Lejerforeningen: Aktive Lejere i Syd og Midtjylland startede oprindeligt i de to højhuse på Mølleparkvej i Esbjerg - Vestbo I. og II. - i 1972. De 2 x 132 beboelseslejemål i højhusene havde dannet én beboerforening, og dannede senere en beboerrepræsentation, og omkring 1975/77 anmodede beboerrepræsentationen om optagelse i Lejernes Landsorganisation i Danmark, således at beboerrepræsentationen ændrede navn til: Lejernes Landsorganisation, Esbjerg afdeling, og forblev en selvstændig og suveræn lejerforening. Lejernes Landsorganisation blev dannet i 1966, fordi Socialdemokratiet tillod udstykning af ejerlejligheder i det privatejede udlejningsbyggeri. Samtlige Danmarks lejerforeninger tilsluttede sig LLO i 1966, og der blev dannet et landssekretariat. Lejernes LO var således et forbund af suveræne og selvstændige lejerforeninger. Den anden lejerforening i Esbjerg: Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn, var medlem af LLO indtil 1969. De meldte sig ud af LLO fordi der skulle betales et landskontingent på 5 kr. pr. medlem, og der var ikke enighed om de boligpolitiske holdninger, som blev ført frem af LLO´s ledelse. I 1994 var landskontingentet til LLO sekretariatet på 50 kr. pr. medlem pr. år.

Men i Esbjerg medførte det i 1970érne, at ledelse og sagsarbejdet i Lejernes Landsorganisation, Esbjerg afdeling blev koncentreret omkring de to højhuses (Vestbo I. og II.) problemer, således at lejere fra den indre by, der ikke boede i de to højhuse, kom i anden række…. Man havde rigeligt at foretage sig med lejeproblemerne i højhusene og førte mange varmesager. Derved blev lejerforeningen ikke større, og i 1979/80 var der kun 17 betalende medlemmer. Året før var der 33 medlemmer. Der var ingen ide i, at én lejerforening kunne misbruges og styres af én ejendoms problemverden, af én beboerrepræsentation, eller at pengekassen blev tømt, fordi en snæver kreds havde sat sig på ledelsen. I 1977 stoppede byens ejendomsmæglere i øvrigt annoncerne i Esbjerg Ugeavis, og startede et konkurrerende ugeblad, fordi Esbjerg Ugeavis loyalt skildrede svindelen på ejerlejlighedsmarkedet. Men journalisten på Esbjerg Ugeavis blev fyret, fordi det bl.a. var indtægterne fra parcelhusannoncerne og ejendomsmæglerne, der gjorde det muligt at fremstille en ugeavis

Problemerne med byens boligforeninger og de store fraflytningsregninger i begyndelsen af 1980érne, medførte at boligselskaberne på møder og ved deres afdelingsbestyrelser, manede til kamp mod Lejernes Landsorganisation, Esbjerg afdeling. En journalist fra Kolding, som omkring 1985 blev ansat på Esbjerg Ugeavis, skildrede loyalt de modsætninger og fraflytningsregninger som opstod i en boligforening. Det lykkedes boligforeningsledelserne som normalt også er såkaldte socialdemokratiske tillidsmænd, at få indbragt en sag i bestyrelsen i Esbjerg Ugeavis (som er stiftet af tidligere socialdemokrater), med det formål at få stoppet avisomtalen, og få fyret journalisten. Javist, - journalisten blev fyret og artiklerne om en bestemt boligforening stoppede. De borgerlige lokalaviser optrådte nu med en tydelig forsigtighed mod de socialdemokratisk ledede boligforeninger, som man tidligere yndede at genere. Uoverensstemmelserne på boligmarkedet blev kvalt med fortielser. Måske fordi fåmandsvældet i boligforeningerne disponerer over betydelige økonomiske midler fra lejerne, og har gode forbindelser til kreditforeninger, hele byggesektorens arbejdsgivere, banker, det politiske liv, m.v., og fordi fåmandsvældet altid er klar til at anlægge sag ved domstolene mod aviserne og aktive lejerforeninger.

I 1985 mobiliserede boligforeningerne- og selskaberne alle byens afdelingsbestyrelser til et møde på Esbjerg Højskole, for at få dem til at melde sig ind i Lejernes Landsorganisation, Esbjerg afdeling, med det formål at vælte formanden og overtage lejerforeningen. Var denne magtovertagelse lykkedes, havde lejerne ikke mere en organisation, hvor de kunne få bistand i boligforeningsspørgsmål, og lejerne stod således uden forbruger- og interesseorganisation. Derefter kunne lejerne så kun søge bistand hos en advokat eller forsøge at etablere en ny lejerforening. LLO-Esbjerg blev beskyldt for at gå til pressen med fraflytningssagerne. Men faktum var, at pressen dengang og i dag ikke er meget for at optage stof fra lejerforeningen, fordi lejerforeningens sagsbehandling og holdninger altid er vendt mod de besiddende klasser. Lejerforeningens modparter er også ofte flittige annoncører i aviserne, så aviserne er bange for at miste annonceindtægter. Også selv om fraflytningsregningerne var på 11.000 kr. for en boperiode på 11 måneder eller fraflytningsregningen var på 35.000 kr. for en boperiode på 35 måneder. Efter en fraflytningsregning på 77.000 kr. brutto fra Skovkanten i en bestemt boligforening, beskyldte boligforeningerne os igen os for at gå til pressen. Men det var ikke korrekt, fordi pressen jo nødigt ville 'reklamere' for lejerforeningens gode arbejde, men kun ville beskrive uoverensstemmelserne - individuelle problemer fra de berørte lejerne. Denne boligforening 'sortlistede' visse af lejerforeningens medlemmer, ved at uddele sedler til samtlige lejemål, hvor boligforeningen 'hængte lejerne ud' med navn og adresse. Da vi ikke ønskede, at afdelingsbestyrelserne fra det almennyttige boligbyggeri, satte sig på lejerforeningen (det var sket i andre lejerforeninger) ændrede vi organisationsstrukturen, og indførte sektioner i 1985, fordi betalingen jo også var forskellig for individuelle medlemmer, der betalte kontingent,- og de tilsluttede beboerrepræsentationer, der betalte bidrag i henhold til en sekretariatsaftale.

De fem boligforeninger i Esbjerg fik langt om længe etableret Boligforeningernes Samråd her i byen, hvor de fremlagde de fælles problemer og forsøgte at koordinere fraflytningsproceduren og regninger, idet man havde en utrolig forskellig fremgangsmøde i disse sager. Man diskuterede om jordfordeling, administrationsomkostninger, fordeling af byggekvoter, og forholdet til de kommunale kasser, m.v. Men også her fremkom der urigtige angreb på lejerforeningen. I 1986 indgik vi et samarbejdsdokument, med boligforeningerne i lighed med Samarbejdsaftalen af 1968 mellem det daværende Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation i Danmark. Det skete efter at LLO Danmark og Boligselskabernes Landsforening havde indkaldt os til møde - hér i Esbjerg. Men dette samarbejde havde vi intet imod, idet vi længe havde tilstræbt et samarbejde med boligforeningerne for at få stoppet de ublu fraflytningsregninger, og for at få gennemført kurser om beboerdemokrati, således at lejerne fik et reelt kendskab til afdelingsregnskaberne. Det er jo gennem møder, via et samarbejde omkring konkrete problemer, at lejerne kan gøre sig forhåbninger om at få medbestemmelsesret og få ændret på administrationspraksis, fraflytningsregningerne, etableret boligkonferencer og kurser, fremstillet fælles boligpolitiske udtalelser, stille fælles krav til lovgivningen, og meget mere. Men efter dette møde og den indgåede samarbejdsaftale havde lejerne forsat problemer, og de (lejerne) gik til pressen. Vi fik selvfølgelig skylden for avisartiklerne, selvom vi prøvede at forklare, at pressen ikke optog sager fra os. Samarbejdet blev selvfølgelig ikke til noget, selvom vi forsøgte igen og igen. Kendsgerningen var, at boligforeningerne ikke ville røre os med en ildtang og ikke ville samarbejde. På et møde i samrådet, blev vores repræsentant mødt med beskyldninger om at formanden for LLO-Esbjerg havde angrebet boligforeninger i lokal-TV. Men der var ikke synligt belæg for påstanden, da man gennemgik videobåndene.

Det gik så vidt, at vore modstandere på boligmarkedet frækt og frejdigt fik lov til at opspinde og få trykt alt muligt vrøvl og usandt i de lokale medier om Lejernes LO i Esbjerg. Det var simpelthen utroligt, at man kunne findes på så meget løgn og opspind, og at bladsmørerne ikke engang kontaktede til os for at få en tilkendegivelse, forinden avisartiklerne blev trykt og løgnen udbredt. Og når vi så en enkelt gang imellem blev spurgt, viste journalisten sin beskedne og ringe evne til at referere en samtale. Man kunne simpelthen ikke genkende ordene eller meningerne, i det som blev skrevet (og især udeladt) i avisen. Men i det politisk/økonomiske liv spiller logebroderskabet, partitilhørsforholdet og de økonomiske fællesinteresser en enorm rolle. Presse/ytringsfriheden generes ofte af mafialignende forbindelser. Partibogen/tilhørsforholdet hæves ofte op over alle interessekonflikter, og det bliver således ikke sagen dét drejer sig om, - det er ikke sandheden eller retfærdigheden som betjenes, - men det drejer sig udelukkende om at benytte partibogen til at få knust den formastelige lejer, som har den frækhed, at stille spørgsmål om dette eller hint. Man går efter manden - man går ikke mod bolden. Man anerkende ikke, at der forekommer modsatrettede interesser, to interesser, og bruger partibogen til at skjule, kvæle modparten. Fangevogteren er S……………

Lejernes LO i Danmark fik flere medlemmer som ikke var lejere, dvs. at de var ejere, private andelshavere, kommunalbestyrelsesmedlemmer, etc.. Nu var det ikke os i lokalområdet, der indstillede medlemmer til nævn, boligret, byfornyelsesnævn. Det var som om, at landssekretariatet arbejdede partipolitisk, når landssekretariatet udenom lejerforeningerne i lokalområderne indstillede parcelhusejere fra landzonen til byfornyelsesnævn, m.v., idet byfornyelsen jo skete i storbyerne. Dermed var der ikke tale om reel lejer-forbrugerindflydelse. I Ribe amt kunne lejerforeninger der var tilknyttet LLO heller ikke få lov til at etablere en storkreds i henhold til LLO´s egne landslove, og vi kunne ikke få valgt et hovedbestyrelsesmedlem fra Ribe amt til hovedbestyrelsen i LLO-Danmark. Det var ligemeget hvad vi gjorde. Vi oprettede afdelinger i Vejen, Holsted Brørup, Varde, Ribe-Bramming. Hele tiden blev vi mødt med nye krav, som skulle holde os udenfor indflydelse - gennem mere end 20 år. I 1993 begyndte landssekretariatet at udviklede et program og love, der fuldstændigt skulle tage magten fra de lokale lejerforeninger, der jo var organisationens økonomiske grundlag. Det var jo os dér arbejdede lokalt, arbejdede ulønnet og i fritiden, som var grundstammen for hele organisationen og i lejerforeningsarbejdet. Deres ide var at etablere én centralorganisation med central kontingentopkrævning og dermed overføre alle pengene (kontingenterne) til København (landssekretariatet), hvorefter parcelhusejerne og 'socialdemokraterne' så kunne sidde og bevilge hinanden penge, og lukke de 'røde' afdelinger af LLO. I det landsdækkende LLO-blad som afdelingerne skulle bekoste penge på at udsende til medlemmerne, kunne vi ikke få optaget artikler om lokale lejeproblemerne. Landsbladet udviklede sig til et gartneriblad for parcelhusejere med kryds og tværs opgave og socialdemokratiske ligegyldigheder. Et "flertal" i hovedbestyrelsen i Lejernes LO tilsluttede sig i 1994 de 130 ændringer i lejelovgivningen, der var fremlagt i Folketinget af socialdemokratiet. Der var voldsom modstand mod disse lejelovsændringer. Da dagbladet Politiken afslørede skandalerne i Lejerbo, Lejernes LO og LejerInco i 1994 antog vi i Esbjerg i september måned 1994 navneændring til Aktive Lejere i Syd og Midtjylland. Samtidigt udtrådte vi som den første lejerforening af Lejernes LO. En del LLO-afdelinger rundt omkring i Danmark af Lejernes LO trådte derefter ud af LLO. Sidenhen er andre lejerforeninger også udtrådt af Lejernes Landsorganisation. Der var ligeledes rigtig mange organisatoriske og økonomiske grunde til at udtræde, som der ikke er gjort rede for her. Sidst i 1995 købte rest-LLO sig retten til navnet: Lejernes Landsorganisation, og er kun skyggen af sig selv.

Domstolene har fastslået, at hovedbestyrelsesmedlemmer i almennyttigt boligbyggeri er grundejere og udlejere når de er udpeget som lægdommere i boligretten. De er altså ikke indstillet som lægdommere af lejerne (lejerforeningen), men tilhører den modsatte part. Dvs., at boligforeningen indstiller udlejerrepræsentanter. Et afdelingsbestyrelsesmedlem kunne ikke vælges som lejerrepræsentant til huslejenævnet. Hvis en lejer melder sig ind i lejerforeningen og vil klage over boligforeningen, vil det jo også se lidt fjollet ud, at også dér sidder afdelingsbestyrelsen og boligforeningens folk og svinger pisken. Så har man for mange kasketter på. Men sådan er det i nogle LLO afdelinger (Munkebo, Kolding).

Lejerforeningen: Aktive Lejere i Esbjerg har tydeliggjort sine formål og sin virksomhed i sine love og i sine udtalelser fra generalforsamlingerne. Vi varetager vore medlemmers interesser, dvs. lejernes (de besiddelsesløse) interesser mod udlejerne (kapital-interesserne). Men vore formål er flere, bl.a., at give lejerne fuldmagter, til at styre deres boligområder, - til at styre og bestemme over deres liv. Nærdemokrati skal medføre en beslutningsret, der kræver betydelig indsigt og dannelse. Hele vort såkaldte demokratiske samfund, kan kun blive demokratisk, hvis menneskene får beslutningsret og oplysning, der hvor menneskene tilbringer deres liv, dvs. hovedsageligt i boligområdet, på arbejdspladsen og som forbrugere af dagligvarer. Og desværre bliver mange informationer tilbageholdt, og vi ser tit hvordan udlejernes selvtægt øges og øges, uden at lejerne bliver spurgt, men kun kommer til at betale for udlejernes beslutninger. Vor lejerforenings arbejdsområde er boligområdet/boligmarkedet/boliglovgivningen og vi arbejder frivilligt, ulønnet og uden vederlag. Statistisk set er det lejerne, der optræder som arbejdere i fremstillingsindustrien, og har de hårdeste fysiske jobs. Det er også lejerne, som har det største skattetryk i forhold til andre befolkningsgrupper. Det er altså os der har bygget og betalt boligerne, fabrikkerne, produktionsmidlerne, vejene, og som forsat for lov til at betale. Men vi får tilsyneladende bare ingen andel i ejendomsforholdet; vi får ikke økonomisk demokrati; medbestemmelsesret, beslutningsrettigheder, osv.. Vi skal bare forsætte med at betale, og så i øvrigt smile og gå rundt og sige, at Danmark er et demokratisk land. Det vi er fælles om i samfundet og i boligen er ofte regningerne: udgifterne. Indtægterne, overskuddet glider over på private hænder til spekulanterne. Og desværre er der et helt præsteskab af socialdemokrater, som siger, at det almennyttige boligbyggeri er profilløs. Hvad mener de med det ? Omkring 85 % af opførelsessummen i en almennyttigt boligafdeling er lånt og finansieret via Børsen og obligationer. De kapitalister, obligationsejerne, der udlåner kreditforeningerne penge, som igen udlåner dem til boligforeningerne, vil da have profit i form af rente. Kreditforeningen vil da også tjene penge. Byggematadorerne vil da også tjene penge. Det er så galt, at staten må ryste op med rentesikring, dvs. tilskud til at betale byggerenterne, for ellers kunne man ikke opføre almennyttigt boligbyggeri, og lejerne havde så ingen steder at bo. Det er kort og godt en fin forretning for kapitalhaverne at låne penge ud til almennyttigt boligbyggeri. Og i selve boligafdelingens årsregnskab/driftregnskab kan aflæses den mangfoldighed af selvstændige erhvervsdrivende, som tjener penge på reparationer, ombygninger, bygningsforsikring, m.v.. Der er også lønudgifter til viceværter, kontorpersonale, indkøb, m.v., og løn, som ikke betegnes som profit, - men det er dog lejernes penge som benyttes til alle disse udgifter. Der er betydelige penge i omløb i den almennyttige boligbyggeri. Almennyttigt boligbyggeri er en enorm forretning, og mange andre mennesker har deres fortjenester via forretninger med det almennyttige boligbyggeri, som styres af en forretningsfører og en snæver bestyrelse.

En beboerforening er en forening af beboere, som foretager fritidsaktiviteter. Rent lejelovsmæssigt kan man ikke bruge en beboerforening til noget som helst. En beboerrepræsentation i privat og kommunalt udlejningsbyggeri er noget helt andet, og er beskrevet i Lejeloven samt i en bekendtgørelse om beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation er en gyldig organisationsform. Men der er mange regler, der skal overholdes.

En lejerforening er noget helt tredje, som favner bredt, og som samtidig kan indeholde fritidsaktiviteter, beboerrepræsentanter, og meget mere. Lejerforeninger er anerkendt som forbruger- og interesseorganisationer på boligmarkedet, og har ret til at indstille lægdommere til boligretten, medlemmer til huslejenævn, byfornyelsesnævn, m.v.. Aktive Lejere er godkendt af Boligministeren som forhandlingsberettiget part. I lejerforeningen: Aktive Lejere er vi tilhængere af flere ledelser, fordi vi tror på, at flere ledelser og flere aktiviteter kan undgå det ødelæggende slagsmål, som ofte opstår i centralistiske foreninger, hvor der kun vælges én bestyrelse. Vi er indstillet på at udvide bestyrelsen, men vi har også oprettet sektioner (brancher) og udvalg, dér hvor lejerne har fælles interesser. Vi ønsker flerhed og mange aktive deltagere. Vi ønsker, at lejerne skal have førstebegunstigelsesklausul i vor organisation og som forbrugere af boliger. Vi kan ikke anerkende at en parcelhusejer, erhvervslejer, boligforeningspersonale, private andelsboligtagere, m.v. kan være formand for Aktive Lejere eller repræsentere lejerne i huslejenævn, boligret, m.v.. Hver sektion vælger selv en selvstændig ledelse, og kan få disposition over de økonomiske indtægter, som stammer fra sektionen. Sektionerne afholder generalforsamling hvert andet år. Sektionerne kan selv fremstille deres mål, kommissorium og arbejdsopgaver, såfremt disse ikke er uforenelige med Aktive Lejeres love og udtalelser fra generalforsamlingerne. Tidligere havde vore medlemmer oprettet 'Sammenslutningen af E. Dam Jensen lejere' og en sammenslutning af 'boligtagere i xx boligforening', der via et godt forberedelsesarbejdet i en periode overtog flertallet i en xx boligforening's hovedbestyrelse omkring 1986.

Den første sektion omfatter afdelingsbestyrelser i det almennyttige boligbyggeri, som Aktive Lejere har indgået en sekretariatsaftale med. På sektionsgeneralforsamlingen er det kun de almennyttige afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der kan fremmøde og foretage afstemning om en kommende sektionsledelse. hver afdelingsbestyrelse har 3 stemmer. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt. Hvis din afdelingsbestyrelse i din boligafdeling vil indgå en aftale om sekretariatsbistand med os, vælger i selv en ledelse i første sektion. Disse sekretariatsaftaler betales p.t. med 100 kr. pr. husstand pr. kalenderår. Dvs. at hvis der er 80 lejligheder i din afdeling koster det 8.000 årligt til Aktive Lejere. Hør nærmere om, hvad i får for pengene. Hvis du indmelder dig som enkelt husstand, og er valgt som afdelingsbestyrelsesmedlem i en almennyttig boligforening/selskab, kan du forlange at få dit kontingent til Aktive Lejere betalt over det rådighedsbeløb, som afdelingsbestyrelsen disponerer over. Dit medlemskab er så tilsluttet tredje sektion i Aktive Lejere.

Den anden sektion omfatter beboerrepræsentanter i det privatejede udlejningsbyggeri, som har indgået en sekretariatsaftale med Aktive Lejere. På sektionsgeneralforsamlingen er det kun beboerrepræsentanterne, der kan fremmøde og foretage afstemning om en kommende sektionsledelse. Hver beboerrepræsentation har 3 stemmer. Der kan ikke stemmes pr fuldmagt.

Beboerrepræsentanterne/beboerrepræsentationerne i det private/kommunale udlejningsbyggeri som vi har indgået en aftale om sekretariatsbistand med, vælger selv en ledelse i anden sektion. Disse sekretariatsaftaler betales p.t. med 100 kr. pr. husstand pr. kalenderår. Dvs. at hvis der er 80 lejligheder i din bebyggelse koster det 8.000 årligt til Aktive Lejere. Hør nærmere om, hvad i får for pengene. De tilsluttede husstande i første og anden sektion må ikke betragtes som medlemmer. Disse husstande betaler ikke kontingent, men betaler et bidrag til Aktive Lejere i henhold til sekretariatsaftalen. Et ordinært beboermøde/afdelingsmøde/generalforsamling, kan ikke træffe beslutning om kollektiv indmelding af beboerne i Aktive Lejere. En afdelingsbestyrelsen eller de tre beboerrepræsentanter kan heller ikke indmelde ejendommens husstande ind som medlem i Aktive Lejere. Et sådant tvangsmedlemsskab af en anden forening er ulovligt. Men det er lovligt at indgå en sekretariatsaftale om bistand. De penge som opkræves til beboerrepræsentanternes arbejde hos lejerne på indtil 200 kr. årligt er ikke et kontingent, men er et bidrag til beboerrepræsentationens arbejde, som det fremgår af bekendtgørelsen om beboerrepræsentation. Mange lejere tror desværre, at de er medlem af Aktive Lejere, når et beboermøde eller beboerrepræsentanterne har vedtaget at indgå en sekretariatsaftale om bistand med Aktive Lejere. Men lejerne er altså ikke medlem, fordi det er ulovligt. Det der er tale om er, at beboerrepræsentanterne eller afdelingsbestyrelsesmedlemmerne søger rådgivning og bistand hos Aktive Lejere for at hjælpe lejerne i bebyggelsen, i stedet for eksempelvis at søge denne rådgivning hos en advokat, som er betydeligt mere omkostningskrævende. Der skal afholdes ordinært beboermøde hvert år i henhold til bekendtgørelsen, ligesom der gælder en række andre regler, der ikke kan fraviges. Lejernes bidrag til beboerrepræsentationens arbejde kan årligt udgøre 200 kr. pr. husstand eller et mindre beløb Beboerrepræsentationen køber sig derefter bistand hos en lejerforening via en sekretariatsaftale eller køber sig bistand hos en advokat. Lejerforeningen har så besluttet, at der for denne ‘sekretariatsaftale om bistand’ kun skal betales 100 kr. pr. år pr. husstand. En af Aktive Lejeres ydelser, er at beboerne i boligområder med beboerrepræsentation modtager lejerforeningsbladet. Lejerne får næsten de tilsvarende ydelser som de individuelle medlemmer af Aktive lejere. Men husk på, at man er altså ikke medlem af noget, og indflydelsen/stemmeretten har beboerne kun på det årlige beboermøde, hvor der vælges beboerrepræsentanter, medens beboerrepræsentanterne har indflydelse/stemmeret på Aktive Lejere gennem den anden sektion. Nogle beboerrepræsentanter og afdelingsbestyrelsesmedlemmer ønsker også at bidrage til at ændre leje- og boliglovgivningen via vor lejerforening, ligesom deres husstande får et blad hvert kvartal, kursustilbud, og fordi man vil forsikre sig mod kommende overgreb fra udlejeren. Lejerforeningen hjælper også med at gennemdrøfte ejendomsbudgetterne og hjælper med at indbringe sager for huslejenævnet. De enkelte lejere har krav på bistand fra beboerrepræsentanterne, og hvis de enkelte lejere vil have direkte bistand fra Aktive Lejere i en sag, må de betale et sagsgebyr på 200 kr. til Aktive Lejere. Når lejerne fraflytter er de ikke tilsluttet beboerrepræsentationen og ejendommen, og må selvstændigt indmelde sig som medlem af Aktive Lejere, hvis de vil have vores bistand i en fraflytningssag. Dvs. at aftalen om sekretariatsbistand ofte kun drejer sig om kollektive spørgsmål for hele afdelingen/ejendommen/bebyggelsen, men at beboerrepræsentanterne/afdelingsbestyrelsen selvfølgelig også får rådgivning omkring den enkelte lejers problemer, og har ret til at rådgive lejerne om hvordan de forholder sig ved fraflytning. Men den enkelte lejer har altså ikke krav på at få rådgivning, bistand og sagsbehandling hos Aktive Lejere, førend der er betalt 200 kr. i sagsgebyr. Bidraget på kr. 100 årligt til Aktive Lejere er meget beskedent i forhold til hvad almindelige medlemmer må betale i indmeldelsesgebyr, kalenderårskontingent og sagsgebyr og i forhold til lejerforeningens mange udgifter.

I tredje sektion indgår de husstande hvori ét eller flere husstandsmedlemmer indgår i vedtægtsmæssige, økonomiske, sociale, juridiske, arbejdsmæssige forhold med en udlejer, almennyttige boligforeninger/selskaber, kommune, fagforenings eller pensionskasseejet byggeri, administrations- og revisionskontorer, der gør personen helt eller delvist afhængig af udlejer interesser (eksempelvis: kontorpersonale hos en udlejer eller hos administrator, viceværter, inspektører, afdelings- og hovedbestyrelsesmedlemmer i almennyttigt/kommunalt/fagforening og pensionskasseejet byggeri, samt endvidere husstande, der foretager helt eller delvist fremleje). En husstand hvori en person sidder i kommunalbestyrelsen, vil også være tilknyttet denne sektion, idet kommunen foretager udlejningsvirksomhed, m.v.. Hver husstand har to stemmer uanset husstandens størrelse. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt for andre husstande. Ovennævnte husstande får samme service, bistand og rådgivning, som andre medlemmer af Aktive Lejere. Men medlemmerne af tredje sektion får ikke rådgivning i leje- og boligforhold, hvor de forsøger, at varetager udlejer interesser, der er vendt mod lejernes interesser. Meningen med sektionerne, var også at få 'brancheopdelt' lejerne, og give lejere med sekretariatsaftalerne indflydelse på lejerforeningen. I den tredje sektion, der hovedsageligt bestod af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, kunne disse koordinere deres fælles problemer, med det formål at få problemerne løst og overtage ledelsen i afdelingsbestyrelserne og boligforeningerne, således at det blev lejerbevægelsens grundprincipper og synspunkter, der blev varetaget, og således at den demokratiske indflydelse og proces blev tydeliggjort, med det formål, at etablere en kulturel og demokratisk dimension hos boligtagerne. Intentionerne er, at give lejerne fuldmagter, til at styre deres boligområder og til at styre deres liv. Nærdemokrati skulle jo medføre en beslutningsret hos lejerne, som også gerne skulle have andel i de økonomiske gevinster.

Den fjerde sektion omfatter erhvervslejere, kollektiv medlemmer, fagforeninger og husstande, der bor i private andelsboligforeninger og husstande i ejerboliger, - uanset hvilken kommune de bor i. Hver husstand har to stemmer uanset husstandens størrelse. Kollektivmedlemmer har to stemmer. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt for andre husstande! Tredje og fjerde sektion er medlemmer af Aktive Lejere, og betaler et kontingent på 170 kr. pr. husstand/pr. erhvervslejemål, eller et større bidrag i henhold til en kollektivaftale.

Kollektivaftaler indgås normalt med fagforeninger, der på den måde køber sig rådgivning hos Aktive Lejere. Men med kollektivaftalerne får fagforeningen ingen sagsbehandling. Fagforeningens medlemmer får kun rådgivning. Det koster minimum 300 kr. om året for de første 500 medlemmer og yderligere 200 kr. for de efterfølgende 500 medlemmer, o.s.v.. Her kan tillidsmændene få telefonisk rådgivning, når medlemmerne har spørgsmål. Men konkret sagsbehandling for lejeren foretages ikke, førend lejeren har indmeldt sig individuelt i Aktive Lejere. Fagforeninger kan også være udlejere via byggefonde eller via pensionskasser, ligesom kommunen også er udlejer. Så hvis du samtidig er lejer og kommunalbestyrelsesmedlem eller sidder i en fagforeningsbestyrelse, der ejer en udlejningsejendom, bliver dit medlemsforhold tilknyttet til tredje sektion. Vi er fuldstændig ligeglade med al den snak om du ikke deltager i byggefonden, pensionskassen eller i udlejningen på kommunen. Den fagforeningsbestyrelse/kommunalbestyrelse du sidder i, har økonomiske interesser i en ejendom, og uanset hvor mange byggefonde eller kasser i opbygger, har i/du økonomiske interesser i ejendommen. Hvis du påstår, at du ikke har det som fagforeningsbestyrelsesmedlem eller kommunalbestyrelsesmedlem, har du vist misforstået din opgave i dét kollektiv. Vi holder os til kendsgerningerne og vi laver selv vores struktur og love. Og kendsgerningen er, at vi flere gange har ført sager mod fagforeninger, pensionskasser, kommunalbestyrelser, fordi de er dårlige udlejere. Men derfor skal du selvfølgelig som medlem af Aktive Lejere, have al den rådgivning du ønsker som lejer.

Lokalafdelingerne omfatter medlemmer i beboelseshusstande der er beliggende/bosat udenfor Esbjerg kommune Disse beboelseshusstande kan i en eller tiere kommuner etablere en lokalafdeling og vælge en lokalbestyrelse Eksempelvis: Bramming - Ribe; eller Varde - Grindsted lokalafdeling. Tønder afd. etc... Adgang til lokalafdelingernes generalforsamling har kun husstande, der er optaget som medlem, og husstande der har betalt kontingent for ar 2002 (kr. 170). Hver husstand har to stemmer uanset husstandens størrelse. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt for andre husstande. Hvis du ikke kan deltage i lokalgeneralforsamlingen. men ønsker at opstille til ledelsen, kan du meddele dette skriftligt til Per B Paulsen. således at de fremmødte husstande kan tage stilling til om du skal vælges til lokalafdelingsbestyrelsen

De sydlige magtcentre forsøger atter at knække danernes selvstændighed. Lige siden de tyske fyrster mødte frem med kristendommen over Dannevirke, har den sydlige kulturimperialisme haft held til at gøre danerne til et lydigt og skattepligtigt folk, fordi lokale "nordiske", grådige og forræderiske, småkonger i forbund med kristendommen kunne bemægtige sig endnu større rigdom. Prisen for de "gode ideer" fra de kristne var: gods, jord, bønder, skattefrihed til kirken, afløsning af runeskriften med latin, bekæmpelse af de nordiske guder, opløsning af det daværende demokrati og afvikling af danernes ret og kirkeskattepligt.

Længere sydpå var de kristne nemlig blevet stoppet af de arabiske fyrsters frihedsbevægelse: Islam, der havde vendt sig mod de kristne skatteopkrævere og deres romersk/byzantinske tyranni. Allerede ved Milano-ediktet i 313 e. Kr. havde den romerske kejser givet de kristne trosfrihed, politisk ligeberettigelse, skattefrihed og ret til søndagens helligholdelse. Men kejseren i det Vestromerske rige frasagde sig i 361 e. Kr. dog kristendommen, da han så hvorledes de kristne blodtørstigt forfulgte anderledes tænkende. Og efter at Karl den Store, selvudråbte sig til tysk/romersk kejser i år 800 e. Kr. vendte de kristne sig mod danerne med deres gammelkendte romerske: del og hersk politik - og brød og skuespil. Nu blev trældommen afløst af røveri af bøndernes jord med fremmede fyrsters hjælp og hoveriet så dagens lys. Kirkens udryddelse af katharerne viste hvad det var for en terrorbevægelse, der udgik fra Rom. Nu fulgte korstogene, Inkvisationen og med Columbus og Cortes fulgte den katolske blodige fane sit sejrsgang i den nye verden. Guldets dyrkere slagtede millioner af mennesker i deres kamp for at finde guld og sølv, - og kirkemagten indførte slaveriet i verdensmålestok. Men i Mellemeuropa lykkedes det Luther og nationale fyrster at frigøre sig fra den romerske kirke og ensretning. Men i deres frihedsbegejstring knuste Luther og fyrsterne også bøndernes oprør, som også var godt trætte af de kristne skatteopkrævere og undertrykkelsen. Heroppe får vi så at vide, at den kristendom som var dyrket af overklasserne i 500 år var den forkerte kristendom.

Efter mange religiøse krige hvor fyrsterne kæmper om at etablere magtcentre, opstår bankier og fabrikanter, som nye overklasser. Hoveriet bliver afløst af lønarbejdet da millioner af ejendomsløse drager til byerne, og samfundene ændres fra bonde til by- og industrisamfund. Dermed opstår arbejderklassen, som vanskeligt lader sig tøjre i den kristne spændetrøje, og de tvungne folkeslag søger nu i fabrikkernes helvede deres historiske rødder, søger identitet og stiller krav om førstefødselsret og frihed. Socialismen opstår som underklassernes frihedsbevægelsen. Men med den nordiske mytologi lykkedes det i nyere tid for nazisterne at vildføre underklasserne. Thi nazisterne brugte nemlig også den romerske mytologi, hvis korsriddervæsen havde rod i de tyske overklasser, - hos junkerne. På denne måde samlede Hitler alle over- og underklasser,- til en fælles kamp mod jøderne, hvoraf nogle få havde skabt sig rigdom. Nazisternes fik tilslutning fra Europas lutherske og katolske bagmænd, storkapitalen, småborgerne og slumpenproletariatet, thi overalt i Europa dyrkede overklasserne den ariske raceteori og jødehadet. Marxismen der i midten af 1800-tallet havde afsløret religionens rolle i fyrsternes historiske undertrykkelsespolitik, og som havde stillet krav om socialisme - blev også kaldt jødisk og blev forfulgt, netop fordi marxismen truede overklasserne ejendomsret og afslørede det krigsskabende økonomiske pengesystem. Og da Hitler ikke mere havde brug for de tyske underklasser i SA brugte han en bemærkelsesværdig kristen ejendommelighed: de lange knives nat. Underklassernes organisationen SA blev afløst af de kristne overklassers ridderorden: SS, og vi ved hvordan de brutalt vendte sig mod arbejderne, de faglige organisationer, mod jøderne og mod de slaviske folk. Igen indførte de kristne slavearbejdet i massemålestok til gavn for tyske storkapitalister.

I denne historiske sammenhæng er skandalerne i dag i det katolske CDU og de hemmelige aftaler i EU små. Ligedan er de kristnes dom over socialisten: Egon Krenz. Men EU-førernes religiøse salgsteknik og tro på markedsprincippet, hvor de frie markedskræfter skal gøre os alle til spekulanter og egoister i en evig krig, skjuler blot, at de også gennem WTO og EU vil påtvinge alverdens lande og befolkninger de kristne handelsprincipper, og at de gennem de nye optagelsesbetingelser for ansøgerlande, gør disse lande en slags EU kolonier. Guldets dyrkere vil nu indføre en ny mønt i lighed med det Byzantinske riges mønt og værdimåler gennem 800 år: den gyldne Solidus. Men de vestromerske fyrster, glemmer at deres Euro-mønt er en snylter- og spekulationsmønt, der ikke er produktionsmæssig baggrund for. Med Euroen vil de ophæve det lokale politiske selvstyre i kommuner og Folketing. Med hemmelige planer vil grå pengemænd, sidde sydpå, og beslutte udviklingen i Danmark. Den centralistiske og totalitære EU-stat har set dagens lys. Og netop her i december 1999 besluttede fyrsterne i EU - endog i et af de nordiske broderlande, i Helsinki - , at oprette en militær krisestyring og militære styrker, der skal være klar til at håndtere alle Petersberg-opgaverne. Jovist -fyrsterne og undertrykkernes nye fælles romerhær er klar til at forsvare Overklasserne skattefriheder og kue Underklasserne med skatter og trældom. Og den lutherske og den katolske kirke har etableret fred og samarbejde. Men nede i det østrigske genopstår den folkelige modstandsbevægelse p.g.a. trykket fra den tavse kristendom og EU-fyrsterne, der ikke vil give alle undersåtterne 6 ugers ferie, rimelige huslejer og en løn man kan leve af. Og selv om EU-fyrsterne står måbende over genopståelsen af småborgernes og nazismen myter, er det jo en naturlig del af den kristne historie og den kapitalistiske økonomiske udvikling. Og det foruroliger os alle, fordi underklasserne igen sættes i bevægelse af kapitalistiske bagmænd, der vil gennemføre det kristne barbari og monotiismen. Enten giver Europas fyrster underklasserne nogle friheder og nedsætter den økonomiske vækst,- thi ellers udløser de igen det barn (barbariet), som er iboende den kristne kapitalistiske globalisering og Pengemagt.

Medens Venstre sidder og laver et katalog om hvad nationalstaterne må i EU, kommer EU luskende og kræver lukning af de danske fiskemelsfabrikker og zoologiske haver. Samtidig vil Nice-traktaten ophæve vores vetoret. Det kan medføre, at den skattefinansierede omfordeling ("velfærds-modellen"), vil lide døden, og dermed har liberalisternes anti-sociale statsmodel vundet. Der bliver fremover ingen social stats-omfordeling i Danmark, bl.a., fordi vi ikke kan overholde ØMU-kravene. Alene privatiseringen af vore boliger medfører, at boligspekulanterne grabber til sig af offentlige midler. Sydpå er det også virksomhedsejerne, der er lensherrer. Dér er de sociale rettigheder baseret på private forsikringer og ens tilknytning til lensherren. Fremover bliver styringen og omfordelingen af økonomien foretaget fra EU, hvis grundlag er, at virksomhedsspekulanterne skal modtage EU-tilskud og de skærper omfordelingen via EU´s skatteregler. Så kan danskerne begynde at brodere på kludetæpper og ligge og slås på bunden, medens de rige endnu engang løber med kagen. Vi kan ikke gøre meget, fordi de får skabt en dansk nattevægterstat. Rasmussen & Rasmussen forsøger at promovere sig som Danmarks redningsmænd mod EU´s krav. Men deres fingertryk, ordflomme og politiske fiflerri er ingenting værd. Blomsterkasserne også er ved at være tomme !

Men lige siden den tysk-romerske kejser krævede lensrettigheder over vort land og stod hånd i hånd med den katolske kirke ved Danmarks port, og krævede danernes lydighed overfor paven og kejseren, har vi måtte bøvle med utidig indblanding sydfra i indre danske forhold. I dag er Danmarks jord langsomt ved at blive solgt til hollandske landmænd. Fiskerne må ikke fange fisk og det Slesvigske Fodregiment nedlægges i samdrægtighed med den sydlige kapitalmagt, som det også er lykkedes at afvikle vore stolte traditioner for skibsbygning, siden Arilds tid. Regeringscheferne har på det katolske Konvent i Nice i december 2000 vedtaget nogle særegne menneskerettigheder i tilslutning til kapitalens frie bevægelighed og EU-Domstolen. De nye værdiegenskaber, bliver også et retsgrundlag, der kan benyttes til at opløse den kollektive sikkerhed og beskyttelse for både kapitalejere og arbejdstagere. Disse frihedsbegreber dannede grundlaget for Borgerklasserne under den Franske Revolution i 1789. Med disse frihedsbegreber opløste og forbød de dengang arbejdernes organisationer og prisaftaler, m.v.. Enhver form for krav om prisregulering af brød og huslejer, blev bekæmpet af Borgerklasserne. For den hårde kerne af finansfyrster i EU, drejer det sig nemlig også om, at nedbryde gamle kapitalsammenslutninger, der er en hindring for, at netop déres finanshuse kan trænge frem. Derfor vil de også have gennemført kloningen af de sidste små selvstændige lande. Ingen får fremover mulighed for at føre sig frem med fædrelandskærlighed eller patriotisme og udtale: vi har bygget dette land. Det vil EU modvirke med demokratiovervågning, ligesom det tilstræbes, at det nationale tilhørsforhold opløses ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Når det danske aftale- og pensionssystem er modificeret, kan vi som "tysklandsarbejderne" og romerske slaver, rejse rundt som fremmedarbejdere i EU. Visioner er store. Unionsborgerskabet - og endog én EU præsident ! Storkapitalen i EU har også ambitioner om at få fuldmagt til at forhandle med WTO, for derigennem at påvirke reglerne for verdenssamhandelen. Man vil også gerne have en 5 % spærregrænse og de vil være godkendelsesmyndighed for partier, der opstiller, osv…..Men de store lensherres smukke løfter, garantier og deklaratoriske evner duer ikke. Vores agtindsigt og revisionskontrol i EU, er nu allerede i dag en stor gang løgn. Forén Eder - mod de hoverende finansfyrster i EU !

Lejernes LO legitimere bl.a. sin berettigelse og tilstedeværelse med undersøgelser og statistikker. Med dette litterære gods fra kontor og parceller forkynder de gennem pressen visse tildragelser på boligmarkedet. Røgen er trægt frem til selv præsterne på Bjerget fordi gulvet brænder under lejerne.

Fra udlejere og andre virksomheder, der udsender regninger til lejerne hører vi det samme litterære nonsens: Omkostningsbestemt regning - godkendt af myndighederne ! Når lejerne klager til nævn og boligret, spiller orkesteret på de samme strenge.

Kendsgerningerne er, at magtens mænd har lavet nogle juridiske spilleregler, der gør lejerne til økonomiske gidsler, hvadenten det drejer sig om el, husleje, m.v.. Selv om lejerne har juridiske rettigheder (fyndord) i lovgivningen, så hjælper det ikke, at klage til nye nævn eller domstole. Spekulanterne, politikerne og retssystemet, har besluttet : "at lejerne ingen rettigheder har". Selv ved domstolene er grovhederne så rå, - at kun Deres Gud kan have medlidenhed og barmhjertig med deres handlinger. Selv de love, som Overklasserne i Danmark selv har fremstillet, bryder de når det passer dem. Såvel myndigheder, retsvæsen, udlejerne og boligadministrationerne vil give fanden i lov og ret, og parcellisternes henvisning til at befolkningen kan klage til forskellige nævn, hjælper ingenting, fordi det juridiske og økonomiske grundlag for forbrugerdemokrati og rettigheder for befolkningen og lejerne ikke er tilstede i lovgivningen.

Når det kommer til stykket har lejerne ingen medbestemmelse. Udlejerne kan diktere prispolitik, bryde varslingsregler, osv. Se dog i øjnene, at det er lykkedes f u l s t æ n d i g t at afvikle lejernes indflydelse, og vi i al væsentlighed blot er økonomiske gidsler og kun har økonomiske pligter !

Da det danske demokrati stod frem var det kun de højeste klasser med grundejendom og skatteindbetaling, der kunne stemme, medens de lavere samfundsklasser der ikke betalte skat - ikke kunne stemme. Helt op til 1934 blev almisse-modtager frataget retten til at stemme. Efter nogle reformer gjorde man hele befolkningen til et skattepligtigt folk, - og så undlod de rigeste samfundsklasser at indbetale skat. Grundejendomsretten blev udvidet til at omfatte de bedste lønslaver (fedterøve) og fogeder. Men pokker se, om den historiske snylterkapital ikke også i dag modtager betydelig almisse, - men har beholdt stemmeretten og alle andre rettigheder, - medens de skattepligtige lejere, bliver holdt som økonomiske gidsler.

Et eksempel er elsektoren, der gennem 100 år blev styret af en kreds af grundejerne, - hvor lejerne ikke havde indflydelse. At Danmark i dag bliver presset af EU til at privatisere elsektoren, er da ingen garanti for at lejerne får medindflydelse, fordi danske regler om medindflydelse kan EU hurtigt eliminere. Alle politikernes smukke ord og kampagner om demokrati og forbrugerrettigheder gælder ikke for lejerbefolkningen.

Lejernes LO er en del af den bevægelse, der gik og forkyndte: Gør din pligt og kræv din ret ! Denne bevægelse af parcellister har gjort lejerne til økonomiske gidsler, ligesom bevægelsen endog har gennemført trældommen, for lønarbejderne. Så enkel er den sag.

Derfor - hold jer væk fra en fuser ! I risikerer at den sprænger, og så får i fingre og hånd brændt af.