Indhold på denne side: Formål for Folkebevægelsen mod EU * * Kontingent * * Kontaktpersoner til Folkebevægelsen mod EU i Ribe amt. * * Folkebevægelsens valggrundlag * * Kort og godt

Skift til: Esbjerg komiteens hjemmeside * * Folkebevægelsens hjemmeside* * Per Benny Paulsen's systemkritiske indlæg mod EU * * Fup eller Fakta om Euroen * * Socialdemokratiets og velfærdsstatens markedstilpasning * * Focus på EF * * Betalingsmidlernes historie * * Danmarks historie * * Det ny Notat * * Initiativet for et andet Europa * * Grønland mod EU * * Norge mod EU * * Ungdom mod EU * * Sverige mod EU * * Finland mod EU * * Island mod EU * * Estland mod EU * * No to the European Union (LEIEL) - Estonia * * Britanien mod EU * * Congress for Democracy * * The Freedom Association * * EU-Observer * * The European Anti-Maastricht Alliance (TEAM) * * Schweiz mod EU * * Tjekkiet mod EU * * Malta mod EU * * Flere link til Europæiske modstandere * * Frit Norden * * Grundlovsdebat og Unionsforfatning * * Foreningen Grundlovsværn * * Fagbevægelsen mod Unionen * * Socialdemokrater mod EU * * Nødvendigt Forum * * Borgerinitiativet mod EU forfatningen * * European no campaign * * People´s Movement * * Retssagen mod Lissabon Traktaten * *

Skriv her til: Folkebevægelsen mod EU (landskontoret) og få tilsendt en startpakke, eller anmod om at blive medlem. Du kan også kontakte Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, stuen, 1055 Kbhn. K, på telefon: 35 36 37 40 - fax: 35 82 18 06 - Folkesparekassen reg. nr. 9860 - konto nr. 0000025100. Tryk her og udfyld formularen, hvis du vil være medlem.

 t-shirts med ovennævnte logo 

 

Stats- og regeringscheferne i EU er enige om, at Menneskerettighedschartret skal blive en del af den EU-forfatning, som en Regeringskonference skal udarbejde. EU’s Menneskerettighedscharter er en afskrift af Europarådets Konvention, men i charteret er tilføjet en række andre rettigheder for "Unionsborgerne" og andre med lovligt ophold i EU. Den fri bevægelighed kombineres med retten til social understøttelse. Charteret adskiller sig fra en frivillig konvention og den mellemstatslige Europaråds-domstol, og charteret er grundlaget til den kommende EU-forbundsstatslige forfatning og forbundsdomstol. Med afsnittet om Unionsborgerne genopliver de EU-førerskabet, og mistanken om, at de vil ophæve de nationale statsborgerskaber. I charterets artikel 52, stk.1., står bl.a.:…"Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller er et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheden". Dette er en begrænsningsklausul, som der ikke eksisterer i Europarådets Konvention. Det er det en kendsgerning, at EU-domstolen allerede i dag dømmer ud fra hensigtserklæringer, bl.a. fra topmøde-resolutioner. På grund af EU-rettens forrang tilsidesætter charteret således både den danske grundlov, den øvrige nationale lovgivning og landets domstole, herunder Højesteret.

Schengen-aftalen opløser den dansk-tyske grænsebevogtning d. 25. marts 2001. - Jamen ! Passerer de tydske snart igen Dannevirke, - med eller uden lejetropper, som ved Fodevig i Skåne i 1134, Bornhøved i 1227, 1864, 1945, etc.. ???

EU parlamentsvalget i juni 1999 viste, at mellem 50% - 70 % af vælgerne i EU vendte projektet ryggen, idet vælgerne ikke benyttede deres stemmeret. I Storbritannien stemte kun 23 %, i Finland 30 %, i Sverige 38 %, i Tyskland 45 % og i Danmark 50 %. Af de 16 danske parlamentarikere er de 6 mod unionsudviklingen.

Efter folkeafstemningen om den fæle mønt d. 28. September 2000 viste det sig, at politikernes trusler var løgn. Udviklingen gik tværtimod modsat. Renten faldt, kronen stod stærkere, aktierne steg i værdi, eksporten steg, betalingsbalancen blev bedre, beskæftigelsen steg, osv…. Og medens Venstre sidder og laver et katalog om hvad nationalstaterne må i EU, kommer EU luskende og kræver lukning af de danske fiskemelsfabrikker og zoologiske haver…"Euro", - nåh ! den nye romerske mønt i Europa…..

Åh disse "foregangsmænd", disse "Danmarks Stormænd", der afvikler nationalstaten Danmark, afvikler de fællesejede virksomheder i staten, overgiver danske virksomheder til udenlandske ejere, sælger jorden til udlændinge, pantsætter, og lader udenlandske finansmænd råde over på danske arbejdere, så vort værk ender i fremmede fyrsters hænder. Ja disse "Danmarks Stormænd" har Ret ! De har ikke mere brug for danske mønter, fordi De har sat sig den opgave, at frasælge vort land og folk til fremmede finansfyrster. Endnu engang skal Danmark kolonialiseres, og vi Danske skal under tyske Herrer. Men den går ikke Hr. Rasmussen !!!

Under halvdelen af EU-parlamentets medlemmer stemte ja, da resultatet af topmødet i Nice d. 14. december 2000 blev sat under afstemning. Af referatet fra EU-parlamentets møde fremgår, at færre end halvdelen af de 626 parlamentsmedlemmer nemlig 308 stemte for, 95 imod, medens 85 undlod at stemme. Under debatten fastslog Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU, at Nice-traktaten indebærer forstærket samarbejde, stormagtsdominans, rettighedscharter, demokratiovervågning og militærudbygning. Ole Krarup udtrykte endvidere den opfattelse, at virkelighedens dagsorden for ansøgerlandene fra Østeuropa hedder underkastelse. De har jo ikke haft nogen som helst indflydelse på Nice-traktaten. Det er EU, der dikterer alle vilkårene for udvidelsen.

En 36 årig grønthandler i den nordengelske by Sunderland er slæbt for Byretten fordi grønthandleren nægter at stille sine vægte om fra pund og ounces, - til kilo og gram. Pund og ounces har været vægtenhed i England siden 1215, men fra den 1. Januar 2000 blev det ulovligt at sælge varer efter pund og ounces, idet der er påbudt én fælles forordning om vægtenheder i EU. Men efter det britiske imperiums love fra 1985 må man i imperiet både sælge varer efter de gamle regler og efter metersystemet.

Med økonomisk støtte fra EU lukkede Continental dæk-fabrikken i Gialsvad i Sverige i uge 28/2002, og flyttede produktionen til andre lande. Efter at have produceret 70 mill. kvalitets dæk blev 780 arbejdere ledige, skriver Proletären.

Kontaktpersoner til Folkebevægelsen mod EU i Ribe amt:

Bramming
Preben Kristensen, Thorsens Vej 4, 6740 Bramming, tlf. 75 17 22 57 - 40 46 22 57

Esbjerg

Hans Hansen, Storegade 40, 6700 Esbjerg, tlf. 29 65 39 58

John Littau, Skoleparken 61, 3. sal, 6705 Esbjerg Ø, tlf. 75 14 09 64

Anna Skaaning Jensen, Niels Juels Gade 4, st.th., 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 96 71 - 21 66 01 31

Svend Åge Nielsen, Stengårdsvej 90, 6705 Esbjerg Ø, tlf. 75 14 29 28

Fanø
K. E. Munk Andersen, Hovedgaden 82, 6720 Fanø, tlf. 75 16 29 22
Ribe
Jette Reinke, Gravsgade 49,1, 6760 Ribe, tlf. 65 32 13 54
Varde
Tove Christensen, Kalkovnsvej 11, 1. sal, 6800 Varde, tlf. 75 22 31 45

Amtsansvarlig i Ribe amt
Per Benny Paulsen, Hermodsvej 13², 6705 Esbjerg Ø, tlf.: 75 12 62 00 – 40 35 10 30 - fax: 75126200

Du kan give et økonomisk bidrag til Esbjerg komitéen via Den Danske Bank: reg. nr. 1551 - konto nr. 60 60 102

Lyt til Knoldesparkernes sang mod EU * * Folkebevægelsens organisation * * Her kan du læse Folkebevægelsens blad i pdf format.

 

 Kontingent:

Almindeligt kontingent pr. person: kr. 250 pr. kalenderår.
Arbejdsløse, pensionister, uddannelsessøgende, Folkebevægelsens Ungdom, bistandsklienter, m.fl. der har en tilsvarende lav indkomst: kr. 100 pr. kalenderår.
Den Danske Bank nr.: 9541 - konto: 233-7711 eller til Folkesparekassen reg. nr. 9860 - konto nr. 0000025100.

 

Download litteratur om fred og Sirene manualen her * * * Læs om fredsbevægelsen her

Hvad vil Folkebevægelsen mod EU ?

Folkebevægelsens mål er fortsat at få Danmark frigjort fra EU. Folkebevægelsen er en tværpolitisk organisation. Det betyder, at vi er samlet omkring valggrundlaget og intet andet.

Folkebevægelsens formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør.
Folkebevægelsen er imod EU's overstatslige styring og integration på alle samfundets områder. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde.

Folkebevægelsen går ind for:
- Folkestyre og nærdemokrati
- Folkenes frihed og selvbestemmelsesret
- Et åbent og ligeværdigt samarbejde mellem alle verdens lande, herunder et forpligtende samarbejde med alle europæiske lande
- Et tæt nordisk samarbejde
- Den nordiske velfærdsmodel
- Arbejdsmarkedets frie organisations- og forhandlingsret uden indblanding fra overstatslige organer
- En selvstændig indvandrer- og flygtningepolitik i overensstemmelse med FN's regler
- En socialt, miljømæssigt og økologisk bæredygtig udvikling

Folkebevægelsen arbejder for:
- at påvise bedre handlemuligheder udenfor EU, og gøre rede for alternativer til EU.
- at frigøre Danmark fra EU.

Folkebevægelsens mål er:
- at Danmark gennem sin udmeldelse af EU igen får mulighed for at føre en selvstændig politik på alle områder, også for at kunne leve op til vort globale ansvar.
- at Danmark genvinder sin selvstændige stemme i det internationale samarbejde, navnlig FN, Europarådet, OSCE og Nordisk Råd.
- at Danmark får en frihandelsaftale med EU og tager initiativ til udvidet nordisk samarbejde.

Folkebevægelsen er en demokratisk og tværpolitisk sammenslutning. Det ligger uden for Folkebevægelsens målsætning at arbejde for noget bestemt samfundssystem eller for politisk stillingtagen til problemer uden forbindelse til EU. Anerkendelse af denne begrænsning er en betingelse for tilslutning til Folkebevægelsen mod EU.
Folkebevægelsen mod EU er ikke identisk med de tilsluttede politiske partier og andre organisationer. Den kan derfor ikke gøres til redskab for enkelte organisationers særinteresser.

Folkebevægelsen opstiller ikke til indenrigspolitiske valg som organisation, men yder støtte til kandidater, som arbejder på at fremme Folkebevægelsens idégrundlag. Folkebevægelsen tilstræber og opfordrer til opstilling af flest mulige af sådanne kandidater på alle partilister og fremhæver betydningen af, at antallet af EU-modstandere i Folketinget er tilstrækkeligt til at kunne hindre vedtagelser om yderligere suverænitetsafgivelse.

Folkebevægelsen bygger på FN's og Europarådets menneskerettighedskonventioner, og afviser dermed etnisk diskrimination og politisk undertrykkelse og vold.

Folkebevægelsen søger det bredest mulige samarbejde nationalt og internationalt, i kampen mod EU. Vi samarbejder med såvel EU-tilhængere som EU-skeptikere om at føre en saglig debat om EU's grundlag og udvikling.

Folkebevægelsen er åben for alle, der kan støtte dette idégrundlag, og henvender sig til alle, der ikke ønsker Danmark forvandlet til en delstat i EU med fælles mønt, militær, politi og statsborgerskab. Kun en dansk udtræden af EU kan holde os fri af superstaten.

Vedtaget af landsmødet den 29.Oktober 2000

 Folkebevægelsens valggrundlag
(Vedtaget i 2004)

Kort og godt

6 gange har vi i Danmark afholdt valg til EU-Parlamentet. Fra 1973 til 1979 var parlamentsmedlemmerne udpeget af den danske regering. Valg til EU-Parlamentet sker hver 5´ år. De største lande har flest medlemmer. De små lande er bedre repræsenteret, når det opgøres pr. vælger.

Oversigten viser resultatet af valgene til EU-Parlamentet i Danmark	1979	1984	1989	1994	1999	2004
Folkebevægelsen mod EF Stemmer Pct. af stemmetal Mandater	365.760 21,0 4	413.808 20,8 4	338.953 18,9 4	214.735 10,3 2	143.709 7,1 1	97.986 7,1 1
Junibevægelsen Stemmer Pct. af stemmetal Mandater				316.687 15,29 2	317.508 16,1 3	171.927 9,1 1
Dansk Folkeparti Stemmer Pct. af stemmetal Mandater					114.865 5,89 1	128.789 6,8 1
Valgdeltagelse i %	47,8 %	52,4 %	46,2 %	52,9 %	50,5 %	47,89 %

Ved valgene i 1979 og 1984 blev ét af Danmarks 16 mandater valgt i Grønland. Dette mandat ophørte, da Grønland trådte ud af EF den 1. januar 1985.

EU-parlamentet har vedtaget en forretningsorden, sådan at parlamentarikerne skal samle 23 medlemmer fra mindst to medlemsstater, 18 medlemmer fra tre medlemsstater eller 14 medlemmer fra fire eller flere forskellige medlemsstater for at etablere en politisk gruppe i EU-parlamentet. De første politiske grupper i EU-parlamentet blev dannet i 1953, hvor 72 af de 78 medlemmer organiserede sig i henholdsvis en kristelig demokratisk gruppe på 38, en socialistgruppe på 23 og en liberal gruppe på 11.

1951: Den franske udenrigsminister Schuman foreslog en samling af Frankrigs og Tysklands kul- og stålproduktion, og han inviterede andre kul- og stål nationer i Vesten med. Men landene kunne kun deltage, hvis de opgav en del af deres egen suverænitet og selvbestemmelsesret på kul- og stålområdet. De tunge kul- og stålbaroner og finansfyrsterne indgik aftalen, og bestemte hvor meget der skulle produceres, for at kunne styre markedet. Seks lande underskrev Kul- og Stål Unionen i 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. Denne produktionsaftale var forløberne til EU's nuværende institutioner: "Den Høje Myndighed" (Kommissionen), "Den Fælles Forsamling" (Europa-parlamentet), et "Ministerråd" (EU's ministerråd), en "Domstol" (EF-domstolen) og en "Revisionsret" (Revisionsretten i EU). Kul- og Stålunionen bestod i 50 år - indtil d. 23. juli 2002. EKSF-forsamlingen, dvs. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab var således forløberen for EU. En forsamling af 78 delegerede, der alle var udpeget og medlem af de nationale parlamenter i de daværende seks medlemslande, mødtes første gang i Strasbourg i Frankrig den 10. september 1952. Luxembourg blev valgt som forsamlingens foreløbige hjemsted

1957: I 1957 indledte de seks medlemmer i Kul- og Stålunionen en overstatsligt integration om landbrug, industri og handel. Nu ville de koordinere disse produktionsbegrænsninger, får at styre markedet. Alle 6 lande underskrev Romtraktaten fra 1958, og dannede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF- EF). Tolden indbyrdes mellem de 6 landes landbrugs- og industrivarer blev fjernet, og der indførtes en fælles told i EØF på importerede udenlandske varer. Samtidig havde landene planer om et fælles forsvar. Som modvægt mod toldmuren indgik Storbritanien, Danmark, Sverige, Norge, Portugal, Schweiz og Østrig i 1959 et handelssamarbejde i frihandelsområdet: EFTA. Euratom (Det Europæiske Atomenergifællesskab) oprettes, og EKSF-forsamlingen blev ændret til en fælles parlamentarisk forsamling for alle tre samarbejdsområder: Romtraktaten, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab. EKSF-forsamlingen bestod af 142 medlemmer og holdt sit konstituerende møde den 19. marts 1958 i Strasbourg. Den fik navnet 'Den Europæiske Parlamentariske Forsamling'. Medlemmerne bliver for første gang placeret efter politisk tilhørsforhold i stedet for nationalitet.

1962: EF-landene ønskede at blive selvforsynende med landbrugsvarer og indførte derfor i 1962 en fælles produktionsordning for landbruget. Den økonomiske integration førte også til en politisk integration. Den Europæiske Parlamentariske Forsamling ændrer navn til 'Europa-Parlamentet'

1967: I 1967 vedtog man at sammenlægge de tre EF-organisationer: EØF, Kul- og Stålunionen og EURATOM (Det Europæiske Atomenergifællesskab). Dermed var der nu kun ét fælles råd, ét fælles parlament, én fælles domstol, osv.

1972: Med en valgdeltagelse på 90,1% stemte 63,3% ja til Romtraktaten og ja til medlemsskab af EF, medens 36,7% stemte NEJ ved en folkeafstemning i Danmark d. 2. oktober 1972. I 1973 blev Danmark, Irland og Storbritannien medlemmer af EF. Grønland fulgte med Danmark ind i EF. Færøerne har aldrig været medlem af EF. Antallet af EU-parlamentsmedlemmer stiger fra 142 til 198, og af dem er 10 danskere.

1978: Direkte valg af repræsentanterne til EU-parlamentet træder i kraft den 1. juli 1978 i samtlige EU-lande. Ved overgangen til direkte valg bliver EU-parlamentet udvidet fra 198 til 410 medlemmer. Danmark forøger antallet af pladser fra 10 til 16.

1979: I marts 1979 indførtes et valutasamarbejde (Emsen) mellem EF-landene.

1981: I 1981 kom Grækenland med i EF. EU-parlamentet har nu 434 medlemmer. I 1982 udtrådte Grønland af EF efter en folkeafstemning.

1986: Danskerne stemte i 1986 om Det Indre Marked under navnet "EF-pakken". Valgdeltagelsen var på 75,4% og 56,2% stemte ja og 43,8 % stemte NEJ. EF-pakken handlede om fri bevægelse for kapital og finansielle ydelser, fjernelse af tekniske handelshindringer (teknisk harmonisering), licitations- udbudsregler vedr. off. forbrug og investeringer, ophævelse af grænsekontrollen (fysiske hindringer), skatteafgiftsharmonisering (afgiftsmæssige hindringer). I 1986 kom Spanien og Portugal med i EF med henholdsvis 60 og 24 medlemmer i EU-parlamentet. I 1987 fulgte Det Indre Marked, der betød, at varer, tjenesteydelser og personer frit kunne bevæge sig mellem landene. Samtidig fik EU-borgere lige rettigheder, og man begyndte et samarbejde om udenrigspolitik.

1990: I 1990 blev EF udvidet med 18 millioner mennesker efter Tysklands genforening. I 1990'erne indledte EF et samarbejde om forsvar, politi, grænsekontrol og asyl og vedtog oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en). Handelssamarbejde i EF ændrede navn til EU - Den Europæiske Union.

1992: Ved folkeafstemningen i juni 1992 i Danmark stemte 50,7% NEJ til Maastricht-traktaten og 49,3 % ja. Valgdeltagelsen var på 83,1%.

1993: Efter politikernes nederlag lavede de Edinburg-aftalen, der gav Danmark fire undtagelser i forhold til den nedstemte Maastricht-traktat: (1) at Danmark ikke er forpligtet af EU´s overstatslige retspolitik og at Danmark er undtaget fra samarbejdet om grænser samt fælles asyl- og indvandringspolitik på det overstatslige område; (2) at vi ikke deltager i opbygningen af EU´s militær - Den Vesteuropæiske Union (WEU), og at Unionen ikke har virkning på det danske forsvarsområde; (3) vi er ikke med Ømuens tredje fase, den fælles valuta og vi beholder vores egen krone-mønt; (4) EU-statsborgerskabet gælder ikke for os, og deres unionsborgerskab kan ikke erstatte det danske statsborgerskab. Ved den danske folkeafstemning i maj 1993 stemte 56,7 % ja og 43,3% NEJ. Valgdeltagelse var på 86,5%. Antallet af EU-parlamentarikere er nu oppe på 567.

1995: I 1995 blev Finland, Sverige og Østrig medlemmer af EU. Antallet af parlamentarikere er nu oppe på 626. De norske vælgere stemte nej til Norges medlemskab. EU ville desuden gøre det muligt at rejse frit mellem de europæiske lande med Schengen-aftalen i 1995. Dens formål var at afskaffe grænsekontrollen fra 2001. Belgien, Holland og Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Portugal og Spanien tiltrådte Schengen-aftalen med det samme. Året efter skrev Danmark, Sverige og Finland under.

1998: Ved en folkeafstemning i Danmark i maj 1998 stemte 55,1% ja til Amsterdam-traktaten - 44,9 % stemte NEJ. Valgdeltagelse var på 76,2%. Amsterdam-traktaten trådte i kraft i 1999. Traktaten omfatter bl.a. beskæftigelse, socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, miljø- og forbrugerbeskyttelse og bestemmelser om diskrimination. Samme år åbnede EU-landene muligheden for at oprette en fælles EU-styrke på 60.000 mand. Denne militære styrke deltager Danmark dog ikke i, pga. af de fire danske undtagelser. I 1999 trådte samarbejdet om Euro-mønten (Valutasamarbejdet) i kraft mellem Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland Portugal og Spanien.

2000: Ved folkeafstemningen i Danmark om Euro-mønten (ØMUén og forsvarssamarbejdet) i september 2000 stemte 53,2% NEJ og 46,8% ja. Valgdeltagelse var på 87,6%.

2001: Alle EU-lande tiltrådte formelt Nice-traktaten i 2001. Den skulle forberede EU på optagelsen af nye medlemslande. De irske vælgere stemte i juni 2001 nej til Nice-traktaten. EU-konventet er påbegyndt arbejdet med at udarbejde en fælles EU-forfatning.

2002: På topmødet i København udvides EU med ti lande.

2003: EU-parlamentet godkender Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets optagelse i EU.

2004: Valg til Europa-Parlamentet d.13. juni. EU-konventet udsender udkastet til en fælles EU-forfatning.

Webmaster