gode forbindelser og hvor boligen tildeles efter betalingsevne, må afskaffes af en offentlig boligformidling, der efter sociale kriterier anviser lejligheder. Det almennyttige boligbyggeri må øges, og der må stilles betydelige samfundsmæssige midler til rådighed, således at de private udlejningsejendomme overtages af lejerne på andelsbasis eller overgår til almennyttig status.

Generalforsamlingen konstaterer, at der ikke eksisterer frihed lighed og broderskab på boligmarkedet, men tværtimod et vidtforgrenet net af spekulation, økonomisk udbytning, anarki, egoisme og konstant boligmangel. Disse umenneskelige forhold udnyttes af alle kategorier af udlejere, som udøver chikane, selvtægt, opnår uberettiget økonomisk vinding, frembringer ulovlige fraflytningsregninger og høje huslejer, tomme boliger, o.s.v.. Det er i særdeleshed politikerne som er ansvarlige for disse forhold, og for at domstolene, myndigheder, politiet, bolig- og straffelovgivningen ikke kan yde lejerne ordentlig retsbeskyttelse og retfærdighed. Dagligdagen viser, at de smukke ord i lejelovgivningen er uden betydning, idet lejerne ustandselig bliver økonomisk voldtaget af private spekulanter, børs- og kreditspekulation og statens asociale boligpolitik.

Det er de uhæderlige og de kapitalstærke kræfter som styrer leje- og boligforholdene i Danmark. Sjakalerne boltrer sig i fiduser og opskriver ejendomsværdierne til urealistiske beløb, uden at lejerne får andel i merværditilvæksten og medejendomsret. Især er lejerne i kommuner uden huslejenævn og Boligreguleringslov ofre for høje huslejer, som ligger på 60 % eller 100 % over huslejen i kommuner med huslejenævn. Vore krav om en ensartet lejelovgivning,- huslejenævn for almennyttigt boligbyggeri og en statslig boligformidling overses fuldstændig af de politiske partier, og denne ligegyldighed og slendrian medfører bl.a. det paradoksproblem, at 5 % af Esbjerg’s boliger står tomme, medens tusinder har et boligbehov. Fire ministerier har netop fremlagt en række forslag, som lægger op til en række voldsomme forringelser af lejeboligmarkedet, idet kataloget af nedskæringsideer medfører færre nyopførte boliger, huslejestigninger, øget beboerindskud, salg af almennyttige boliger, nedsættelse af boligsikringen, m.v..

Men de mange tvangsauktioner på ejerboligmarkedet har medført et øget behov for mere almennyttigt boligbyggeri og ikke løsninger som medfører øget bolignød og alles kamp alle, men en social og solidarisk boligpolitik for de økonomisk svage i samfundet. Det kommende valg til amts- og byråd må medføre at lejerne bliver bedre repræsenteret, ligesom lejerne i Bramming, Holsted, Fanø, Varde, Ribe og Helle kommuner opfordres til at danne lokalafdelinger, således at vi kan koordinere vore fælles interesser mod udlejerne og deres politiske partier. Stem som lejer d. 21. november !

Som lejerbevægelse er vi bekendt med, at hvis man ikke stiller krav eller sætter sig mål for tilværelsen,- ja så udviser man passivitet og lader derved andre kræfter bestemme udviklingen indenfor politik, boligforhold, økonomi, o.s.v.. Derfor tilsender vi de politiske partier, m.v. i Esbjerg vedlagte boligpolitiske mål og krav, som supplement til vort princip- og arbejdsprogram, der blev vedtaget på kongressen d. 1.-2. oktober 1988. Formålet er at få vore mål indarbejdet i partiernes kommunalpolitiske arbejdsprogram, og få kandidaterne til at arbejde for lejerbefolkningens tarv. Det er også formålet, at få den politiske magt og indflydelse man har opnået efter et valg, til at give sig udslag i den kommunale administration. Det er ikke nok med politisk valgflæsk.

En kommunalbestyrelse som virker passiv i boligpolitiske forhold, gavner i virkeligheden de bestående magtstrukturer og den økonomiske udbytning. Vi kræver bl.a. også, at en aktiv kommunalbestyrelse arbejder for vore krav bliver gennemført via Kommunernes Landsforening, Folketinget, m.v. Og når de politiske rammer er for svage og benyttes af spekulanter, må kommunalbestyrelsen skabe det retsgrundlag, der skal beskytte lokalbefolkningen.

Vore krav op til kommunalvalget november 1989:

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at huslejereguleringen og huslejenævnet bevares, og at alle kapitler i Boligreguleringsloven gælder for Esbjerg kommune. Kommunen foretager en aktiv indsats mod de mange tomme boliger.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at der snarest etableres et frivilligt bolignævn for det almennyttige boligbyggeri, i lighed med de regler om huslejenævn, som eksisterer for det privatejede udlejningsbyggeri. Bolignævnet kan bestå af en repræsentant fra Lejernes LO, Esbjerg afdeling, Esbjerg kommune og boligforeningerne.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker opført mere almennyttigt boligbyggeri i Esbjerg kommune, såvel for de uddannelsessøgende, den ufaglærte ungdom, bistandsklienterne, familierne og de ældre.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at afdelingerne i det almennyttige boligbyggeri frigøres fra de underskud som opstår p.g.a. fraflytningsregninger, huslejerestancer, byggeskader, m. v..

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at mindrebemidlede boligsøgende kan opnå billige kommunale lån til boligindskud.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at kommunens udgifter til boligsikring og boligydelse holdes nede, således at spekulanterne ikke opnår adgang til offentlige midler via byrdefulde og ulovlige lejevilkår mod lejerne. Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at den kommunale forvaltning beregner lejen (ved boligsikringsmodtagere) efter de omkostningsbestemte principper i Boligreguleringsloven, - og ikke efter det lejedes værdi, når dette overstiger den omkostningsbestemte leje.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker en udbygning af den kommunale rådgivning vedrørende boligspørgsmål eller bistand til Lejernes LO, Esbjerg afdeling, som herefter kan hjælpe befolkningen med søgning efter en bolig,- oplyse om ulovlige boligforhold og lejevilkår, m.v..

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker et kommunalt opsøgende boligtilsyn, der pålægger ejerne at vedligeholde, brandsikre og istandsætte alle ulovlige bygningsforhold. Et offentligt bygningstilsyn skal kunne gennemføres eksempelvis hvert syvende år.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling kræver, at befolkningen sikres rent drikkevand, og at renovationsordningen bibeholdes. Kommunen overtager betalingen af samtlige containere i beboelsesområder. Genanvendelsen af byens affald udbygges, og der opstilles særlige containere til papir og glasaffald.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at der etableres en kommunal håndværksafdeling. At der etableres varmt vand, bad, toilet og fjernvarme i samtlige boliger. At der foretages boligforbedringer og byfornyelse i et hastigere tempo. At der udbygges fællesanlæg og beboerfaciliteter i bydelene.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at Esbjerg kommune yder lejerne økonomisk bistand til advokatudgifter i boligretssager. Den økonomiske bistand ydes kun i sager, der indstilles af Lejernes LO, Esbjerg afdeling og dækker hovedsageligt lejernes selvrisiko ved retshjælpforsikring.

Kollegier, almennyttige boliger og kommunale udlejningsejendomme fritages fra grundskyld.

Lejerne skal tilsikres indflydelse på kommuneplaner, lokalplaner, varmeplanlægning, regionalplanlægning m.v.. Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker tryghed, sikkerhed og medbestemmelsesret i boligen og omkring boligforholdene. Derfor skal lejerne tilsikres repræsentation i varmeværker, elværker, vandværker, renovationsselskaber, m.v. Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker indflydelse på bl.a. prispolitikken, den svingende udvikling med opsætning af forbrugsmålere og afgifterne.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at kommunen og de almennyttige boligselskaber overtager det privatejede udlejningsbyggeri, for at sikre ejendommene og beboerne en tryg, velvedligeholdt bolig med tidssvarende installationer. Kommunen skal forsat medvirke aktivt ved dannelsen af private andelsboliger i det ældre byggeri, og kommunen opkøber de andelslejligheder, som andelsboligforeningen ikke selv formår at købe.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at Esbjerg kommune jævnligt indkalder til konferencer om bolig- og lejeforhold, med henblik på at styrke beboerdemokratiet i både det almennyttige og privatejede udlejningsbyggeri, og derved skabe fælles interesse for løsning af boligproblemerne.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker at bestemmelserne over udviklingen i lokalområderne decentraliseres,- social og sundhedsvæsenet lægges tæt ud i kontakt med befolkningen,- skoler, biblioteker, særlige kulturhuse og fritidsfaciliteter bliver centre i folkets liv.

Jordspekulation må forhindres. Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at det offentlige og de almennyttige boligforeninger skal opkøbe al den jord, som er nødvendig for fremtidens boligbehov. Kommunen sørger for at der uafbrudt byggemodnes i takt med behovet, og at ingen private for lov til at udstykke. kommunens byggegrunde og boliger kan udlejes for en længere årrække.

Lejernes LO, Esbjerg afdeling påpeger at især ungdommens boligsituation er dårlig. Der må bygges flere ungdomsboliger til alle unge, uanset om man er uddannelsessøgende, ufaglært eller udenfor erhverv. Igennem en kommunal værelses/boligformidling opstilles klare retningslinier for beregning af værelsesudlejningspriser.

Mange ældre bor i utidssvarende boliger. Esbjerg kommune skaber foranstaltninger for at udbygge ældreboligområdet, plejehjem, hjemmehjælp, boligformidling, m.v..

Lejernes LO, Esbjerg afdeling ønsker, at de rekreative arealer udvides og at der sker en forsat udbygning af gang- og cykelstier. Trafiksikkerheden udbygges i samtlige boligområder. Nye parkområder etableres og der arbejdes på at etablere en elektrificeret nærjernbane. Busforbindelserne forbedres og billetpriserne nedsættes. Der foretages en trafiksanering i den indre by. Kolonihaveområderne bevares og udbygges. 

Den borgerlige regering har på det boligpolitiske område klart markeret sin klasseholdning, idet os uden ejendom og privilegier - nemlig lejerbefolkningen, nu igen skal påføres regeringsdikterede lejeforhøjelser, som i virkeligheden blot er en fordækt skattepolitik, som skal ødelægge lejernes indkomstforhold og begrænse vort boligforbrug, medens ejerne af udlejningsejendomme forgyldes.

De socialøkonomiske tragedier på både ejer- og lejeboligmarkedet forstærkes af regeringens asociale boligpolitik, hvor det almennyttige byggeri begrænses og udstykkes til ejerlejligheder, og hvor boligydelse/sikring gradvis forringes, således at lejerne ikke har mulighed for at betale de regeringsdikterede huslejer, og dermed må flytte til de dårligste boliger, - hvis det fremover overhovedet bliver muligt at skaffe boliger til alle. Regeringen ønsker at begunstige de private udlejere af etageboliger, som modtager økonomiske begunstigelser til nyt byggeri, og hvor lejerne kan forvente markante huslejestigninger, uden at få andel i merværdistigningen af ejendommen eller demokratisk indflydelse på driften og ejendomsregnskabet.

Nu skal det igen gøres til en god forretning at eje andres bolig, og med den i forvejen omfattende boligspekulation giver generalforsamlinger hermed sin tilslutning til at vi i år aktivt etablerer lejerforeninger i det almennyttige boligbyggeri og beboerrepræsentation i det private udlejningsbyggeri, således at lejerne organiserer sig lokalt og går til modstand mod huslejestigninger og udemokratiske forhold, som forringer vores juridiske og økonomiske rettigheder.

Det er befolkningens mådehold og passivitet, som medfører at politikerne via lovgivningsarbejdet og boligudlejerne via markedsforholdene kan gennemtvinge urimelige huslejeforhøjelser og lejevilkår. Boligreguleringsloven med huslejenævn må gennemføres i hele landet, således at lejerne i eksempelvis Varde og Bramming kommuner kan få halveret huslejen i det private udlejningsbyggeri. Derved undgår de offentlige kasser også at skulle udbetale huslejetilskud/boligsikring til de boligspekulanter, som har fordoblet huslejen i forhold til de huslejevilkår, som gælder i kommuner der har vedtaget Boligreguleringsloven.

Lejerne skal have andel i udlejningsejendommenes værditilvækst, således at lejerne har en grundkapital ved ejendommens overtagelse som privat andelsboligforening. Beboerdemokratiet må udbygges, således at beboerrepræsentanterne har bestemmelsesret over vedligeholdelses- og henlæggelseskonti, og lejernes deposita må sammen med de øvrige konti, bindes i et ejendomsregnskab, som forrentes til fordel for lejerne, som derved får nedbragt huslejen.

Lejerne i det almennyttige boligbyggeri har krav på et partsnævn i lighed med huslejenævnet for de private udlejningsejendomme. Nu har boligforeningerne og deres landsorganisation længe nok trukket rundt med lejerne og besnakket os og domstolene. 10.000 årlige tvangsflytninger,- 5 % tomme boliger og et totalt uoverskueligt boligmarked for boligsøgende, skal medføre, at der politisk vedtages en landsdækkende boligformidling i lighed med arbejdsformidlingen, således at boligerne beboes maximalt og øger flyttemobiliteten i befolkningen. Boligformidlingen skal endvidere sikre, at der ikke aftales ulovlige lejevilkår, dusører, m.v., således at ankenævn og domstole aflastes ved dette forebyggende arbejde.

Det er kun spekulanterne, som har fordel af de høje huslejer. Alle andre,- arbejdsgiverne, erhvervslejerne, forbrugerne, m.v. har interesse og fordel af at holde huslejeomkostningerne nede, idet huslejestigningerne og boligspekulationen fordyrer varepriserne og ødelægger landets konkurrenceevne. Alle offentlige tilskud til boligsektoren, skal tinglyses som en offentlig prioritet i ejendommen. Generalforsamlingen begærer endvidere overfor Boligministeriet og Folketinget, at der tilføres Esbjerg by nyt almennyttigt boligbyggeri, og øgede bevillinger til byfornyelse og boligforbedring.

Utrygheden på boligmarkedet er forsat voksende for parcelhusejere og lejere. Det er et flertal i Folketinget og de private boligspekulanter, som i samdrægtighed er årsag til huslejestigningerne. Tvangsauktionerne for parcelhusejerne er ikke stoppet og nye huslejestigninger er i fremmarch hos erhvervslejerne og lejerbefolkningen. Det er en utrolig situation, hvor der efter den klassiske borgerlige markedsmekanisme burde ske en huslejesænkning fordi ca. 5 % af den samlede boligmasse står tomme og ubenyttede. Men loven om udbud og efterspørgsel gælder ikke på boligmarkedet, fordi Folketinget har vedtaget en række restriktioner, som sikrer investorerne og udlejerne et fast udbytte.

Regeringen har givet huslejen fri i ca. 120.000 boliger, således at lejerne dér ikke mere er beskyttet af Boligreguleringslovens huslejeloft. Erhvervslejernes rettigheder forringes,- de almennyttige lejeres forhold forringes,- og boligsikringen demonteres gradvist. Snart bliver huslejen sat fri i ejendommen med 6 boliger og derunder, samt i boliger som er over 100 m 2. Og der er også planer om at udstykke det almennyttige boligbyggeri i ejerlejligheder.

Nyt almennyttigt boligbyggeri bliver ikke iværksat her i byen. Der er et enormt behov for alle kategorier af boliger, hvadenten det er ældreboliger. ungdomsboliger eller familieboliger. Men alligevel sker der et samfundsmæssigt resourcespild med de mange tomme erhvervslokaler, parcelhuse og lejeboliger. Myndighederne ser passivt til, selv om en bolig kun må stå tom i 6 uger, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tvangsudleje den. Passiviteten har givet boligspekulanterne en ekstra adgang til at berige sig på boligmanglen. Huslejen stiger og lejerne søger herefter boligsikring til de ulovlige høje huslejer, og dræner hermed de offentlige kasser, således at skatterne stiger.

Regeringen har nægtet at optage Lejernes Landsorganisation i Danmark i flere udvalg, hvor organisationerne bliver hørt inden forslagene bliver fremlagt i Folketinget. Det viser helt klart, at man spiller godt sammen med den stærke kapitalmagt, som så rigeligt bliver beriget med offentlige byfornyelsesmidler, når udlejerne i årevis har undladt at vedligeholde deres ejendomme. Tinglys dog de offentlige tilskud, som en offentlig prioritet i ejendommene ! Mange lejere, som er i arbejde har mindre disponibel indkomst efter skat og husleje, end det grundbeløb som ydes til bistandsmodtagere. Og alligevel er der permanent planer om stigende skatter og afgifter, som skal pålægges huslejerne. Det er kun en aktiv organiseret lejerbefolkning, som kan ændre udviklingen. Det er Folketingssammensætningen det er galt med, og kommer vi med i EF-Unionen, er det måske andre i udlandet som træffer beslutninger, der indvirker på det danske boligmarked.

Den økonomiske krise har medført, at befolkningens boligbehov ikke bliver opfyldt. Ventelisterne hos de almennyttige boligselskaber og hos kommunen gengiver ikke det virkelige boligbehov, fordi ungdommen og mange andre mennesker ikke kan blive skrevet op en bolig. De politiske bestemmelser giver nemlig ikke de boligsøgende mulighed for, at blive skrevet op til en bolig, da der benytte en lang række barrierer og kriterier således, at mange bliver afvist og henvist til selv at løse deres boligproblem på det i forvejen håbløse private udlejningsmarked, hvor det er fuldstændigt umuligt at finde adressen på de private udlejere. En statistik vise da også, at 60 % har fået deres lejlighed via familieforbindelser i disse udlejningsboliger.

Byggeriet er næsten sat istå og på grund af de urimelige markeds- og lovgivningsforhold, kan udlejerne gennemtvinge urimelige huslejeforhøjelser og lejevilkår. Boligmanglen bliver større, selv om flere og flere boliger står tomme og ikke bliver genudlejet eller tvangsudlejet af de kommunale myndigheder.

Det er befolkningens passivitet og den politiske krise til politikerne, som medvirker til at forringe boligforholdene. Den boligpolitiske lovgivning fra Folketinget kaster lejerne i armene på spekulanter og domstole, som efter evne fortolker den urimelige utydelige lejelovgivning. Udlejernes rettigheder er urimelige og må afvikles, således at lejerne kan overtage ejendommene på andelsbasis.

Lejernes Landsorganisation i Esbjerg ønsker gennemført, en landsdækkende, offentlig boligformidling i lighed med Arbejdsformidlingen således, at de tomme boliger bliver hurtigere udlejet og således, at der opnås en større mobilitet på boligmarkedet.

Boligreguleringsloven med Huslejenævn og omkostningsbestemt lejeberegning må gennemføres i alle landets kommuner, ligesom lejerne i det almennyttige boligbyggeri må have adgang til gratis, at indbringe klager til et Bolignævn. Derved undgår det offentlige at skulle udbetale huslejetilskud til spekulanterne. Men forudsætningen for at stoppe spekulanterne er, at befolkningen sætter sig boligpolitiske mål og at lejerne derefter handler aktivt for at fjerne boligspekulanterne fra boligmarkedet. Dette kan blandt andet gøres ved at vælge nogle bedre politiske ledere i foreningslivet samt ved kommune- og folketingsvalg.

Vælgerne gav ved kommunalvalget de borgerlige partier flertal i Esbjerg byråd, som straks efter kommunalvalget vedtog, at undersøge om Boligreguleringsloven skal ophæves og huslejenævnet nedlægges. Hvis byrådsflertallet vedtager, at huslejenævnet skal nedlægges, medfører det væsentligt øgede huslejestigninger i det privatejede og kommunale udlejningsbyggeri, samtidig med at lejerne må indbringe alle simple tvister om: vedligeholdelse, varmeregnskaber, opsigelse, byrdefulde lejekontraktvilkår, huslejeberegning, fraflytningsregninger til domstolene, via en tids- og omkostningskrævende retssag.

I Boligministeriet foreligger der medio februar 94 ændringer til ny lejelovgivning, som medfører fri lejefastsættelse og højere huslejer i udlejningsejendomme med 6 eller færre beboelseslejemål; lavere individuel boligstøtte for titusindvis af lejere; forhøjet kapitalafkast til udlejeren; fri lejefastsættelse og højere huslejer ved genudlejning; opregulering af lejerens depositum, hvis udlejeren varsler lejeforhøjelse forinden 6 måneder og stigende huslejer i ejendomme med både erhverv og beboelse.

Generalforsamlingen protesterer mod de forringelser, som påtænkes gennemført af kommunalbestyrelsen og Folketinget og peger på, at foreningen tidligere har fremsendt forslag til forbedring af lejernes rettigheder og landsdækkende ankenævn for både beboerne i det almennyttige og private udlejningsbyggeri. Nu må det være slut med at forringe lejernes ankemuligheder og retsstilling, ligesom det må være slut med at forgylde spekulanterne og holde lejerne som økonomisk gidsel i et spil om profit. Politikerne medvirker samtidig til at dræne de offentlige kasser ved at stille offentlige midler til rådighed for udlejerne og påfører dermed lejerne øgede skattebyrder, uden at vi får andel i merværditilvæksten. Derfor opfordrer vi lejerne til at rotte sig sammen og etablere beboerrepræsentation og lejerforeninger med det formål at: STOPPE REGERINGEN og KOMMUNALBESTYRELSENS FORRINGELSER !

Generalforsamlingen fordømmer de lejelovsændringer, der har medført forringede vilkår for lejerne i private udlejningsejendomme. Huslejestigningen på 4. kr. pr. kvadratmeter i 1995, i 1996 og yderligere 4 kr. i 1997 er ikke rimelige, når udlejerne ved indgåelsen af nye lejekontraktforhold betinger sig, at det er lejerne, der hæfter for vedligeholdelse og fornyelse af låse, nøgler, ruder, vand og gashaner, wc-kummer, cisterner, badekar, køleskab, komfur, vaskemaskiner og lignende installationer samtidig med, at udlejerne hævder, at i alle gældende lejekontraktforhold vil det forsat være sådan, at lejerne hæfter for vedligeholdelse og fornyelse af ovennævnte genstande og installationer.

Formålet med huslejestigningerne var, at udlejerne overtog vedligeholdelsen og fornyelsen af disse genstande. Men fikse udlejere scorer blot huslejestigningerne uden, at yde noget til gengæld samtidig med, at huslejestigningerne automatisk blev pristalsreguleret. Omlægningen af henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer på driftbudgettet medførte, at udlejere varslede alt for høje huslejestigninger. Beløbet til henlæggelser blev opkrævet 3 gange selv om, der ikke skulle gennemføres huslejestigning p.g.a. omlægningen.

Ca. 95.000 lejere i ejendomme med under 7 beboelseslejemål er ikke mere omfattet af varslingsreglerne ved omkostningsbestemt husleje. Dette har medført varslinger om huslejestigninger på 159 %. Generalforsamlingen protesterer mod, at huslejenævnet i Esbjerg kommune nedlægges, fordi alle simple tvister om vedligeholdelse, fraflytningsregninger, huslejeberegning og varmeregnskaber i fremtiden dermed kun kan afgøres af domstolene via tids og omkostningskrævende retssager. Vi opfordrer lejerne i det private og kommunale udlejningsbyggeri; lejerne i det almennyttige boligbyggeri og erhvervslejere til, at rejse krav om, at der etableres voldgiftsnævn således, at lejerne gratis kan indbringe tvister for nævnene.

Samtidig stiller generalforsamlingen krav om, at der i de fleste huslejesager gives fri proces til lejerne. De professionelle udlejerne, hvis formuer er anbragt i ejendomsselskaber og boligadministrationer fratrækker blot deres advokat og retsudgifter i selskabsregnskabet således, at skatteyderne er med til at betale omkostningerne, når boligspekulanterne stævner lejerne. I det almennyttige boligbyggeri pålægger boligforeningsledelser blot advokatomkostningerne til lejerne via huslejeberegningen. Men lejeren, der er blevet stævnet kan ikke fratrække nogen advokatomkostninger eller søge offentlig bistand.

Generalforsamlingen fordømmer de lejelovsændringer, der har medført forringede vilkår for lejerne i private udlejningsejendomme og fordømmer de politikere og lejerforeningsfolk, som nu overfor offentligheden udviser forbavselse og forbløffelse over huslejestigningerne og de forringede retsvilkår. Politikerne har jo selv fremstillet det system, som giver udlejerne fri bane til at stille krav om højere husleje.

Lejere i udlejningsejendomme, der i årevis ikke har været vedligeholdt, har fået urimelige krav om huslejestigninger. Generalforsamlingen stiller derfor krav om huslejenedsættelser og om fri proces ved domstolene, så det bliver muligt at stoppe udlejere, der med spekulative metoder forsøger at omgå lejelovgivningen. Retspraksis om lejerens bevisbyrde ved fri lejefastsættelse må ophæves. Lejerne skal have en bedre beskyttelse i lejelovgivningen og skal kunne træffe beslutninger om ejendommens drift. Lejerne skal have en 'lejerandel' i ejendommenes værdiforøgelse og en kortere opsigelsesfrist overfor udlejeren.

Både det offentlige og befolkningen har væsentlige interesser i at holde huslejeniveauet nede. Skattetrykket vil stige, hvis udlejerne forsat har fri bane. Huslejestigninger medfører, at lejerne må søge offentlig bistand og boligstøtte. Støtten, der betales af den danske befolkning tilfalder udlejerne, uden at ejendommene får installeret tidssvarende forbedringer. Også ejerboligtagerne har interesse i at udlejernes sugerør fjernes fra de offentlige kasser.

Generalforsamlingen tager afstand fra de sidste år forringelse af boligsikringsvilkårene, som viser, at politikerne har vokset sig langt væk fra almindelige menneskers indkomstvilkår og ikke evner at forstå lejernes betrængte økonomi. Der må igangsættes boligbyggeri, som må finansieres, så alle får mulighed for at bo i en sund og tidssvarende bolig. Generalforsamlingen opfordrer sluttelig lejerne i det private og kommunale udlejningsbyggeri, i det almennyttige boligbyggeri og erhvervslejere til at rejse krav om, at der etableres "huslejenævn", der omkostningsfrit behandler uoverensstemmelser på boligmarkedet.

De seneste års omfattende byggeskader og byfornyelse har afsløret, at politikerne og udlejerne mangler evner til at udvikle, bygge og styre boligbyggeriet. Der pumpes idag milliarder af kroner over i lommen på udlejerne, der renoverer, fordi det kan betale sig for udlejerne, at lade deres ejendomme forfalde. Istedet for at forære udlejerne de mange penge, skulle de offentlige økonomiske tilskud indefryses, som en offentlig prioritet i ejendommene og Folketinget og kommunalbestyrelserne skulle tænke noget mere på lejerne (vælgerne), der ikke får erstatning for de mange følgeudgifter, gener og forringede boligvilkår, der følger med en renovering med voldsomme huslejestigninger. Tilsyneladende er politikerne ligeglade med lejerne. De har etableret en Lejelovskommission uden lejere, der anbefaler at reglerne om omkostningsbestemt husleje skal fjernes og at huslejerne skal stige med 5 milliarder om året, samtidig med at politikere anbefaler, at boligstøtteordningerne fjernes over en årrække. De mange voldsomme huslejestigninger som politikerne allerede har gennemført, har selvfølgelig udløst offentlig boligstøtte til indkomstsvage beboere. Men husk lige på, at disse penge går lige ned i lommen på udlejerne, med det resultat, at skattebyrden øges og atter belaster lejerne, der ikke har mulighed for at foretage "kreativ skattetænkning".

Lejerforeningen Aktive Lejere vil vende den økonomiske og politiske udvikling på boligmarkedet. Lejerne har som forbrugere krav på økonomiske og beboerdemokratiske rettigheder, som afgørende bryder med de borgerlige normer for økonomisk krigsførelse på boligmarkedet. Der skal bygges boliger til alle og til en pris som vi kan betale. Der skal etableres ankenævn for både de almennyttige lejere og erhvervslejerne, så domstolene aflastes. Lejelovgivningen skal ændres, så lejerne får flere rettigheder, ligesom der skal etableres en landsdækkende boligformidling i amtlig regi, der skal afløse boliglotteriet, de gode forbindelser og pengemagtens fortrinsrettigheder. Kommunerne skal gennemgå samtlige bygninger med henblik på en reel opmåling af disse og opdatere BBR registeret, ligesom brandtilsynet skal udbygges og tilsynet med boligsektoren skal skærpes, fordi forbrugerne og skatteyderne tilsyneladende ingen rettigheder har, når der forsvinder millioner af kroner. Aktive Lejere tager afstand fra Lejelovskommissionens forslag om, at huslejen skal gives fri og opfordrer lejerne til at organisere sig mod de kapitalistiske boligvilkår og mod privatiseringerne af det offentligt ejede udlejningsbyggeri. Boligspekulanterne og fribytterne fra det almennyttige byggeri skal fravælges ved næste kommune- og folketingsvalg.

EU privatiseringsbølgen og udsalget af kommunale beboelsesejendomme støttes af samdrægtige politikere, der med en gaveregn til udlejerne belaster lejerne med tårnhøje huslejer. Følgevirkningen er stigende offentlige udgifter og skattestigninger, fordi boligspekulanterne har et sugerør nede i de offentlige kasser. Men det er fuldstændigt vanvittigt, at forsætte en politik, hvor lejerne og skatteyderne er økonomiske gidsler i udlejernes casinospil om profit. Istedet for at demontere lejernes rettigheder, kræver Aktive Lejere, at lejerne får reelle muligheder for at modsætte sig de urimelige huslejestigninger. Al den snak om liberalisering og markedskræfternes frie spil har ingen mening, når lejerne ingen aktionsmuligheder har overfor for de pengegriske udlejere. Lejerne mangler beskyttelse, juridiske rettigheder og demokrati, fordi politikernes ordblomster om valgfrihed og forbrugerdemokrati viser sig at være det rene svindel.

Generalforsamlingen opfordrer til at stemme Nej til Amsterdamtraktaten. EU statsforbundets principper ligger milevidt fra dansk folkestyre. Unionen og EF domstolen kommer fuldstændigt udenfor politisk kontrol og vil selvstændigt udvikle nye politiske retningslinier udenom folkestyret.

Alt det folkeejede fællesskab, som gennem generationer er opbygget omkring kommuner, amter og stat, skal privatiseres under det blå EU-stjernebanner. Derved kommer beslutningerne på private hænder, udenfor demokratisk kontrol og måske endda på udenlandske hænder. Svindelen dokumenterer blot, at den grå pengemagt styrer det Europæiske Fællesskab. Samtidig har Danmark aldrig tidligere i fredstid været involveret i så mange militære konflikter. Svindlernes Fællesskab og de danske grundlovstømmere, der kræver dansk underordnelse under EU og ophævelse af grænserne, skal have et NEJ i maj.

Overklassernes forsøg på at få økonomien til at nå sammen i den danske statshusholdning og i den nye Unionsstat har medført, at priviligerede Overklasser i ejerboliger skriger op, når deres skattefrihed (skattefradrag) afvikles. De vil selvfølgelig beholde deres økonomiske friheder, og vil ikke ligestilles med de skatteplagede og ejendomsløse lejere, som fabrikanterne og spekulanterne gennem det sidste århundrede har stuvet sammen i lejeboliger. På baggrund af, at også ejerboligerne bliver skattepligtige, mener nogle boligspekulanter på den politiske højrefløj, at det almennyttige boligbyggeri skal privatiseres, fordi netop disse spekulanter ved en fornyet ejendomsspekulation, kan fastholde deres formuer. Deres salgsteknik er den religiøse tro på markedsprincippet, hvor de frie markedskræfter skal gøre os alle til spekulanter og egoister i en evig krig. Men dette trick er lige så gammel, som da trældommen blev afløst af hoveri, og hoveriet blev afløst af lønarbejdet. Danmarks jordløse lejere skal ikke igen betale for de boliger, som vi i øvrigt har betalt adskillige gange, - dels over huslejen, via skatter, afgifter og via lønarbejdet.

Den samfundsmagt, der gennem det sidste århundrede har fastholdt lejerne som retsløse og økonomiske gidsler i et spil om profit, er nu igen ved at smuldre, og bliver afløst af oligarkier og hemmelige aftaler i EU. Deres kriser afslører endog, at de retsregler som Overklasserne selv har fremstillet, ikke overholdes, og deres økonomiske system har ligeledes medført, at den økonomiske kriminalitet florerer i de øverste samfundsklasser. Som de gamle katolske fyrster forsøger de nu at koordinere deres udplyndringsstrategi i EU. Med næb og klør vil de forsvare det økonomiske kapitalistiske system, og med retorikken om "de frie markedskræfter", vil de sågar slippe krigen løs. Men lejerbefolkningen må desværre melde afbud. Vi vil ikke længere lade os besnære af Overklassernes retoriske, sproglige og litterære evner. Vi har ingen jord, ingen huse, ingen formuer, som vi skal gå i krig for - for Jer. Thi ved Jeres domstole har vi heller ingen rettigheder.

Derimod tilslutter lejerforeningen sig, at den private ejendomsret til jord, produktionsmidler, formuer og privatejet udlejningsbyggeri overgår til fælleseje, og at statsorganerne bliver beslutningsorganer for de samfundsklasser, som er uden ejendom og formuer. Se dette vil skabe ligestilling for langt størstedelen af Danmarks befolkning !

EU-tilhængernes krav om alt og alle skal privatiseres medfører også, at de 500.000 almennyttige lejligheder ofres på det kapitalistiske pengealter. En almennyttig lejlighed på 85 m² vil efter en privatisering få en huslejestigning på 1.500 kr. mere om måneden ! Således vil en almennyttig lejlighed der i dag koster 3.650 kr. om måneden, blive vurderet til ca. 1,3 millioner kr. på markedet for boligspekulation, og med andelsbevis og lånoptagelse stiger huslejen til 62.000 kr. om året.

Dét er hestehandlerne i regeringen, der vil diktere, at de almennyttige lejere skal ud på en lang køretur i EU-regi. Hestehandlerne har nemlig den skøre økonomiske teori, at "hvis man kan sælge én gammel hest 10 gange om dagen med 10 x fortjeneste, har man bibragt landet flere økonomiske ressourcer". Men enhver fornuftig lejer kan da se, at hesten blot er blevet daggammel, og at hverken hesten eller hestehandlerne har udført noget reelt arbejde til gavn for samfundet.

Men i ejerkulturen for skatte- og boligspekulation vil mange almennyttige lejere ikke være låneværdige. Disse lejere får selvfølgelig ikke mulighed for at købe deres egne almennyttige lejligheder. De forsætter med at være økonomiske gidsler på boligmarkedet - men sandelig på et højere prisniveau ! Når de almennyttige boligforeninger er væk, vil det fremover også blive vanskeligere at skifte bolig, da ventelisterne forsvinder og købspriserne automatisk stiger, fordi regeringen ikke vil opføre flere nye boliger.

En række unyttige mellemhandlere vil dukke op på boligmarkedet. Privatiseringen af vore offentligt ejede el-værker og distributionen af el-forsyningen, medfører også unyttige mellemhandlere, der blot vil berige sig på forbrugerne. Kan befolkningen da ikke se, at firmaerne ikke udfører noget reelt arbejde og slet ikke tilfører samfundet nye værdier ? Snart vil de små mellemhandlere i et lille land som Danmark bukke under for de store udenlandske finansmagter og under Euro-mønten, og snart vil vi alle være frarøvet vor ejendom og land.

Mønstermodeller for spekulanterne er: Farum-modellen, konkursen i Enron (USA) og kollapsen i Argentina. Kun dyrkelsen af kong Kapital er hellig for disse hestehandlere. De holder udsalg af folk og fæ, og fratager os også den politiske kontrol, og mulighederne for at påvirke prisdannelserne. Selvom Grundloven foreskriver, at boligen ukrænkelig, vil EU-tilhængerne ikke respektere Grundloven. De vil krænke lejernes lovlige organisationsret og foreningsret i boligforeningerne, og lejernes lovlige kollektive ejendomsret til vore almennyttige boliger.

Derfor opfordrer vi lejerne til at organisere sig, og gå til modstand mod EU spekulanterne, som sætter Danmark overstyr. Bliv organiseret i kampen mod kapitalmagten og spekulanterne !

EU-tilhængerne forsætter med at fratage lejerne mulighederne for at påvirke prisdannelserne på lejeboligmarkedet. Kreditforeninger, politikere og udlejere dikterer enevældigt de økonomiske lejevilkår, med fuld støtte fra domstolene, der overrasker enhver tænkelig lovkyndig folkedemokrat. Man fører et religiøst korstog mod lejerne og regeringens boligpolitik støtter sig på "de frie markedskræfter", der medfører huslejer der langt overstiger den almindelige prisudvikling og befolkningens købekraft. Derfor bygges der i dag kun få luksusboliger til liebhavere, hvor huslejefastsættelsen sker efter tåbeparagraffen uden nogen form for huslejekontrol, medens byfornyelsen næsten er gået i stå.

Regeringen vil heller ikke bekæmpe de ulige og desperate huslejevilkår i storbyerne, men tværtimod vil regeringen øge boligspekulationen ved at tvangsudstykke de 520.000 almennyttige boliger, selvom kravet om privatisering ikke er fremsat af én eneste boligafdeling. Privatiseringsbestræbelserne oprinder fra Borgerskabets feberfantasier om at lejerne skal inddrages i boligspekulation mod hinanden, medens vinderne bliver kreditforeningerne og de grå pengemænd, der får forgyldte dage på de nye gældsplagede "ejere", medens skattespekulationen endnu får en omgangsskrue. De nye "ejere" lokkes med løfter om økonomisk gevinst i egoismens korstog mod fællesskabet, og hvem løber med værdierne i den almennyttige boligsektor ved privatiseringen ? Hvad koster de gyldne håndtryk lejerne? Resultatet bliver at mangelen på lejeboliger forværres, til en pris som folk ikke kan betale. Salamimetoden kommer atter til anvendelse, og demokratiet er i denne sammenhæng sparket langt ind under gulvtæppet, idet lejerne og boligforeningerne slet ikke er inviteret med til det planlagte attentat på over 1 millions mennesker boligvilkår. Regeringen benytter ordblomster om at de vil forære de almennyttige lejere, dét der i forvejen tilhører os.

Den borgerlige regerings tyveri af milliarder kroner af de almennyttige lejeres penge i Landsbyggefonden viser blot at krænkelserne er af enorme størrelser. Man blæser på vores kollektive ejendomsrettigheder, og regeringen vil ikke sætte gang i nyt boligbyggeri og vil ikke bekæmpe boligmangelen, fordi den lader sig diktere af EU-regler. Derfor opfordrer vi lejerne til at organisere sig og gå til modstand mod boligspekulanterne, som ødelægger og forringer vores leje- og boligvilkår.

Regeringens korstog og privatiseringsfeber af de 520.000 almennyttige boliger er sat i stå, og blev overskygget af de mange milliarder, som regeringen huggede fra de almennyttige lejeres Landsbyggefond samtidig med at regeringen nidkært tilbageholder oplysningerne om hvad krigsudgifterne i Irak koster Danmark.

I 2005 fik ejerboligtagerne lov til at sove sig til ufattelige værdistigninger og friværdier i milliardklassen, der endog blev unddraget beskatning, medens de almennyttige lejere blev udelukket fra låneomlægninger, og blev holdt i et økonomisk jerngreb, hvor skatteyderne lænses for andre milliarder via bolig- og rentesikring til udlejerne. Men nu vil regeringens velfærdskommission løse statens problemer ved at pensionisterne skal have mindre i boligstøtte og ved at der gennemføres besparelser i varmehjælpen. Boligydelsen skal fra 2010 afskaffes for pensionister; arbejdsduelige uden børn får slet ikke boligstøtte; ligesom børnefamilierne skal have langt mindre i boligstøtte. Men kommissionen fortæller ikke, at lejerbefolkningen er sat fuldstændig udenfor indflydelse på huslejefastsættelsen, der dikteres af udlejerne og politikerne, der snyder lejerne så det brager. Samtidig fratager regeringen indkomstgrundlaget for andre grupper af lejere, så de ikke kan få boligsikring og må gå fra hus og hjem, - og man blæser på lejernes rettigheder. Og når de på Bjerget ikke får deres vilje, finder de bare en katolsk domstol i udlandet, som nok skal fortælle danskerne, hvordan reglerne skal være for økonomisk udbytning. Disse frygtelige EU-tilhængere endog glemt at opfylde deres liberale løfter om at beboerne i de almennyttige boligafdelinger skulle have mulighed for at skifte administrator. Så der er forsat mange årsager til at lejerne skal organisere sig og gå til modstand mod boligspekulanterne. Dét drejer sig om dine leje- og boligvilkår ! Forsat kamp mod boligspekulationen !

Forsat kamp mod boligspekulationen ! Huslejerne udgør en stor andel af de omkostninger, der skal gøre arbejdspladserne konkurrancedygtige, og derfor skal huslejerne sættes ned. Men desværre skævvrider politikerne boligmarkedet via lovgivningen, og forærer milliarder til boligejerne og oppuster ejendomsværdierne til svimlende summer, samtidig med at regeringen lader udlejerne på boligmarked snyde sig til ejendomsværdier via fupmoderniseringer og alt for høje huslejer, medens de svage lejere søger fred og bøjer nakken for udlejernes ulovlige huslejekrav, hvor kommunerne derefter vender det blinde øje til og tømmer de offentlige kasser via højere boligsikringsydelser til boligspekulanterne. Regeringens boligpolitik er klar. Casinospillet går ud på at berige ejerne og udlejerne, medens lejerne smides ud af deres lejligheder, og retssikkerheden drages i tvivl, så mange ikke kan se forskel på bøllen og ofret. Vi skal ikke glemme, at regeringen har nappet milliarder i de almennyttige lejernes Landsbyggefond, og at regeringen vil forsætter sit religiøse korstog med privatisering af det almennyttige boligbyggeri, og dermed vil øge boligspekulation. De påtænker også at tømme lejernes opsparing i de lokale boligforeningers fonde, og generalforsamlingen må tage afstand fra politisk bedrag, ejendomsspekulation og huslejestigninger. De voksende boligproblemer sikrer kun investorerne og medfører uigennemskuelige regninger til lejerne, og viser, at et borgerligt Danmark er en garanti for mere skimmelsvamp og utryghed. Aktive Lejere kræver en revision af lejelovgivningen, medejendomsret og retssikkerhed for lejerne i Danmark. Værdistigningerne skal ikke gå i lommerne på boligspekulanterne!

Webmaster